Få smolt en effekt af Brande Elværkssø?
Udskrevet fra: 123nu.dk
Kategori: Generelt
Forum navn: Natur og miljø
Forum beskrivelse: Natur og miljø
Web-adresse: http://www.123nu.dk/lystfiskeri/forum/forum_posts.asp?TID=50636
Udskrevet den: 27 Apr 2024 kl. 19:29
Emne: Få smolt en effekt af Brande Elværkssø?
Besked fra: Jakob Larsen
Emne: Få smolt en effekt af Brande Elværkssø?
Posteringsdato: 24 Maj 2016 kl. 16:34
|
I øjeblikket undersøges smoltudtrækket fra Skjern Å. Uden at kende smoltfældens effektivitet (der ved sidste undersøgelse var ca. 29 %) ser det faktisk yderst kritisk ud. Kun 1839 laksesmolt er fanget i fælden til dato (24. maj) og det kan ikke give anledning til mange store laks retur fra Atlanterhavet om 2 år. http://www.fiskepleje.dk/Fiskebiologi/oerred/Naturlig_smoltudvandring/Skjernaa - http://www.fiskepleje.dk/Fiskebiologi/oerred/Naturlig_smoltudvandring/Skjernaa I 2002 og 2005 udvandrede begge år omkring 26.000 smolt heraf regnes med en tilbagevandringsratio på ca. 4%. DTU Aqua og DCV har 21 mill. kr til rådighed til at finde svar på hvad der er galt med smoltproduktionen og lakseopgangen i Skjern Å. Brande Elværkssø inkl. bundslam blev tømt i Skjern Å i første halvdel af november 2013. Kunne det tænkes at denne slamflugt har haft indvirkning på klækkeprocenten af de lakseæg, der har ligget i gydebanker i vinteren 2013-14 og som er 2 års smolt nu? Eller er det simpelthen for ringe gyde- og opvækstmuligheder, der er til stede i Skjern Å med tilløb? Eller er skarven synderen? Eller er der sat for mange laks ud i for mange år? Det bliver spændende at få et bud på.
|
Svar:
Besked fra: FFFI
Posteringsdato: 24 Maj 2016 kl. 17:34
|
Hej Ikke noget jeg har meget kendskab til Jacob, men var lige forbi den gamle sø søndag, og må bestemt sige, at i dag er det et stykke flot å der er kommet ud af at søen forsvandt, så i fremtiden må det være et kæmpe plus for laksen. / Jørgen
|
Besked fra: Jakob Larsen
Posteringsdato: 24 Maj 2016 kl. 17:38
|
Hej Jørgen Det kan jeg kun være helt enig med dig i  Jeg tror dog heller ikke at slammet kan gives en stor og afgørende effekt, når det trods alt skete næsten 1 måned før gydesæsonen, men negativt tæller det.
|
Besked fra: Boss
Posteringsdato: 25 Maj 2016 kl. 19:08
|
Ja ellers kan det være man skulle tjekke i Ringkøbing fjord for ulovlige garn og diverse " fritids fiskere" og andet pak, der lander ulovlige laks og ørred.som de sælger lokalt uden at nogen løfter en finger - . selvom det er ulovligt - rygterne om den trafik har stået på i flere år..
|
Besked fra: Rasmussen
Posteringsdato: 25 Maj 2016 kl. 20:13
Det er nok desværre ikke dem vi kan give skylden for smoltudtrækket 
Jesper Rasmussen |
Besked fra: limfjord
Posteringsdato: 25 Maj 2016 kl. 20:44
| Kunne det skyldes signalkrebs?, da de jo er i Skjern Å systemet, og er en forholdsvis ny fjende for lakseæg. Ved man hvordan, det står til med bestanden af denne krebs pt. |
Besked fra: Jakob Larsen
Posteringsdato: 02 Jul 2016 kl. 10:43
|
Hvordan gik det med smoltundersøgelsen i Skjern Å i år? Der var løbende lovet offentliggjorte resultater fra DTU, men umiddelbart er det eneste resultat at fælden ved Borris Krog fangede i alt 1839 smolt og 188 stk i Omme Å - Fangsteffektivitet af fælderne?
