66 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

kilde :Karup Å Sammenslutningen
Fiskesæsonen ved Karup Å 2011 
Tirsdag d. 1 november 2011 - af  Søren Borg Nielsen  Læst 1048 gange.
Fiskesæsonen i Karup Å stoppede den 1 november

Fiskemæssigt cementerer Karup Å sig igen som et af Europas bedste havørred vandløb. Det, på trods af en tilbagegang på ca. 25 % i antallet af indrapporterede fangster, i forhold til fiskesæsonen 2010.



Der er i år fanget ca. 1850 havørreder og ca. 400 stk. er genudsat. I 2010 blev der fanget ca. 2350 havørreder og genudsat ca. 320 stk.
Vægten på de hjembragte fisk er ca. 4.4 tons. Det er en nedgang i forhold til sidste sæson hvor der blev hjembragt ca. 6,4 tons havørreder.
Gennemsnitsvægten i år er ca. 3,11 kg mod 3,13 kg i 2010.

Årets størst kendte havørred var en storfisk på 10,81 kilo. Der er dog landet en fisk på over 11,5 kilo oven for Karup by, men lystfiskeren, som har fanget denne fisk, har ikke ønske at registrere fangsten.

Fiskesæsonen 2011 har i forhold til sidste sæson været præget af en del vanskelige perioder, hvor fiskeriet i april og maj ikke bød på det helt store rent fangstmæssigt. Og juni-fiskeriet blev kun en skygge af, hvad det kunne være. Resten af sæsonen fiskede ganske fornuftigt, og til tider havde mange af åens lystfiskere oplevelsen af en å, der virkede propfuld af fisk på visse strækninger i sæsonens 4 sidste måneder.

Der er ikke indrapporteringspligt for alle foreningerne i Karup Å Sammenslutningen (KÅS), så tallene er skønnede til den forsigtige side, ved at gange de indrapporterede fisk på KÅS’ hjemmeside med to. Tallene er opgjort pr. 31.10.2011 kl. 24.00 og der kommer som regel nogle fisk dumpende i løbet af de næste 14 dage, men det kan kun understrege, at den generelle vurdering af fiskesæsonen 2011 i Karup Å var et fornuftigt fiske år, hvor de 3 største kendte havørreder alle var over 10 kilo.

Se mere på www.karupaa.com

Tak for i år
Knæk og bræk i 2012, Karup Å Sammenslutningen


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard