Her er et referat fra §7 mødet nov. 2012

Pkt 11. Evt.

Arne Rusbjerg oplyste, at der ønskes en begrundelse for, hvorfor der ikke gives dispensation på ansøgninger vedr. rugekasser til undervisningsbrug.

Peter Geertz-Hansen oplyste, at man har samarbejdet med udvikleren af disse rugekasser, som ikke kunne færdigudvikle projektet. De konkrete ansøgninger til undervisningsformål, som DTU Aqua er blevet forelagt, har været koblet til nogle vandløb, som der er problemer med, eller vandløb, hvor bestanden er selvreproducerende. DTU Aqua har baseret på et fagligt og biologisk skøn vurderet, at rugekasserne ikke vil have en effekt.

Der er stillet et enkelt konkret spørgsmål om rugekassers brug til undervisning.

Der bliver svaret, at rugekasserne ikke vil have en effekt. Hvor har DTU den viden fra?.

Der bliver sagt, at DTU har samarbejdet med udvikleren (jeg vil kalde vedkommende afvikleren) af rugekasserne, som ikke har kunnet færdigudvikle projektet. Det er i hver tilfælde ikke mig, de har samarbejdet med.

Ideen med rugekasser stammer fra en svensker Bengt Petterson, der havde videreudviklet Vibert Boxen.

Jeg fik for 6 år siden tilsendt en artikel fra Flugfiske Norden 1995, hvor rugekassen var omtalt.

På det tidspunkt arbejdede jeg med Jordan Scotty Klækkebokse, men var samtidig i gang med at fremstille et el-sikret hyttefad, efter en ide fra Brønderslev Foreningen. Det var så nærliggende, da jeg arbejdede med pontonerne til hyttefadet, at sætte pontoner på Bengt Pettersons rugekasse, så den blev flydende, hvilket kunne forhindre tilsanding. Forsøgene gik godt. Der kom ca. 6000 stk levende yngel ud af kassen.

Der blev i foråret 2012 kørt forsøg med rugekassen i Blåkilde Efterskole, hvilket vil blive gentaget igen i år.

I kan læse mere om projektet i Blåkilde Efterskole på Steen Ulnits hjemmeside under biologi.

Her er lidt fra filmen vi er i gang med.https://vimeo.com/58322409

Jeg har tidligere her på hjemmesiden svaret på DTUs kritik af rugekasserne, og de halvhjertede forsøg de har foretaget i samarbejde med vedkommende, de kalder udvikleren af rugekassen.

Men trods modstand fra DTU, går det den rigtige vej, vi har trods alt ytringsfrihed, så sandheden bliver svær at skjule.

Her er et lille glimt ind i den rugekasse, der siges  ikke fungerer. https://www.youtube.com/watch?v=2KC_28NTMEc

Mvh Lasse Hagebro

Kære alle på tråden.

Der er mange misforståelser i denne her sag.

De 12 millioner Lasse skriver om, er til alle mulige formål. Det er til bla.  Sjælland, Lolland, kanaliserede vandløb med al for stor dybde til yngel. Små bitte vandløb med spærringer. Men det er også halv års fisk og det er et års fisk. Det er også ”smolt” på to år til Bla Issefjorden. Men når Lasse taler om de 12 millioner,  tror mange at det udelukkende er nyklækket yngel der henvises til (og de er ganske billige, da de ikke skal fodres på). Derfor er det en meget stor skævvridning af debatten, når vi ikke ved hvor mange penge der REELT bruges på udsætning af nyklækket yngel.

1. Lasse vil du fortælle hvor mange penge der bruges på udsætning af YNGEL med blommesæk i DK og vil du i fremtiden benytte dig af dette ”rigtige” tal ?

Undersøgelser har dokumenteret, at yngel har meget svært ved at overleve i vanddybde på over 20 cm. Derfor er det absurd, at vi pumper en hel masse yngel ud i et vandløb, og tror der så automatisk kommer mange fisk. Det er en TOTAL fejltagelse, for de mange yngel dør simpelthen. Se disse her link.

http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/fiskebiologi/bredzone_oerredyngel.pdf - http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/fiskebiologi/bredzone_oerredyngel.pdf

  http://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/oerred/opvaekst/bredzone_yngel.aspx - http://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/oerred/opvaekst/bredzone_yngel.aspx

Og så kommer det vigtigste. 

