Advarsel...
Udskrevet fra: 123nu.dk
Kategori: Generelt
Forum navn: Natur og miljø
Forum beskrivelse: Natur og miljø
Web-adresse: http://www.123nu.dk/lystfiskeri/forum/forum_posts.asp?TID=43109
Udskrevet den: 23 Maj 2024 kl. 22:31
Emne: Advarsel...
Besked fra: DNA7
Emne: Advarsel...
Posteringsdato: 03 Apr 2012 kl. 09:27
Ja, hvis det her er et udtryk for gennemsnittet, så er det ikke så underligt, at det går galt uge efter uge...
http://www.tv2fyn.dk/article/347262?autoplay=1&video_id=49879 - http://www.tv2fyn.dk/article/347262?autoplay=1&video_id=49879
Nb. Folk med dårligt helbred, bør afstå fra at se klippet !!
|
Svar:
Besked fra: bjar1525
Posteringsdato: 03 Apr 2012 kl. 09:41
| ja - man må da håbe at de lovgivende træffer nogle foranstaltninger som gør at bonden på klippet makker ret - bøden kommer da forhåbentligt ikke kun til at lyde på 3 procent af hektarstøtten - hvorfor ikke hundrede, begrundet i at disse penge skal gå til forbyggelse af den skade bonden forvolder på vandløbet. men helt ærligt - det burde være dagbøder og hvis der ikke rettes ind efter gældende lov - arrest. |
Besked fra: jimjensen
Posteringsdato: 03 Apr 2012 kl. 09:51
|
Tjaaa, men her er vel endnu et eksempel på forskellen mellem en rød og blå regering, uden at ord på hvad man selv syntes bedst om ?
Den tidligere regering ville også lave 10 meters bræmmer, men ville tillade energipil og anden dyrkning af bræmmerne, uden adgang fra offentligheden, og den nuværende vil udlægge bræmmerne til natur, med offentlig adgang !
Så kan hver enkelt jo selv gøre op med sig selv hvad man er mest til ?
Jeg tror Svend Auken ville være glad hvis han kunne have oplevet så megen ny natur ?
|
Besked fra: tackler
Posteringsdato: 03 Apr 2012 kl. 09:56
|
Nævnte Jørgen Møller Andersen hævder at han mister 10 Ha (=100.000 m2) og med en 10 m bræmme betyder det således, at manden skulle have 10 km. bredzone (til sø/vandløb) - så det må være noget af en ejendom han har?
Men han er jo fra Bæredygtigt Landbrug - og det er squ da seriøse og sandrulige folk ..................
 mvh
Heinz
|
Besked fra: buller
Posteringsdato: 03 Apr 2012 kl. 10:04
|
Nævnte Jørgen Møller Andersen hævder at han mister 10 Ha (=100.000 m2) og med en 10 m bræmme betyder det således, at manden skulle have 10 km. bredzone (til sø/vandløb) - så det må være noget af en ejendom han har?
Men han er jo fra Bæredygtigt Landbrug - og det er squ da seriøse og sandrulige folk ..................
mvh
Heinz
 |
Besked fra: JB
Posteringsdato: 03 Apr 2012 kl. 10:25
------------- Mvh JB |
Besked fra: bjar1525
Posteringsdato: 03 Apr 2012 kl. 10:30
|
jeg har lige læst en artikel med en der udlægger at 32 af hans 90 hektar bliver randsone, underlige marker de må have. men der er sikkert mange måder at opgøre noget sådant - hvis man gerne vil kompenceres. næh jim - http://www2.sns.dk/netpub/nbslov/Kap10.htm#10.1 - http://www2.sns.dk/netpub/nbslov/Kap10.htm#10.1 . hvis der kommer ændringsforslag på at der ikke må dyrkes i bræmmerne - så er lovgivningen deroom allerede på plads. det er derfor man undres over at landbruget kun kæmper mod adgangskravet - men ikke mod retten til at dyrke alternative afgrøder på arealerne.
|
Besked fra: Steen Kehler
Posteringsdato: 03 Apr 2012 kl. 10:34
|
Besked fra: karsten4
Posteringsdato: 03 Apr 2012 kl. 10:34
|
Hej
De stakler brokker sig da altid. Det er jo en livsstil, så hvorfor ikke også på dette område.
Mvh
Karsten
|
Besked fra: Jan Persson
Posteringsdato: 03 Apr 2012 kl. 11:05
Han kunne jo eje jorden på begge sider af vandløbet  I øvrigt er jeg enig i dine betragtninger  |
Besked fra: jhh
Posteringsdato: 03 Apr 2012 kl. 12:29
|
Nu fremgik det jo også den landmand driver 500 ha, det er altså noget af et areal.
Nok om det, men de sidste 8 meter til vandløbene
 mon dog de får den revulotionerende betydning i forhold til udvaskning af kvælstof, som hende den anden venstre politiker var inde på i klippet - så må man jo se på de mængder de bruger  hvilket jo nok er meget mere fornuftigt i enden.Endelig kan vi vel takke den forrige regering for mange af landmændenes frustrationer, da man fjernede braklægningsstøtten.
Personligt kender jeg til 3.2 kilometer langs en å på vestfyn som fik ploven til skellet da støtten forsvandt, der var ellers 100 meter brak inden.
Men det er bare ærgeligt man ikke sørger for de 7. ? milliarder er i kassen og ekspropierer de 10 meter, så var den pot ude.
Og i øvrigt er det langt fra kun vandløbene som vil nyde godt af tiltaget, 10 meter langs alle danske vandløb vil være et mekka for mange af vores dyr i naturen.
|
Besked fra: gumbas
Posteringsdato: 03 Apr 2012 kl. 12:36
|
Hvis staten køber jorden og alle får adgang...betyder det så frit fiskeri for alle og foreningernes død??
Uha, det kan blive et kaos.
|
Besked fra: jhh
Posteringsdato: 03 Apr 2012 kl. 12:47
|
Besked fra: Henrik Christensen
Posteringsdato: 03 Apr 2012 kl. 13:23
|
Hvem havde forventet andet, da de altid plejer at gøre som det passer dem.
Intet nyt under solen.
Var det Bæredygtig landbrug Hr. Søder forsøgte at komme i dialog med????
Hvis ja, så må jeg sige at det var godt at det ikke lykkes..
 Sikke en bondeknold ------------- Mvh Henrik Christensen |
Besked fra: gumbas
Posteringsdato: 03 Apr 2012 kl. 13:47
Kunne bestemt godt frygte, at hvis/når staten overtager de 10 meter og giver offentlig adgang, så betyder det også, at bare man er i besiddelse af et fisketegn, så må man også fiske der.
Uha, hvor der bliver tryk på hos de eftertragtede vandløb...Karup Å, Skjern å mm.
