Jeg vil lige høre om der er nogen der har været i Grindsted, ansager, vejen, konge åen for at kigge efter bækørred og om der er nogen meldinger derfra..?
Bækørrederne er få nu om stunde. Jeg sætter dem alle retur og fisker kun med modhageløse kroge. Der er skræmmende få fisk i vandløbene pt. Ok med havørreder, men de stationere ørreder og stallingerne, er næsten en saga blot.
Bækørreder burde fredes frivilligt af de foreninger som har fiskevand med disse smukke fisk. Blot en opfordring.
Nu er Stallingen jo ikke noget problem, den er jo fredet igen, men Bækørrederne tager vel igen skade ved at blive sat ud igen.
I mine foreninger, har Bækørreden være fredet på flere stræk i mange år, og jeg tror på sigt, at vi vil se, også Bækørreden vil blive totalfredet.
Nu har jeg aldrig helt kunnet forstå foreningernes udsætnings politiker, man plejer havørred og laks med arme og ben, også ok, men hvorfor i alverden vil man ikke satse på Bækørred og Stalling også.
Jeg var i arkiverne for nylig, og allerede midt i 80erne var vi en flok, som kom med forslag omkring udsætninger, så alle kunne tilgodeses, også komercielt, men dengang var der ikke penge / vilje til at gøre noget for andre arter end laks og havørred.
At man så alligevel tar chansen og sætter Stallingen ud i vestvendte vandløb, var i min verden fuldstændig uovervejet, mest fordi det i min verden havde krævet, at man sideløbende skulle have satset lige så meget på Bækørreder, så havde vi haft en fin bestand af begge fiske arter.
At vi så fik et helt vildt Stalling fiskeri, var jo en gevinst, men det er slut idag, mest grundet Skarverne, men også at Stallingen over tid bliver tusindbrødre, og så for alvor Skarv føde.
Jeg skal nu ikke klage, jeg har haft min tid med et forrygende tørfluefiskeri, og ja det kommer nok aldrig igen, men i dag kan man da ikke undskylde med, at der ikke er råd, for fisketegns midlerne er da til rådighed.
Jeg synes, at det er fint med laks / havørred fiskeriet, og jeg dyrker det da også, men jeg så gerne, at der i sommerperioden også var et tiltag, hvor der var et ordentligt Stalling / Bækørred fiskeri.
At der så er nogen som er fremsynet og sørger for at der er beplantninger i åerne, er helt ok, men fiskene skal altså følge med, men sålænge hoved interessen er laks /havørred, ja så tror jeg desværre at de af os der vil satse på Stalling / bækørred bliver ladt i stikken - igen
Niels Åge Skovbo & Per Karlsen i har begge så ret i det i skriver
Jeg savner disse to fiskearter helt vildt meget, det at gå og lægge sin lille hjemmelavet tørflue ud på vandet herhjemme er efterhånden blevet en sagablot. Trist udvikling.
Ja, størstedelen af mit tørfluefiskeri foregår efterhånden i udlandet ....... 1-2 uger om året. Man forsøger sig selvfølgelig lidt med nogle tur til de Jyske åer ..... og nogen gange kan man være heldig og ramme noget godt tørfluefiskeri, men det er efterhånden godt nok ikke nemt og finde fisk i åerne. Klækningerne er der godt nok, men hvad hjælper det hvis fiskene er fraværende
Ja, der insekter nok af, og nogen gange, så buldre det frem med større Bækørred, det oplevede jeg i sæsonen 2013, under en enorm klækning af majfluer, og ja jeg går ud fra at 50 cm. Bækørreder stadig er fine fisk, og de er vildfisk, for man påstår jo, at der ikke sættes så store Bækørreder ud mere.
Jeg havde endda investeret i en splitccane stang kl. 4, og ja, så var der sådan nogle basser, hold da op, hvor man hyggede sig, det var ligesom i Mattrup å i gamle dage.
Ja, der insekter nok af, og nogen gange, så buldre det frem med større Bækørred, det oplevede jeg i sæsonen 2014, under en enorm klækning af majfluer, og ja jeg går ud fra at 50 cm. Bækørreder stadig er fine fisk, og de er vildfisk, for man påstår jo, at der ikke sættes så store Bækørreder ud mere.
Jeg havde endda investeret i en splitccane stang kl. 4, og ja, så var der sådan nogle basser, hold da op, hvor man hyggede sig, det var ligesom i Mattrup å i gamle dage.
Mvh
P.K.
Jeg formoder, at det er en slå-fejl når du skriver om majfluefiskeri i 2014
Hej Henrik. Du har ret i at Sydvestjydsk Sportsfiskerforening har valgt at frede bækørreden i alle vores vande. Men det skal ikke afholde nogen for at tage på fiskeri efter dem. Det ser faktisk lovende ud, der bliver efterhånden fanget godt med "de rødprikkede" igen. Specielt i Holsted Å er der ved el-fiskeri observeret efterhånden mange bækørreder og også i størrelser over 40 cm. Et af vores medlemmer har været på togt på et af vores øverste stræk i Holsted Å, der fangede han ikke mindre en seks stykker, hvor de to af dem var over 40 cm. Forhåbentlig går de en god fremtid i møde.
Der klækkedes okay med døgnfluer (rhodani) samt slørvinger. Jeg så fem (5) fisk ringe på denne fisketur ! Fangede de to og mistede den treide. Det var fisk på ca. 20-25 cm. Alle fisk var bækørreder.
Det der nu står tilbage er, at før i tiden, altså for godt ti år siden, og inden at skarven begyndte at fiske i vores vandløb, havde vi på en tilsvarrende dag voldsomt mange ringende fisk. Især stallingerne var der mange af men også fine bækørreder. De er væk nu. Det samme gør sig gældende i Kongeåen, som tidligere var et fantastisk stykke fiskevand, med ekstremt mange stalinger og flotte ørreder. Denne å er bogstaveligt talt tømt for disse fisk nu. Det er ikke bare noget jeg finder på, det er faktisk undersøgt af biologerne….!
Men jeg har altså en dårlig oplevelse af, at mange foreninger er så fokuseret på laks og havørreder, at de helt glemmer at kæmpe for det stille fiskeri, også fordi der er utroligt mange lystfiskere der har trådt deres "barnesko" ved de mindre vandløb og netop fangst af stallinger og bøkørreder. Man kan kalde disse fisk for gode rekruterbare arter, til gavn for den fremtiddige skare af lystfiskere…..
Hvis man er i tvivl om, om det ser skidt ud med tørfluefiskeriet i de danske vandløb, så spørg grejhandlerne, der sælges stort set ikke tørfluegrej mere, selv om mange foreninger kæmper for deres dagkort salg, og ivrigt forsøger at "tale" fangsterne op…!
FFFD havde en tørfluetur til Kongeåen sidste år. Seksten deltager en hel weekend. Der var enormt med insekter, en af landets dygtigste instruktør, samlet fangst for alle deltagerne på denne weekend var et par små ørreder……!
Hvor ville jeg dog gerne, om foreningerne gad at kæmpe for det fiskeri, som bogstaveligt talt er grundlaget for den fremtiddige medlemsskare. Hvor ville jeg dog grene, at disse foreninger ville være mere aktiv for en fornuftig regulering af skarven. Hvor ville jeg dog gerne om disse foreninger ville arbejde for at få DSF til at kæmpe noget mere for disse fiskearter, som vi nu er ved at miste fuldt og holdent.