|
Besked fra: Jakob Larsen
Posteringsdato: 13 Jan 2017 kl. 23:54
|
Smoltundersøgelsen i Skjern Å 2016 er nu offentliggjort på danmarksvildlaks.dk http://danmarksvildlaks.dk/publikationer/ - http://danmarksvildlaks.dk/publikationer/ Det blev beregnet ved en fældeeffektivitet på ca. 10 %, at der trak ca. 21.000 laksesmolt ud fra Skjern Å og ca. 2.500 laksesmolt ud fra Omme Å. ca. 20 % af smoltene i Skjern Å var vildfisk klækket i åen. Undersøgelsen gentages i 2017. http://danmarksvildlaks.dk/wp-content/uploads/2017/01/Notat_Skjern_Omme_Smoltudtr%C3%A6k_2016.pdf - http://danmarksvildlaks.dk/wp-content/uploads/2017/01/Notat_Skjern_Omme_Smoltudtr%C3%A6k_2016.pdf
|
Besked fra: limfjord
Posteringsdato: 14 Jan 2017 kl. 00:13
|
Det ville være interessant at se fordelingen på overlevende individer når de vender hjem. udsatte kontra naturlige. |
Besked fra: Taonga
Posteringsdato: 14 Jan 2017 kl. 09:29
|
Jeg tror uden at have det mindste belæg for det at det er en effekt af alt det "sure" slam der blev skyllet ud da Brande brød sammen. Hvis slammet lægger sig diverse steder hvor der ligger æg er det i mine sjællandske øjen ikke godt da de velsagtens kvæles. Yderligere må man vel også tilskrive Skarven en hvis procentdel....eller er jeg galt afmarcheret
------------- Med venlig hilsen Per Hansen Fredensborg Old Flyfishermen never die - they just wade away! |
Besked fra: Jakob Larsen
Posteringsdato: 14 Jan 2017 kl. 11:00
|
Hej Per Der er afsat 21 mio kr til primært at finde ud af hvorfor bestanden i Skjern Å er stagneret/for nedadgående i modsætning til nabovandløbene. Så jeg forventer, at der kommer nogle gode fremadrettede bud. 1 kvadratmeter gydestryg koster godt 100 kr...hvor mange kvadratmeter gydestryg kunne man få for 21 mio. kr? ex. 25.000 kvadratmeter som etableret ved Storå kan sikkert etableres for omkring 2,5-3 mio kr. De tal jeg jeg har set for yngeltætheder på stryg i Skjern Å er ikke specielt høje. Så det vil nok være en fin ide, at satse massivt på etablering af sandfang og gydestryg, vel og mærke på egnede lokaliteter spredt ud over vandløbssystemet. Er vandkvaliteten god nok i tilløb til Skjern Å eller er dambrugspåvirkningen stadig for stor? Vi har i Holstebro Kommune fået lavet en fiskeundersøgelse i Savstrup Å i 2016, som understøtter en tilsvarende udført af DTU i 2015. På trods af mange okkerrensningsanlæg er der næsten ingen laksefisk her på trods af betydelige investeringer. http://www.holstebro.dk/fiskeundersoegelser-8859.aspx - http://www.holstebro.dk/fiskeundersoegelser-8859.aspx Er der ordentlige passageforhold og ingen døde åstrækninger ved dambrug? Lappeløsninger i form af omløbsstryg med stuvningszoner er efter min mening for ringe og skal laves om til pumpeløsninger, hvor ind- og udløb ligger ved siden af hinanden - eller alternativt rene grundvandsløsninger. - Og så er der hele spørgsmålet om den genetiske indflydelse af udsætningsprogrammet på bestanden, hvor den naturlige udvælgelse i yngelfasen afkobles. - Mudder fra elværkssøen kan have haft en betydning, men den må være væk når smoltundersøgelsen gentages i år. mvh Jakob
|
Besked fra: lasse hagebro
Posteringsdato: 15 Jan 2017 kl. 14:21
Carsten Hansen, Jeg giver dig ret, Det kunne være spændende at se forskellen på udsatte dambrugsfremstillet smolt, contra vilde smolt, når de vender tilbage. Undersøgelsen kan jo ikke være så vanskelig at lave. Men man ønsker måske ikke oplysningerne?.?