Ideen med de 10 meter langs vandløbene er fin nok, men mener bestemt ikke, at offentligheden skal have adgang, og mener at der stadig skal være en form for ejerskab for den bonde/person, der idag ejer fiskeretten og jorden, som han så stadig kan leje ud. Ellers ender det i ragnarok, og så taber vandløbene nok i sidste ende.
|
Besked fra: MBM
Posteringsdato: 03 Apr 2012 kl. 13:57
| Selvfølgelig vil de da kæmpe for deres levebrød. Landmanden siger vist ikke på noget tidspunkt at det er en dårlig ide, blot at den er urimelig og at han vil kæmpe. Hvis vi mener det må vi jo betale, allesammen. |
Besked fra: bjar1525
Posteringsdato: 03 Apr 2012 kl. 14:17
|
jan - hvorfor tror du det bliver ragnerok  , der er da løsninger på alt, og løsningen er ikke nødvendigtvis at bonden skal beholde ejerskabet. men det er jo bare at indefryse den landbrugsstøttenet år - og lade landbruget selv opgøre hvor stor en del der skal gå til kompentation af afstået jord. http://www.euo.dk/spsv/off/alle/Landbrugstoette/ - http://www.euo.dk/spsv/off/alle/Landbrugstoette/ her er fordelingsnøglen fra eu kassen ud til de enkelte ,medlemsstater - så er det også tydelidt at nogle lande der er små arealmæssigt oppebære en høj støttegrad - selvfølgelig begrundet i at netop disse lande er mere under plov - i de lande hvor landbruget har den største belastningsgrad er det vel også mest naturligt at de skal give de største bidrag til genopretning.
|
Besked fra: bjar1525
Posteringsdato: 03 Apr 2012 kl. 14:19
|
hvad mener du
|
Besked fra: kikophil
Posteringsdato: 03 Apr 2012 kl. 15:56
|
Hmmm... Hvis den 10m bræmme bliver realiseret (og det bliver den jo nok) kan man så ikke samtidig lave en 30 - 50 cm. høj jord rand, så den gylle landmændene "kommer til" at hælde ud på frossen jord hver forår bliver inde på marken?. Og en anden ting. Når man giver noget af naturen tilbage vil det altid koste, men hvem skal betale. Jeg synes, at ejerskabet samt udlejningsretten fortsat skal være bondens: Han skal dog kompenseres for det mistede dyrkningsareal. Skal der være adgang for almenheden, bør alle betale. Jeg håber dog på, at fiskeadministrationen stadigvæk ligger hos foreningerne. Det lugter i hvert tilfælde af masser af utilfredshed og ballade. Men måske det er det, der skal til, for at bedre/sikre vandmiljøet. Mvh. - Kim - |
Besked fra: jhh
Posteringsdato: 03 Apr 2012 kl. 17:04
|
mange af jer sidder jo også med et jagttegn og kender lidt til den måde staten forvalter deres jagt på. lidt ala den måde kunne de også gøre med fiskeriet til de respektive foreninger som i dag har fiskeretten. dog på betydeligt længere kontrakter end man forvalter jagten da der er noget længere perspektiv i rest af vandløb. ser ikke nogen fare i at offentligheden får adgang langs vandløb.
|
Besked fra: gumbas
Posteringsdato: 03 Apr 2012 kl. 19:15
Det er det scenarie, som jeg mener kan blive et ragnarok..... hvis man prøver at forestille sig, at alle kunne fiske i Karup Å bare de har et statstegn....åen ville da blive total overrendt og det vil da blive ragnarok. Det samme ville lakseåerne herhjemme samt masser af andre vandløb, hvor der idag er et begrænset antal medlemmer.
Tager man ikke højde for at forhindre dette, så kan det umuligt blive til vandløbenes/fiskenes fordel.
Er dog tilhænger af de 10 meter zoner, synes idéen er fin, men det skal gøres, så der er 100% styr på hvem, der har fiskeretten og det bør være foreningerne som er der idag og selvfølgelig skal bønderne have den rette erstatning for jorden.
Tror dog desværre at det vil kunne give en masse bøvl ved åerne, for hvis folk får det indtryk, at man må fiske på de offentlige steder, som man må rigtig mange steder idag, så er der sikkert også en del der vil opfatte det sådan, at man så må fiske overalt i åerne, da jorden jo tilhører staten.
|
Besked fra: MBM
Posteringsdato: 03 Apr 2012 kl. 21:09
| Jeg mener at hvis vi ønsker en dyrkningsfri bræmme, finder jeg det rimeligt at bønderne bliver rimeligt kompenseret. Som jæger vil jeg finde det tragisk hvis der bliver allemandsret langs alle vandløb. |
Besked fra: hlf
Posteringsdato: 03 Apr 2012 kl. 21:54
Spørgsmålet er så om det skaffer rent vand , at vi betaler samlet!! - Eller er det smartere at forebygge , når nu der spøjtes i alm landbrug . Efter min opfattelse er lovene alt for slap. Kæmper bonden for sit levebrød ! skulle han tænke langsigtet , hvis han er bonde!og vil naturen det godt. Svært at tænker ud over sin egen næse,når det kun handler om penge.ikke alt man kan betale sig fra !! ------------- |
Besked fra: graversgaard
Posteringsdato: 03 Apr 2012 kl. 21:59
|
Jeg er klar tilhænger af at der skal udledes færre næringstoffer, kemikalier og gylle i vores vande og farvande.
Men jeg må tilstå at jeg egentlig synes at det er ret usagligt begrundet, al den stund at landbrugsjorderne jo typisk dræner ned GENNEM ti eller tometer zonen og ud i vandløbene. så den næringsstof udvaskning man taler om (og som vist ikke er aktuelt videnskabeligt konstateret) - ryger nu som før direkte i vandløbene - underført i blå plastikslanger. Så jeg kan ikke se at zonerne på den led har nogen effekt.
Men den overjordiske forurening, gylle, gødning og kemi bliver selvfølgelig minimeret når der bliver større afstand til vandløbet.
Så vidt jeg ved er de vedvarende græsmarker/enge stadig omfattet af enkeltbetalingsordningen - så landmanden stadig får et tilskud på omkring 2300 kr/ha år.
Det bonden mister er dels selve dyrkningsudbyttet, gødningskvoten - og endelig retten til selv at disponere på egen jord.
Jeg kan godt sætte mig ind i at man bliver forbandet over at andre træffer beslutninger for ens bedrift - men det er jo det der sker i et reguleret samfund, g vi kan nemt finde eksempler på hvor godt det går i samfund uden reguleringer(!)
Det mest saglige, men også mest tids- og indsatskrævende er formentlig at vurdere behovet og problemerne for hver strækning - i hvert vandsystem.
mvh hcg
|
Besked fra: bjar1525
Posteringsdato: 03 Apr 2012 kl. 22:27
ja - der er vi så uenige - jeg mener ikke at det er rimeligt med medlemsbegrænsninger ved åerne - skal fiskeriet reguleres skal det gøres efter en nøgle hvor alle har mulighed for at komme til - forestil dig at alle de lakseførende foreninger indføre tegningsstop for medlemmer - ville det være rimeligt at du og jeg havde adgang til vandet bare fordi vi var medlem inden tegningsstoppet kom - men at alle nye lystfiskere skal vente mange år for muligvis at være heldige at få chancen. nej - vi er alle med til at betale regningen for genopretningen og udsætninger både over skattebilletten og gennem fisketegnsmidler - så er det da temmeligt urimeligt hvis ikke alle har muligheden derfor. der må man bare være opfindsom med at finde en fordelingsnøgle for hvilke dage der er adgang til vandet. de store vestvendte vandløb vil fiskeriet jo stadigt være reguleret gennem sammenslutningerne - så der er reguleringen jo ala i dag. det andet pamperi med at man skal slikke T.Orsken i røven for at få en plads hvor musiken spiller, høre da forhåbentligt fortiden til
|
Besked fra: bjar1525
Posteringsdato: 03 Apr 2012 kl. 22:36
Nå - jeg finder det rimeligt at bønderne ikke forurener vores natur - dit og mit drikkevand osv. da de ikke selv kommer med konstruktive tiltag - men altid bare skriger skingert - kompentation kompentation - jamen så må de leve med hvad de får trukket ned over hovedet. der er ingen anden industri i dk - der idag ukritisk får lov at forurene i en grad som landbruget - dsambrugerne ser det også skidt ud ved men der er dog tiltag til opstramninger.
