Nyheder
Nyheder totalt: 8294 i dag: 0
25612 skribenter.
|
|
|
|
| En præmie til den største Gudenå-laks | Torsdag d. 7 april 2011 - af Steen Lindkvist Nielsen | Læst 2588 gange. | kilde :Gudenaalaksen.dkTorsdag den 14. april overrækker borgmester Henning Jensen Nyhuus den præmie, som Randers Kommune sidste år udloddede til den største laks fanget i Gudenåen i 2010. Overrækkelsen sker ved et arrangement på Justesens Plæne i Randers - tæt ved Gudenåen og byens anden store turistattaktion, Randers Regnskov. Det har længe været kendt, at præmien ville gå til Thorbjørn Lager fra Ulstrup. Og man kan næppe være uenig i, at den er velfortjent. Thorbjørn har gennem flere år markeret sig som den lokale storfanger, hvad enten det gælder laks, havørred eller gedder, og han har ved flere lejligheder fortalt, at netop fiskemulighederne ved Gudenåen er et af hovedargumenterne for, at han har bosat sig i området. Den 1. maj 2010 var Thorbjørn som så ofte før på plads ved åen, og resultatet blev en fantastisk laks på 120 cm og 17,9 kg. ´´Fedt!´´ og ´´Fantastisk!´´ for nu at citere Thorbjørns egen fangstrapport. Randers Kommunes præmie består i en skulptur, udført af kunstneren Henrik Wessel Fyhn. Værket forestiller meget passende en springende laks. Arrangementet på Justesens plæne starter kl. 15.00, og ud over overrækkelsen af præmien vil der blive udsat laksesmolt til at sikre den næste generation af Gudenå-laks. Yderligere oplysninger: Dansk Center for Vildlaks, tlf. 86 44 72 98, dcv@vildlaks.dk
Læs mere >> | << Tilbage
Send til en fiskekammerat
|
|
|
|