Du referede til dine oplevelser med majfluer i sæsonen 2014 ......... og det tænkte jeg måtte være en tastefejl, da majfluerne normalt først dukker op sidst i maj eller begyndelsen af juni
Du referede til dine oplevelser med majfluer i sæsonen 2014 ......... og det tænkte jeg måtte være en tastefejl, da majfluerne normalt først dukker op sidst i maj eller begyndelsen af juni
Men jeg kan se, at du nu har fået det rettet til 2013 ......
Godt indlæg Niels Åge !...de begynder ørst at pive i foreningerne, når de ikke fanger deres laks fordi smolten er ædt af sæler og skarv...og så er det for sent.
Ja Allan, nu var det bare gas, jeg har ændret årstallet, og jeg glæder mig hvert år til den periode, hvor der er majfluer.
Jeg har siden 1972 været velsignet, af et meget fint majfluefiskeri, og jeg optog i midten af 80erne, nogle smalfilm med scenariet, og der var virkelig gang i sagerne, uanset, om man sagde, at der var udsat fangstbare Bækørreder, men jeg havde det held, at der næsten uanset, hvor ringe bestanden er / var, er der altid ægte Bækørreder fra en meget gammel stamme, og samtidig er dette vandløb, også krydret med søørreder, så når det endelig sker, at der er gang i majfluerne, er de næsten sikkert, at vi får tag i de større ørreder.
Jeg har haft dagfangster på 25 fisk over 40 cm i majflue sæsonen, men det sker nok ikke mere i min levetid, desværre
Enig med langt det meste af ovenstående, mht årsager og virkning.
Det er i øvrigt utroligt glædeligt hvis der anes, selv den mindste fremgang for de rødplettede på trods af: Skarv, ensidig satsning på sæsonfiskeriet efter h.ø. og laks, og måske en lille tendens til overfiskning. (reff artikel fra biologerne i Silkeborg).
Men hvorfor klubber og den generelle holdning på "bjerget", er svinget fra masser af b.ø. udsætninger og til nada, er uforståeligt.
Det er jo også direkte uforeneligt med klubbernes interesser for et jævnere fordelt fisketryk, året igennem, istedet for at strækkene ligger uddøde en stor del af året og er håbløst overrendt den anden del.
Som det ligeledes bliver sagt ovenfor, så er jeg også usigelig glad for at have fisket i de "gode gamler dage", med opstemninger etcetera.
Noget af dette, kan der jo gøres noget ved, holdningsbearbejdning i klubber og regioner, mht udsætning af lokalt opdrettede b.ø.. Det vi ikke kan gøre noget ved er skarven - jeg hørte ornitologisk orienterede medarbejdere i skov & natur, skrige af grin ved tanken om en bredere regulering eller maks grænse for antallet skarv i Danmark. Tankevækkende hvis enhver restriktion i retning af begrænsnnger på "fjer", i deres optik er så rystende latterlig, det rejser jo igen spørgsmålet om "fugle mafiaen" i styrelsen.
Nå, vi snakker jo bare op og ned af dørstolper, medens vi konfronteres med den daglige tilbagegang - suk
I storåen laves der KUN fiskepleje på laks, der gøres intet for at
hjælpe den skrantende ørredbestand (inkl. havørred - det "kan ikke betale sig"), og slet intet for
at hjælpe den katastrofalt truede stallingbestand. Allerede i juni 2011, skrev jeg vedhæftede artikel i FlueFisker (FFFD's blad) - DSF afviste at bringe den i Sportsfiskeren. I dette tilfælde er det træls at have ret.
-måske man kunne opfordre sin forening til at der skal laves rugekasser, ligesom dem der er skrevet om andet steds i forum, -de må da også virke til Bæk-ørred?, - er det lovligt ?
bare en tanke, måske kan vi selv gøre noget for vore lokale vande på denne måde ( og måske også lave en "grus-bande" ligesom de har på fyn) gennem foreningerne ?
Du rammer bare så meget plet med din artikel, desværre har de store foreninger en hel anden agenda end det "stille" fiskeri med tørflue og nymfer.
Men allerede nu er der MANGE foreninger der mærker resulattet af deres enøjede fokusering på laks og havørreder, nemlig at dagkortsalget går voldsomt tilbage. Der er også klare tegn på at flere foreninger er på vej mod lukning, da der ikke er økonomi til at betale lodsejerne mere.
Ingen fisk, ingen medlemer, ingen dagkort salg. INGEN forening.
Indtil videre er der nogle foreninger der forsøger at klare skærene ved at blive lagt sammen med andre foreninger, eller at dele fiskevand to foreninger imellem. Desværre kommer der jo ikke flere fisk ud af, at der er flere der deles om et fiskevand.
Jeg har personligt taget min tørre tæsk på organisatorisk plan for at ville kæmpe for, at der blev taget hånd om skarv ploblematkken og sat mere fokus på stalling, helt og bækørreder. Det har ikke været nogen god oplevelse at blive genstand for hån og bespotning fra højt placerede lystfiskere i både de store foreninger og forbund.
Indtil videre er der INGEN af de personer som burde varetage truede fiskearter og de interesser disse har for en lang række lystfiskere, som har reageret synligt ud over at synes at det dog er en stor skam at i ikke kan fange noget i tørfluefiskere. Som en biolog sagde til mig på et stort møde omkring Øvre Gudenå; "kan I ikke skaffe jer noget havørredvand at fiske i ?….! "
Tænk sig om det havde været havørrederne og laksen der var forsvundet i samme tempo over de sidste ti år, så skulle I bare høre et ramaskrig.
Personligt har der sneget sig en grim oplevelse af pesimisme ind hos mig. Det er ikke rart, især ikke når man ellers opfatter sig selv som et positivt menneske.
Jeg var ved Ansager Å zone 3 lørdag middag (skal afsted igen på søndag da kæresten har bevilliget udgang :) ) og nappede 1 enkelt lille bækørred. Jeg rendte ind i en ung fyr som dagen forinden (ifølge ham selv) havde taget 28(!) bækørreder på orm... så såfremt det er rigtigt så er der tilsyneladende masser af bækørreder i Ansager Å :)
Det er utroligt trist, jeg kan huske min barndom og alle de gode stunder ved de danske åer efter de rødplettede og blåmændene. Desværre er det ved at være mange år siden og det har også betydet at jeg ikke længere kører efter tørfluefiskeriet i DK. Det er kun hvis jeg krydser broen i anden anledning at det hænder jeg tager grejet med og bruger lidt tid ved åen.
Det er rigtigt ærgeligt, for selvom der er godt tørfluefiskeri i landene omkring os, så er der nu alligevel noget over det hjemlige. Selvom det aldrig har handlet om hverken mange fisk eller størrelsen,så føler jeg ikke rigtigt at behovet dækkes i det danske længere. Det handler jo i stor grad om det visuelle og desværre er der heller ikke mange fisk at se.
Det er egentligt lidt underligt, for jeg synes jeg møder masser af folk som savner dette fiskeri, men det virker bare ikke som om der er den store vilje (Hvilket igen måske bunder i mulighederne) til at ændre tingenes tilstand. For min skyld må de godt beholde deres havørred og laks hvis bare jeg kunne få nogle weekender og ugers godt fiskeri årligt med de efterhånden støvede tørfluer.
Ja jeg savner også de rødplettede fra jeg var knægt i jylland. Spørgsmålet er vel, om hvorvidt det er muligt, med så mange der nu savner disse dejlige fisk at finde åer, der hovedsageligt kan bruges til en forøgelse af disse.
Nu er jeg ikke opdrætsekspert, men da sjællands åer jo ikke er kendte for deres store hældningsgrad, og bækørreder jo godt kan lide lidt roligere vandløb, var det måske her der kunne laves et bækørred projekt?
Vi må simpelthen få "Lasses" udklægningskasser modifiseret til bækørreder, og så via "gode" mennesker få pladser på sjælland til at prøve tingene af!.
Det hele behøver jo ikke, at gå op i HØère og laks. Det drejer sig vel hovedsageligt om, at udnytte forholdene maksimalt alt efter vandenes muligheder?. Så kan vi jo bytte lidt med de gode jyder. Vi smutter over og napper en laks, og de kommer herover og fanger nogle dejlige bækørreder!. Bare en tanke som utallige sikkert har andre idèer om Mvh. - Kim
Nu er hav- og bækørred jo én og samme fisk, hvor havørreden bare har en trang til at vandre i havet.
Set i lyset af Steen Ellemoses glimrende artikel, og betragtningerne omkring fiskepleje, så er der for mig at se kun én vej "fremad", og det er at få lavet vandløbspleje i form af gydebanker og skjulesten. El-fiskning og deraf menneskelig udvælgelse/indblanding i selve forplantningsproceduren bør vi så vidt mulig undgå ......... historien skræmmer jo lidt. Uanset vores gode intentioner, så kommer vi meget nemt til at forrykke balancen mellem den stationære og vandrende type ørreder.
HVIS man derimod antager, at Danmark har så lidt natur og egnede vandløb, der kan oppebære en naturlig reproducerende bestand, som også kan tåle fiskepresset, så må man jo vurdere om der er bestemte vandløb, hvor man vil udsætte pæne fangstklare fisk. Denne form for fiskeriforvaltning ses flere steder i England, Sydtyskland, Østrig og Slovenien, hvor man i høj grad ser fiskeriet som en forretning, der skal tiltrække både lokale og turisterne.
I praksis kommer vi nok til, at vælge en kombination af de 2 ovenstående modeller, hvis vi skal have en chance for at dyrke et bare nogenlunde fornuftigt imitationsfiskeri efter bækørred i de Danske åer.
Ja, vi er mnge der savner det stille fiskeri efter bækker og stalling i det jyske.
Jeg voksede op i Jylland og trådte mine barnesko ved et par små åer/bække i østjylland og der er meget der er forandret siden da.
i 1996 flyttede jeg til København i forbindelse med uddannelse og hvert år havde jeg sammen med en god kammerat flere ture til de jysk åer.
i løbet af 00´erne kunne vi begynde at se nedgangen i fiskeriet og det sluttede med at vi desværre helt droppede turene til det jyske for 5 år siden. Faktum er at jeg siden 00´erne har oplevet bedre tørfluefiskeri i Sverige og Tyskland (ikke sydtyskland) i åer/strømme hvor der ikke er udsætninger af store fisk.
Det er bedrøveligt at det har udviklet sig på denne måde, men jeg er der nu hvor jeg får mit "tørflue-fix" i de svenske fjelde hvert andet år.
Biologerne siger jo at bækørred og havørred er en og samme fisk, så jeg tror ikke man får dem til at sige at der kun gøres noget for laks og havørred.
Der er fjernet mange forhindringer i åerne gennem de sidste 15 år, i mange år blev vandkvaliteten bedre og bedre og så er det da pokkers mærkeligt at bækørredbestanden ikke får det bedre, når nu der pøses havørred-yngel ud i de danske åer og gydeforholdene forbedres år for år.
er det kun mig der ikke køber denne idé om at havørred og bækørred er samme fisk? Det er muligt at de genetisk set er identiske, men så må der være et eller flere forhold i f.eks. opvæksten der gør at de bliver det ene eller det andet - forhold som vi endnu ikke kender til.
Det er bedrøveligt at det har udviklet sig på denne måde, men jeg er der nu hvor jeg får mit "tørflue-fix" i de svenske fjelde hvert andet år.
Biologerne siger jo at bækørred og havørred er en og samme fisk, så jeg tror ikke man får dem til at sige at der kun gøres noget for laks og havørred.
Der er fjernet mange forhindringer i åerne gennem de sidste 15 år, i mange år blev vandkvaliteten bedre og bedre og så er det da pokkers mærkeligt at bækørredbestanden ikke får det bedre, når nu der pøses havørred-yngel ud i de danske åer og gydeforholdene forbedres år for år.
er det kun mig der ikke køber denne idé om at havørred og bækørred er samme fisk? Det er muligt at de genetisk set er identiske, men så må der være et eller flere forhold i f.eks. opvæksten der gør at de bliver det ene eller det andet - forhold som vi endnu ikke kender til.
Knæk og bræk
Jesper
Hej Jesper
Lige som dig, har jeg siden 2007 taget et årligt "tørflue- og nymfefix" i udlandet, og som sidste år, så går turen også i år til Svensk Lappland
Mht hav- og bækørred, så har Steen Ellemose egentlig beskrevet det meget godt i artiklen han linker til , med andre ord har vi mennesker bevidst/ubevidst fremavlet en ørred, hvor langt de fleste individer har vandretrangen og derfor smoltificerer ......... Dem der fisker efter opgangsørreder med "tungt skyts", fantasifluer og rørfluer er sikkert ganske tilfredse, det er så bare ærgeligt at visse åer nærmest ligger døde hen indtil optrækket af havørreder går igang
Bækørrederne (og stallingerne) er udsat for et groft angreb af Murphys lov. Alt hvad der kan gå galt, går galt (på det værst tænkelige tidspunkt).
Der er nok ikke nogen entydig forklaring på problemerne. Derfor skal løsningerne også findes over en meget bred kam:
1. Skarverne tolder ekstremt på bestandende af især Stalling, men også bækørred.
2. Der er ingen eller få spærringer tilbage i vandløbene. Dette medfører at en større del af gydefiskene på de øverste stykker af åerne er vandrene (havørreder) fisk.
3. Udsætninger er fokuseret på smoltificerede fisk, altså fisk der er klar på at vandre ud. Udsætninger af ½ års fisk kunne være et bedre alternativ? (Det øger også overlevelsesraten betragteligt når der måles på hvilke fisk der kommer retur).
4. Det hænder jævnligt at en å rammes af gylleforurening. Dette er et resultat af vores kæmpe svinebedrifter, som ikke kan vente på at jorden tøer før gyllen skal spredes. Bækørrederne er her ekstremt udsatte.
5. Der er stadig mange vandløb hvori der grødeslås uden grund. Det forringer vandløbet på alle tænkelige måder. Hvis landmanden tilmed synes det er genialt at grave lidt i vandløbet når nu han er i gang, så er det helt skidt.
Det svinger fra landsdel til landsdel og fra å til å, hvilken primær grund der er til problemet. Men det er mange indsatsområder der skal koordineres. Hvis jeg på landsplan skulle kæmpe for noget ville det klart være regulering af skarv og udsætning af ½ års istedet for 1 års fisk.