|
Besked fra: carstendamm
Posteringsdato: 03 Apr 2012 kl. 22:43
Kunne man ikke lave en 10 meter høj jordrand, så al gyllen havner på gårdspladsen ? K&B Carsten ------------- Flytying is a school from which we never graduate |
Besked fra: Kurt Petersen
Posteringsdato: 03 Apr 2012 kl. 23:42
|
Jeg kan huske at det var det samme bøvel, da vi skulle have de gamle sving ved åen tilbage, da var de lige så tossede. Den gang snakkede jeg ned en lodsejer som var godt sur over det, nu når jeg taler med ham i dag er han helt stolt, af det store projekt som blev lavet.Så mon ikke det går alt sammen, når de får kompensation, man har jo også taget hvor efterløn |
Besked fra: store larsen
Posteringsdato: 04 Apr 2012 kl. 00:12
|
Kan huske et gammelt regnestykke gående ud på at påvise at det var en bedre forretning at at invistere i et rigtigt godt fiskevand, i stedet for at lave kraftværker. gad vide hvordan det regnestykke vil se ud med afgrøder ? både i sverige og norge har man indset at det giver flere penge i statskassen at have attraktivt fiskeri. Hvornår mon 10 øren falder for bønderne ?
|
Besked fra: hlf
Posteringsdato: 04 Apr 2012 kl. 08:12
præcis ! ------------- |
Besked fra: Creekking
Posteringsdato: 04 Apr 2012 kl. 08:32
|
"Bæredygtigt Landbrug" ... Hm, bæredygtigt for hvem? sikke et usympatisk misbrug af et ellers sympatisk ord. Tænk at 62% af kongerigets samlede areal ikke er nok. Så skal vi høre på denne evige klagesang. Og der bliver squ ovenikøbet kompenseret - sideløbende med at der i forvejen modtages hektarstøtte i hoved og røv - Et substitueret erhverv, der helt legalt eller illegalt, i årevis har fået lov til at svine, under påskud af at det er svært at få til at hænge sammen, samt det altid anvendte trumfkort: "der er mange eksportmillarder og arbejdspladser i landbruget" - Javel, men skal squ da også love for, at vi betaler prisen for det, flere gange endda! Nej du, bondemand og svinefabrikant, nu er nok sq nok. Nu må I til at tage et ansvar for naturen som alle andre virksomheder. Bæredygtigt! tsk tsk.
|
Besked fra: Jan Persson
Posteringsdato: 04 Apr 2012 kl. 08:59
Bæredygtigt for svinebaronernes pengepung 
|
Besked fra: tackler
Posteringsdato: 04 Apr 2012 kl. 09:18
|
Uanset den noget negative tilgang vi har til de brådne dele af landbruget, så er et faktum, at man har krav på en rimelig kompensation, hvis staten fratager en grundejer hans jord helt eller delvist. Ligesom hvis man begrænser den pågældendes brug af jorden (ikke mindst hvis den er til produktion).
Så på lige fod med andre ejere af jord i dette land, så har også en landmand krav på en rimelig kompensation for tabet af jord eller brug af samme, og det uanset hvor meget han får i anden støtte (ingen anfægter jo hr. og fru Jensen får en kompensation hvis der skæres i parcelhusgrunden - uanset om de har været på overførselsindkomst eller har pøset Round-Up
 i litervis i haven i årevis).Så hvis man vil være del af et demokratisk samfund - må alle retfærdigvis være lige for loven !
mvh
Heinz
|
Besked fra: Jan Persson
Posteringsdato: 04 Apr 2012 kl. 09:23
|
De får jo også et tilbagevendende beløb i kompensation for drifttab hvert år. Der kan ikke blive tale om erstatning, da man ikke overtager jorden - men blot forbyder ekstensiv landbrugsdrift. Bønderne kan stadig tjene masser af (sorte) penge på f.eks. udlejning af jagt og fiskeri. |
Besked fra: gumbas
Posteringsdato: 04 Apr 2012 kl. 09:36
Jeg har i øvrigt aldrig oplevet noget med det røvslikkeri som du nævner - det er vist meget få steder, hvor man skal kende nogen der kender nogen for at blive medlem. Vil man ind i en forening med medlemsloft, så ryger man normalt på venteliste, og så kan man måske vente i et år eller 2, før man kommer ind, og det er jo fair nok.
Skal man lave en fordeling til hvornår man må vfiske i vandene..hvordan hulen vil man så gøre det. Skal hver lystfisker så booke sig ind på de åer man vil fiske i, og så kan man få 2-3 datoer henover året til hver å, hvor man må fiske.
Sammenslutningerne ved de vestvendte år...hallo....hvis al vand skal være offentlig vand og foreningerne ikke har noget virke, så skal sammenslutninger jo heller ikke have det. Dermed skal Skjern å mfl da være frit fiskeri for alle - kun styret af de fangstbegrænsninger/kvoter på laks der er vedtaget for åerne.
Jeg ser stadig et problem i, at det offentlige skal have adgang til åerne......kan ikke se at det kan løses fornuftigt uden at fiskeretten stadig i en eller anden grad er bundet til en forening/lodsejer, der styrer antallet af fiskere.
|
Besked fra: Creekking
Posteringsdato: 04 Apr 2012 kl. 09:48
|
Besked fra: Steen Kehler
Posteringsdato: 04 Apr 2012 kl. 10:47
|
Besked fra: kikophil
Posteringsdato: 04 Apr 2012 kl. 10:49
Landmænd vil ha`pengene i baglommen og ikke hos staten. Indtjeningen er primært - miljøet sekundært. Hvis landmændene bliver kompenseret for de 10 meter bræmme - kan man så ikke bruge nogle ag pengene til, at lave nogle tørstoffabrikker til deres gylle? så er den ged slået. Mon landmænd er som fisk?. De spræller hele vejen ind, og fortsætter med at sprælle oppe på land. Først når de er tilbage i deres miljø, stopper de. Man er da vist nødt til at GOKKE dem  Vi andre forbrugere af naturen/miljøet er jo også blevet pålagt at sortere vores skidt og kemikalier. Bare tænk på kviksølv og lignende i vores batterier Mvh. - Kim - |
Besked fra: kikophil
Posteringsdato: 04 Apr 2012 kl. 11:12
|
Hmmm.. Hvis der skal være græs på 10m. bræmmen - kan landmanden så ikke smide en håndfuld får derud?. Det må da være bææhredygtigt landbrug?. Mvh. - Kim - |
Besked fra: hlf
Posteringsdato: 04 Apr 2012 kl. 18:50
|
super forslag Kim - 10 m bræmme industri mææææææ ------------- |
Besked fra: lenfred
Posteringsdato: 04 Apr 2012 kl. 19:37
|
Jeg sidder og tænker på hvad i ville sige til at gå ned i løn? for så vil i også brokker jer, for tænk på det er deres levebrød, vi gang på gang brokker os over. Brød, mælk og kød vil stige igen, og jeg synes snart alt ting stiger, og jeg er en af de uheldig og ikke ha noget job, så jeg skal tænke over hvad jeg bruge mine penge på og jeg har ikke lyst til at betale mere for min føde. Jeg er enig i at der skal passe på miljøet, men ikke til en hver pris, for hvem kommer til at betale til sidst det gør vi. Men vi kan jo også bare få hver landmand til at dreje nøglen og så kan vi så se hvad vores føde vare så vil koste. Nej tak tro ikke der er nogen af jer der vil leve af fisk 24/7 uden noget andet.
