59 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25612 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

Blame it on iPod nano 
Fredag d. 8 juli 2011 - af  Henrik Lomholt  Læst 1003 gange.
Udsigten fra toget, der kører fra Trondheim mod Værnes Lufthavnen, passerer så smuk kyststrækning, at alt man kan gøre, bare er at læne sig mod ruden, og stornyde livet.

Denne lykkefølelse, der kommer til en, når man har været 10 dage i Norge, mødt masser af nye spændende ´´fisketosser´´, oplevet dramatiske fights, fanget og landet god laks og i det hele taget bare labbet sanseindtryk og ædel druesaft i sig, - kan måske ikke overgås af meget andet her i livet!

Så jeg lod videoen filme det flotteste af togturen, mens Ipoden akkompagnerede med ´´De Eneste To´´ ind gennem mine halvdøve øren.

Da den smukke stewardesse, pludselig tager mig ud af min rus, opdager jeg at toget er på Stjørdal Station, og jeg spørger hende, hvornår Værnes std. kommer. Hun svarer med sit dejlige syngesprog, at det skam var den forrige station. ´´Så skal jeg af her´´, siger jeg og river kufferten ned fra hylden og tænker ikke engang over, om laksen stadig er bundfrosset. Rygsækken på, og ud i byen.

En lille hyggelig by, som viser sig kun at ligge 20 minutters slendregang fra lufthavnen. Jeg går ad en hyggelig natursti mod mit mål, og rives nu igen ud af min slumretilstand. Foran mig sidder den. Jeg har jagtet den i min hjemlige baghave i 10 år, uden videre succes, og pludselig sidder den bare der, 10 meter fra mig og udstråler en eneste ting: ´´Jeg skal fandme ha´ fat i de larver´´!

Spætten er ikke sky, og faktisk lykkedes det mig at skyde både videoklip og talrige fotos af den, inden den synes det ikke er sjovt længere. De viste billed er ikke det flotteste, så langt fra endda.

Således opmuntret over at at være blevet lidt længere i toget med musik i ørerne, kan jeg nu fortsætte min sidste kilometer. Klar til at vente 3 timer på take off. I blame it on the Ipod nano, og nåh ja, Simon Kvam og Peter Sommer for forbandet gode tekster.

<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard