En ny følgegruppe skal lægge pres på Shell, så Lillebælt bliver renset hurtigst muligt.
Tonsvis af giftig olie fra Shell forurener Lillebælt, og oprydningen af olieudslippet er en større opgave.
Men der skal handling til nu, så forureningen bliver stoppet, mener formand for jordforureningsudvalget i Region Syd, Jørn Lehmann Petersen (S). Derfor har han fremsat et forslag om en følgegruppe, der skal holde øje med Shellforureningen ved Lillebælt.