|
Besked fra: tackler
Posteringsdato: 04 Apr 2012 kl. 20:02
Lennart - surt ikke at have noget job. Men hvis landbruget ikke kan producere de fødevarer du skal bruge - på en ordentlig måde uden at ødelægge naturen - så må de se at finde ud af det. Kan det ikke gøres så man kan leve af det - så må "det der ikke kan stå - falde" - og så må vi finde en anden måde at få ordentlige fødevarer på. Jeg har forlængst taget stilling f.eks. at jeg ikke gider spise svinekød - med tanke på de modbydelige forhold man byder levende dyr i lastbiler osv., og så undværer jeg gerne både flæskestegen til jul, pølserne og korteletterne på grillen m.m. Hvis alle konsekvent ville tage stilling - sige fra, når tingene bliver for uværdige og modbydelige - så kunne de varer der produceres på den måde ikke sælges - og så måtte de bønder der producerer på den måde finde noget andet at lave - noget som kunderne vil købe. Man skal ikke lægge hele landbruget for had - men det går simpelthen over min forstand at landbruget ikke selv ser at få sorteret de største og mest skrupelløse tåber fra - tænk at være seriøs landmand - og så blive slået i hartkorn med de banditter - føj  mvh Heinz |
Besked fra: Creekking
Posteringsdato: 04 Apr 2012 kl. 20:04
Hvem tror du, kommer til at betale til aller sidst, når der har smadret miljøet? Hvad tror du så det er værd, at man kan købe en liter mælk til en 5,- i Bilka eller Brugsen? De begrænsninger, der lægges på landbruget med bræmmer, er yderst rimelige, og der ydes en kompensation, der gør, at det ikke behøver at få betydning for prisen på landbrugsprodukter. Disse priser, er alligevel afgjort af verdensmarkedet og ikke mindst af skatter og forbandede afgifter. I øvrigt er det da sund at spise mange fisk, og de smage da i min mund osse en del bedre en så meget svinekød (som i overdrevet indtaget mængde, på sigt kan være årsag til urinsyre gigt
) |
Besked fra: scott
Posteringsdato: 04 Apr 2012 kl. 20:46
Jamen Kim...hvis man gjorde det, så kommer de jo netop ikke af med gyllen.  Og landmanden vil sikker heller ikke have alt det griseri på sin mark. Mvh Jim. |
Besked fra: lenfred
Posteringsdato: 04 Apr 2012 kl. 21:03
Henrik Lomholt Helt ærlig hvad siger du til at gå ned i indtægt? tro ikke der er mange der vil det.
|
Besked fra: scott
Posteringsdato: 04 Apr 2012 kl. 21:20
|
|
Besked fra: Creekking
Posteringsdato: 05 Apr 2012 kl. 10:55
| Ned i indtægt. Ikke sjovt, faktisk surt. Men når ens intægt er baseret på at ødelægge miljøet for os alle, er den vil ikke legitim, eller hva? |
Besked fra: scott
Posteringsdato: 05 Apr 2012 kl. 11:07
Altså, det er helt ok at man ødelægger miljøet da det ellers ville koste en nogle penge.....okay Mvh Jim. |
Besked fra: lenfred
Posteringsdato: 05 Apr 2012 kl. 11:13
|
Nej men vil i ikke brokker jer hvis i blive nødtil at gå ned i indtægt? og som jeg skrive skal man passe på miljø, men stadig ikke til en vær pris, og i vil ikke spise fisk 24/7 Jeg kan godt forstå i brokker jer når en gylle tank løber over men ikke når man ikke selv er ville til at gå ned i løn, der hopper kæde af. |
Besked fra: scott
Posteringsdato: 05 Apr 2012 kl. 11:50
|
Hej Lennart.
Jeg er en af dem der ligesom dig også er uheldig ikke at have et job, bor alene og derfor er der kun en beskeden indtægt til at bære udgifterne. Jeg tror ikke at landmandens lønnedgang drejer sig om 5 %. Men jeg ville gerne gå 5 % ned i indtægt hvis det virkeligt kunne gavne miljøet. Dette ville selvfølgelig være hårdt og for mig og betyde at jeg måtte give afkald på den lille smule jeg har at have det godt for, evt ville bilen ryge til fordel for et buskort. Ville du det ? Hvor mange tror du ville det ? Når du siger ”ikke for enhver pris” hører jeg dig sige, at du gerne vil tage din del af ansvaret for miljøet...bare at det ikke koster noget. Og det er netop den holdning, eller mangel på samme, som har smadret vores miljø så eftertragteligt gennem mange år. Jeg forstår godt at landmændende er utilfredse med at skulle afgive 10 m randzone uden kompensation, og jeg kunne også godt forestille mig at de ville vinde sagen hvis de prøvede den ved domstolene, for dette miljøtiltag er ganske enkelt en ekspropriering uden kompensation, og det kan man bare ikke. Så kan det godt være at skatteyderne i sidste ende står med lorten, og så er vi derhenne hvor det er dig og mig som må undvære en smule. Men det vil du jo ikke....så hvorfor skal landmanden så ? Folk som færdes regelmæssigt på siden herinde ved godt at jeg ikke har noget som helst til overs for landbrugets måde at opføre sig på, men når man brokker sig over at ting har en omkostning så er man bare nødt til at forstå hvordan tingene hænger sammen. Og det tror jeg ikke rigtigt at du gør.
Mvh Jim.
|
Besked fra: kikophil
Posteringsdato: 05 Apr 2012 kl. 13:12
|
Hovsa - hva`er den nu af? he he. Skal vi nu sætte indkomsten før miljøet?. Når miljøet så er helt kaput - hvor skal indkomsten så komme fra?. Så hellere lave produktionen om til miljøvenlig do.- så vi alle kan tilbringe nogle flere år på denne "halvdopede jordklode". Når gyllen løber den anden vej ind i landmandens "fine" stue, skal han nok få halmstråene ud af ørerne. Lennart  Når landmanden ikke kan komme af med gyllen, når der bliver lavet en "gyllebarrikade" langs åerne skal han jo nødvendigvis finde andre afsætningsmetoder. Der skal laves tørstof fabrikker der kan håndtere dette problem. Lad noget af en evt. eksproprierings erstatning gå til at lave disse fabrikker samt distribuering af gyllen/tørstoffet. Tørstoffer er så vidt jeg husker udemærket til foder for grise, og restproduktet er drikkevand - som vi jo nok kan bruge. Så bonden får afhentet sin (grise/køernes ) gylle, og får grisefoder tilbage. So what`s the problem?.Mvh. - Kim - |
Besked fra: brunsbjerg
Posteringsdato: 06 Apr 2012 kl. 14:03
|
jeg forstår altså ikke i er så sure over at landmanden plover lige så langt ud som han plejer. for det kan godt være at det kun glæder 10 ha bræmmerne tager af hans jord, men på de 10 ha kan en landmand ca. producere 100 tons byg. og det kan altså være en rimelig vigtig del i landmandens årlige indtægt. Og når regeringen så siger at alle må færdes på de 10 meters bræmmer så har han jo ingen privat liv mere, for hvis landmanden så fx har en sø skal der være 10 meters bræmmer rundt om hvor enhver kan komme og gå lige som de vil, så har man ingen privat liv ved den sø mere. plus at man vil ødelægge nogle steder hvor fx. agerhøns, fasaner og rådyr gerne vil være, men på grund af nogle benytter sig af den frie ret til at færdes på de bræmmer så vil de ikke længere ligge der eller yngle der længere. og det skal jo gavne naturen ikke?? mvh. brian.