mvh Lasse Hagebro Forskningscenter Hagebro  ------------- Logen til Havørredens Ve og Vel Lasse Hagebro |
Besked fra: Jakob Larsen
Posteringsdato: 15 Jan 2017 kl. 16:04
|
Hej Lasse Dem af naturlig vej er generelt op til 5 gange bedre end de udsatte. Det vil i så fald fremgå af fangsterne næste år :) Det bekymrende er dog at andelen af vildfisk i udtrækket er faldet fra at udgøre 30 % i Skjern Å for 10 år siden til nu kun at udgøre godt 20 % - eller fra 8.200 i 2005 til 4.500 vilde smolt i 2016.Det er jo den gale vej. mvh Jakob
|
Besked fra: limfjord
Posteringsdato: 15 Jan 2017 kl. 18:25
|
@ Lasse, det er ikke sikkert de ønsker det i Skjern, DCV skaber jo arbejdspladser. :-) @Jacob, en ting tiden har lært mig angående naturen er at man ikke kan konkludere noget over en enkelt sæson, store udsving er naturens gang. Men spændende hvad næste års målinger viser. |
Besked fra: lasse hagebro
Posteringsdato: 15 Jan 2017 kl. 19:02
|
Carsten Hansen. Efter min mening laver de og har gjort det i mange år et godt samvittighedsfuldt arbejde i DCV i Borris, men de burde have bedre muligheder for at øge bestanden. De har jo ikke en kraftværks sø der spærrer så meget som i Holstebro. Om der mangles penge til gydebanker ved jeg ikke. Det kan også skyldes problem med garnfiskeri i fjorden eller skarven der tager flere af de dambrugsfremstillede yngel. Skarv problemet kan måske være vores egen skyld, når vi fodrer med dambrugsyngel. Nu når vi stopper ved Karup Å med udsætning af dambrugsyngel er jeg spændt på om skarvbestanden i Skive Fjord falder. Ligeledes i Storåen. Bare min beskedne teori. mvh Lasse Hagebro Forskningscenter Hagebro ------------- Logen til Havørredens Ve og Vel Lasse Hagebro |
Besked fra: Jakob Larsen
Posteringsdato: 15 Jan 2017 kl. 20:12
|
Hej Carsten http://naturstyrelsen.dk/media/nst/10048941/3_VVM-redeg%C3%B8relse_Arla_web.pdf - http://naturstyrelsen.dk/media/nst/10048941/3_VVM-redeg%C3%B8relse_Arla_web.pdf Der kan sagtens være store svingninger og ingen ved om det samme gælder for Storå i år, men det er med hurtigt at få sat fingeren på årsagen, hvis noget har ændret sig i systemet. Det eneste der vel har været oppe er skarven. Jeg har selv bragt dæmningsbruddet op. Ellers har ARLA i Videbæk for nogle få år siden fået lov til at udlede væsentligt mere organisk stof i Vorgod Å (s 219) og også mere salt. Vandet er mere grumset i 2016 forlyder det også - hvorfor?
|
Besked fra: limfjord
Posteringsdato: 15 Jan 2017 kl. 21:09
|
@ Lasse, Helt enig DCV har gjort et stort arbejde, ja de er jo hele basis for laksens succes i jylland. Er det endeligt vedtaget at Karup Å stopper med udsætningerne? Dette må få det brede smil frem på dine læber, det gør det i hvert fald på mine, så har alt jeres grusarbejde båret frugt. :-) @ Jakob, ja der kan sikkert være flere årsager, og jo man skal selvfølgelig holde et vågent øje når det ikke ser ud til at gå den rigtige vej. |
Besked fra: lasse hagebro
Posteringsdato: 15 Jan 2017 kl. 21:42
|
Carsten Hansen. Ja det er vedtaget at vi stopper i første omgang 4-5 år med udsætning af dambrugsfremstillet yngel og får de sparede penge konverteret til gydegrus. Vi vil prøve at få lavet en løbende bestandanalyse for at følge forløbet, så det ikke bliver negativt. Det er et meget stort fremskridt for Karup Å Sammenslutningen og Lidsejerforeningen ved Karup å. Jeg kunne godt fortælle noget mere positivt, men vil hellere vente til det er officielt. mvh Lasse Hagebro Forskningscenter Hagebro ------------- Logen til Havørredens Ve og Vel Lasse Hagebro |
Besked fra: limfjord
Posteringsdato: 15 Jan 2017 kl. 21:58
|
Det er jo lækkert at det er kommet så langt, et stort tillykke til alle omkring Karup Å. :-) Vil vente spændt på at høre den nyhed du brænder inde med, syntes dette er en super nyhed, hvis den anden er bedre så må det virkelig være noget der rykker kegler :-) God aften herfra |
Besked fra: Jakob Larsen
