Der er noget galt i Danmark. I Tyskland, Sverige, Norge, Skotland, Canada, arbejder man med udlægning af befrugtede æg i vandløb. Her hjemme er det bandlyst og man må ikke en gang tale om det. Selv om vi her i landet måske er længst fremme med udvikling af en rugekasse egnet til danske forhold. Hvorfor skal det udelukkes i danske vandløb.

mvh Lasse Hagebro

Det handler om penge, mange penge, DTU Aqua har snablen nede i kassen med fisketegnsmidlerne, og de suger hvert år 15-17 millioner, som bruges til at lønne 30-40 biologer, og mange af disse biologer kunne jo blive overflødige og arbejdsløse, hvis vi her i Danmark satsede på et mere naturligt opdræt og udsætning af yngel ved hjælp af rugekasser, og derfor skal disse biologer nok finde på en lang række grunde til, at de ikke kan anbefale rugekasser.

Fordele ved Rugekasse (ifølge Lasse Mikaelsens forsøg gennem 6 år)

1. I perioden efter et vandløb er blevet åbnet eller restaureret (4 år) oparbejdes en bestand ved hjælp af rugekasser.(æg og sæd tages lokalt)
2. Æggene følger vandløbets temperatur og sveller i det vand, de senere klækker i og får dermed større prægning på klækkestedet. Klækning sker på det tidspunkt, hvor fødeemnerne er til stede.
3. Trækker ud om natten over en periode på 3 uger = god fordeling af yngel i vandløbet.
4. Holder hver ørredstamme for sig.
5. Mere naturlige yngel, større overlevelse (5-7 gange stærkere end dambrugsproduceret).
6. Minimal konkurrent til begyndende naturlige bestande. (udsætning af dambrugsfisk bomber den naturlig begyndende bestand tilbage, da de er for store i forhold til den naturlige bestand af samme årgang.)
7. Spredning geografisk og tidsmæssig.
8. Mulighed for passage ved dambrug (psykisk spærring).
9. Smoltificering efter 2 år (dambrug 1 år).
10. Bedre homing effekt, (Gorm Rasmussen: Fiskepleje biologi ørred).
11. Øger lokal interesse for fiskepleje
12. Vandkvalitets undersøgelse
13. Undervisningsbrug
14. Billig (under 250,- kr. pr rugekasse)
15. Yngel kan evt. konverteres til gydegrus/vandløbsrestaurering.

Nu er jeg jo ikke tvunget til at rette ind efter DTU. Det går jo rimeligt godt sydpå og jeg har absolut stadig ikke nogen økonomisk interesser i projektet og ønsker det heller ikke.

mvh Lasse Hagebro

Forskningscenter Hagebro

Jeg har været inde på linket "Fiskepleje dk" og læst en sønderlemmende artikel om rugekasser og om brugen af dem. Artiklen har titlen " DTU Aqua fraråder klækkekasser og rugekasser i vandløb" og er en opdateret version fra 2014 af en ældre fra 2012.

I artiklen opremses en række konstruerede og fantasifulde kritikpunkter. DTU har blandt andet kørt nogle forsøg med en, de kalder udvikleren af rugekasser. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at den person ikke er mig. For mig at se er de to forsøg, der er omtalt i det følgende, tilrettelagt, så man var sikker på, at det skulle gå galt.

I Savstrup, hvor jeg kun en gang var med til et eftersyn, så det meget skidt ud. En kasse var anbragt i et stryg, så æggene havde hvirvlet rundt og var døde. Kasse nummer to stod halvt på land. Den var ikke anbragt ved en høj brink og nedstrøms et indersving, som jeg foretrækker. Nummer tre hang i nogle buske ca. 100m nedstrøms. Den havde været gjort fast midt i bækken til et plastrør banket ned i gruset. Røret havde naturligvis løsnet sig. Måske der alt i alt har været en udnyttelse af æggene på 30 %.

Haderis Å året efter. Samme type rugekasse med plastrør som flydere. Rugekasserne var af aluminium, og de var uisolerede, og da de stod med ca. halvdelen af siderne fri af vandet, og da vi havde en periode med 20 graders frost, så frøs kasserne selvfølgelig til . Hvilket resulterede i 65% dødelighed.

Den type rugekasse, der er anvendt i DTU s forsøg, er afbildet i deres artikel.

Hvis disse halvhjertede forsøg har dannet grundlag for en vurdering af rugekasser, så er der noget galt.

Artiklen opremser en række begrundelser for at udelukke brugen af rugekasser, men hvis kasserne er udsat med omtanke, så kan disse begrundelser alle afvises. Og at 500 stk. yngel, der trækker ud af en rugekasse over en periode på 3-4 uger, skulle give større dødelighed på grund af stress, forstår jeg ikke. Så skulle vi jo til at gøre vores gydebanker mindre, da mange af dem forhåbentlig producerer mere end 500 stk.

Artiklen nærmer sig det absurde, når den omtaler Danmarks infrastruktur, som en begrundelse for ikke at anvende rugekasser. Godaw mand , økseskaft.

Til de læsere, der er interesserede i vild yngel contra dambrugsfremstillet yngel, vil jeg henvise til en vedhæftet fil, der omtaler en meget interessant undersøgelse foretaget af Oregon State University i samarbejde med Oregon Department of Fisheries and Wildlife.