|
Besked fra: Jan Persson
Posteringsdato: 06 Apr 2012 kl. 14:27
Prøv at sætte punktum en gang i mellem  I øvrigt er du helt galt på den. 10 m. randzoner gælder kun vandløb og ikke søer. Vandløb har det med at løbe over når det regner - så det giver alligevel ingen mening at dyrke helt ned til vandkanten, afgrøderne drukner højst sandsynligt alligevel. Men så er der jo noget mere at brokke sig over |
Besked fra: brunsbjerg
Posteringsdato: 06 Apr 2012 kl. 14:31
| ja åer og bække løber sommetider over sine brædder, men ikke grøfter |
Besked fra: jimjensen
Posteringsdato: 06 Apr 2012 kl. 14:52
|
Altså staten eller måske foreninger eller andet køber over en årrække den uproduktive lavtliggende jord, og der sikres adgang, og rekreative benyttelses muligheder. Men problemet er jo her at landmændene nok ikke vil af med den jord, men blot år efter år, have skattepenge for at eje, lig resten afdeles jorde  På en måde har skatteyderne jo købt og betalt alt dette jord mange gange blot uden at få skødet  Når jeg skriver sådan et forslag vil man sagtens skyde ideen ned, og jeg mener heller ikke at det skulle være sådan med alle vandløb i morgen, men man kunne starte den retning / udvikling. |
Besked fra: hlf
Posteringsdato: 06 Apr 2012 kl. 20:54
Jim du har fuldstændig ret  Iforvejen er traditionelt landbrug en indtægt som jeg ser det , der skubber en regning foran os alle ! pesticider mm i vores vand - gylleproblemer - pencillin hældes i svinenes drikkevand oma som kun er dråben . Så derfor har du helt ret Jim , som du beskriver det i de sidste tre linier.Retningen samt udviklingen har været særdeles slap for milijøet de senere år,helt ved siden af og ud af tridt med øvrige udvikling for landbruget. Var der ikke noget med en tidligere miljøminister som fik EU`s vandrammedirektiv udskudt i 12 ÅR ! fra 2015 til 2027 - mon det bliver sidste gang ! ------------- |
Besked fra: Peter M. Holmgren
Posteringsdato: 07 Apr 2012 kl. 02:23
|
Hvad ville du sige til at der blev `taget`10 meter af din have, men med pasningspligt??? og alle kunne gå rundt på din grund (nu skal det siges at jeg ikke er landmand) Løsningen i mine øjne burde være at at landbrug skulle værre økologosk i hele EU. I mange EU lande er forbruget af sprøjtegifte både 5 og 10 gange højere end i DK. Og hvad med alle de rørlagte åèr, skal vi trompå at alle de gamle drænrør (som tilfører ikke så lidt af vandet til vores åer) er tætte nok til ikke at tage i mod sprøjtegifte/gylle? |
Besked fra: TBH
Posteringsdato: 07 Apr 2012 kl. 08:26
|
Synes der problematisk at privat jord skal gøres til offentligt område uden rimelig kompensation - i miljøets hellige navn. Sikke en ballade hvis det nu var motorvej, vindmøller eller solcelleanlæg der skulle anlægges igennem flere af debattørenes haver UDEN kompensation - også for at tilgodese miljøet. hvor går grænsen for hvad din nabo skal finde sig i men ikke dig selv??? ------------- "Man behøver ikke være landmand for at lukke lort ud hele tiden" |
Besked fra: Jan Persson
Posteringsdato: 07 Apr 2012 kl. 09:09
|
Hold nu op med den fordrejning af faktum. Det er IKKE uden kompensation. KompensationSom udgangspunkt kan man fortsat opnå enkeltbetaling til arealet i randzonerne. Herudover lægges der op til en kompensation via Landdistriktsordningen på op til 2.600/1.600 kr. pr. hektar for hhv. jord i omdrift/permanent græs. Midlerne i tilskudsordningen skal komme fra EU’s landdistriktsmidler. |
Besked fra: hlf
Posteringsdato: 07 Apr 2012 kl. 09:55
|
Men der er bare det lille problem Tom , vandrammedirektiv fra EU . Om vi skal give en landmand som sprøjter pesticider mm i grundvandet udover fosforproblemer -( prøv at Google det!)-kompensation - er det ikke i landmandens interesse at undgå det kommer i vandet ! - måske ender med regning til hele samfundet Jeg har fisket steder hvor de 5 m ikke blev overholdt - så spørgsmålet er om de ti meter vil forandre noget ! ------------- |
Besked fra: TBH
Posteringsdato: 07 Apr 2012 kl. 10:17
|
Problemet er ikke af økonomisk karakter men af fysisk!! Der bliver ikke mere jord lokalt til bondrøvene at slås om af at give dem penge til at presse priserne op på det der bliver udbudt i fri handel. Randzonen er en god ide, økonomisk kompensation er en god ide men der forsvinder altså jord ud af omdrift på den konto og dermed tager man sgu penge op af lommen på bønderne uanset hvad tilskudordningen hedder. EU har jo altså krav til hvad deres penge bliver brugt til og det er der den offentlige adgang kommer ind i billedet. "almennyttigt" - min bare røv! skal vi så ikke også rydde 10 meter belægning om Århus Å inde i byen nu når vi er i gang? Rive bygninger ned for at folk kan traske som de vil i randzonen??? Bymiljøet forurener jo også, apropos fosfor problematikken.... ------------- "Man behøver ikke være landmand for at lukke lort ud hele tiden" |
Besked fra: bjar1525
Posteringsdato: 07 Apr 2012 kl. 10:42
- det er da lidt noget vrøvl du siger - der er ikke mange sammenhængende åsystemmer i dk som er blevet selvproducerende kun for medlemmernes penge - nok er der brugt lokal frivilligt arbejde dertil - men de større projekter er der søgt offentlige midler til. og ja det vil være en udfordring at fastholde frivillige i at udføre dette arbejde - hvorfor der muligvis i så fald ville skulle findes andre metoder til at få det udført. ja - du har da delvis ret - i alle "offentlige lukkede foreninger" foregår det efter en venteliste - men det gør det ikke nødvendigvis i private konsortier - der er det bredlejerne der fuldt ud bestemmer hvem der må have adgang til fiskeriet og som reglerne er nu - er det fuldt ud muligt at etablere sadanne foreninger langs vore åer. jeg skal ikke udtale mig om hvordan en eventuel fordelingsnøgle skulle se ud - og det vil klart være en udfordring at udforme en sådan hvis det skulle vise sig nødvendigt - men det kan blive prisen for en solidarisk fordelig. hvad er en sammenslutning i dine øjne? (med udgangspunkt i de sammenslutninger vi har ved åerne). foreningerne er jo ikke nødvendigvis afskæret enhver virke fordi vandet er offentligt, de får bare en anden funktion. uanset så vil sammenslutningernes opgave skulle varetages i en eller anden regi - ellers er der ingen styr på kvoter jeg tænker at folk er låst i den strukturelle mønster som vi alle kender foreningslivet, som det er nu - og man har en konservativ holdning om, at hvad der er velkendt, det er godt. men tænk sig nu hvis vi kunne få en struktur omkring miljø/fiskeret, der gør at ingen skal være bange for at melde en miljøforurening med frygt for konsekvenser af den ene eller anden art fra forurenerens side - tænk sig hvis vi kunne sikre lystfiskerne adgang til fiskevandet, der for en stor dels vedkommen er restureret for offentlige midler, så alle produktive stræk ikke underlægges private konsortier. ja men kunne blive ved ... |
Besked fra: Jan Persson
Posteringsdato: 07 Apr 2012 kl. 10:53
|
Et udmærket indspark til diskussionen http://sportsfiskeren.dk/blog/verner-w-hansen/giv-aadalene-tilbage-til-naturen - http://sportsfiskeren.dk/blog/verner-w-hansen/giv-aadalene-tilbage-til-naturen |
Besked fra: pip_ser
Posteringsdato: 07 Apr 2012 kl. 11:12
| Hej Jan skal dem der købte jord 2006-2007 have det de gav for jorden Her i nordjylland var det 300 000kr pr hektar, eller vil man sige det er bare ærgeligt |
Besked fra: bjar1525
Posteringsdato: 07 Apr 2012 kl. 11:15
| ja jan, og jeg syntes dette er et godt eksempel på, at foreningen har en offentlig mening - der ikke nødvendigvis falder i god jord hos jordbesidderne. - man må jo gå ud fra, at dsf har tænkt over hvilken struktur der skal til, for at kunne forvalte de mulige offentlige arealer på foreningsbasis. |
Besked fra: bjar1525
Posteringsdato: 07 Apr 2012 kl. 11:17
det må være markedsprisen, hvis de skal have derfor - ellers bliver den stakkel der købte jord i 1970 da grundigt tørret i røven.
