Print side | Luk vindue

Tur til Als

Udskrevet fra: 123nu.dk
Kategori: Fiskevand
Forum navn: Kyst og fjord
Forum beskrivelse: Fiskeri fra kyst og fjord
Web-adresse: http://www.123nu.dk/lystfiskeri/forum/forum_posts.asp?TID=50551
Udskrevet den: 28 Apr 2024 kl. 16:47


Emne: Tur til Als
Besked fra: Thomas Aarhus
Emne: Tur til Als
Posteringsdato: 13 Apr 2016 kl. 09:31
Hejsa.

Skal en tur til Sønderborg på mandag med bilen, og ville derfor tage muligheden at prøve kysten på Als.

Nogle som kan anbefale nogle gode steder, hvor fluestangen skal pakkes ud og bruges?

Tak for hjælpen

Mvh
Thomas



Svar:
Besked fra: Ronny73
Posteringsdato: 13 Apr 2016 kl. 09:50
ved madeskov camping ser jeg tit folk med fluestang. eller ved ulkebøl krigshavn der ligger en vig på begge sider af havnen. aner dog ikke om der bliver fanget noget pt


Besked fra: gammelgnu
Posteringsdato: 13 Apr 2016 kl. 10:47
Augustenborg fjord er altid god på denne årstid. Pladsen vælges lidt efter vindretning. Det kan enten som Ronny nævner være Ulkebøl krigshavn/madeskov camping eller ved "Sebbe Als´" huset.
Pladserne omkring lufthavnen, ved Stolbro og Slottet er også gode.
Eller kan Østkysten ved Nørreskoven eller omkring Ertebjerg også anbefales. Der er fiskene ikke så talrige, men til gengæld er der nogle rigtig store imellem.


Besked fra: jnielsen
Posteringsdato: 13 Apr 2016 kl. 10:49
Der er muligheder hele vejen rundt om Als. Meget fluefiskeri retter sig dog lidt ind efter vejrforholdene, og netop derfor er det godt at besøge en ø. Check især vindforholdene og vandstande, da mange pladser kan blive noget "bøvlede" at fiske fra, hvis vandstanden er over normalen.

Kan ikke garantere fisk på mandag, da der afholdes en større, åben fiskekonkurrence netop i den kommende weekend. Og her skulle der gerne komme en del friske havørreder på opslagstavlen.

Men knæk og bræk i hvert fald!


Besked fra: Thomas Aarhus
Posteringsdato: 13 Apr 2016 kl. 11:13
Tusind tak for den hurtige respons.

Syntes at vinden ville komme fra vest, da jeg kiggede igår. Så må se hvad der sker Smile



Print side | Luk vindue