41 online nu |  Login | Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
Nyheder
Nyheder totalt: 8294
i dag: 0
25604 skribenter.


123nu.dk sommerhus


Tip en fiskekammerat! Tilføj Lystfisker Forum til foretrukne Gør Lystfisker Forum til startside

Søg i Laesestof:


Seneste tilbud
indtastet af grejbutikkerne

flere tilbud

Danmarks største Grejbutik på nettet  

Danish Open - Flytying 
Søndag d. 12 december 2010 - af  Finn Nielsen  Læst 935 gange.
PRESSEMEDDELELSE
Aalborg Kongres & Kultur Center - 3. december 2010


Internationale fluebindere besøger Aalborg

I tilknytning til OUTDOOR 2011 i Aalborg Kongres & Kultur Center arrangeres stor fluebindingskonkurrence under titlen Danish Open - Flytying

Netmagasinet Lystfisker-liv.dk, Sportsfiskerforeningen Pirken og Aalborg Kongres & Kultur Center står som arrangører af den nye konkurrence, der finder sted i AKKC under OUTDOOR 2011 - Natur, Jagt & Lystfiskeri, der er en messe og event som åbner fredag 11. februar og slutter søndag 13. februar.

Her kan gæsterne blandt andet møde fluebindere i topklasse fra Danmark, Sverige, Norge og Tyskland, som viser deres store kunnen.

Fluebindingsentusiaster og sportsfiskere vil nikke genkendende til navne som:


Brian Størup (Danmark),
Kim Sørensen, (Danmark
Bjarne Laursen, (Danmark)
Michael Olesen, (Danmark)
Tommy Kjærgaard (Danmark)
Tommy Olinsson (Danmark)
Thorsten Strüben, (Tyskland),
Solan Renolen, (Norge)
Ulf Siil, (Sverige).

De vil demonstrere binding af moderne havørred- og laksefluer, moderne rørfluer, klassiske laksefluer, tørfluer og kystfluer. Foruden at vise deres unikke talenter, skal den halve snes fluebindere også fungere som dommere i den åbne konkurrence.


Danish Open - Flytying

Alle interesserede kan tilmelde sig og være med i denne store åbne konkurrence i fluebinding, og dyste med ligesindede. Der konkurreres i tre kategorier af fluer:

Moderne laksefluer til åen og elven,
Havørredfluer til åen
Havørredfluer til kysten.

Konkurrencen finder sted under OUTDOOR 2011 på Aalborg Kongres & Kultur Centers scene lørdag 12. februar. Efterfølgende beser dommerne fra henholdsvis Danmark, Tyskland, Norge og Sverige fluerne. Vinderne offentliggøres på scenen søndag med efterfølgende præmieuddeling. Præmierækken tæller tre hovedpræmier og en række trøstpræmier.


Publikum kan komme tæt på

Alle der gæster OUTDOOR 2011 får mulighed for at følge de konkurrerende tæt på, ligesom alle kan møde de kendte fluebindere, der dels viser deres kunnen og dels fungerer som dommere. Der lægges stor vægt på, at såvel deltagere som dommere er parate til at snakke fluebinding med gæsterne. Således bliver der særdeles gode muligheder for at hente inspiration og viden, hvis man selv ønsker at kaste sig ud i sportsfiskerdisciplinen fluebinding.


Fakta:
Tilmelding til Danish Open – Flytying foregår ved at deltagerne sender en mail til kystfiskeren@gmail.com, indeholdende navn, adresse, telefonnummer (evt. forening man er medlem af – dog ikke et krav), samt hvilken kategori man ønsker at stille op i.

Udviklingen af tilmeldinger til Danish Open – Flytying, samt andet nyt vedrørende OUT-DOOR 2011 i Aalborg Kongres & Kultur Center, kan løbende ses på se linket HER.

Yderligere oplysninger om Danish Open – Flytying kan fås ved henvendelse til Finn Nielsen, Bakmøllevej 39, Nørhalne, 9430 Vadum, 30 37 50 70, kystfiskeren@gmail.com

Yderligere oplysninger om OUTDOOR 2011 - Natur, Jagt & Lystfiskeri kan fås ved henvendelse til John Nørgaard, Aalborg Kongres & Kultur Center, 99 35 55 55, jn@akkc.dk



Læs mere >> 


<< Tilbage    Send til en fiskekammerat

Sommerhus på Langeland
Sport Dres
© Copyright 123nu.dk - Siderne bestyres af 123nu.dk / Lars Aagaard