Det første vådområde i regeringens Grøn Vækst-handlingsplan ser nu dagens lys. På dyrkede marker i Bygholm ved Horsens bliver der lige nu fjernet grøfter og dræn for at gøre plads til naturlige enge. Engene skal fungere som naturens renseanlæg, der hvert år fjerner fem tons kvælstof fra vandmiljøet.