Jeg var til el-fiskedag i Borris søndag 8-12. Trods regn og blæst var der stor tilslutning. En god dag med opfølgning med et foredrag og gode æbleskiver indendørs. Her kom vi blandt andet ind på dæmnings gennembruddet i Brande m.m.

Havde der ikke været fordi, der var bedsteforældre, der havde taget børnebørnene med, ville gennemsnitsalderen nok have været over 60 år.

 Hvad med aldersgruppen imellem?. Er de tabt på gulvet for lystfiskeriet?

Jeg mener, de unge mennesker skal lære andet end at stå og læne sig op af en skovl, når de skal fotograferes. Ellers mister de hurtigt interessen, og vi mister et par generationer af lystfiskere.

mvh Lasse Hagebro

Da jeg stod op i morges, opdagede jeg til min store skræk, at jeg ikke havde nogen nyvasket og strøget hvid skjorte. Jeg kunne altså ikke komme i kirke denne søndag formiddag. I stedet aftalte jeg med Spindoktoren(den mexsikanske  hestetyv),  at vi skulle mødes ved Tarm Møllebæk og se til vores plejebørn.

Der var rigtigt meget vand i bækken, og efter hvad lodsejeren, der kom ned til os fortalte, havde vandstanden været endnu højere. Begge rugekasser der var placeret nedstrøms i et indersving stod alligevel perfekt. Den første kasse, vi åbnede( den uden grus) var der 18 døde æg. Eller så det virkeligt godt ud. Den anden kasse den med grus til de kloge fisk var der 4 døde æg. Der var lidt humus i begge kasser, men det gavner kun. Ingen tegn overhovedet til begyndende svamp. Det er jo virkeligt flot, når man tænker på at æggene var befrugtede og havde svellet direkte ved  og i vandløbet.

Alt i alt en dejlig søndag formiddag.

mvh Lasse Hagebro

Her er et par billeder fra udsætning af rugekasser i Rabis Bæk, et tilløb til Karup Å. Arbejdet foregår i samarbejde med Aalborg Universitet. Som man kan se på billederne, er vandløbs struturen her betydelig bedre end i Tarm Møllebæk, hvor vi har arbejdet med, og stadig arbejder med rugekasser til undervisningsbrug. Vandkvaliteten vil i Rabis Bæk være langt bedre. Om ca. 1½ måned vil æggene klække og ca. 3 uger efter, når blommesækken er svundet ind, forlader yngelen rugekassen over en periode over ca. 3 uger.

mvh Lasse Hagebro

Fra Rugekasse i Rabis Bæk
Jeg har lige modtaget dataloggere fra Aalborg Universitet, og udlagt dem i rugekasser. Jeg har lagt en i tom kasse i Resen Bæk for at påvise de store temperaturforskelle, der er i tilløbene.(overfladevand eller grundvand) Netop Resen Bæk og Sejbæk har store forskelle. Håber hundene ikke forelsker sig i den(æder den) igen i år.

 Det viste sig ved sidste bestandanalyse i Rabis Bæk, at der ikke var mange ørreder, trods det, at spærringen ved dambruget nedstrøms er fjernet. Årsagen skulle så undersøges. Skyldes det vandkvaliteten, må den bedste måde, at undersøge det på, være med en rugekasse, der står i vandløbet over hele perioden.

 Der er nok nogen, der brokker sig over mine kommentarer, men jeg mener, humor er et godt værktøj at bruge, især hvis modstanderen savner den. 

mvh Lasse Hagebro

Efter udsætning i Trevad Møllebæk efterså vi filmene. Vandløbet er under renovering i forbindelse med fjernelse af opstemningen ved det tidligere Trevad Ørredpark. Man kan på filmen se et meget okkerpåvirket drænafløb.

En af de oplysninger vi nu får ved brug af rugekassen er, om en stor del af yngelen dør lige efter klækningen.

Det er ikke så skadeligt ved æggene, men så snart den nyklækkede yngel begynder at skulle have ilt igennem gællerne i stedet for igennem æggeskallen, opstår problemet. Vi havde problemet ved Blåkilde for to år siden på grund af lave temperaturer og flom. Ved lave temperaturer bliver okkeren langsommere uskadelig.

Hvis der viser sig en stor dødelighed i yngelen i rugekassen, vil det samme jo gælde for den naturlige yngel i bækken. Det må vi så have rettet op på, før vi får en optimal selv produkserende bestand.

Når videnskaben arbejder i laboratoriet

Det her virker måske som et hviskestykke (mellemtig imellem en talefilm og en stumfilm) men teksten kan vel læses.  

