Print side | Luk vindue

Valg af fluesæt til begynder

Udskrevet fra: 123nu.dk
Kategori: Fluefiskeri
Forum navn: Generel fluefisker debat
Forum beskrivelse: Løst og fast vedr. fluefiskeriet
Web-adresse: http://www.123nu.dk/lystfiskeri/forum/forum_posts.asp?TID=51306
Udskrevet den: 27 Apr 2024 kl. 21:38


Emne: Valg af fluesæt til begynder
Besked fra: Jaaz
Emne: Valg af fluesæt til begynder
Posteringsdato: 25 Sep 2017 kl. 17:51
Hej alle!

Jeg står og skal have mig mit første fluesæt. Da jeg er studerende er der et relativt stramt budget, så jo billigere jo bedre, så længe der ikke går alt for meget på kompromis med kvaliteten.

Jeg har fået øje på følgende sæt:
 

A. JENSEN YOKANGA FLUESÆT

https://fluer.dk/produkter-fiskegrej/52-fluesaet/4379-a-jensen-yokanga-fluesaet-inkl-dvd/

POOL 12 FLUESÆT

https://fluer.dk/produkter-fiskegrej/52-fluesaet/3079-fluesaet-pool-12-fluesaet-bedst-i-test/

Disse sæt passer mit budget rimeligt, så jeg efterspørger lidt nogle meninger og gerne erfaringer med disse sæt eller lignende.

God dag Smile

Bonus spørgsmål: Hvilken betydning af farven på linen? Jeg antager at man fisker med et fluro-forfang, så der er vel ikke den store betydning?





Svar:
Besked fra: moesby
Posteringsdato: 26 Sep 2017 kl. 10:19
hvis jeg skal råde vil mit råd være at skrabe mere sammen, gerne til minimum det dobbelte. Mange gør den fejl at de køber for billige sæt til at starte med og får ofte også en skidt fornemmelse, som så gør at de igen dropper fluefiskeriet.
Bruger man lidt mere på stang og line får man også noget der vil virke bedre. Hjulet behøver nødvendigvis ikke være af topkvalitet, da det oftes bare er til opbevaring af linen - selvfølgelig forudsat det er til fiskeri i put eller kystfiskeri, skal du fiske efter de store laks må hjulet godt være af en bedre kvalitet med bedre bremse.

Skulle jeg vælge et af de sæt du linker til, ville jeg gå med A Jensen sættet, ellers synes jeg du skal smide de par hundrede kroner mere i og kigge på dette http://fluer.dk/produkter-fiskegrej/52-fluesaet/6289-redington-crosswater-fluesaet-med-rio-line/ - Reddington Crosswater sæt

Farven på linen har ingen betydning, for du har et forfang på efter linen på 9 fod eller mere


Besked fra: lc52
Posteringsdato: 26 Sep 2017 kl. 13:57
Helt enig med Michael.  Men du kunne også finde en brugt stang af endnu bedre kvalitet her på 123.nu. 
 Da jeg startede med fluestangen var det med en blødere (langsom) stang. Det virkede for mig, andre vil nok sværge til en hurtig stang men som begynder er der mere tilgivelse (golfudtryk) i en langsom stang. 
 Hjulet kunne også købes brugt blot skal du være opmærksom på om der er mislyde når du drejer hjulet og om bremsen virker ok altså kan afgive line uden ryk men jævnt når du trækker i linen.

Prøv at starte med en WF (weight forward) line hvor linens vægt er koncentreret på det forreste stykke af linen.  Jo kortere klump desto nemmere at kaste med.

Held og lykke med fluefiskeriet fremoverSmile

mvh Lasse


Besked fra: jens65
Posteringsdato: 26 Sep 2017 kl. 16:33
Hej Casper
prøv at checke fffd s hjemmeside,de har en afdeling i ålborg. her kan du få virkelig kvalificeret hjælp,så du ikke havner i at købe for dårligt grej.


Besked fra: Jaaz
Posteringsdato: 27 Sep 2017 kl. 23:42
Mange tak for svarene alle sammen! Jeg tror jeg ender med at smide lidt ekstra penge i det, og køber mig et nogenlunde sæt fra begyndelsen.



Print side | Luk vindue