Miljøundersøgelsen, der skal klarlægge konsekvenserne af sandsugning i Øresund, bliver først færdig efter sommerferien. Det oplyser Naturstyrelsen til Frederiksborg Amts Avis.
Tilbage i august 2014 søsatte miljøminister Kirsten Brosbøl (S) og Naturstyrelsen en dybdegående miljøundersøgelse i Øresund, som skal se nærmere på konsekvensen af de seneste års intensive sandsugning i det dansk-svenske sund.