 Æggene blev først talt op 3x 500 stk. ved hjælp af Jordan Scotty ladeplade. Fordelt i 3 ledige rugekasser i klækkehuset og senere hældt i bægre med vand for transport til rugekasser  udsat i bækkene. Hvor svært kan det være. Når vi nu senere begynder, at kunne tage vores æg og mælk direkte af moder fisk ude ved bækken, bliver det endnu lettere og bedre.  

mvh Lasse Hagebro

For halvlandet år siden stod jeg og skulle bruge nogle flamingoplader til rugekasser. Jeg havde fundet ud af, at der var flere typer, alt efter hvor hårdt de var komprimeret. På nettet fandt jeg et firma, der havde en afdeling i Almind syd for Viborg. Jeg kørte der ud og det viste sig at være en lagerafdeling af Sundolitt.

Lagermanden satte jeg ind i projekt rugekasser. Han mente, det var bedst, jeg talte med deres produktchef i Billund. Vi ringede til produktionschefen og jeg fik telefonen. Det tog lidt tid at forklare, hvad det drejede sig om (alene det at han gad høre på mig var flot). Det viste sig, at de lavede en type flamingo, der var så hårdt komprimeret, at man kunne sætte en storebæltsfærge på dem uden, at der blev buler.

Aftalen blev, at han ville sende et bundt plader af den omtalte type op til Almind, hvor jeg kunne afhente dem to dage senere. Jeg hentede pladerne, de kostede ingenting. Som produktions chefen havde sagt under vores samtale, ville firmaet gerne vise en grøn profil.

Jeg kom for en uges tid siden til, at tænke på den gode behandling jeg havde fået. Ringede til Billund og fortalte, hvordan det gik med projektet.(sendte også lidt film). Jeg foreslog dem, at vi satte et lille logo med firmaets mærke på vores rugekasser. Det havde de fortjent for den gode behandling. Jeg har i dag modtaget små klæbemærker som vil komme på rugekasserne ved næste besøg.

Dette viser, at det godt kan betale sig, at behandle andre mennesker ordentligt.

Det var en lang smøre, men jeg synes hele historien skulle med.

mvh Lasse Hagebro

Når systemet bremser en ung mand med initiativ.

For to et halvt år siden ringede en ung mand fra Køge til mig og spurgte mig om målene på rugekasser.

Han havde boret 4.000 huller i en plastik box og gratet hullerne af. Jeg ved, det havde været et stort arbejde. Jeg sendte så en af vores standard rugekasser og mente, han skulle prøve med en sådan samtidig.

Han havde samarbejdet med en lodsejer, der i begyndelsen var meget skeptisk, men som da han så resultatet, støttede det fuldt ud. Vi havde den vinter streng frost, hvilket gjorde at, der skulle føres en del tilsyn med rugekassen. Den var placeret, så den blev påvirket at tidevand og skulle ind imellem løses fra en isflage. Jeg fik ind imellem tilsendt billeder af projektet, det gik rigtigt godt. En gang skrev han til mig, at jeg burde have en professorgrad, når jeg kunne få en københavnerdreng til at få en rugekasse til at virke igennem en telefon. Det hele endte desværre med, at den stakkels initiativrige unge mand blev dunket i hovedet og fik besked om, at det skulle han ikke arbejde med. Det er skidt når folk bliver behandlet på den måde.

Det minder mig om, da min bedstefar i 1950 forærede mig en gammel violin uden strenge.

Det var med ordene, " Lasse, når du har lært at spille, kan du få sat strenge på"

mvh Lasse Hagebro

Rugekasser” NU med Sponsor”

Bliver der stavefejl i der jeg skriver, skyldes det måske, at mine fingre ikke er helt tøet op endnu.

Vi er lige kommet tilbage fra tilsyn med rugekasserne i Tarm Møllebæk. Det så rigtigt godt ud. Der var kun enkelte døde æg og det bedste var, at der ikke var nogen begyndende svampedannelse. Når man tænker på, at æggene var befrugtede og havde svellet ude i bækken allerede i december, lover det godt.

Jeg var ledsaget af fru Olsens uartige dreng Einar, ham med de 2x+10 kg fluefangede havørreder for et par år siden. Ham der opfandt gyde gruset for 35 år siden i Haderis Å. Han lider af sund fornuft. Er også god til at sætte klistermærker på rugekasser.

Vi fik sat vores sponsor logo på kasserne. Sponsor aftalen er ikke nogen Saxo Bank-Tinkov kontrakt, men en tak for god og forstående behandling fra Sundolitt.

Lodsejeren talte vi med om ansøgning til gydegrus, han var meget positiv. Der skulle jo gerne være gode forhold til fiskene, at vende tilbage til efter en tur i havet.

mvh Lasse hagebro