|
Besked fra: pip_ser
Posteringsdato: 07 Apr 2012 kl. 11:22
| Det vil sige hvis man eksproprierer jorden og de bestemmer at den koster 90 000 pr hektar så betyder det at den der købte 50 hektar til 300000 pr hektar taber 210000 pr hektar 10000000 hvem skal så betale den gæld er det bare ærgeligt eller rendyrket komunisme |
Besked fra: bjar1525
Posteringsdato: 07 Apr 2012 kl. 11:44
|
uanset politisk observans - så vil du vel ikke forsvare, at man skal kigge historisk på prisudviklingen, og så give hver enkelte prisen efter hvornår prisen på noget tidspunkt har været højest. det bør vel være den dagsaktuelle markedspris. det giver da ingen mening at man har en branche som har kørt på kunstigt oppumpede jordpriser - så lader man sælgerne i de gode år blive millionære derpå - og dem der køber til en kunstig høj pris - de sender så bare regningen videre til skatteyderne. er det rimeligt? |
Besked fra: Jan Persson
Posteringsdato: 07 Apr 2012 kl. 11:48
|
Naturligvis skal det være markedsprisen - alt andet vil jo være rendyrket kommunisme De mennesker, der har købt hus da priserne var højest i 2006/2007 forventer jo heller ikke at få samme pris i dag men må acceptere at markedet har ændret sig. |
Besked fra: pip_ser
Posteringsdato: 07 Apr 2012 kl. 11:48
| Jeg forstår dig de hænger på gælden og der er bare ærgeligt så må de jo gøre det samme ved alle husejere Hvor tror du Dansk økonomi ender |
Besked fra: bjar1525
Posteringsdato: 07 Apr 2012 kl. 12:04
gider du uddybe - jeg er sikkert lidt fatsvag og forstår ikke indlægget
|
Besked fra: Jan Persson
Posteringsdato: 07 Apr 2012 kl. 12:14
|
Jeg er heller ikke helt med....
|
Besked fra: kikophil
Posteringsdato: 07 Apr 2012 kl. 12:21
|
Hmmm... Jamen det gør de skam også for alle de husejere der bliver udsat for ekspropriation. Nu er det jo ikke "kun" bondens jord, når det drejer sig om miljøet. Så er det os alle, der må stå med et overordnet ansvar for den fælles fremtid jorden jo skal være med til, at give os alle. Indtil nu har vi mest talt pesticider, men den seneste forskning viser desværre, at de bakterier der er i gyllen ryger hurtigt ned i drikkevandet, hvis det begynder at regne kort efter, at gyllen er spredt ud. Og det er grimme bakterier. Når nu vandboringerne de sidste år er lukket på stribe, er der vel ingen der med god samvittighed kan lade denne ødelæggende nedsivning blive ved. Pesticider har vi jo allerede i vores drikkevand. Hvor meget kan vores "kroppe" holde til denne cocktail af kemiske giftstoffer samt bakterier!. Hvis vi skal til at investere i vandværker/rensningsanlæg der også skal kunne rense alle disse stoffer fra vandet, vil vi få en regning der langt overgår den regning (nogle) nu står overfor med indføring af de 10m. bræmme!. I øvrigt hørte jeg for nyligt i tv at jorden jo som ejendomme er faldet væsentligt i pris, og hvis landmanden får eksproprieret jorden til dagspris, vil han således have mistet en pæn sum penge. Hmmm.. gad vide om regeringen ikke har denne "detalje" med i dagsordenen?. Mvh. - Kim - |
Besked fra: pip_ser
Posteringsdato: 07 Apr 2012 kl. 12:46
| Hej Jan forskellen er ved exprobation er du tvungen til at sælge til en pris andre bestemmer og dem med husene bestemmer jo selv om de vil sælge |
Besked fra: Jan Persson
Posteringsdato: 07 Apr 2012 kl. 12:47
|
Alternativt kunne man jo give bønderne et valg: 1. Behold jorden - men på betingelserne i lovforslaget. Ingen dyrkning, offentlig adgang. Kompensation som foreslået for manglende afgrøder. Fortsat indtægter fra udleje af jagt og fiskeri på jorden. 2. Sælg jorden til staten til markedsprisen. Dermed overgår alle rettigheder naturligvis til den nye lodsejer, nemlig staten. Alle rettigheder til jagt og fiskeri tabes for bønderne. Se det er da demokrati enhver kan forstå. @John. ved ekspropriation af huse vælger man ikke selv om man vil sælge og du får som husejer stadig markedsprisen: Erstatningen ved ekspropriationer fastsættes som udgangspunkt som den afståede ejendoms værdi i handel og vandel (markedsprisen). |
Besked fra: pip_ser
Posteringsdato: 07 Apr 2012 kl. 13:07
| Jan du er meget naiv hvis du tror staten betaler markeds prisen .Der er mange eksempler på det modsatte de vil slippe så billigt som mugligt. Så kommer vi til jagt og fiskeret Hvad jagt angår så tror jeg ikke menigmand bliver inviteret med på jagt i stats skove eller andre statslige jorder med jagt Det er rigtigt at noget bliver lejet ud til højestbydende , det er nok ikke lige for os almindelige mennesker og jeg kan garantere dig for at almindelige mennesker heller ikke kommer til at fiske i det gode fiskevand Det bliver udbudt på samme måde som jagten der er sku penge i lortet |
Besked fra: Henrik Christensen
Posteringsdato: 07 Apr 2012 kl. 13:19
Jeg købte et hus i 2008 for 1,5mill Den kan jeg få 1,2mill for i dag og det er bare vilkårende Eller skal jeg søge staten om 300.000kr??? ------------- Mvh Henrik Christensen |
Besked fra: Jan Persson
Posteringsdato: 07 Apr 2012 kl. 13:25
Muligvis - men man kan stadigvæk henholde sig til lovgivning her i landet, og den siger altså markedspris. Er man utilfreds, så kan man få prøvet sin påstand ved landets domstole.
