Det bugner med aktiviteter på Orø og det kan med rette siges, at Isefjordens Perle går en meget spændende turistsæson i møde. Nyeste skud på stammen er den netop offentliggjorte lystfiskerkonkurrence, Isefjorden Havørred Open, hvor ambitionerne er særdeles høje. Det er Orø Kro som står bag den nye konkurrence. Og det forventes, at dette års arrangement vil danne grundlag for en stor årligt tilbagevendende begivenhed med national interesse.