Jeg har et sted jeg fisker Stalling på Tørflue, sidste år var forrygende situationen taget i betragtning.....alt blir selvfølgelig behandlet varsomt og genudsat, for ellers så er det også her omkring Herning gået nærmest katastrofalt ned ad bakke i de 15 år jeg har været herovre. Rind Å som var super stallingfiskeri med tørfluen de første år er nærmest uddød . Men som sagt- jeg har et lille spot som ser ud til at overleve....håber jeg.
Omkring udsætning / pleje af bækørred bestanden, har man vel aldrig været enig om, hvad størrelse yngel, der var det bedste udsætningsmateriale.
Jeg havde snuden i den diskution, fra 1974 til 1990, og her var talen på Ribe å systemet, og der var rigtig mange tiltag, men det meste materiale var ikke til bækørred, da de trækker væk, men reelt kan man jo i dag styre de fisk / typer, ved hjælp af vandets temperatur, når ynglen klækkes.
Dog er man ikke villig til at ofre tiden, eller økonomien på at få styr på tingene.
I mit lokalområde, har der været alt for meget ragelse i udsætnings materialet, og alt for meget er blandet sammen af de forskellige stammer, men i de øvre dele af systemet, findes der stadig en helt ren genetisk ren bækørred stamme, som man forsøger at få op og stå igen, men det tager lang tid at få kontrol over et sådant speciale.
Dengang, var inputtet, at sørge for at der var noget at fange hele sæsonen, altså fordeling af alle resurser, så foreninger, havde mulighed for at holde på medlemmerne, og samtidig få del i turist indtægterne, ved salg af dagkort, de steder, hvor det var muligt.
Det input blev skudt ned i mange bestyrelser, som så at det var vigtigre, at satse på havørred / laks fremfor det fiskeri, der foregik med de små blomsterpinde.
Den holdning blev efterfølgende en katastrofe for mange foreninger, der røg rigtig mange medlemmer, og rent økonomisk, kom man aldrig i nærheden af en indtjening på turisme.
Jeg så et nedbrud i form af færre gæstende fiskere, da man valgte at frede stallingen. Især de specialister i tørflue / nymfe fiskeriet fra vores nabo lande, trak snuden til sig, og undlod at lave det sædvanlige stop, på vej til Norges laksefiskeri, det må have kostet milioner, for turismen, at de mennesker drog direkte til laks elve i Norden, uden et stop i Danmark.
Jeg tror desværre ikke, at vi får at se et tåleligt tørfluefiskeri Danmark i mange år fremover, desværre, men der er da enkelte små perler tilbage, og dem vil jeg på mine gamle dage nyde i fulde drag
Den med at spærringer holder på bækørrederne tror jeg ikke på. Der er i hvert fald ikke noget der tyder på. at det er tilfældet når det gælder Binderup å. Denne å var berømt vidt omkring får et meget fornemt bækørredfiskeri i 50 erne og i 60-erne. Koryfæer som Preben Torp og Oliver Kite besøgte åen. Her foregik fiskeriet efter de velnærede bækørreder på de yderste stykker. Altså nedenfor den yderste spæring. I dag er dette fiskeri afløst af et fint havørredfiskeri og åen har næsten frit løb fra kilde til hav.
De sidste par år har åen været underkastet en nænsom grødeskæring, og beplantningen
har ændret sig til en markant anderledes beplantning. Pindsvineknop er afløst af store grødepuder mange steder. Der er nu så stor en bestand af bækørreder, godt nok små fisk,
at man har stoppet med udsætninger. Åen skal nu klare sig selv.
I nær fremtid nedlægges den sidste spærring, og det bliver spændende at se fordelingen af havørred og bækørred når nu reproduktionen skal gå en naturlig vej.
Jeg tror at et godt vandmiljø får ørrederne til at blive i vandløbet.
I starten af 00-erne så vi større individer af bækørreder der blev gokket af havørred fiskere. Enten kunne de ikke se de røde prikker i mørket, eller også havde man ikke forståelsen hvor sarte de er.
på mig virker det også som om at her i området har laks og havørred nærmest fået gudestatus frem for nærmest alle andre arter. Der bliver postet uanede ressourcer i de to, men intet , eller meget meget lidt opmærksomhed på stalling og bækørred osv... Det er super ærgerligt- heller en natur med diversitet istedet for forædling af få udvalgt grupper. Multietnisk samfund- Ja tak.
Hmm.. bækørreder og havørreder er de samme!. Ja det ved de fleste jo efterhånden - meeen kun genetisk. Når man fanger en bækørred i åen, er det jo ikke en havørred, da den endnu ikke har været til havs, og undergået bl.a. den forvandling (osmose) der skal til for, at kunne udskille den større saltmængde. Rent genetisk ved jeg så ikke, om der sker ændringer, nå de smutter rundt i havet.
Før mennesket satte sine forurenende spor i al vores vand, formoder jeg, at der var masser af bækørreder der stak til havs, så jeg tror ikke, at renere vand i dag vil holde på "bækkerne". Men det ville i hvert tilfælde være rart for os alle
Uha hvor det kribler, når jeg ser sådan en stalling. Jeg må vist lige ha` de gamle tørfluer frem for, at fremme de goè gamle minder
Du har helt ret i at ørrederne er de samme, sådan genetisk er bæk, hav og søørrederne samme fisk, der er dog den lille forskel, at der faktisk er lidt der gør fiskene forskellige.
Salmo Trutta heder fisken på latin, men den findes også i en form der har et lille ekstra ord på, Salmon Trutta "fario" som er en ikke anadrom form (vandrende). Typisk kendt fra floderne i "lukkede" vandsystemmer, eksempelvis i alperne, hvor disse fisk ikke smoltificerer i samme omfang som de ørreder der gennem årtussinde genetisk set altid har vandret ud i saltvand når de var omkring et par år gamle (15-25 cm). Altså er der hovedsageligt avlet på gener der vandrer, og jaså får man mange Salmon Trutaer i en vandrende form (anadrom). Det er det som Steen Elemoser beskiver i sin artikel, at lystfiskerne i de danske vandløb igennem mange år har el-fisket og avlet på havørreder, og måske ikke brugt så mange "bækørreder" i avlsarbejdet.
Mange steder har man igennem de seneste år været opmærksomme på, også at bruge mælk fra de mindre bækørreder som også bliver opfisket.
Men igen, hvis man går ind og vil være vorherre og udvælge de gener der skal avles på, så får det naturligvis betydning. Sådan er det med dyr, fugl og også fisk.
Man kan kalde det arrangeret ægteskab eller fertilitetsklinikken
Men for at timngene skal blive mere kompliceret, så vil der altid være fortskellige strategier også for anadrome ørreder. Det viser sig nemlig fra en DNA undersøgelse fra Karup Å, at de optrækkende havørreder er 80 % hunner. Forskeren har derfor anslået, at der var 80 % hanner som ikke smoltificerede og blev tilbage i vandløbet som bækørreder. Det sidste er ikke undersøgt, men vist bare en antagelse, og igen så kan der være ekstremt mange lokale stammer der opfører sig anderledes.
