Både vurdering og salg er afhængig af, at man får så meget at vide om grejet og kan se det på billeder.
Det er svært her. For billederne fylder åbenbart helt vildt meget. For mig der ser via pc, er det i hvert fald noget hø. Kun en brøkdel ses af hvert billede og kan kun ses ved aller nederst at bevæge "bjælken" trinvis til højre. For der efter at scrolle opad og gøre det samme flere gange, før jeg har set alt. Hvilket så også kræver at jeg i tankerne har styr på alle billeder og holde brudstykkerne sammen.
Alligevel har jeg et nogenlunde indtryk af hvad du har - af det du viser. Men stadig mangler der mange vigtige informationer. Det gælder primært hvad for fluehjul og spinnehjul det drejer sig om. Altså hvilke mærker og modeller - info der som regel står på dem. Det er også nødvendigt at vise på billeder. Så folk også selv kan vurdere stand, som har betydning for prisen.
Der er nogle af fluehjulene, jeg mener at vide hvad er. Men stadig svært at vide sig helt sikker. Samt at vurdere stand på dem.
Det samme gælder for det du skriver med knive mm. Hvad er det, hvordan ser det ud osv. Igen betydende for prisen. Kan også være der gemmer sig værdifulde perler imellem. Både med hensyn til hjulene og linerne. Liner kan dog være svære, hvis ikke man kan påvise firmanavne. Kan være næsten umuligt at sælge selv i god stand. For det er noget mange er bange for - sikkert i forhold til ikke selv kunne vurdere og kan så meget selv med det. Kniv er også et vidt begreb der spænder fra billigt skrammel til dyre sager.
Uanset er et samlet salg et svært salg. Det er der ikke mange der er interesseret i. Normalt vil folk istedet helst kun have enkelte dele og spørge til specifikke ting i separate salg.
Samlet salg vil primært sende problemet videre med at skulle sælge fra, hvilket mange ikke gider. Dem som så faktisk gider vil typisk byde meget lavt for at kunne tjene på handlen. Så det vil uden tvivl være måden for dig at få absolut mindst for sagerne. Du er så også ude i, at der er en der skal hente det hele. Begrænser selvfølgelig yderligere køber skaren. Med mindre du virkelig er villig til at pakke og sende det hele på én gang. Det kan man godt - kan lade sig gøre. Særdeles billig porto med GLS kan købes som bruger på guloggratis´hjemmeside. De er billigst for tiden. Kræver kun man opretter sig som bruger og to minutter efter kan du købe pakkeporto der. Blot en vare de sælger og kræver ikke man har annonce på deres side heller. Uhyre vigtigt for at handdel lykkedes at du viser og sparer folk så meget som muligt for udgift til porto. Samtidig er besparelsen på porto købt der igennem meget stor frem for at gå ned i en pakkeshop og sende med selvsamme firma. Stængerne kan du sende i stangrøret og tape sammen med en kasse med resten i. Kan gøres.
Jeg vil dog klart råde dig til at sælge stænger og hjul enkeltvis. De andre ting i mindre portioner. Nemmest for dig også at få både vurdering på sagerne og salg på den måde.
Som det er nu er det helt umuligt at give dig vurdering. Mest pga. de "ukendte" hjul. Med hensyn til det andet ser det ikke ud som om at der er noget rigtigt guld imellem. Men brugsgrej der ikke er i dårlig stand i god kvalitet og ok mærker, der fra nyt hørte til mellem klasse dyrt grej. Men der dog nu hører til ældre grej.
Kunsten vil være at finde købere som kender, husker og stadigt ønsker. Du er oppe imod mange ufornuftige antagelser om, at sådant ikke længere er godt grej og godt nok. Mange er ofre for mode fænomener i branchen, hvor alt bare skal være det sidste nye for at være godt nok. Mange har nok heller ikke ærligt talt evnerne til endog at vurdere om det er godt nok, selv hvis de får grejet i hånden. Der hersker meget vinde, hvor det er hvad det roses til skyerne på sociale medier. Evt. hvad google kan vise, grejbranchen selv og mere eller mindre selvudnævnte koryfæer siger.
Af hvad jeg ser vil jeg vurdere, at du kan være heldig at sælge de to mindre fluestænger for måske 300 kr stykket. Sodiac stangen kender jeg dog ikke. Men uanset en lineklasse der henvender sig til en hel del. Den lidt større tohånds stang for det samme, måske 400.
Stangrør, tasker som sådan, kasser og fluerne får man ikke det store for. Specielt fluer er notorisk vanskelige at sælge. Det er lidt det samme som før beskrevet med kendskab, modefænomener osv. Jeg ser nogle gode fluer. Men generelt en del der må betegnes som ikke noget særligt. Mange binder også selv. Folk som ikke binder selv og køber. Køber generelt i butikker efter råd. Eller lader andre fænomener råde. Måske endda køber ved professionelle fluebindere, hvor de betaler kassen for alt andet er åbenbart ikke godt nok. Hvis du kan sælge kasserne for sig med de viste fluer i for 50 kr stykket. Tror jeg er max og tilfredsstillende. Såfremt du altså kan mestre tålmodighed og held til at finde købere til det. Ønsker du blot at sælge alle fluer/æsker på én gang skal du finde på en meget skarp pris istedet. Ellers går det bare ikke.
Daiwa hjulet du viser, skal jeg ikke gøre mig for klog på. Generelt hører Daiwa hjul og -grej ikke længere til det dyre og særligt populære. Dog er der visse sager der faktisk stadigt indbringer høje priser. Men jeg tror ikke dette hjul er der i blandt. Her må andre sikkert bedre kunne vurdere det.
Af endegrejet ser jeg flere gode sager. Noget som også kan henvende sig til samlere og nostalgi fiskere. Noget af dette er brugtprisen på 20-25 kr. Men stadig noget der næsten kun lader sig gøre ved samlet salg i mindre portioner. Jeg vil sige måske 50 kr for den øverste æske. 75-100 kr for den næste og de to større 100 kr stykket. Men siges med stort forbehold. For det er her pløk umuligt, at se præcist hvad alle æsker præcist indeholder. Sammensætningen af lots kunne være bedre og anderledes. Men kræver både mere vejledning og præcis oversigt.
Du skal også samtidig finde en, der gider at betale det. Tillige havner du næsten uundgåeligt i at skulle sende meget af det. Til nogen der så skal og ville skulle betale yderligere udgift til porto. Porto som for disse æsker vil være omkring de 38 kr som er op til 1 kg via DAO. En smule billigere for de små æsker.
Nogle vil måske argumentere for, at der da er for meget mere. Nogen har jeg oplevet refererer til ny priser. Men fakta i den virkelige verden er, at der findes så utroligt meget brugt eller anden hånds grej at priserne er små. Bare for at få et salg skal det lokke og ses det er en god handel. Ellers gider folk ikke. Det er med at skabe en sammenhæng for at det kan betale sig.
Måske du eller nogen derfor synes jeg er lidt for lav med vurderinger. Men jeg har efterhånden stor og årelang erfaring både med fysisk salg og net salg af brugte grejer. Jeg er vant til at opholde i og forholde mig til den virkelige verden. Til hvad der rent faktisk lader sig gøre og ikke. Jeg kan tage fejl med noget. Jeg under i alle tilfælde folk og dig et super salg til højere priser. Man kan være heldig nogen gange. Men her taler vi selvfølgelig generelt også ud fra de problematikker nævnt med bla. manglende præcis oversigt over det grej, du ønsker at sælge.
Det er umuligt for mig og direkte tåbeligt at prøve med en samlet vurdering af det hele samlet. For uden specifik viden om specielt hjulene, måske også det andet grej, kniv osv. lader det sig overhovedet ikke gøre.
Skriv evt. igen med billeder af disse og jeg skal give det et skud.
Mvh Poul