Print side | Luk vindue

UL kystwoblere

Udskrevet fra: 123nu.dk
Kategori: Generelt
Forum navn: Lystfiskeri generelt
Forum beskrivelse: Generel lystfiskerdebat om løst og fast
Web-adresse: http://www.123nu.dk/lystfiskeri/forum/forum_posts.asp?TID=51916
Udskrevet den: 28 Mar 2024 kl. 15:22


Emne: UL kystwoblere
Besked fra: Niels w
Emne: UL kystwoblere
Posteringsdato: 25 Maj 2020 kl. 09:37
Hvem laver - eller hvor køber I - de bedste UL kystwoblere. Vægt mellem 5 og 10 gram.
Tak for hjælpen,




Svar:
Besked fra: Ztrejfer
Posteringsdato: 25 Maj 2020 kl. 10:26
Jeg er ret begejstret for wobleren Savage Gear Sandeel, både som gennemløber og i den såkaldte Pencil-udgave. De fås overalt, måske lidt billigere online. Fås helt ned til 11 gr, synes de både kaster rigtig langt og fint samt går meget tilfredsstillende i vandet.
Det er desuden blevet min opfattelse, at rigtig mange forsøger at efterligne Sandeel. Om det er lykkedes må man spørge andre om, jeg har ca. 15 forskellige eksemplarer af disse, og stoler efterhånden ret meget på dem, specielt iført en trekrog str. 12.
Str. 12 er der mindst to fordele ved: 1) alle havørreder gider gabe over den, 2) denne lille krog samler langt mindre tang etc. under indspinning end de større trekroge. Går ud fra, at dette skyldes, at krogstørrelse 12 stort set ikke er bredere end selve agnets bredde.
Jeg har til eget brug lavet en lille oversigt, der forklarer hvornår den enkelte Sandeel-variation er bedst egnet, se venligst PDF her uploads/120198/Sandeels.pdf - uploads/120198/Sandeels.pdf

Desuden Kutling (ikke en wobler, men blink, ned til 12 gr) fra www.ilures.dk - de kaster længst af alle de blink, jeg har haft, det virker også nærmest som om, at de “skærer” sig vej gennem (side)vind - fint med mig ;-)


Besked fra: folp
Posteringsdato: 26 Maj 2020 kl. 09:56
Eller kig på den gode gamle Fynske kyst wobbler, den kunne fås i 10 gram, fangede mange fisk førhen ,hvorfor så ikke nu.


Besked fra: Henrik L.
Posteringsdato: 27 Maj 2020 kl. 15:01

Hej

Falkfisk Spöket i 10 gram er en fin lille kystwobler. Den har raslekugler og fås i mange farver. Kaster fint.

Der er også den lille Kinetic Trout Runner i 10 gram, men den er muligvis udgået. Er vistnok solgt under flere navne. Det er en gennemløbswobler.

Måske kan du finde en Gladsax på 6 gram. Den er udgået af produktion, men kan stadig fange fisk. Jensen Flamingo 10 gram kan måske også findes brugt.

Eller hvad med at prøve en Salmo Slider i den lille udgave på 5-6 cm. Det er en lille jerkbait, og den får både flydende og synkende. Den kan både spinnes og jerkes ind. Har selv kun prøvet den i udgaven på 7 cm, men det var efter gedder. Den går godt, også ved jævn indspinning og kan fås i et utal af farver.

K&B Henrik






Besked fra: Henrik L.
Posteringsdato: 27 Maj 2020 kl. 15:05
Citat: folp

Eller kig på den gode gamle Fynske kyst wobbler, den kunne fås i 10 gram, fangede mange fisk førhen ,hvorfor så ikke nu.


Ja, husker den godt, og den fangede faktisk mange fisk. Den lignede jeg ved ikke hvad og flækkede på langs, når den sugede vand. Men fiskene, de kunne lide den alligevel Smile

Mvh Henrik



Besked fra: Ole K.
Posteringsdato: 27 Maj 2020 kl. 16:10
Hej.
Jeg har faktisk lige haft 2 mini kystwoblere til salg. 
Uden salg til følge dog. 
4 cm 6 gram fynske kyst wobler. Absolut små. Men fange fisk kan de 

Auktion udløb den 23.5. 
http://www.123nu.dk/lystfiskeri/auktion.asp?Action=viewitem&menu=Auktion&ID=218548

Hvis du er interesseret så sig til. 
Mvh Ole 


-------------
Husk fisken vokser sig kun større i vandet, ikke i fryseren.


Besked fra: Møllenberg
Posteringsdato: 28 Maj 2020 kl. 08:05
Du kan evt kigge efter OLR wobleren. Den er lavet i 7 og 10 gram, men kan godt være dyr på brugtmarkedet. Den bliver pt ikke produceret mere. Lækker gang i vandet og dansk håndværk.


Besked fra: HSJ
Posteringsdato: 28 Maj 2020 kl. 20:51
Jeg kan varmt anbefale Gladsax wolberen i 6gr har haft super vinter fiskeri i fjorden med rød/guld.
VH
Henrik


Besked fra: turbotrim
Posteringsdato: 30 Maj 2020 kl. 10:28
Otto Poulsen wobler 👍
Fra Steen`s fiskegrej 



Print side | Luk vindue