Der kan også være år, hvor der er variationer. Smoltificeringen sker om foråret for fiskene, men dette smotvindue "lukker" når vandet bliver over 14 grader. Det er bl.a derfor at disse her "engsøer" er ren gift for en ørredbestand. De små smolt kan ikke lugte saltvand, når de drifter nedstrøms i smoltperioden, og når de så svømmer rundt i en halvmeter vand i en lavvandet engsø, så bliver vandet hurtigt opvarmet og kommer over disse 14 grader, og herefter vil de små ørreder ikke trække ud mere og de fleste går til.
Noget helt andet er jo også, at man før i tiden udsatte mange "fangstklare" bækørreder i de danske vandløb. Det gør man ikke mange steder mere, da alt nu handler om laks og havørreder.
Det ville være en let sag, at man "gemte" nogle små havørreder til at fodre på og så udsatte dem når de havde en passende størelse (det gør jægerne jo med bl.a fasaner). Altså kunne man bibeholde de "originale gener" fra åens egen stamme.
Så hvis der skal være en lære af alt dette her må det være, at hvis vi kan få vores vandløb til at være selvrepruducerende med masser af gyde og især OPVÆKST områder, des før kommer vi tilbage til gamle dage, hvor der både var hav- og bækørreder
Hej Niels Åge Først vil jeg lige takke dig for et rigtig flot indlæg, der kom rigtig godt rundt i mange af de mørke (uvidende) kroge jeg selv har befundet mig i omkring emnet . Min største force har jo altid været, at kunne udregne, hvorledes man fik fisk på krogen, samt problemløsninger når jeg ellers satte mig ind i problematikken.
Jeg har ikke direkte læst så meget om fiskenes avlsprojekter, genetik, osv. men har indtil nu selv haft rimelig god sans for, med hjælp af andres (bla.din) gode viden, at kunne koble ting (problemstillinger) sammen til noget, jeg selv (og andre) har kunnet bruge i dagligdagens videre våbenarsenal til brug for jagten på div. fiskearter
Nogle af de ting du skriver om, skal jeg lige have lidt tid til at tænke over, da "spekulatoren" jo kun kan forholde sig til en hvis omgang "nyheder" af gangen, og da et menneske videnskabeligt bevist kun kan koncentrere/fokusere max. 2 ting af gangen, må vi jo, for at få det bedste udbytte (af vores begrænsede hjerner) fokusere på få ting af gangen . Derfor bliver professorer ofte beskyldt for, at være diskrete. De får gode resultater på bekostning af andre evner. Hmmm - nå men det var vist lidt udenfor almèn respons herinde - sorry
For nu at vende tilbage til din fornemme udlægning, er der noget, jeg ikke er sikker på, er helt rigtig. Alle dine procentsatser vidner om videnskabentlige tællinger/undersøgelser, så dem vil jeg klogeligt nok ikke begynde at vurdere/ændre på.
Den med at de små smolt kan ikke lugte saltvand, har jeg en kraftig fornemmelse af at, man skal gå bort fra. Rigtigt nok at de små banditter har et mål mod havet, men det er nok kun den drift - at følge med strømmen - der råder her. Jeg tror ikke, at "the hunt for saltwater" indgår i yngels generiske arv, men omvendt er der vist ingen tvivl om, at når de først er kommet ud - får de et "hjem længsels ønske" lige som vi mennesker jo får det
I dit sidste afsnit har du en rigtig dejlig drøm om hvordan fiskenes "tilstand" kan komme tilbage til - de goè gamle dage - men jeg er bange for, at det må blive i vores dejlige minder, da nutidens problemstillinger er så standhaftige, at de i økonomiens interesse (og andres) vil vedblive med, at komme i anden (eller senere) række.
Men med modstand, indsigt, gå på mod, stædighed - kan man jo komme langt
En helt klar start på bedring af problemet vil være: Se nu at decimèr antallet af skarv!.
Det er IKKE en fugl der er udrydningstruet i forhold til de udrydningstruede fisk de netop er med til at udrydde. En stor del af dem kommer fra andre lande. Den menneskelige værdi udgør næsten "NADA" (intet). Den er heller ikke brugbar til noget som helst i forhold til de ting de kloge hoveder normalt sammenligner dyrearter med. Den udtynder ikke blot svage fisk men æder sku dem alle, så bare se at få de banditter ned på et så lavt antal, at overlevelse er muligt ved en fuglesygdom - og så heller ikke mere - sku så
Jeg er ude i lidt ballade på andre sites, så jeg har lidt rigeligt at se til... - frontliners må jo stå for flest smæk
Skarven bestanden vil helt naturligt falde til et lavere niveau efterhånden som bestandene af store rovfugle kommer igen, et enkelt havørne par kan praktisk taget udrydde/flytte en hel koloni af skarver. Da skarven gerne flygter fra reden og efterlader unger/æg sårbare over for elementerne, hvis en sulten havørn flyver forbi.
Vi skal bare lige havde de sidste gamle jægere og diverse tosser til at stoppe med at lægge gift ud eller skyde dem, så går der ikke mange år før vi igen har fugle som kongeørn ynglende fast i landet. De fleste store rovfugle er heldigvis allerede inde i en meget positiv udvikling.
Som altid med bid og indsigt når du skriver, og du har heldigvis en stor portion sund fornuft kryderret med en filosofisk tilgang til fakta og viden i det hele taget. Det er altid dem der stiller spørgsmålene som flytter ting, dem der bare "løber" med, får jo ikke ændret noget
Og ja, du har helt ret med de små ørreder der "drifter" ned ad åen i smoltperioden, det fik jeg ikke forklaret særligt godt Det jeg mente var, at når smolten ikke kunne "lugte" det salte vand, så havde den kun åens strøm at navigere efter, hertil kommer også noget genitik. Altså er vi retur ved noget "arv og miljø" for de små kræ. Eksempelvis er der ørreder på Bornholm som trækker op i bitte små vandløb når der er ekstremt højvande sammen med store bølger fra en pålands storm. Så kan de nemlig blive "skyllet" op over en bred og lavvandet strandbred for at nå selve vandløbet.
At fiskene forsøger en sådan selvmords projekt er en kilde til forundring for mig. Hvordan kan de vide, at der netop oppe på den anden side af en strandbred, er en lille bitte vandløb, som kan gydes i ?
Her tror jeg, for når man tror så ved man jo ikke at erfaringen og genitikken fra fiskens forfædrene gør sit til denne adfærd !
Personligt tror jeg, og igen det er en antagelse, at der findes en meget stor variation i samme art. Både hvad angår hvor langt fiskene vandre, hvor mange smoltificerer, hvornår går de op for at gyde, hvem gyder de med osv.
Simested Å og Karup Å havørrederne har det med, at de svømmer ud i Kattegat og syd på. Der er blevet fanget "mærkede" fisk af sildtrawler som fiskede mere end 12 sømil ude. Andre vandløb, helt tæt på disse to "Limfjords åer, har en stamme som hovedsageligt vokser op i selve Limfjorden. Altså har vi her her forsekeliger strategier for to ens arter. Og ja, naturligvis vil nogle af disse fisk svømme op i "hinandens" vandløb, og ja blande sig i gydningen her.