2. Lasse vil du dokumenterer at de YNGEL der bliver klækket i et dambrug ved samme å som de udsættes og de er strøget genetisk korrekt af 25 styk hunner og 25 styk hanner, har en dårligere overlevelse, homning osv. end de fisk du klækker ?

Men det korte og lange i denne her sag er naturligvis, at det som virker i det lange løb, er at man sørger for gode OPVÆKST muligheder og noget gydegrus i de små vandløb. Der er så ekstremt veldokumenteret og det undere dem der har sat sig ind i biologien, at det ikke er den vej vi arbejder frem mod. Udsætninger, om så det er fra dambrug eller klækkekasser er sympton behandling, som Ferank Jensen så rigtig skriver.

Lasse vi har talt mange gange sammen os to, og jeg er imponeret over din kærlighed til åen og fiskene. Der har du min store respekt, men hvor ville jeg dog gerne, at du havde brugt mere af din tid på at lave vandløbet du færdes i til et super godt gyde- og opvækstvand, frem for din kamp mod vindmøller, tv-indslag, angreb på alle de dumme biologer osv.

 Vi ved at restaureringer de virker. Der er mange vandløb her i landet, som der ikke udsættes en eneste styk yngel i, og det er nogle af de bedste og mest producerende af slagsen (bla. Vejle Å og Kolding Å). Så hvorfor ikke bruge energien her ?. 

Eksempelvis var det så ekstremt trist at se, at Karup Å. fik udlagt enorme mængder gydegrus i hovedløbet (så vidt jeg husker for 250.000 kroner)  Tænk sig hvad alle disse mange penge havde kunnet genere af super gode gyde- og opvækstvandløb i tilløbene

3.  Lasse hvorfor sagde du ikke stop her ?, det var jo helt galt og penge ud af vinduet og du ved det  ? 

Nå, det blev lidt langt, men det er altså vigtigt at vi holder os til reel fakta, og rent faktisk så gør DTU en kæmpe stort stykke arbejde. De knokler røven ud af bukserne for os lystfiskere og så har de en enorm viden om hvad der virker og hvad der ikke virker. Det vil jeg personligt gerne give dem kredit for 

Med venlig hilsen

Niels Åge Skovbo

Eksempel 1

• En havørredhun bliver strøget for 5000 æg og disse befrugtes med sæd fra eks. 3 hanfisk.
• Af de 5000 æg klækkes 4500 stk.
• Heraf ender 4000 stk som levedygtigt yngel.
• De 4000 stk. ynglel opfodres til halvårsfisk. 3800 overlever og sætte ud i åen.

Eksempel 2

• En havørredhun gyder 5000 æg naturligt i en grusbanke i en bæk hvor forholdene er optimale. hovedparten af æggene befrugtes af 1 hanfisk, men en del befrugtes også af snigere.
• Af de 5000 æg klækkes 4500 stk.
• Heraf ender 2500 stk som levedygtigt yngel
• ynglen lever et halv år i bækken og her overlever 500 stk.

Lyder umidbart som en dårlig forretning at lade hunfisken klare opgaven selv.

Hej Steen,

Du har helt ret i, at sand er et meget stort problem i mange vandløb. Er der meget sand i et vandløb, er der heller ikke gode skjul, et rigtigt insektliv, og mad til de små fisk. Så alene det at der ikke er gode opvæksmuligeder, gør, at meget yngel vil dø.

Ynglen gemmer sig bag små sten, i gruset, under brink, på siden af vandranunkler. I de sandede vandløb, er der meget få steder hvor der er grus og sten og tillige er sandet ikke godt for vandranunkel, men for den ”dårlige”  plante pindsvineknop. Der er meget lidt føde i et sådan vandløb og der er stort set intet skjul. Sand er åens fjende, når der er for meget af den.

Sandet kommer oftest fra dræn, og især hvor der er pumpestationer. Her bør man grave nogle "sandfang" som skal tømmes et par gange om året. Det er besværligt og dyrt, men er det eneste der hjælper.

Men igen, det er utroligt vigtigt at man i sit vandplejearbejde fokusere på, at vandløbet skal være dynamisk og med megen variation.

At hælde en hel masse yngel ud i et vandløb som er meget påvirket af sand og heraf dårlige planter og skjul, giver meget få store fisk.

