I går var havvandet mellem 2,7 og 4 grader Celsius i Øresund, og i det hele taget er der nogle grader tilbage, før havørrederne for alvor trækker ud fra kysten til det dybere vand, hvor der altid er 4 grader varmt.
Det er der nogle kystfiskere som benytter sig af, og det fortsat milde vejr gør det da også muligt at holde tilværelsen ud, når man står et sted i læ med waders på, sådan en 10-50 meter ude i havet med fiskestangen. Men det skal være mindst 5 mm neopren, hvis turen skal vare over 30 minutter.