Sådan udvikles den genetisk variation og naturen sørger selv for at der ikke bliver indavl. (He he uden sammeligninger var der jo også nogle "katoffel-tyskere" på den jydske hede for mange år siden )
Det er meget komplekst dette her med genetik, og jeg er ihvertfald varsom med at konkludere noget alt for skråsikret, udover at jeg har en klar fornemmelse af, at det naturen har overlevet på i tussinder af år, jo nok har vist sig at være okay holdbar, og det vi mennekser forsøger at ændre på, ofte har haft katastrofale følger
Hej igen Svend Åge - og tak for de pæne ord. Jeg får jo helt lyserøde bondepigekinder For at hoppe lidt op i tråden mht. hvorfor der er forskel på, hvor mange bækørreder der får smag for de salte silde snacks, bør vi nok ikke glemme, at det kan være pga. de helt samme årsager som vi mennesker har - nemlig pladsmangel. Det behøver jo ikke kun at være pga. egne artsfæller, men også fra andre arter.
I en å er der jo kun så og så mange gode "spots" for en fisk. Det være en plads i skyggen (fisk kan jo ikke tåle ret meget UV lys). Gode jagtpladser (under brinker, bag sten, tætte tangområder etc.) samt gode gydepladser. De steder der mangler nogle af disse vil vel automatisk lægge pres på fiskene til at finde andre jagtmarker. Yngre fisk kan jo næsten stå i lag, mens de skiftes til at snuppe sig en vårflue, græshoppe, bille osv. men snart kommer deres indbyggede territoriale instinkter ind i spillet, da flere større fisk på lidt plads, giver for lidt føde til den enkelte.
Derfor må man udover anlæggelse af flere gydepladser (soveværelset) samtidig sørge for resten af husets rum. Jagtpladser (spisestuen), brinker, sten, træer (opholdsrummene). Men det ved du jo allerede
At nogle af fiskene svømmer over i naboåen og hygger sig med de lokale sild, er jo også meget menneskeligt hehe. Det er nok nemmere for fiskene end for os, da vi jo har alle vores fordomme at slås med. Fiskenes største problem er jo så desværre - os
Selvmordskandidaterne du nævner, har jeg måske en idè om:
Det er nok en blanding af genetisk drift/ønske om formering, og den rent fysiske del der består i, at alt vand der løber nedad jo nok skal komme ud igennem nævnte sandvold. Fiskene kan mærke/lugte ferskvandet fra åen, og deres drift til førstnævnte formering er langt større end deres viden (= 0) til faren ved forsøget. Fisk kan jo kun huske/reagere på dèt de selv har været ude for via flashhukommelse eller via de medfødte instinkter. Da de ikke ser forsøget som en fare men en drift, er sandspringet heller ikke genetisk videreført som en fare, så det gør de bare lige så naturligt som når de snupper sig en rejemad
Bare min idè om situationen. Der findes sikkert flere derude
Og lidt OT. Hvad sker der lige for torskene for tiden?. Se lige de mængder pr. fisker: http://www.kastrup2.dk/
Og nuuuu skal min søn og jeg have planlagt noget fisketur Vi høres ved /Kim
Efter min opfattelse, skal hele å fiskeriet ses i en meget større sammenhæng. Der skal tænkes økonomi, sammen med mere flexibilitet ind i det. Som lystfisker skal det være nemmere, at få en helhedsoplevelse, med forskellige fiskearter.
Jeg tænker på lystfiskerturisme og dagkortsalg. Der er alt for mange zoner og begrænsninger. Hvis nu jeg køber et dagkort for f.eks 100kr og bruger 2-3 timer i transporttid så vil jeg gerne have en god oplevelse i de fisketimer jeg har. Nem tilgængelig info, om fiskemuligheder og kort er et must. Jeg kunne derfor, både tage det lette og det tunge skyts med, til det samme dagkort (burde kunne). Måske var der ovenikøbet et samarbejde, med andre foreninger, så jeg nemmere kunne vælge et andet vandløb på samme dagkort..HVIS...bækørred eller havørredfiskeriet er lidt trægt den dag - måske er vandet lidt overrendt - måske svømmer der sku en sæl eller to rundt i den zone jeg har dagkort til osv......jeg smutter lige op i bilen og napper 20 km hen til noget andet vand, med stalling eller bækørred på samme dagkort.
På den måde kan, man fastholde mig og andre i en større alsidighed på arterne i hele vandløbet. I sidste ende tror jeg det vil skabe flere lystfiskere, mere spredning af lystfiskere ud i landskabet, bedre økonomi og flere medlemmer i foreningerne. Det vil så også fastholde foreningerne i, at fordele indsatsen mere retfærdigt.
Naturligvis skal problemer, med koks i fødekæden løses. Jeg tænker bla. på skarv og sæl. Vandløb og natur skal genoprettes og værnes omkring. Gylle og landbrug skal holdes i ørerne. Jeg tror at foreningerne, kan blive bedre købmænd uden, at de skal lave det hele til et put and take, som vi har set nogle steder.
Med venlig fluefisker hilsen! Jesper Skjoldborg Bech
Lidt misundelig kan man jo godt blive, når man ser hvor megen opmærksomhed/fokus, der er på Laks og Havørred ........ storstilet arrangement med bl.a. auktion til fordel for Laks og Havørred.
Nu er penge jo ikke alt, og man kan ikke købe sig til alting ........ men hvis der var lige så megen fokus på bækørred og stalling, så kunne det jo være at man kunne lave et målrettet arbejde, der i højere grad tilgodeså bestandene af bækørred og stalling.
Vi har godt nok DTU og http://fiskepleje.dk , men man har lidt fornemmelsen af, at der er "gået laks og havørred" i al fiskepleje i Danmark.
Man kunne godt ønske sig en Dansk pendant til "The Grayling Society" og/eller "The Wild Trout Trust" .......
http://www.graylingsociety.net/
http://www.wildtrout.org/
selv om vi i princippet burde være dækket rigeligt ind med organisationer, som DSF og FFFD.
Der udføres jo i høj grad en målrettet indsats og lobbyarbejde via "Laksefonden", "Havørred Fyn" og nu også "Fishing Zealand", og hatten af for det ........ desværre bliver bækørred og stalling glemt i "kampens hede"
Jeg har ikke nogen endegyldig løsning på denne problematik, men til at begynde med kunne oplysning (awareness) og fokus på vores elskede bækørreder og stallinger måske være noget som kunne påvirke beslutningstagerne således, at det blev nemmere eksempelvis at regulere skarv, samt lave andre tiltag som tilgodeså disse arter .....
Du har helt ret, det er beslutningstagerne som der skal rettes henvendelse til. Jeg kender biologerne hos DTU og DSF og jeg kan forsikre dig om, at disse gode folk i HØJ grad gerne så at der kom mere fokus på stallingerne og bækørrederne, men det er altså ude i foreningerne, at betyrelser og medlemmer skal arbejde for sagen. Det er også her, at der kan besluttes at der skal ydes en større "politisk" pres for at få fokus på problemerne med eksempelvis skarven og de manglende muligheder for tørfluefiskeriet
Lige nu har du og de øvrige her på tråden helt ret i, at alt pt handler om laks og havørreder.
Lige som dig, glæder jeg mig også til mine årlige tørflueferier til Sverige og Alperne. Her hjemme er der ikke meget at komme eter når først majfluerne er klækketfærdige.
I første omgang kunne man jo spørge de foreningsfolk som har fiskevande ved Kongeåen, Grindsted Å, Ansager Å, Omme Å, Ribe Å, Nørre Å, Holtum Å, Holme Å, Gudenå, Rind Å, Fjederholdt Å, Ribe Å, Raasted Å ...... føj selv flere til listen ! hvad disse foreninger har foretaget sig KONKRET. ?