Det hedder jo ikke Forskningscenter Hagebro for ingenting.

Det havde nok været bedre, såfremt de to herrer NRE og JP havde sat sig ind i,hvad det drejer sig om, i stedet for at skændes inden byrdes.

mvh Lasse Hagebro

Forskningscenter Hagebro

Der er noget rigtigt i det du skriver John. Man stoppede jo udsætningerne i Lindenborg. Udsætning af dambrugs fremstillet  yngel, der var 4 gange så store, som de naturlige yngel født i vandløbet. Den optimale selvproduktion(Orla Bertram udtryk) man gerne ville have op at køre, bremsede man ved at udsætte for fodrede dambrugsyngel. Jeg kan kun ønske jer tillykke med resultatet.

mvh Lasse Hagebro

Forskningscenter Hagebro

Du må undskylde at jeg svarer så sent, men der skal jo først og fremmest være tid til, at få fanget nogle fisk, og så var der også lige et grejloppemarked i lørdags, som der skulle bruges lidt tid på.

Men når det nu det formelle er klaret, så vil jeg sige, at jeg nok mener, at jeg har sat mig meget grundigt ind i dit projekt med rugekasser, og jeg ser helt klart rugekasserne som fremtidens løsning på behovet for udsætninger.

For som jeg har skrevet i et tidligere indlæg, så er fiskepresset så stort på havørrederne og laksene, at naturen aldrig vil kunne følge med, og derfor vil der ud i al fremtid skulle udsættes yngel.

Og jeg skændes ikke med JP, hans argumenter er jo blot reciteringer af det natur romantiske ævl, som DTU-Aqua og DSf i årevis har lukket ud.

Tja… Ronny, her i disse moderne EDB-tider, hvor samfundet kræver, at alle borgere skal ha' NemID og ordne alting on-line, der burde man egenlig kunne forvente, at der et sted lå et komplet og samlet regnskab for alle de indtægter og udgifter, som der i forbindelse med fisketegnet, men sådan er det ikke, og det ligner en bevidst strategi, at dele af regnskaberne er spredt rundt på forskellige URL's, og at DTU-Aqua kun i et meget begrænset omfang gør rede for anvendelsen af de fisketegnsmidler, som de bare sådan lige snupper.

Det er faktisk min indtryk, at der er flere registrerede brugere her på Lystfiskerforum, end der er medlemmer af DFS, så derfor når jeg ud til mange flere lystfiskere, når jeg bringer min kritik af DSF her.

Nu om stunder kunne Internettet bruges til, at sende ethvert større spørgsmål til urafstemning blandt medlemmerne, og man kunne lave det sådan, at det er et uafhængigt revisionsfirma der modtager og optæller stemmerne

DSF er og bliver et jysk åfiskerforbund, og derfor burde DSF udsende nogle klare og utvetydige signaler om, at forbundet gerne ser, at der stiftes nogle selvstændige forbund for f.eks. søfiskere, havfiskere, kystfiskere, trollingfiskere, medefiskere, o.s.v.

- vil du ændre alvorligt på regeringens politik, så må du enten fjerne regeringen eller hoppe ind i partiet og så oplære dem af den vej. I det mindste hvis det skal fylde noget.

Man kan også stifte et helt nyt parti…

Bare det, at du på forhånd vil betegne et nyt forbund for f.eks sjællandsk søfiskere, som et konkurrerende forbund, det viser med al ønskelig tydelighed, at DSF og dets trofaste støtter er problemet, og at de aldrig kan blive løsningen på noget som helst.

DSF burde se et forbund af sjællandske søfiskere som en medspiller, der udfylder en opgave som DSF ikke er i stand til at løse.

Jeg er selv medlem af Lystfiskeriforeningen der er en af Sjællands største foreninger med knap tusind medlemmer, og hvis den skulle melde sig ind i DSF, så ville det koste 350.000 kroner om året, og hvad ville medlemmerne få de penge…?

Problemet er, at Lystfiskeriforeningens medlemmer ikke vil få noget på plus-kontoen for et medlemsskab af DSF, der er ikke blevet udsat gedder og sandarter i de sjællandske søer i de sidste ti år, og der bliver heller ikke brugt fisketegnsmidler på opkøb af erhvervsmæssig fiskeret i søerne, men DSF støtter til gengæld et forbud mod brugen af levende agnfisk.

Og da DSF ikke kan tilbyde nogle reelle fordele til de sjællandske foreninger, som hovedsageligt består af sø, hav og kystfiskere, så har en årlig kontingentforhøjelse på 350 kroner pr. medlem ikke nogen gang på jord.

Jeg vil faktisk gå så langt, at jeg vil konstatere, at DSF's eneste eksistensberettigelse er, at forbundet søger for, at der hver år bliver brugt X-antal millioner kroner på udsætninger af havørred- og lakseyngel i de jyske åer. 

Og DSF's modstand mod Lasse's rugekasser kan godt skyldes, at forbundet er bange for, at rugekasserne vil medføre, at mange af åforeninger kunne blive selvforsynende med yngel, og derfor ikke ville ha' behov for udsætninger af dambrugsfisk.