Nyheder
Nyheder totalt: 8294 i dag: 0
25612 skribenter.
|
|
|
|
| Flyveforbud og Flower Power | Onsdag d. 14 marts 2012 - af Henrik Lomholt | Læst 1338 gange. | En interessant nyhed har set dagens lys. Alle lystfiskere - særligt de der gør sig mest ved de ferske vande, kender til den ulidelige plage fra myg og ikke mindst de fuldkommen nervøst sammenbrudsfremkaldende knot.
Ofte glemmer man at få sit skræmmekemikalie med ud til elven/åen eller man får det først smurt på, når skaden er sket.
Det skulle der, hvis omtalen holder, nu være råd mod. Intet mindre end forud imprenerede tekstiler, i form af skjorter og caps mv., er nu at finde i handelen.
Der er tale om et nyt middel, hvor virkningsstoffet, er hentet fra noget så smukt som chrysthanthemum blomster - dog i syntetisk kopi.
Felttests udført i Alaska, har ifølge firmaet bag - Burlington Labs, vist at tøjet er særdeles effetivt. se linket HER for mere info.
Som nogen af de første har Simms Fishing Products, naturligvis taget teknologien til sig, og er foreløbigt klar med bl.a. en fin cap ( se linket HER ), en skjorte ( se linket HER samt flere andre produkter.
Priser i USA ligger på ca. $ 35 (DKK 199) for hatten og $ 90 (DKK 512) for en skjorte. Som altid, er priserne på samme, himmelråbende høje herhjemme. Men det er jo en helt anden snak. Foreløbigt, bliver det interessant at opleve, om tøjet rent faktisk virker, når laksevandene i Norden atter skal indtages til sommer.
| << Tilbage
Send til en fiskekammerat
|
|
|
|