75 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

I Aabenraa vil de have nye borgere på krogen 
Onsdag d. 10 december 2014 - af  Erik Egvad Petersen  Læst 516 gange.
Vi kan lige så godt indstille os på nye tider hvad angår turistinformation i Aabenraa Kommune og for den sags skyld også i de fire andre sønderjyske kommuner.

Slut med Visit Aabenraa. Slut med Visit Rodekro (Sidstnævnte i øvrigt uden opdatering og fotos). Det nye bliver Visit Sønderjylland. Slut med personlig betjening og slut med at der står ”Turistinformation” på skjorten – det bliver nok snarere en eller anden form for ”Vækstfremmer” eller ”Erhvervsfremme”.
Aabenraa Kommune har tilsluttet sig det fælles sønderjyske turismesamarbejde Destinationsudvikling Sønderjylland. Aftalerne mellem Aabenraa Kommune og Aabenraa Turistforening er opsagt. Samarbejdet fortsætter seks måneder ind i det nye år og så er det historie. Det har skabt en del debat i Aabenraa kommune og derfor var der i den forbindelse var der tirsdag aften inviteret til fællesmøde på rådhuset i Aabenraa. Her deltog bla. Henrik og Nina Loff fra Krusmølle, Jump-a-Lot fra Nørre Hostrup, Gunnar Petersen fra Aabenraa, der kæmper for Sydhavns overlevelse, Mjøls Lystfiskeri, Shop-I-City fra Aabenraa og mange andre. På mødet orienterede formanden for Vækst- og Udviklingsudvalget, Philip Tietje (V) om det sønderjyske turismesamarbejde og hvilke opgaver, der ligger i den såkaldte DMO (Destination Management Organisation). DMO starter op i januar og i slutningen af juni måned 2015 er organisationen klar med en fast base, oplyste både borgmester Thomas Andresen (V) og Philip Tietje (V). Der skulle have været et foredrag med direktøren fra Visit Aarhus Per H. Kristensen om ”Turismeregion Aarhus, og hvordan vi skaber vækst i dansk turisme”. Direktøren havde imidlertid måttet aflyse sit foredrag grundet sygdom. I Aabenraa Kommune er antallet af overnatninger på hoteller og campingpladser samt besøgende på museerne faldet det seneste år. Ifølge Visit Aabenraa har turismeforbruget i kommunen udviklet sig negativt fra 658 mio. kroner i 2009 til 622 mio. kroner i 2013. - Bl.a. derfor er det vigtigt med et stærkere sønderjysk samarbejde om turisme og med et tæt samarbejde med erhvervslivet i branchen. Turister interesserer sig ikke for kommunegrænser, de interesserer sig for oplevelser, pointererede formand for Vækst- og Udviklingsudvalget, Philip Tietje, der var vært ved mødet, i indkaldelsen.

Ingen personlig betjening af turisterne mere?

Turistchef Mikael Hansen fra turistkontoret i Aabenraa tog ordet i slutningen af debatten og kunne oplyse at ca. 40% af de tyske turister IKKE bruger internettet når det gælder om at finde information om feriesteder. Hans tyske kollega fra Flensborg bekræftede dette under mødet. Mikael Hansen føler, at turistforeningen i den her sag er blevet et offer. – Vi er slet ikke blevet inddraget nok i processen og er ikke blevet hentet ind til bordet i debatten forud. – Derudover så havde han sammen med andre på mødet, lært et nyt begreb. Væksthuset Aabenraa.

Det havde ifølge Mikael Hansen været godt at vide noget om langt tidligere i processen. Mikael Hansen mente i øvrigt at borgmester Thomas Andresen (V) ikke havde læst på lektien når han efterspurgte informationer og statistikker om turismen i Aabenraa. Dem ligger Aabenraa Turistforening nemlig inde med i hobetal og vil gerne præsentere dem for borgmesteren.

Væksthus Aabenraa – Hvad er det?

Borgmester Thomas Andresen (V) tog det egentlige politiske ansvar under mødet, der skulle have bragt input fra bl.a turistaktører frem. Men måske mere druknede i bekymringer om at lukke for den manuelle og personlige betjening af turisterne. Det borgmesteren ønskede var, at alle trak i samme reb i samme retning og fik gjort store arrangementer til noget hele kommunen havde gavn af. – De mange tusinde, der eks. Er på Aabenraa Sygehus skal vi da kunne tilbyde noget i byen. – Når der er Bjergmaraton skal vi være endnu bedre til at få endnu mere ud af de mange tusinde, der så besøger byen. – Når turister eller andre besøger byen og bliver glade og måske flytter til Aabenraa, ja, så klinger kassen og der kommer penge i kommunekassen, lød det fra borgmester Thomas Andresen (V), der ikke var i tvivl om at kapløbet om at få flere borgere til kommunerne er startet og at Aabenraa gerne vil være helt i front. Og turismen er en af måderne at få flere nye borgere på krogen…..

Tekst & Foto: Erik Egvad Petersen – se linket HER


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard