Har været på loftet...... Sorry, der er ingen uåbnede poser med FIX-forfang, men jeg er ret sikker på, at jeg har gemt et stykke "pap" med tryk fra poserne. Spørgsmålet er bare hvor? Jeg fisker stadig med FIX-forfang, men de fleste forfang er klippet over på midten, så der kun er en krog, og 40 gr. loddet er udskiftet med 30 gr.
Mine FIX-forfang er købt for 40-45 år siden, og jeg er ret sikker på, at prisen var 2,50 kr pr. stk - 5 for 10 kroner. Det kunne tyde på, at den lysblå udgave kom før den grønne......
Det er / var knaldgode forfang. Spredebommen er god og uden knuder, og linen er af god kvalitet. Jeg har altid skyllet grejet efter saltvandsbesøg, og grejet er altid blevet opbevaret tørt og rimeligt koldt. Det er nok derfor, at FIX-forfanget stadig har en god brudstyrke efter så mange år.
Tom, jeg får lige et overblik over både "pap" og forfang i løbet af næste weekend, og så hører du fra mig. Jeg kan se, at du har noteret dit tlf-nr i ovenstående indlæg.
Knæk & bræk
Jens R