Og det ved du fordi??? Nu har dette slet ikke været diskuteret på Borgen - men er udelukkende strøtanker fra DSF's formand omkring emnet, så ingen grund til at opfinde teorier om noget, der slet ikke er aktuelt på nuværende tidspunkt. |
Besked fra: pip_ser
Posteringsdato: 07 Apr 2012 kl. 13:48
|
På statens jorder følges jagt og fiskeretten ad. Da hovedparten af jægerne ikke vil have lystfiskere ind pga efterladte snører og kroge og af hensyn til viltet tror jeg der bliver mindre fiskevand til rådighed. |
Besked fra: Jan Persson
Posteringsdato: 07 Apr 2012 kl. 14:37
|
Igen, det er spekulationer, da der ikke ligger noget konkret andet end nogle tanker fra DSF formanden. |
Besked fra: hlf
Posteringsdato: 07 Apr 2012 kl. 15:02
Sådan er det , men dog med en væsentlig forskel ! industri!! i den tunge ende som med mange eksempler på hvordan det ikke burde være . Iforvejen er de mange forureningskilder med til i sidste ende at blive et samfundsproblem. Hvor meget bliver der entlig brugt af pesticider i DK om året (?)i forhold til tidligere. Om de har 5 eller 10 m bræmme er sku da ligemeget , problemet kunne nok løses med større tilsyn af landbruget - meget og væsentlig højre bøder for miljøsvineri. Tving dem gennem denne vej til at forbedre udstyret og holdninger til naturen, ik kun på en ny traktor der er større end naboens. Stil højre krav fra samfundets side til miljøkrav - vi kan være sikker på vi starter her til foråret igen med mange eksempler på "uheld" fra landbruget , hvis der ikke strammes op på miljøkrav fra myndighederne.
------------- |
Besked fra: Creekking
Posteringsdato: 07 Apr 2012 kl. 15:49
|
Indlysende er det, at vandløb skal gives tilbage til naturen. Ingen landmand bude nogensinde have haft lov til at dyrke op til en å eller bæk. Alenen af den grund, at disse jo er grænseoverskridende, hvorfor forurening, vil ramme langt udover den pågældende bondes stykke af vandløbet. Derudover har de en kæmpeværdi for masser af andre mennesker og dyr - hvilket ikke kan gøre op i penge. Når det så alligevel forholder sig således, som det gør nu - hvor vi gennem generatioenr har vænnet landmænd til at det er ok at volddyrke sin jord overalt (og tilmed har ladet dem brede sig til 62 % af landets samlede areal), må man en gang for alle trække en streg i gyllen, og finde en løsning, som alle kan acceptere. Jeg synes Jan P's forslag kunne været et ok oplæg til debat/forhandling. Der vil naturligvis her være endnu en dimension i.f.t. en alm. ekspropriering, nemlig det driftstab, som landmændene påføres ved ikke at måtte dyrke de 10 m bræmme. Sikkert en vanskelig størrelse at opgøre, men muligt er det vel. Alt i alt - og med respekt for den private ejendomsret, mener jeg blot, at landmænde nu må indse, at de er tid til at give det lånte jord tilbage - jord som de ved en stor fejl og i mangel af bedre viden, har haft lov til at dyrke alt, alt for længe.
|
Besked fra: maskinmester
Posteringsdato: 07 Apr 2012 kl. 15:56
|
jeg syntes det er helt i orden at han ikke bare sådan lige makker ret og det er helt i orden for det er nu en gang hans leve brød. og vi skal jo også passe på ikke at blive for selvfede og hykleriske herinde og fare ud mod alt som man ikke lige syntes kan passe og lugter lidt af gylle. så den og de landmænd der ikke lever op til det har sgu min støttel
|
Besked fra: kikophil
Posteringsdato: 07 Apr 2012 kl. 21:11
|
|
Besked fra: bjar1525
Posteringsdato: 08 Apr 2012 kl. 10:23
ja 62 % - det er det dobbelte eller mere, end de lande som landbruget bruger som referenceramme, når de taler konkurenceevne og miljøbelastningsgrad - der er alt andet lige nemmere for naturen at have en selvrensende effekt når der en 70 procent udyrket areal til at udligne på end hvis det kun er 30+ procent. |
Besked fra: niels åge skovbo
Posteringsdato: 08 Apr 2012 kl. 13:30
|
Kære alle på tråden. Det er væsentligt at huske, at der FØR dette forsklag VAR EN 2 METERS ZONE. Altså er det ikke ti meter de skal afgive som noget nyt, men 8 meter ekstra. DESUDEN bliver der udbetalt kompensation for det. Beløbet er dog ikke kendt enednu. Talte med vores lodsejere sidste forår hvor vi talte om de ti mter. De var ikke ligeglade men tvært om glade for forslaget, idet de i årevis ikke havde kunnet dyrke de sidste ti meter ned til åen, nu kunne de så få en EKSTRA kompensation for det jord de ikke kunne dyrke :-) Faktisk tror jeg, at mange landmænd vil have fordel af denne ordning, men det er naturligvis altid dem, som det går ud over som råber højest. Faktisk har ministeren sagt, at hvis der ikke bliver en ti meters radzone, så vil regeringen gå ind og kigge på det samlede udledning af pesticider og kvælstof. Det vil landbruget bestemt ikke have en fordel af. Så måske de øverst i landbrugets top godt kan se hvad der tjerner dem bedst. Synes forøvriht at DSF forslag om en kontant engangs kompensation på 6-7 miliader er at foretrække. Så er der ikke noget at diskutere fremover. Med venlig hilsen Niels Åge Skovbo |
Besked fra: brunsbjerg
Posteringsdato: 08 Apr 2012 kl. 17:13
|
niels, det er fuldstændig rigtig at man sjældent kan dyrke jorden ned til en å. men det der er et store problem med de randzonerne, er at det også glæder grøfter som er til for at dræne jorden. og hvis man som landmand har jord i et lavt liggende område hvor der er mange grøfter. men hvis man tænker over det, så er et spring fra 2 meters randzone til 10 meters randzone, et meget stort spring, og det vil altså tage noget mere jord en man lige regner med.
