37 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25604 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

Karup Å vælter rundt i havørreder 
Mandag d. 27 juli 2015 - af  Henrik Bønnelykke  Læst 2331 gange.
Den danske sommer er havørrede vejr. Åen kaster fisk af sig hver dag. Store og mindre havørred kan fanges i døgnets 24 timer. Det er bare at komme afsted.
At det så kulminere med Karup Å konkurrencen i august, er kun til fiskerens fordel.

I år er det 15. gang der afholdes Karup å konkurrence, og gennem årene er der samlet omkring kr. 2.000.000 ind til glæde for Karup å havørreden.

I nogle år gik overskuddet fra konkurrencen udelukkende til opdræt, men siden Trevad Ørredpark blev nedlægt, er overskuddet fra konkurrencen gået ubeskåret til at etablering af nye gydebanker.

Som lystfiskere ved Karup å, har vi denne fantastiske mulighed for at være med til at forbedre fiskeriet og rette op på fortidens synder.
Rovfiskeri, forurening, å-regulering og spærringer i sideløbene, er blot nogle af de ting, der har gjort livet svært for Danmark bedste havørredbestand.
Ved at deltage i konkurrencen, og betale et bidrag i for af et deltagerbevis, støtter du Karup å havørreden med mindst kr. 250,00

Vi lystfiskere er ikke de eneste der prøver at bedre forholdene for havørreden i åen.
Flere lodsejere har kæmpet for at skaffe penge til gydegrus, og andre ildsjæle har søgt Kommunen om store mængder grus, både til hovedløb og de mindre sideløb.

I Trevad, hvor Karup å sammenslutningen tidligere klækkede deres ørredyngel, har Viborg Kommune fjernet spærringen, og lagt bækken tilbage i store flotte sving.
Her er brudesengen er pyntet op til leg.

Et andet projekt, der kommer til at gavne alle havørredåer i Limfjordsområdet, er projektet Havørred Limfjord.
Dette projekt er stadig i sin spæde start, men det har sat rod, og vil givetvis resultere i langt flere fisk i fjorden og dermed også i Karup å.
Nogle af deres projekter går på at fjerne alle spærringer og rørlægninger ved alle små bække, der på en eller anden måde ender ud i Limfjorden.


Det går fremad og I fællesskab er er stærke ved Karup å. Vi behøves ikke kikke længere væk end til Tange sø, hvor mange ildsjæle gør et stort stykke arbejde for at få fjernet Tangeværket, så laksen kan få fri passage op til gydebankerne, og i Holstebro er der sikkert også mange der gerne så vandkraftsøen sendt hen hvor peberet gror.
Modsat dem, så er vi heldige ved Karup å.

Deltagerbevis til konkurrencen kan købes via Karup å sammenslutningens hjemmeside.
Ligeledes kan du se den flotte præmieliste.

Se mere i linket

Konkurrenceudvalget.

Læs mere >> 


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard