Som det kan læses andet steds på forum fik jeg i går taget livet af en gammel og trofast følgesvend. I nedtrykt tilstand luskede jeg således ned til min grejpusher i dag med henblik på at opmuntere mig selv, og der kommer som bekendt altid en sporvogn til. Valget faldt på en scierra HM3 9 fod og i #8.
Egenligt havde jeg en helt anden type stang i tankerne men da jeg stod med den i hånden var jeg solgt. Efter jeg har været på græs med den er jeg endnu mere forelsket :)
Nå men til sagen. Jeg har et skydehoved fra den gamle stang, som spiller ganske udemærket, men jeg vil også gerne have mig en WF-F for at gøre sættet lidt mere all around. Nu er det desværre sådan at jeg er en lallende amatør når det kommer til flueliner. Stangen bruges til alt dvs: P&T (ved godt det er lidt voldsomt, men min hardy opsparing står lidt i stampe), gedde og kyst.
Hvilken line skal vi ud i? Kysten er fint dækket ind med mit skydehoved, men jeg er træt af at gå i putten med skydehoved. Jeg har tænker selv en line der kaster godt på alle distancer. Jeg vil helst ikke op i 500-600 kr klassen, men er villig hvis i mener det er tvingende nødvendigt. Jeg har kigget på liner som: Scierra avalanche, Rio mainstream og Scierra THM taper. Alle gode råd modtages med kyshånd.
Med hensyn til gedefiskeriet, kan det så fungere på samme line eller skal jeg gå efter en desideret gedeline også? Ved af erfaring at det ikke spiller med mit loop skydehoved.
Jeg har et par steder læst at folk bruger liner en klasse over på HM3, kan det anbefales til en intermedian kaster?
Håber ikke det blev for uoverskueligt og på forhånd tak :)
Redigeret af Rs-madsen - 30 Sep 2010 kl. 00:09