Jeg kan helt klart anbefale dig at tage til Halmstad.
Storslået natur ved Simlångsdalen med små vandfald over klipper. Skønne hvide strande. Gode shopping muligheder bl.a. hos Wittlock Sportsfiske som har alt hjertet kan begære til billige priser samt Äventyrs Butikken i Simlångsdalen hvor alt indenfor Pinewood, Fjällræven, Härkila osv. er til halvpris. Vel at mærke halv pris af svenske priser!
Fiskemæssigt har du godt fladfiskeri fra molerne på yderhavnen. Lakse- og havørredfiskeri fra kysten i Laholm Bugten. Laksefiskeri i Nissan Ån samt fine aborre og gedder. Lidt mod syd ca. 25 km. har du Lagan med laksefiskeriet, eller de store gedder længere oppe af åen. Mod nord ca. 40 km. fra Halmstad har du Falkenberg hvor Ätran Än løber også med laks og havørred.
Er du til Put & Take (som ikke er sådan P&T vi kender fra DK), så findes der et par km. fra Halmstad to fantastiske søer i ren svensk natur. Fiskekork kan du bl. a. få hos Wittlock eller på tankstationen i Vallås (forstad).
Og som rosinen i pølseenden. Den underskønne Fylle Ån som også løber lidt øst for Halmstad. Rendyrket natur, grusbund, lave- og dybe partier og du kan vadefiske ude i selve åen de fleste steder. Nogle af de smukkeste bækørreder har jeg selv fanget her på zone 4 (som dog først åbner til maj) men de nederste zoner åbner 1. marts.
Og maj måned er fantastisk i Halmstad!. Men pas på... du bliver bidt af byen og naturen så du vil tilbage igen og igen og igen :-)
Knæk & Bræk
Finn (som var heldig selv at bo i Halmstad for år tilbage)
http://www.halmstad.se/http://www.halmstad.se/upplevagora/parkernaturochstrander/natur/fiske.1140.htmlhttp://www.destinationhalmstad.se/website6/1.0.6.0/309/1/
Redigeret af finnjensen - 18 Jan 2013 kl. 22:08