Kaptajn Jim Willcox ser sammenbidt og bister ud, da vi sejler under betonbroen, hvor Den Mexicanske Golf og Atlanterhavet flyder sammen i strømmen langs bropillerne.
I går var vi sejlet hele vejen fra marinaen på Islamorada i Florida Keys og op til nationalparken Everglades for at fiske efter snook og redfish, to af det sydøstlige USA’s helt store trofæfisk.