Det kan ikke være rigtigt at man skal se på at Miljøstyrelsen helt ukritisk udsteder den ene klaptilladelse efter den anden til havneslam mv. - Aldrig gives afslag og stort set aldrig kræves sedimentet på land, hvor det kan håndteres uden miljøkonsekvenser. Klaptilladelser bygger på en række modelbetragtninger, Styrelsen er aldrig ude at vurdere effekter i praksis. Hvad sker med fiskelarver, hvad sker med marsvin, hvad sker med bunddyr...?
Torsken er stort set væk i Østersøen, Kattegat og Bælthavet og skrubben er også på vej væk. Ved Nordfyn/Langø hvor jeg kommer i sommerferien var der skrubber frem til 2017 siden da stort set 0.
En række miljøretsekperter har tidligere været ude at sige at Miljøstyrelsens linje er alt for lempelig og ikke overholder de juridiske spilleregler på området. Det samme så man jo for nylig med skandalen om import og udledning af oliespildevand fra Norge.
På den baggrund har jeg stiftet en borgergruppe, der skal forsøge at rette op på miseren ved at påklage klaptilladelse til Miljø og Fødevareklagenævnet, hvor nogle klappladser sågar ligger i særlige Natura 2000 områder, der har international status.
En klage til nævnet koster 1.800 kr ved organisationsklage (fx. Borgergruppe).
Udgifter til den første klage tager jeg gerne på mig, men nok kun en gang.
Er der nogen der vil deltage i borgergruppen kan i sende mig en mail
mvh. Biolog Jakob Larsen: Jakoblarsen1@gmail.com
Hvis nogen har energi til at stille et borgerforslag om totalstop for klapning til Folketinget skal jeg gerne være medstiller.
Klapning er kun en mindre del af problematikken i havmiljøet, men bare tanken om at man her i 2023 dumper affald i havet i indre dansk farvande er i min verden ikke acceptabel.
Vedtægter for borgergruppen for minimering af miljøskader ved klapning i danske havområder
§ 1. Foreningens navn er
borgergruppen
for
minimering af miljøskader ved klapning i danske havområder
§ 2. Foreningens formål
er at virke for at miljøskader ved klapning forhindres
§ 3. Foreningen består
af de borgere, der tilslutter sig foreningen.
§
4. Foreningen træffer beslutning ved almindeligt stemmeflerhed mellem de
fremmødte.
§ 5. Foreningens
talsmand er Jakob Larsen indtil et flertal af de tilsluttede borgere
beslutter at vælge en anden talsmand.
§ 6. Foreningen er
stiftet den 18. februar 2023 og vil blive opløst, når et flertal af medlemmerne
beslutter dette.
Redigeret af Jakob Larsen - 19 Feb 2023 kl. 12:13