DE fleste foreninger vil klart sige, at de er bekymret og de bestemt tænker på alle fiskearter i deres fiskevande, men når det kommer til stykket, så har jeg endnu tilgode at høre dem slå i bordet til DSF-kongressen og sige, at NU skal der altså fokus på disse fiskearter. Da jeg tidliger var formand i en forening og var med til kongresser, var der en LARMENDE tavshed !
Måske skyldes det, at de ikke vidste hvad der skulle gøres af konkrete tiltag, men alligevel blev man mødt med en stor portion skeptis når jeg fremførte konkrete undersøgelser der beviste, at skarven var en kæmpe synder i spørgsmålet om ihvertfald stallingens tilbagegang og nu i en rødlistet og fredet form.
Helt konkret har jeg lagt øren til udtryk som "- lad nu den bette fugl værre", "det skal sgu da også være plads til skarven" , "er det ikk bare fordi I ikke kan fange noget med Jeres små fluer ha ha..."
Så derfor sker der nok ikke noget særligt før vi får foreninger som bliver så økonomiske trængte, at de bliver nødt til at kigge på årsagen til dette.
Indtil da, kan jeg anbefale dig at købe en laaaaang tohånds stang, stille dig op i rækken af flere hundrede lystfisker ved Skjern Å som på rad og række fisker de samme kilometer af igen og igen igen, altsammen i håb om at det netop bliver netop dem, der får fanget en af de få laks der trods alt er til deling mellem alle disse lystfiskere.
Forsat god dag fra
Niels Åge
Redigeret af niels åge skovbo - 02 Maj 2014 kl. 14:18
Allan - du har fuldstændig ret. For biologerne er der projektmidler, prestige og jobs i at genskabe den oprindelige laksestamme og redde snæblen. Al snak om oprindelig natur er blot en pæn indpakning. Journalister elsker store fisk - men ingen journalist, der ikke selv er tørfluefisker, fatter at en stalling på 1 kg er en kæmpesensation, mere end en laks på 20 kg. Politikere læser aviser og tænker på genvalg, så selvfølgelig hopper de med på laksevognen, men glemmer alle de turister, der tidligere kom til Jylland for at fiske stalling . Det eneste tidsskrift, der gider beskæftige sig med problemet er FFFD's FlueFisker, og jeg er sikker på at redaktøren modtager problematiserende indlæg med kyshånd, det er set før. Jeg har prøvet at få lov til at skrive om problemet i Sportsfiskeren, men det afviser de. Men råb højt! - en dag er det os, der siger "vir sind dass volk", og ikke biologerne.
Så derfor sker der nok ikke noget særligt før vi får foreninger som bliver så økonomiske trængte, at de bliver nødt til at kigge på årsagen til dette.
Indtil da, kan jeg anbefale dig at købe en laaaaang tohånds stang, stille dig op i rækken af flere hundrede lystfisker ved Skjern Å som på rad og række fisker de samme kilometer af igen og igen igen, altsammen i håb om at det netop bliver netop dem, der får fanget en af de få laks der trods alt er til deling mellem alle disse lystfiskere.
Forsat god dag fra
Niels Åge
Hej Niels Åge
Du har nok ret i, at det er ude i foreningerne vi skal have opbakningen ....... tror bare, at i mange foreninger ved man ikke hvordan man skal få brudt den onde cirkel ...... hvordan kan man gøre noget, som gavner stallingen og bækørreden?
Min lokale forening har 4-5 stræk i af jyske åer, som huser en lille bestand af små stallinger og vel også nogle bækørreder, men som sagt er det ikke som i de "gode gamle dage" ...... Vi har årlige ekspeditioner til Jylland, hvor der bliver beskåret lidt buske og krat, så vi kan komme til at fiske. Men direkte forbedringer for fiskene, har der hidtil ikke været viden og resourcer til at gennemføre. Det skal siges, at der er tale om ret spredte små stræk i samme å-system, hvor andre foreninger har lejet modsatte bred eller det tilstødende stræk, så efter min mening skal der noget overordnet koordinering/samarbejde til mellem foreningerne. Noget i retning af eksempelvis Omme Å sammenslutningen ....... ved Gels å har man en sammenslutning/samarbejde, selv om jeg ikke ved om det så også indbefatter samarbejde om vand- og fiskepleje. Har lidt på fornemmelsen, at der også er gået "laks og havørred" i Gels å og Ribe å systemet
Mht og købe en lang 2-hånds og stille mig op i køen af laksefiskere, så vælger jeg hellere at spare de penge og bruger dem på en ekstra uges fiskeri i Sverige eller Slovenien ....... tilstandene i Danmark kan jo også blive så grelle, at man vælger at spare på kontingenter til Danske Lystfiskerforeninger, og dermed også DSF, og så bruge de sparede midler på fiskerejser til udlandet. Ikke noget smukt scenarie, men hvorfor egentlig bruge 2-3000 kroner på kontingenter årligt, hvis samme foreninger næsten udelukkende har fokus på laks- og havørredfiskeri , og bestandene af bækørred og stalling er noget nær kollapset ?
Ovenstående er selvfølgelig en provokation, og sat lidt på spidsen, men jeg kunne jo vælge at blive en associal fynbo, der bare dyrker det "gratis" kystfiskeri og ellers tager på 1-3 ugers årlig fiskeferie i udlandet ......
Mvh Allan Wermuth, der på trods af alt, i weekenden tager til en jysk å , og håber på rimeligt fiskeri efter bækørred og stalling
P.S. det skal ikke tolkes sådan, at alle fynboer der kun dyrker kystfiskeri er associale
Efter min opfattelse, skal hele å fiskeriet ses i en meget større sammenhæng. Der skal tænkes økonomi, sammen med mere flexibilitet ind i det. Som lystfisker skal det være nemmere, at få en helhedsoplevelse, med forskellige fiskearter.
Jeg tænker på lystfiskerturisme og dagkortsalg. Der er alt for mange zoner og begrænsninger. Hvis nu jeg køber et dagkort for f.eks 100kr og bruger 2-3 timer i transporttid så vil jeg gerne have en god oplevelse i de fisketimer jeg har. Nem tilgængelig info, om fiskemuligheder og kort er et must. Jeg kunne derfor, både tage det lette og det tunge skyts med, til det samme dagkort (burde kunne). Måske var der ovenikøbet et samarbejde, med andre foreninger, så jeg nemmere kunne vælge et andet vandløb på samme dagkort..HVIS...bækørred eller havørredfiskeriet er lidt trægt den dag - måske er vandet lidt overrendt - måske svømmer der sku en sæl eller to rundt i den zone jeg har dagkort til osv......jeg smutter lige op i bilen og napper 20 km hen til noget andet vand, med stalling eller bækørred på samme dagkort.
På den måde kan, man fastholde mig og andre i en større alsidighed på arterne i hele vandløbet. I sidste ende tror jeg det vil skabe flere lystfiskere, mere spredning af lystfiskere ud i landskabet, bedre økonomi og flere medlemmer i foreningerne. Det vil så også fastholde foreningerne i, at fordele indsatsen mere retfærdigt.