Posteringsdato: 17 Jan 2017 kl. 18:11
|
Hvis man ser på hvordan det går med smoltene efter 104 af dem er mærket ved smoltfælderne, kan fiskene puljes i 2 grupper. Dem som har haft en hel eller delvis opvækst i åen og dem som er opvokset på DCV til "antaget" smoltstørrelse. Ud fra data i smoltundersøgelsen (se bilag i link) kan det beregnes, at der er langt flere af dem med en opvækst i åen, der når fra fælden og ud til Vesterhavet samlet ca. 52 %, mens de smolt som kommer direkte fra DCV kun har en overlevelse til havet på ca. 22 % (hovedparten dør i fjorden). Vildlaksene i mærkningsundersøgelsen er så få, at det ikke giver mening at konkludere på deres overlevelse alene. Konklusionen må dog være at det giver ringe mening at holde fiskene på DCV til udsætning som smolt. http://danmarksvildlaks.dk/wp-content/uploads/2017/01/Notat_Skjern_Omme_Smoltudtr%C3%A6k_2016.pdf - http://danmarksvildlaks.dk/wp-content/uploads/2017/01/Notat_Skjern_Omme_Smoltudtr%C3%A6k_2016.pdf |
Besked fra: lasse hagebro
Posteringsdato: 17 Jan 2017 kl. 18:46
|
Det var interessant læsning Jakob Larsen. Takker mange gange. mvh Lasse Hagebro Forskningscenter Hagebro ------------- Logen til Havørredens Ve og Vel Lasse Hagebro |
Besked fra: limfjord
Posteringsdato: 17 Jan 2017 kl. 18:54
| Hvis det er tilfældet, så må den bedste løsning være Lasses rugekasser, indtil der er skabt nok gydebanker., er det ikke det du skriver Jakob. ? |
Besked fra: lasse hagebro
Posteringsdato: 17 Jan 2017 kl. 19:14
|
Carsten Hansen. Jakob skriver det ikke direkte,men dem som forstår det, kan kun tyde det i den retning. mvh Lasse Hagebro ------------- Logen til Havørredens Ve og Vel Lasse Hagebro |
Besked fra: limfjord
Posteringsdato: 17 Jan 2017 kl. 19:47
 |
Besked fra: Rasmussen
Posteringsdato: 18 Jan 2017 kl. 20:02
|
Hvis man i Skjern holder fat i dambrugsynglen indtil der er lavet flere gydebanker, og alle tilløbene er blevet istandsat. Kunne man så forestille sig en model, hvor man udsætter smolten i nogle bure i åen, og så sejler dem ud igennem Ringkøbing fjord, og først lukker dem ud, når de er kommet ud på lidt dybere vand og skarven derved har lidt sværere ved at få fat i dem??
Synes at kunne huske man snakkede om noget lignende i Gudenåen for en del år siden, men jeg husker ikke om det nogensinde blev praktiseret. Jesper Rasmussen |
Besked fra: Jakob Larsen
Posteringsdato: 19 Jan 2017 kl. 07:09
|
Hej Jesper. Muligvis ville det virke, men umiddelbart lidt af en falliterklæring. Laksen er beskyttet af EF-Habitatdirektivet. Hvis skarven er hovedårsag til, at laksen ikke når "gunstig tilstand" (min. 1000 vilde gydelaks), må skarven reguleres mere konsekvent. Som tidligere nævnt - Jo længere tid ungfisken holdes væk fra sin naturlige habitat (åen), desto dyrere og des ringere overlevelse. Man må få fjernet væsentlige spærringer såsom Julingsholm i Omme Å og " Skjern Å forvirringen" ved udløb af Rind Å. Hvis man flåder opdrættede smolt forbi fjorden har man igen fjernet sig fra naturlig selektion af egnede individer, hvilket kan skade bestanden på sigt. mvh Jakob
|
Besked fra: Rasmussen
Posteringsdato: 19 Jan 2017 kl. 08:13
|
Du har helt ret i den mangende selektion, men har man reelt ikke allerede fravalgt denne når man opdrætter ynglen i et dambrug. Det er klart at det vil virke som en falliterklæring, men det kunne måske holde fiskeriet på et acceptabelt niveau mens man tager det lange seje træk med naturgenopretning og reguleringstilladelserne til skarven. Men bare en tanke 🤔 Jesper Rasmussen
|
Besked fra: lasse hagebro
Posteringsdato: 19 Jan 2017 kl. 11:22
|
Jeg tror det var bedre, at få nogle klogere(mere naturlige) fisk. http://www.youtube.com/watch?v=YFqyVjFduvA - http://www.youtube.com/watch?v=YFqyVjFduvA Tidlig opdræt miljø påvirker cerebellar
vækst i unglaks
mvh Lasse Hagebro Forskningscenter Hagebro
------------- Logen til Havørredens Ve og Vel Lasse Hagebro |