Jeg har fundet et link
og været lidt grov med saksen:
"Udnyttelse af Gudenåens ressourcer har gennem historien antaget forskellige former, hvor nogle i perioder har haft forrang for andre. Længe var mølledrift og laksefiskeri dominerende, men efter 1700-tallets landboreformer havde stort set al regulering til hensigt at fremme afvanding af landbrugsjorden."
"Hvis nogen ejede jord på begge sider af åen, sådan som en række godser omkring det nedre løb faktisk gjorde i 14-1800-tallet, så kunne de nemlig få lov til at bygge et tremmeværk på tværs. Sådanne laksegårde fangede effektivt størstedelen af de trækkende laks, og alene fra Ulstrup til Randers Fjord har der i alt været 38 sådanne anlæg. I årene 1794-1831 fangede det største ved Frisenvold halvdelen af alle de laks, der blev fanget i hele Gudenåen."
"Gennem de sidste årtier af 1700-tallet gennemførtes både ved lovgivning og lokale initiativer en lang række reformer af dansk landbrug. Mulighederne for at fremme den danske landbrugsproduktion fik gennem et par hundrede år absolut førsteprioritet over alle andre hensyn. Vand blev anset for et problem snarere end en ressource,.."
"Da miljøspørgsmål for alvor kom på den politiske dagsorden i begyndelsen af 1970’erne, kunne en debatbog konstatere, at Gudenåen var ved at udvikle sig til en åben kloak, og først en revision af vandløbsloven i 1983 markerede en grundlæggende kursændring."