Naturligvis skal problemer, med koks i fødekæden løses. Jeg tænker bla. på skarv og sæl. Vandløb og natur skal genoprettes og værnes omkring. Gylle og landbrug skal holdes i ørerne. Jeg tror at foreningerne, kan blive bedre købmænd uden, at de skal lave det hele til et put and take, som vi har set nogle steder.
Deri er jeg uenig. Det fører tanker hen på den store TV pakke hvor man zapper rundt
efter det bedste program. Det gælder vel om at finde roen i lystfiskeriet, og skulle turen blive ødelagt af en sæl eller en odder må man tage den oplevelse med. Den med større alsidighed i arterne kræver for meget menneskelig indgriben. I de Nordjyske åer har vi ingen Stallinger og Laks. Jeg mener heller ikke vi skal indføre stallinger og Laks for at tiltrække flere lystfiskere. Jeg ville også blive stresset hvis jeg skulle gå efter flere fiskearter på en tur. Derimod er jeg enig i dine betragtninger omkring naturgenopretning, og jeg synes det bliver spændende, at se hvad vandløbene kan tilbyde, når de skal klare sig uden menneskelig indgriben. Her i Nordjylland skal bl.a Lindenborg å og Binderup å klare sig selv uden udsætninger.
Foreningerne har år efter år spillet "Gud", hvor de har opfisket store havørredhunner og ditto havørredhanner. Derved trækker generne vel i retning af saltvandsophold, og dermed bliver trangen til permanent ophold i åerne vel også mindre og mindre for de forskellige stammer. Vi har fået "havørred-puddelhunde" skabt med trang til saltvand.
Ærgerligt, for det var tidligere vores bækørredfiskeri, som gav os nye unge lystfiskere, som hentede deres første erfaringer med bækørredfiskeriet.
Jeg er så ikke ekspert, men har lyttet til nogle jyske "bonderøve", som synes, at det er sådan vi har spillet på naturen. mvh
Kjeld
Redigeret af Kjeld Willerslev - 02 Maj 2014 kl. 15:05
Én fisk mere på land, er én fisk mindre i vand, men én fisk mindre på land, er ikke én fisk mere i vand....
Efter min opfattelse, skal hele å fiskeriet ses i en meget større sammenhæng. Der skal tænkes økonomi, sammen med mere flexibilitet ind i det. Som lystfisker skal det være nemmere, at få en helhedsoplevelse, med forskellige fiskearter.
Jeg tænker på lystfiskerturisme og dagkortsalg. Der er alt for mange zoner og begrænsninger. Hvis nu jeg køber et dagkort for f.eks 100kr og bruger 2-3 timer i transporttid så vil jeg gerne have en god oplevelse i de fisketimer jeg har. Nem tilgængelig info, om fiskemuligheder og kort er et must. Jeg kunne derfor, både tage det lette og det tunge skyts med, til det samme dagkort (burde kunne). Måske var der ovenikøbet et samarbejde, med andre foreninger, så jeg nemmere kunne vælge et andet vandløb på samme dagkort..HVIS...bækørred eller havørredfiskeriet er lidt trægt den dag - måske er vandet lidt overrendt - måske svømmer der sku en sæl eller to rundt i den zone jeg har dagkort til osv......jeg smutter lige op i bilen og napper 20 km hen til noget andet vand, med stalling eller bækørred på samme dagkort.
På den måde kan, man fastholde mig og andre i en større alsidighed på arterne i hele vandløbet. I sidste ende tror jeg det vil skabe flere lystfiskere, mere spredning af lystfiskere ud i landskabet, bedre økonomi og flere medlemmer i foreningerne. Det vil så også fastholde foreningerne i, at fordele indsatsen mere retfærdigt.
Naturligvis skal problemer, med koks i fødekæden løses. Jeg tænker bla. på skarv og sæl. Vandløb og natur skal genoprettes og værnes omkring. Gylle og landbrug skal holdes i ørerne. Jeg tror at foreningerne, kan blive bedre købmænd uden, at de skal lave det hele til et put and take, som vi har set nogle steder.
Hej Tak for de mange gode tanker du har gjort dig med dette indlæg. Jeg tror, at man kan sige, at du med det ønsker fleksibilitet.
Desværre er det vist sådan, at når vi kommer med disse fleksible løsninger, ofte bliver stoppet af nogle væsentlige ting!. Nemlig administration - kontrol - økonomi.
Det vil blive for omfattende at administrere, da al økonomien jo efterhånden går til selve fiskeplejen/miljøet, og det nok bliver svært, at kontrollere, hvorvidt de enkelte fiskere nu er, hvor det er bedst for fiskene på det rigtige tidspunkt - og selvfølgelig samtidig overholder de regler, der nu forefindes på de forskellige steder.
Men fleksibiliteten for en fiskegradsudnyttelse under max. vil self. altid være at foretrække, og ville kunne give max. kroner i bl.a. turist kroner
P/S - Et altoverskyggende problem vil dog altid være, hvis den enkelte fisker ser fiskeudbyttet i direkte sammenhæng med den udgift (transport tid/benzin/overnatning etc.) den samlede tur koster (uanset fiskeart)
Så ryger hele grundlaget vist for værdien af den fleksible idè. Mvh. - Kim
Foreningerne har år efter år spillet "Gud", hvor de har opfisket store havørredhunner og ditto havørredhanner. Derved trækker generne vel i retning af saltvandsophold, og dermed bliver trangen til permanent ophold i åerne vel også mindre og mindre for de forskellige stammer. Vi har fået "havørred-puddelhunde" skabt med trang til saltvand.
Ærgerligt, for det var tidligere vores bækørredfiskeri, som gav os nye unge lystfiskere, som hentede deres første erfaringer med bækørredfiskeriet.
Jeg er så ikke ekspert, men har lyttet til nogle jyske "bonderøve", som synes, at det er sådan vi har spillet på naturen. mvh
Kjeld
Hej Kjeld Ja mon ikke naturen havde "stået" langt anderledes, hvis vi mennesker havde holdt snuden borte fra al vores manipulering/indgriben?.
Vi glemmer vist ofte, at naturen er en uforsonlig massemorder "når det kommer over den". Den stærkeste overlever, og det gælder jo ikke blot for de arter (inclussive mennesket), at det er magten/styrken/våbnene der tæller. Sygdommene kan vi endnu ikke helt håndtere
Og down to earth har du sikert ret i, at al vores ændring af naturens naturlige løb (selvf. i bedste mening) er på vej hen mod (måske) uoprettelige ændringer!.
Kunne vi så bare blive enige om alle disse ændringer, således at vi alle sad, og kæmpede i samme båd!. Men så længe forskellene er så store mellem gode idèer og aktuelle mere besværlige tiltag (muligheder for samme), står folket jo milevidt fra hinanden!
Jyske bonderøve?. Ja måske har de ikke så meget fart mellem ørerne, men de siges da, at ha`begge ben på jorden - og det er da ikk` helt ring`, når større beslutninger skal tages !!!.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Printervenlig udgave
Google
Delicious
Digg
StumbleUpon
Windows Live
Yahoo Bookmarks
reddit
Facebook
MySpace
Newsvine
Furl
Emne Funktioner
Indlæg Funktioner
, det var ligesom i Mattrup å i gamle dage.
og er håbløst overrendt den anden del.
. Men som sagt- jeg har et lille spot som ser ud til at overleve....håber jeg.
