145 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

Fluebinder Workshop 2014, 2015 og 2016 – noget må vi have gjort rigtig… 
Torsdag d. 25 december 2014 - af  Finn Nielsen  Læst 546 gange.
Fluebinder Workshop 2014, 2015 og 2016 – noget må vi have gjort rigtig…

Succesen i 2014 i Nørhalne, Nordjylland - skal selvfølgelig følges op - men....


Fluebinder Workshop 2014:

Noget må vi have gjort rigtig, for interessen for en ny Fluebinder Workshop i Nordjylland, har været stor.

Fluebinder Workshoppen – Nordjylland kalder, 2014 blev en stor succes, så stor en succes at vi gerne vil gentage det, men efter en evaluering, ikke for enhver pris. Det lyder måske lidt højtravende, med det er ikke tilfældet – tvært imod – så er det for deltagernes skyld.

Vi vil gerne sikre os, at vi kan gentage Fluebinder Workshoppen i Nordjylland, og at det bliver mindst lige så stor en succes. Så derfor vil vi ikke konkurrere med os selv og således heller ikke med andre.

Så derfor er svaret nej, når der spørges til om vi laver en Fluebinder Workshop i Nordjylland igen i 2015, i hvert fald ikke i Nørhalne under private former.


Fluebinder Workshop 2015:

Når vi ikke laver vores egen private Fluebinder Workshop i 2015, så er det fordi der er nok at konkurrere med. Selv er mange af de implicerede med på den store Outdoor Messe i Aalborg, hvor vi som det kan ses her på sitet, har en stor og bred Fluebinder Workshop med en buket af super gode navne bag fluestikkene, og stor bredde i emnerne inden for fluebinding.

Fluebinder Workshoppen på Outdoor Messen i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) finder sted i dagene 6., 7. og 8. februar 2015 – bemærk at vi kun er til stede den 7. og 8. februar. Som sagt kan du se det foreløbige program og præsentationen af fluebinderne her på sitet.

Endelig program for hvornår de forskellige fluebindere er på, kommer her i midten af januar.

Derefter er der den stor Danish Fly Festival i Kolding i dagene 11. og 12. april i regi af FFFD. Herunder DM i fluebinding, som mange foreninger er optaget af her på den anden side af jul. Så er der diverse fluebindingskonkurrencer i de lokale foreninger – så der er nok og konkurrere imod – det vil vi ikke, det vil bare udvande vores egen succes.

Bemærk – for de fluebindere der deltog i vores Fluebinder Workshop – Nordjylland kalder, 2014, er der en fribillet til indgangen i Aalborg under Outdoor Messen i 2015.
Var du en af deltagerne i 2014 i Nørhalne, og du ønsker en fribillet til Outdoor Messen, så send en mail til kystfiskeren@gmail.com.


Fluebinder Workshop 2016:

2016 – så er der igen tid for en Fluebinder Workshop – Nordjylland kalder. Vi går ”all in” med et dobbeltprogram – Fluebinder Workshop over to dage, der er mulighed for at deltage en hel weekend, herunder med overnatning og spisning for dem der måtte ønske det – man kan også blot deltage den ene af dagene. Igen vil det selvfølgelig være i samarbejde med FutureFly, og nogle af de efterhånden mange danske og udenlandske fluebindere, som er tilknyttet

Det endelige program vil selvfølgelig først være på plads senere i 2015 (efteråret). Det vil kunne følges her på sitet. Vi er ret sikre på at der bliver rift om at være med, så uden at kende programmet og prisen helt, så tør jeg godt at love en meget stor oplevelse igen.

Du kan forhåndstilmelde dig her – det er kun en interessetilmelding – du har på ingen på måde bundet dig til noget. Skriv venligst om du ønsker en dag eller begge dage. Du kan skrive på mailadressen: kystfiskeren@gmail.com så holder vi dig orienteret om hvem, hvad og hvornår, så hurtigt vi kan.


Finn Nielsen
se linket HER

<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard