Hej 123nu.
Jeg står i den situation, at jeg efter længere tids pause er blevet bidt af fiskeriet igen. Jeg har i den forbindelse besluttet mig for at købe noget lækkert grej til kysten.
Grejet skal bruges til HØ fiskeri primært på Stevns, og skal bruges til blink og kystwoblere. Søger primært en stang på 9 fod, men 10 kan også gå an.
Jeg har fået indhentet nogle tilbud rundt omkring, og ville lige høre jeres mening inden jeg tager den endelige beslutning.
Mit valg står mellem disse sæt
2 år gammel Westin W8 9" 7-30g uden kvit 2300.- + nyt Daiwa BG SW 900.-
Jeg er også blevet tilbudt et sæt bestående af Shimano Lesath CX 10" 7-28g + et Shimano Stella FI 4000 med line til 4500kr. Sættet er 8 mdr gammelt, og står som næsten nyt, med kvittering, og alt hvad der ellers medfølger. Det lyder umiddelbart som et rigtig godt tilbud, men er lidt i tvivl om det bliver for tungt/stort til min smag. Jeg har også hørt rigtig meget om knækkede Lesath stænger, og Stella hjul som hele tiden skal til service.
Jeg håber i kan hjælpe mig lidt med jeres expertise, eventuelt hvis i selv har nogle erfaringer med grejet, eller hvis i bare har en mening om priserne.
På forhånd tak :)