Først vandt de DM i Havfiskeri fra henholdsvis kutter og småbåd, og nu har Team IMax hevet endnu en sejr i land.
Denne gang har de været i Helsingborg til Garmin Festivalen - en fiskekonkurrence som er forløbet over to døgn, fra d.11-12.september.
Holdet fangede i alt 14 forskellige arter og kunne blandt andet indveje den største havørred, håising og rødspætte. Med knap 130 point ned til nærmeste konkurrent blev holdet suveræne vindere, og de kan derfor føje endnu en titel til et i forvejen imponerende CV.