Hej Torben.
Jeg er en af dem, som har fravalgt releasetaklet, også hele konceptet, og hvorfor?
Jeg har fiskeerfaring helt tilbage fra 1958 og kystflue erfaring fra 1968, og har prøvet mange ting op gennem årene, dels som testfisker og grejmager, og så som foregangsmand indenfor det danske kystfluefiskeri.
Jeg er normalt ikke afvisende over for nye ting, og jeg har prøvet mange ting i teori og praksis, mest fordi jeg i mange år havde små 285 fiskedage om året, så jeg havde tiden til at afprøve tingene.
Realease tacklet er til mit fiskeri bare for bøvlet, og jeg tror bare ikke på ideen, hvor der påstås bedre fangster eller bedre krogninger, men det er så min sag, at jeg ikke vil bøvle med tingene, der er relateret til realiase tacklet.
Derfor kan andre jo have endog meget glæde af tacklet, fred være med det, men jeg har haft mine "snak" med hr. Bürrsel, og han ved, hvorfor jeg ikke gider diskutere det tackle evig og altid.
Jeg har dog en pointe omkring realease tacklet, og teorien omkring det. Vis det er så effektivt, hvorfor er der så ikke flere der bruger det? og især kystflue fiskerne, der i dag har rigtig mange udøvere!
Jeg vil i min tilgang til ovenstående gøre opmærksom på, at jeg ikke vil bruge tid på at diskutere for og imod, det er for meget lig religion, så der kommer ikke mere fra undertegnede.
Trods det, så håber jeg andre kan få en god dialog
Mvh
Per Karlsen.