Jeg har været med til mange el-befiskninger, og det er yderst lærerigt at se, hvor det er man finder de mange fisk. Og det er ikke der hvor bunden er en lang sandkasse. Her findes der stort set ikke små fisk. Hellere ikke om de så blev udsat I stor stil. De forsvinder/dør I et sådan miljø.

Så Steen, der er altså desværre ikke nogen nem løsning på de problemer vi har med de få fisk i visse vandløb. Håbder dog at de nye vandplaner kan hjælpe meget på det.

Med venlig hilsen

Niels Åge Skovbo

      Så er sæson nr. 2 skudt i gang ved Blåkilde Efterskole. Ca. 20 af skolens elever                 og deres lærer var tilstede ved bækken.

      I forhold til sæson 1, er rugekasserne flyttet ca. 300 meter opstrøms i bækken. 

            Her  er der flere muligheder for den kommende yngel at finde skjul og                           standpladser. 

        I dag, den 14. marts 2013 har vi indkøbt ca. 4.000 stk. Lakseøjenæg hos DCV i B         Borris

     Efter ansøgning til Dansk Laksefond om økonomisk støtte til indkøb af æggene

     i Borris,har fonden været så venlige mod projektet, at bevilge et beløb, svarende            til det vi skulle give for æggene.

       Denne håndstrækning er vi i Logen til Havørredens Ve og Vel naturligvis meget

        taknemmelige for,

        idet projektet i øvrigt kan gennemføres på basis af frivillig, ulønnet indsats.

            Ifølge Søren Larsen, DCV, Borris, vil æggene formentlig klække inden for de 

          nærmeste 3-4 uger

      Der også sket det nye i anvendelsen af rugekasser, at Aalborg Universitet har             startet et projekt op, hvor de vil forsøge at påvise, hvornår en vandrefisk bliver    p        præget på det vandløb, den fødes i.

           I den forbindelse vil man bruge rugekasser, der bliver udstyret med dataloggere,        så man efterfølgende kan se hvordan forholdene i de enkelte rugekasser har været .

          Vi forventer, at forsøgene ved Blåkilde Efterskole også vil blive udstyret med   d    i     disse dataloggere, og vil dermed være med som en del af Aalborg Universitets    for f     forskning  på området.

          Jeg er ikke så god til at indlægge billeder, men hvis i klikker på profil billedet ser

          i rugekassen i drift.

          Mvh Lasse Hagebro

Rugekasserne ved Blåkilde Efterskole, fredag, den  10. maj 2013

Det er lykkedes endnu engang..!

Desværre var Blåkilde Efterskole også ramt af lockout, så elevundervisningen blev betydeligt skåret ned, og da det er naturen, der bestemmer forløbet, er det af den grund ikke muligt at indhente det forsømte før til næste sæson.

Alle indkøbte lakseæg er nu klækket, og trods en ret ringe vandkvalitet (okker?) er dette års resultat langt over sidste års projekt. Der er konstateret en dødelighed  på anslået 10-15%. Det vil sige, at der ud af de 4000 stk. øjenæg, leveret fra DCV, Borris og sponseret af Dansk Laksefond, er ca.3400-3500 stk. yngel, der nu frit kan svømme ud af rugekasserne, når de føler trang til det.

Af betydende nyheder kan nævnes, at Emil Fuglsang, Aalborg Universitet er gået ind i projektet, idet de har fremsendt dataloggere til de to rugekasser, ligesom de også ønsker oplysninger om to tilløb til Karup Å, hvor der også er fremsendt dataloggere.

Endvidere kan det nævnes, at mange har vist interesse for projektet ved Blåkilde Efterskole. Det har igen medført at rugekasseprojektet nu er omtalt i detaljer på en række hjemmesider på internettet bl. a. http://www.skjernaasam.dk/ - www.skjernaasam.dk ; http://www.redvildlaksen.dk/ - www.redvildlaksen.dk ; http://www.afiskeri.dk/ - www.afiskeri.dk ; http://www.sdr-resen.dk/ - www.sdr-resen.dk

m.fl. Ligesom Fiskeavisen fremover vil have en omtale af rugekasser hver måned.

Med venlig hilsen Knud Pedersen, Logen til Havørredens Ve og Vel