Udsætningsforeningen Vestsjælland, der består af sports- og lystfiskerforeningerne på Vestsjælland, er bestemt ikke tilfreds med Slagelse Kommunes ageren på miljøområdet. Det gælder ikke mindst kommunens forslag til en spildevandsplan, som Naturstyrelsen også forleden løftede en finger overfor.