Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
  FAQ FAQ  Søg i forum   Kalender   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Få smolt en effekt af Brande Elværkssø?

 Besvar Besvar
Forfatter
Jakob Larsen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
Jakob Larsen Avatar

Tilmeldt:: 23 Nov 2008
Status: Offline
Beskeder: 789
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Jakob Larsen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Emne: Få smolt en effekt af Brande Elværkssø?
    Sendt: 24 Maj 2016 kl. 16:34
I øjeblikket undersøges smoltudtrækket fra Skjern Å. Uden at kende smoltfældens effektivitet (der ved sidste undersøgelse var ca. 29 %) ser det faktisk yderst kritisk ud. 
Kun 1839 laksesmolt er fanget i fælden til dato (24. maj) og det kan ikke give anledning til mange store laks retur fra Atlanterhavet om 2 år. 


I 2002 og 2005 udvandrede begge år omkring 26.000 smolt heraf regnes med en tilbagevandringsratio på ca. 4%.

DTU Aqua og DCV har 21 mill. kr til rådighed til at finde svar på hvad der er galt med smoltproduktionen og lakseopgangen i Skjern Å.

Brande Elværkssø inkl. bundslam blev tømt i Skjern Å i første halvdel af november 2013. Kunne det tænkes at denne slamflugt har haft indvirkning på klækkeprocenten af de lakseæg, der har ligget i gydebanker i vinteren 2013-14 og som er 2 års smolt nu? Eller er det simpelthen for ringe gyde- og opvækstmuligheder, der er til stede i Skjern Å med tilløb? Eller er skarven synderen? Eller er der sat for mange laks ud i for mange år?

Det bliver spændende at få et bud på.


Redigeret af Jakob Larsen - 24 Maj 2016 kl. 16:58
Til top
Jørgen Lorenzen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
FFFI

Tilmeldt:: 21 Aug 2005
Geografisk: Kysten
Status: Offline
Beskeder: 148
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér FFFI Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 24 Maj 2016 kl. 17:34
Hej
Ikke noget jeg har meget kendskab til Jacob, men var lige forbi den gamle sø søndag, og må bestemt sige, at i dag er det et stykke flot å der er kommet ud af at søen forsvandt, så i fremtiden må det være et kæmpe plus for laksen.

/ Jørgen

Til top
Jakob Larsen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
Jakob Larsen Avatar

Tilmeldt:: 23 Nov 2008
Status: Offline
Beskeder: 789
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Jakob Larsen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 24 Maj 2016 kl. 17:38
Hej Jørgen

Det kan jeg kun være helt enig med dig iThumbs Up
Jeg tror dog heller ikke at slammet kan gives en stor og afgørende effekt, når det trods alt skete næsten 1 måned før gydesæsonen, men negativt tæller det.
Til top
Bruno Sørensen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
Boss

Tilmeldt:: 18 Jan 2011
Geografisk: Herning
Status: Offline
Beskeder: 267
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Boss Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 25 Maj 2016 kl. 19:08
Ja ellers kan det være man skulle tjekke i Ringkøbing fjord for ulovlige garn og diverse " fritids fiskere" og andet pak, der lander ulovlige laks og ørred.som de sælger lokalt uden at nogen løfter en finger - . selvom det er ulovligt - rygterne om den trafik har stået på i flere år..
Til top
Jesper Rasmussen (*) Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
Rasmussen Avatar

Tilmeldt:: 06 Jan 2000
Geografisk: Århus
Status: Offline
Beskeder: 360
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Rasmussen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 25 Maj 2016 kl. 20:13
Citat: Boss

Ja ellers kan det være man skulle tjekke i Ringkøbing fjord for ulovlige garn og diverse " fritids fiskere" og andet pak, der lander ulovlige laks og ørred.som de sælger lokalt uden at nogen løfter en finger - . selvom det er ulovligt - rygterne om den trafik har stået på i flere år..


Det er nok desværre ikke dem vi kan give skylden for smoltudtrækket

Jesper Rasmussen
Til top
Carsten Hansen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
limfjord Avatar

Tilmeldt:: 26 Jan 2006
Status: Offline
Beskeder: 633
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér limfjord Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 25 Maj 2016 kl. 20:44
Kunne det skyldes signalkrebs?, da de jo er i Skjern Å systemet, og er en forholdsvis ny fjende for lakseæg. Ved man hvordan, det står til med bestanden af denne krebs pt. 
Til top
Jakob Larsen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
Jakob Larsen Avatar

Tilmeldt:: 23 Nov 2008
Status: Offline
Beskeder: 789
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Jakob Larsen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 02 Jul 2016 kl. 10:43
Hvordan gik det med smoltundersøgelsen i Skjern Å i år? 

Der var løbende lovet offentliggjorte resultater fra DTU, men umiddelbart er det eneste resultat at fælden ved Borris Krog fangede i alt 1839 smolt og 188 stk i Omme Å - 

Fangsteffektivitet af fælderne?
Til top
Jakob Larsen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
Jakob Larsen Avatar

Tilmeldt:: 23 Nov 2008
Status: Offline
Beskeder: 789
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Jakob Larsen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 13 Jan 2017 kl. 23:54
Smoltundersøgelsen i Skjern Å 2016 er nu offentliggjort på danmarksvildlaks.dk


Det blev beregnet ved en fældeeffektivitet på ca. 10 %, at der trak ca. 21.000 laksesmolt ud fra Skjern Å og ca. 2.500 laksesmolt ud fra Omme Å.

ca. 20 % af smoltene i Skjern Å var vildfisk klækket i åen.

Undersøgelsen gentages i 2017.


Redigeret af Jakob Larsen - 14 Jan 2017 kl. 00:31
Til top
Carsten Hansen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
limfjord Avatar

Tilmeldt:: 26 Jan 2006
Status: Offline
Beskeder: 633
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér limfjord Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 14 Jan 2017 kl. 00:13
Det ville være interessant at se fordelingen på overlevende individer når de vender hjem. udsatte kontra naturlige.
Til top
Per Hansen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
Taonga Avatar

Tilmeldt:: 17 Apr 2004
Geografisk: Fredensborg
Status: Offline
Beskeder: 2059
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Taonga Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 14 Jan 2017 kl. 09:29
Jeg tror uden at have det mindste belæg for det at det er en effekt af alt det "sure" slam der blev skyllet ud da Brande brød sammen. Hvis slammet lægger sig diverse steder hvor der ligger æg er det i mine sjællandske øjen ikke godt da de velsagtens kvæles. Yderligere må man vel også tilskrive Skarven en hvis procentdel....eller er jeg galt afmarcheret


Redigeret af Taonga - 14 Jan 2017 kl. 10:58
Med venlig hilsen
Per Hansen
Fredensborg

Old Flyfishermen never die - they just wade away!
Til top
Jakob Larsen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
Jakob Larsen Avatar

Tilmeldt:: 23 Nov 2008
Status: Offline
Beskeder: 789
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Jakob Larsen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 14 Jan 2017 kl. 11:00
Hej Per
Der er afsat 21 mio kr til primært at finde ud af hvorfor bestanden i Skjern Å er stagneret/for nedadgående i modsætning til nabovandløbene. Så jeg forventer, at der kommer nogle gode fremadrettede bud.
1 kvadratmeter gydestryg koster godt 100 kr...hvor mange kvadratmeter gydestryg kunne man få for 21 mio. kr? ex. 25.000 kvadratmeter som etableret ved Storå kan sikkert etableres for omkring 2,5-3 mio kr.
De tal jeg jeg har set for yngeltætheder på stryg i Skjern Å er ikke specielt høje. Så det vil nok være en fin ide, at satse massivt på etablering af sandfang og gydestryg, vel og mærke på egnede lokaliteter spredt ud over vandløbssystemet.
Er vandkvaliteten god nok i tilløb til Skjern Å eller er dambrugspåvirkningen stadig for stor?
Vi har i Holstebro Kommune fået lavet en fiskeundersøgelse i Savstrup Å i 2016, som understøtter en tilsvarende udført af DTU i 2015. På trods af mange okkerrensningsanlæg er der næsten ingen laksefisk her på trods af betydelige investeringer. http://www.holstebro.dk/fiskeundersoegelser-8859.aspx
Er der ordentlige passageforhold og ingen døde åstrækninger ved dambrug? Lappeløsninger i form af omløbsstryg med stuvningszoner er efter min mening for ringe og skal laves om til pumpeløsninger, hvor ind- og udløb ligger ved siden af hinanden - eller alternativt rene grundvandsløsninger.
- Og så er der hele spørgsmålet om den genetiske indflydelse af udsætningsprogrammet på bestanden, hvor den naturlige udvælgelse i yngelfasen afkobles.
- Mudder fra elværkssøen kan have haft en betydning, men den må være væk når smoltundersøgelsen gentages i år.

mvh Jakob
Til top
lars mikaelsen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
lasse hagebro Avatar

Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér lasse hagebro Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 15 Jan 2017 kl. 14:21
Carsten Hansen, Jeg giver dig ret, Det kunne være spændende at se forskellen på udsatte dambrugsfremstillet smolt, contra vilde smolt, når de vender tilbage. Undersøgelsen kan jo ikke være så vanskelig at lave. Men man ønsker måske ikke oplysningerne?.?Wink
mvh Lasse Hagebro
Forskningscenter Hagebro



Redigeret af lasse hagebro - 15 Jan 2017 kl. 14:23
Logen til Havørredens Ve og Vel
Lasse Hagebro
Til top
Jakob Larsen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
Jakob Larsen Avatar

Tilmeldt:: 23 Nov 2008
Status: Offline
Beskeder: 789
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Jakob Larsen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 15 Jan 2017 kl. 16:04
Hej Lasse

Dem af naturlig vej er generelt op til 5 gange bedre end de udsatte. Det vil i så fald fremgå af fangsterne næste år :)
Det bekymrende er dog at andelen af vildfisk i udtrækket er faldet fra at udgøre 30 % i Skjern Å for 10 år siden til nu kun at udgøre godt 20 % - eller fra 8.200 i 2005 til 4.500 vilde smolt i 2016.Det er jo den gale vej. 

mvh Jakob


Redigeret af Jakob Larsen - 15 Jan 2017 kl. 16:17
Til top
Carsten Hansen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
limfjord Avatar

Tilmeldt:: 26 Jan 2006
Status: Offline
Beskeder: 633
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér limfjord Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 15 Jan 2017 kl. 18:25
@ Lasse, det er ikke sikkert de ønsker det i Skjern, DCV skaber jo arbejdspladser. :-)
@Jacob, en ting tiden har lært mig angående naturen er at man ikke kan konkludere noget over en enkelt sæson, store udsving er naturens gang. Men spændende hvad næste års målinger viser.
Til top
lars mikaelsen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
lasse hagebro Avatar

Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér lasse hagebro Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 15 Jan 2017 kl. 19:02
Carsten Hansen. Efter min mening laver de og har gjort det i mange år et godt samvittighedsfuldt arbejde i DCV i Borris, men de burde have bedre muligheder for at øge bestanden. De har jo ikke en kraftværks sø der spærrer så meget som i Holstebro. Om der mangles penge til gydebanker ved jeg ikke. Det kan også skyldes problem med garnfiskeri i fjorden eller skarven der tager flere af de dambrugsfremstillede yngel. Skarv problemet kan måske være vores egen skyld, når vi fodrer med dambrugsyngel. Nu når vi stopper ved Karup Å med udsætning af dambrugsyngel er jeg spændt på om skarvbestanden i Skive Fjord falder. Ligeledes i Storåen. Bare min beskedne teori.Wink
mvh Lasse Hagebro
Forskningscenter Hagebro


Logen til Havørredens Ve og Vel
Lasse Hagebro
Til top
Jakob Larsen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
Jakob Larsen Avatar

Tilmeldt:: 23 Nov 2008
Status: Offline
Beskeder: 789
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Jakob Larsen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 15 Jan 2017 kl. 20:12
Hej Carsten
Der kan sagtens være store svingninger og ingen ved om det samme gælder for Storå i år, men det er med hurtigt at få sat fingeren på årsagen, hvis noget har ændret sig i systemet. Det eneste der vel har været oppe er skarven. Jeg har selv bragt dæmningsbruddet op. Ellers har ARLA i Videbæk for nogle få år siden fået lov til at udlede væsentligt mere organisk stof i Vorgod Å (s 219) og også mere salt.
http://naturstyrelsen.dk/media/nst/10048941/3_VVM-redeg%C3%B8relse_Arla_web.pdf
Vandet er mere grumset i 2016 forlyder det også - hvorfor?
Til top
Carsten Hansen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
limfjord Avatar

Tilmeldt:: 26 Jan 2006
Status: Offline
Beskeder: 633
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér limfjord Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 15 Jan 2017 kl. 21:09
@ Lasse, Helt enig DCV har gjort et stort arbejde, ja de er jo hele basis for laksens succes i jylland. Er det endeligt vedtaget at Karup Å stopper med udsætningerne? Dette må få det brede smil frem på dine læber, det gør det i hvert fald på mine, så har alt jeres grusarbejde båret frugt. :-)

@ Jakob, ja der kan sikkert være flere årsager, og jo man skal selvfølgelig holde et vågent øje når det ikke ser ud til at gå den rigtige vej.
Til top
lars mikaelsen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
lasse hagebro Avatar

Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér lasse hagebro Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 15 Jan 2017 kl. 21:42
Carsten Hansen. Ja det er vedtaget at vi stopper i første omgang 4-5 år med udsætning af dambrugsfremstillet yngel og får de sparede penge konverteret til gydegrus. Vi vil prøve at få lavet en løbende bestandanalyse for at følge forløbet, så det ikke bliver negativt. Det er et meget stort fremskridt for Karup Å Sammenslutningen og Lidsejerforeningen ved Karup å. Jeg kunne godt fortælle noget mere positivt, men vil hellere vente til det er officielt.Wink
mvh Lasse Hagebro
Forskningscenter Hagebro




Redigeret af lasse hagebro - 15 Jan 2017 kl. 21:45
Logen til Havørredens Ve og Vel
Lasse Hagebro
Til top
Carsten Hansen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
limfjord Avatar

Tilmeldt:: 26 Jan 2006
Status: Offline
Beskeder: 633
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér limfjord Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 15 Jan 2017 kl. 21:58
Det er jo lækkert at det er kommet så langt, et stort tillykke til alle omkring Karup Å. :-) Vil vente spændt på at høre den nyhed du brænder inde med, syntes dette er en super nyhed, hvis den anden er bedre så må det virkelig være noget der rykker kegler :-)  God aften herfra Wink


Redigeret af limfjord - 15 Jan 2017 kl. 21:59
Til top
Jakob Larsen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
Jakob Larsen Avatar

Tilmeldt:: 23 Nov 2008
Status: Offline
Beskeder: 789
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Jakob Larsen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 17 Jan 2017 kl. 18:11
Hvis man ser på hvordan det går med smoltene efter 104 af dem er mærket ved smoltfælderne, kan fiskene puljes i 2 grupper.
Dem som har haft en hel eller delvis opvækst i åen og dem som er opvokset på DCV til "antaget" smoltstørrelse.

Ud fra data i smoltundersøgelsen (se bilag i link) kan det beregnes, at der er langt flere af dem med en opvækst i åen, der når fra fælden og ud til Vesterhavet samlet ca. 52 %, mens de smolt som kommer direkte fra DCV kun har en overlevelse til havet på ca. 22 % (hovedparten dør i fjorden).  Vildlaksene i mærkningsundersøgelsen er så få, at det ikke giver mening at konkludere på deres overlevelse alene.

Konklusionen må dog være at det giver ringe mening at holde fiskene på DCV til udsætning som smolt.





Redigeret af Jakob Larsen - 17 Jan 2017 kl. 18:22
Til top
lars mikaelsen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
lasse hagebro Avatar

Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér lasse hagebro Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 17 Jan 2017 kl. 18:46
Det var interessant læsning Jakob Larsen. Takker mange gange.
mvh Lasse Hagebro
Forskningscenter Hagebro


Logen til Havørredens Ve og Vel
Lasse Hagebro
Til top
Carsten Hansen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
limfjord Avatar

Tilmeldt:: 26 Jan 2006
Status: Offline
Beskeder: 633
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér limfjord Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 17 Jan 2017 kl. 18:54
Hvis det er tilfældet, så må den bedste løsning være Lasses rugekasser, indtil der er skabt nok gydebanker., er det ikke det du skriver Jakob. ?
Til top
lars mikaelsen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
lasse hagebro Avatar

Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér lasse hagebro Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 17 Jan 2017 kl. 19:14
Carsten Hansen. Jakob skriver det ikke direkte,men dem som forstår det, kan kun tyde det i den retning.Wink
mvh Lasse Hagebro
Logen til Havørredens Ve og Vel
Lasse Hagebro
Til top
Carsten Hansen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
limfjord Avatar

Tilmeldt:: 26 Jan 2006
Status: Offline
Beskeder: 633
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér limfjord Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 17 Jan 2017 kl. 19:47
LOLThumbs Up
Til top
Jesper Rasmussen (*) Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
Rasmussen Avatar

Tilmeldt:: 06 Jan 2000
Geografisk: Århus
Status: Offline
Beskeder: 360
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Rasmussen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 18 Jan 2017 kl. 20:02
Hvis man i Skjern holder fat i dambrugsynglen indtil der er lavet flere gydebanker, og alle tilløbene er blevet istandsat. Kunne man så forestille sig en model, hvor man udsætter smolten i nogle bure i åen, og så sejler dem ud igennem Ringkøbing fjord, og først lukker dem ud, når de er kommet ud på lidt dybere vand og skarven derved har lidt sværere ved at få fat i dem??

Synes at kunne huske man snakkede om noget lignende i Gudenåen for en del år siden, men jeg husker ikke om det nogensinde blev praktiseret.

Jesper Rasmussen
Til top
Jakob Larsen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
Jakob Larsen Avatar

Tilmeldt:: 23 Nov 2008
Status: Offline
Beskeder: 789
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Jakob Larsen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 19 Jan 2017 kl. 07:09
Hej Jesper. Muligvis ville det virke, men umiddelbart lidt af en falliterklæring. Laksen er beskyttet af EF-Habitatdirektivet. Hvis skarven er hovedårsag til, at laksen ikke når "gunstig tilstand" (min. 1000 vilde gydelaks), må skarven reguleres mere konsekvent. Som tidligere nævnt - Jo længere tid ungfisken holdes væk fra sin naturlige habitat (åen), desto dyrere og des ringere overlevelse.
Man må få fjernet væsentlige spærringer såsom Julingsholm i Omme Å og " Skjern Å forvirringen" ved udløb af Rind Å. Hvis man flåder opdrættede smolt forbi fjorden har man igen fjernet sig fra naturlig selektion af egnede individer, hvilket kan skade bestanden på sigt.

mvh Jakob
Til top
Jesper Rasmussen (*) Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
Rasmussen Avatar

Tilmeldt:: 06 Jan 2000
Geografisk: Århus
Status: Offline
Beskeder: 360
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Rasmussen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 19 Jan 2017 kl. 08:13
Du har helt ret i den mangende selektion, men har man reelt ikke allerede fravalgt denne når man opdrætter ynglen i et dambrug.
Det er klart at det vil virke som en falliterklæring, men det kunne måske holde fiskeriet på et acceptabelt niveau mens man tager det lange seje træk med naturgenopretning og reguleringstilladelserne til skarven.
Men bare en tanke 🤔

Jesper Rasmussen


Til top
lars mikaelsen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
lasse hagebro Avatar

Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér lasse hagebro Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 19 Jan 2017 kl. 11:22

Jeg tror det var bedre, at få nogle klogere(mere naturlige) fisk.

http://www.youtube.com/watch?v=YFqyVjFduvA

Tidlig opdræt miljø påvirker cerebellar vækst i unglaks
1.. Rebecca L. Kihslinger * og
2.. Gabrielle A. Nevitt


Størrelse og struktur af et dyrs hjerne er typisk antages at skyldes enten naturligt eller kunstigt udvælgelse pres på generationer. Men fordi en fisk hjerne vokser kontinuerligt gennem hele livet, kan det være særligt lydhøre over for de miljømæssige forhold fiskene oplevelser under udvikling. Laks er en ideel model for at studere disse virkninger, fordi naturtyper adskiller sig væsentligt fra rugeriet miljøer, hvor disse fisk ofte opdrættes. For eksempel, i naturen, er laks fiskeyngel (dvs. blommesækken yngel) begravet i grus, mens rugerier miljøer mangler denne strukturel komponent. Vi viser, at simple manipulation af tilsætning sten til en standard opfodringsakvariet dramatisk kan ændre væksten af ​​specifikke hjerne strukturer i steelhead laks fiskeyngel (Oncorhynchus mykiss). Vi fandt, at fiskeyngel opdrættes med sten voksede hjerner med betydeligt større cerebella end genetisk lignende fisk, der opdrættes i konventionelle tanke. Dette skift til en større cerebellar størrelse var til gengæld ledsages af ændringer i motorisk adfærd - adfærd, der korrelerer stærkt til funktionen af ​​denne hjerne region. Vi næste viser, at rugeri fisk, der opdrættes i en mere naturalistisk indstilling i naturen havde betydeligt større hjerner end deres lab-opdrættet modstykker. Imidlertid relative cerebellare mængder var ens mellem vild-opdrættede fiskeyngel og frilandsfjerkræ i komplekset behandling i laboratoriet. Sammen vores resultater viser, at inden for de første tre uger af livet, variation i opdræt miljø kan resultere i hjernen forskelle, der almindeligvis tilskrives generationers selektion. Disse resultater understreger behovet for at overveje miljøberigelsesstrategier når designe fangenskab opdræt faciliteter for både bevaring og laboratoriebrug.

 mvh Lasse Hagebro

Forskningscenter Hagebro


Logen til Havørredens Ve og Vel
Lasse Hagebro
Til top
 Besvar Besvar

Skift forum