66 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

kilde :DCE
Fortsat tilbagegang i antal ynglende skarver 
Onsdag d. 19 september 2012 - af  Al Damlund  Læst 718 gange.


Skarv med gedde. Foto: Christine Raaschou Nielsen

I 2011 var der 25.189 skarvreder i Danmark. Det svarer til et fald på ti procent i forhold til året før, oplyser Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

28.09.2011
Share on emailEmail Share on twitterTwitter Share on facebook_likeFacebook

I 2011 var der 25.189 skarvreder i Danmark. Det svarer til et fald på ti procent i forhold til året før. Dermed fortsatte den tilbagegang i ynglebestanden, som satte ind efter 2006, oplyser Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, i sin årlige opgørelse af ynglebestanden af skarv.

De seneste to kolde og lange vintre er sandsynligvis en medvirkende årsag til tilbagegangen. Også i 2010 gik ynglebestanden således tilbage - med 15 procent i forhold til året før - og det skyldtes med stor sandsynlighed, at ekstra mange skarver omkom i vinteren 2009-2010. Forskerne formoder desuden, at flere skarver end normalt ikke kom i tilstrækkelig god kondition efter vinteren og derfor helt undlod at danne par og bygge rede i 2010.

Seniorforsker Thomas Bregnballe, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, peger på, at den fortsatte nedgang for skarv-ynglebestanden i 2011 formentlig i nogen grad kan tilskrives den seneste kolde vinter.

”I vinteren 2010-2011var det ikke alene koldt i Danmark, hvor nogle af de danske skarver overvintrer, men også i flere af de lande i Europa, hvor hovedparten af de danske skarver tilbringer vinteren. Desuden varede vinteren ved langt ind i foråret 2011. Skarver påvirkes ofte negativt af kolde vintre og lave vandtemperaturer,” siger Thomas Bregnballe.

Ud over de kolde vintre formoder forskerne, at en række andre forhold såsom regulering i kolonierne, beskydning i overvintringsområderne, faldende fødeudbud og stigende forekomst af ræv og havørn i ynglekolonierne har bidraget til nedsat ynglesucces og/eller faldende overlevelse blandt unge og voksne skarver.

I årene 1993-2006 lå redeantallet forholdsvis stabilt mellem 36.500 og 42.500 reder. Sammenlignet med gennemsnittet i denne periode var der 35 procent færre ynglende skarver i 2011.

Over de seneste 30 år er der sket en gradvis spredning af de ynglede skarver i Danmark, så skarverne nu yngler langt mere jævnt fordelt ud over landet, end de har gjort før. I 2011 havde skarverne koloni eller forsøgte at danne koloni på i alt 61 lokaliteter i 2011.

Skarvkolonier i Danmark 2011

Størrelse og placering af de danske skarvkolonier i 2011

Kontakt: Seniorforsker Thomas Bregnballe, tlf. 8715 9017, tb@dmu.dk
Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Danmarks ynglebestand af skarver i 2011. Thomas Bregnballe, Julie Storm Rasmussen og Ole Roland Therkildsen. Nationalt Center for Miljø og Energi. Aarhus Universitet - Nyhedsbrev om skarv, september 2011.

Danmarks ynglebestand af skarver i 2011
Nyheder
Tags: skarv, ynglebestand, skarvkolonier
se linket HER/

Læs mere >> 


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard