56 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25604 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

Fiskerikontrollører søges 
Torsdag d. 15 september 2011 - af  Tommy   Læst 1278 gange.
Fiskerikontrollør

Ansøgningsfrist: 20-09-2011

■Et job for både kvinder og mænd
■Et job med udfordringer og med mulighed for selvstændigt og udviklende arbejde

Fiskeridirektoratet søger i øjeblikket fiskerikontrollører til vores to fiskeriinspektorater og til Enheden for Risikovurdering og Kontrolkampagner.

Der søges et antal fiskerikontrollører pr. 1. december 2011 til
■Fiskeriinspektorat Øst (afdelingerne i Roskilde og Fredericia)
■Fiskeriinspektorat Vest (afdelingerne i Nykøbing Mors og Esbjerg)
■Enheden for Risikovurdering og Kontrolkampagner (Esbjerg)

Fiskeridirektoratet har til opgave at kontrollere fiskeriet og landinger af fisk både i saltvand og i ferskvand. Hertil kommer en lang række serviceopgaver. Du kan læse mere om jobbet på http://fd.fvm.dk/Default.aspx?ID=46477

Den 1. oktober 2011 bliver Fiskeridirektoratet, Plantedirektoratet og FødevareErhverv slået sammen til NaturErhvervstyrelsen.

Stillingerne

Du ansættes som fiskerikontrollør på prøve ved en af de nævnte afdelinger. I din prøvetid gennem­går du Fiskeridirektoratets basisuddannelse, der er en kombination af praktisk oplæring og teoretisk uddannelse. Prøvetiden varer 2½ år og uddannelsen 2 år.



Hvad forventer vi af dig?

Jobbet som fiskerikontrollør kræver
■at du er i god fysisk form, kan gennemføre en løbetest (2000 m for mænd og 1800 m for kvin­der på højst 12 minutter) samt svømme 200 m
■at du har, hvad der minimum svarer til folkeskolens 10. klasse afgangsprøve med udvidet dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi
■at du har gode danskkundskaber og kan formulere dig klart i tale og skrift
■at du behersker tekstbehandling og regneark på niveau med pc-kørekort
■at du har kørekort til bil (kategori B)

Herudover ser vi gerne, at du har erhvervserfaring.

Arbejdstiden er meget varierende. Derfor skal du være indstillet på at arbejde på alle tidspunkter af døgnet og alle ugens dage – også søn- og helligdage. Der arbejdes efter vagtplaner, der udarbejdes månedsvist forud.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes forventeligt som tjenestemand på prøve. Prøvetiden er 2½ år. Hvis din prøvetid forlø­ber tilfredsstillende, hvis du består prøverne i løbet af uddannelsen, og hvis du er dansk statsborger, bliver du fastansat som tjenestemand. Er du ikke dansk statsborger, vil du forventeligt blive ansat på tjenestemandslignende vilkår både i prøvetiden og efter prøvetidens afslutning.

Du får løn under uddannelsen til fiskerikontrollør. Lønnen udgør p.t. ca. 245.000 kr. om året. Ved fastansættelse efter 2½ år er lønnen ca. 292.000 kr. om året.

Der er knyttet en pensionsordning til stillingen som fiskerikontrollør.

Ansøgning og yderligere information

Hvis du synes, at jobbet som fiskerikontrollør er noget for dig, kan du læse mere om jobbet på vores hjemmeside http://fd.fvm.dk/Default.aspx?ID=46477

Her finder du også det ansøgningsskema, der skal printes, udfyldes og indsendes, hvis du vil søge jobbet. Det udfyldte ansøgningsskema sendes til fd@fd.dk eller til Fiskeridirektoratet, Dahlerups Pakhus, Langelinie Alle 17, 2100 København Ø (mrk.: Ansøgning), således at den er Fiskeridirektoratet i hænde senest tirsdag den 20. september 2011, kl. 12.00.

Der afholdes test den 30. september 2011 ved Vejle.





<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard