Et forskerhold fra Monterey Bay Aquarium Research Institute, der undersøger havet i Monterey Bay ved den californiske kyst, er stødt på en yderst sjælden dybhavsfisk, som de både har formået at fange på kamera og rent fysisk til nærmere undersøgelser.
Den glubske rovfisk fanger sit bytte ved hjælp af en indbygget ´fiskestang´, som har en selvlysende prik for enden. Denne prik tiltrækker det intetanende bytte, som derefter bliver fanget af fiskens sylespidse tænder.