men uanset hvilke regler man laver omkring randzoner, vil det altid ramme nogle hårdere end andre. og den som det rammer hårdt vil jo råbe op, for at prøve at få politikerne til at få øje på dem. for at dem som har valgt at blive landmænd, har gjort det fordi de kan lide det, og det er altså ikke ligesom andre jobs. at være landmand er altså en livsstil. Mvh. Brian |
Besked fra: niels åge skovbo
Posteringsdato: 08 Apr 2012 kl. 17:54
|
Hej Brian, Tak for dit indlæg. Du har helt ret, det er netop de drænnede jorde som har det største problem med afgivelse af radzoner. Men det er også netop de drænnede jorde, som afgiver suverænt mest kvælstof og pesticid til vandløbene og videre ud i det salte miljø. Derfor er det også reelt at der bliver givet en rimelig kompensation til landmændene. Med venlig hilsen Niels Åge Skovbo
|
Besked fra: hlf
Posteringsdato: 09 Apr 2012 kl. 10:46
|
Spørgsmålet er så om det er vejen frem, randzoner & kompensation. Hvad er forskellen på de omtalte meter. Havde det gavnet vandløbene mere med 12 -15 meter, fremfor de 10 meter. Ti store skridt og det skulle hjælpe vores vandløb! Jeg har ikke forstand på det, men jeg kan da se hvordan det foregår. Lidt sidevind under sprøjteprocessen og 10 m hjælper på hvad (?). I mine øjne er og bliver de 10 m kun en lappeløsning som ikke holder. En masse ballade om kompensationer, til landmænd der skaber enorme samfundsproblemer via mange år med sprøjtemidler - fosforproblemer mm , http://ing.dk/artikel/121494-sproejtemidler-i-drikkevandet-ogsaa-et-problem-med-nyligt-godkendte-stoffer - http://ing.dk/artikel/121494-sproejtemidler-i-drikkevandet-ogsaa-et-problem-med-nyligt-godkendte-stoffer Narrer vi os selv eller er der dokumenteret virkning, udover øko-landbrug ikke ødelægger vores vandmiljø på samme vis som traditionelt. http://www.dmu.dk/samfund/landbrug/sproejtemidler/ - http://www.dmu.dk/samfund/landbrug/sproejtemidler/ Er 10 meter randzone så løsningen, ja jeg har ikke forstand på det, men det er da bekymrende med de mange giftstoffer i vandet. ------------- |
Besked fra: Jan Persson
Posteringsdato: 09 Apr 2012 kl. 11:18
|
Enig Heine, Too little - too late  Heldigvis ser det ud til, at der er ved at komme gang i en folkelig bevægelse og mange vil ikke længere finde sig i landbrugets monopol på vores fælles natur og miljø. Nogle har sågar gang i at oprette naturzoner, et rigtigt godt formål, som jeg kun kan opfordre til at støtte på enhver måde http://www.facebook.com/groups/379261302094628/ - http://www.facebook.com/groups/379261302094628/ |
Besked fra: hlf
Posteringsdato: 09 Apr 2012 kl. 12:53
|
Jan ------------- |
Besked fra: brunsbjerg
Posteringsdato: 10 Apr 2012 kl. 23:03
|
Heine, ti meter hjælper ingenting, hvis der sker et alvorlig gylle udslip. og når i snakker om problemer med sprøjte midler i drikkevandet. så tror jeg godt i kan regne med, at der bliver udledt en del mere inde i byerne end man tror. men hvis nu man siger at man bare tog to meter af alle harver langs inde i byerne og man så gav kompensation for det, tror i så ikke os der ville være nogle som ville råbe op? og jan hvis du så gerne have nogle naturzoner, så kan du jo købe noget jord eller eng. Mvh. brian
|
Besked fra: Keld P.
Posteringsdato: 10 Apr 2012 kl. 23:49
|
Nu hvor landbruget atter er på barrikaderne, med det nye tiltag omkring udlægning kunne jeg faktisk godt vide hvordan det går med de rand/marginaljorde der skulle "blødgøre" ophævningen af brakordningerne i sin tid, dem der husker godt vil erindre at det gik betydelig mere trægt med oprettelsen af disse, end den hast hvormed de braklagte arealer med mere blev pløjet op, faktisk skete der ikke en døjt, stort set. Så man kan sige at disse bræmmeforøgelser er en del opfyldelsen af tidligere indgåede aftaler, der blev "glemt" http://politiken.dk/indland/ECE583921/minister-naturen-skal-holdes-skadesloes/ - http://politiken.dk/indland/ECE583921/minister-naturen-skal-holdes-skadesloes/ Erfaringen siger mig, at frivillighedens princip ikke kan bruges i forbindelse med dansk industrilandbrug. ------------- Keld Skytte. www.nordfynsknaturfoto.dk |
Besked fra: bjar1525
Posteringsdato: 11 Apr 2012 kl. 00:08
|
ja kjeld - det er langt fra en ny suppe der koges på - det er bare en temmeligt uønsket suppe for pms èrne (profitmiljøsvinene) vi må bare håbe på at regeringen har lidt nosser på dette felt, der må da forfanden være et enkelt område hvor de får skåret ordentligt igennem overfor vestager tyraniet og får fornuften til at sejre over en kortsigtet profitabel leflen for investorenen bag de præmenstruelle, men man kan være bange for at bankernes tiltro til her og nu profit og deres lobbyarbejde derfor kommer pmsérne tilgode
|
Besked fra: brunsbjerg
Posteringsdato: 11 Apr 2012 kl. 22:08
|
Bjarne er det ikke lige grøft nok at kalde landmænd
profitmiljøsvinene?? for jeg nægter at tro på at der ikke er en eneste herinde som ikke har "tabt" et stykke line på fisketuren. ved skam os godt at det ikke udgør samme skade på naturen, men bare i princippet. ved godt at i ikke er særlig vilde med landmændene. men tænk på at det er altså dem, som sørger for at i kan få fx mælk om morgen, eller at man kan få en stor fed bøf. og ja man kan jo bare importere alt. men så stiger alle priserne, og det er de fleste ikke særlig glade for. og man kan jo sagtens sige nu at man godt vil betale 10-20 kr. mere for et kg kød, hvis det gjorde at man fik et bedre vandmiljø, men vil man os det i længden?? det tror jeg næppe. Mvh. Brian.
|
Besked fra: zinkoid
Posteringsdato: 11 Apr 2012 kl. 22:49
|
BL taler altid om at de vil have samme vilkår som tyskerne. Det synes jeg er en super idé. Jeg mener at det dyrkede areal i dk er 62% hvorimod det i tyskland er 33%. Så lad os skære det dyrkede areal ned til 33% og lad så landmændene sprøjte lidt ekstra på de 33%, så tror jeg mange problemer vil være løst. Dennis
|
Besked fra: bjar1525
Posteringsdato: 11 Apr 2012 kl. 23:29
brian - du har helt klart tænkt for meget i afvandingskanaler - jeg går ud fra at med grøft mener du groft - og at dette ikke er et ordspind - i modsat fald er mit svar nok ikke fyldestgørende sammenligningen med at tabe snørren er ikke relevant - gider du ikke samle din snørre op efter dig, er det fordi du er en doven hund der skider på naturen og ikke gider bukke dig. fx pløjer, sprøjter, gøder du for langt ud mod vandløbet, gør du det ikke af dovenskab, men fordi du vil skabe profit og er svine ligeglad med konsekvensen deraf nej - jeg syntes personligt det er til den milde side, hvis du følger retorikken blandt en stor del af bønderne, så er det ikke gående på at finde løsninger til at opfylde de krav som det omkringværende samfund ønsker opfyldt for at tilgodese naturen. bøndernes retorik køre udenlukket på at modarbejde disse krav - du kan tage eksempler i vandrammedirektivet og gennem årene vmp 1-2-3 o.s.v. det er en utrolig arrogant holdning at have som producent - ikke mange typer producenter inden for industrien der ville vælge en sådan attitude - men det kommer sig nok også af at landbruget har haft en forkælet særstatus i vores samfund - de er vænnet til at må gøre omtrent hvad der passer dem. problemet er jo ikke meget anderledes end opdragelse af andre små forkælede møgunger - har de først fået ja engang for meget, er det fandens svært at rette dem ind igen. det har det omkringværende samfund så bøvlet med siden firserne. så det siger jeg dig brian - ser du en potentiel møgunger og denne spørger dig om lov til noget - så sig endelig nej - nej nej og atter nej |