HADSUND: - Det var da godt nok groft, tænke fiskeribetjentene på inspektion i Mariager Fjord. De ankom torsdag til Fiskerihavnen i Hadsund og kunne tydeligt se, at der var en, der havde købt fisk af en fritidsfisker. - Men sket var sket, og inden vi nåede at gøre noget, var manden væk. Vi erkendte, at det bare var ærgerligt, men så kom der en ny kunde i ´´butikken´´ og købte fisk for 400 kr, fortæller fiskeriinspektør Arne Madsen. Det var alligevel for groft. Kontrollen slog til, og fritidsfiskeren kan vente sig en klækkelig bøde.