Dan Jørgensen fik, som spået af mange, en kort levetid som fødevareminister. For meget fokus på dyresex og for lidt fokus på virkelige problemer som husdyrvelfærd og svinetransporter til udenlandske slagterier.
Ny fødevareminister bliver i stedet Eva Kjer Hansen (V), der også tidligere under VKO-regeringen var fødevareminister i 2007-2010. Hun bliver desuden miljøminister i den nye regering.
Eva Kjer Hansen er født i 1964 som datter af en landmand i Åbenrå. Hun har været aktiv i politik størstedelen af sit liv. Hun startede i Venstres Ungdom og blev første gang valgt ind i Folketinget i 1990. I 1994-99 var hun desuden medlem af EU-Parlamentet. En rutineret politiker, altså.