hvilket multihjul

Ole C., dit indlæg kræver et svar.

Selv om du utvivlsomt har ret i, at hjulene fra Japan + øvrige Fjernøsten konstant udvikles og forbedres – og på mange punkter er foran de klassiske Ambassadeurer - er der også andre aspekter i dét at vælge grej. Som udgangspunkt kan vi kigge lidt på fastspolehjulenes historie:

Mange af os husker de ”gode gamle”, f. eks. DAM Quick Finessa og ABU's Cardinaler. De byggede på en robust mekanik: Snekkedrev i bronze og rustfrit stål samt en håndværksmæssigt ordentlig udførelse af alle dele. Og de kunne holde til at blive brugt. De var enkle og nemme at gå til, når den årlige service skulle foretages. I mange år havde jeg kun 2 hjul: et Quick Finessa samt et Mitchell 308 Princess, som blev brugt på hhv. en 9 fods stang og en lille ABU Suecia 2 – 15 g.

Op gennem 80'erne blev fastspolehjulene mere og mere avancerede og lettere – og mindre og mindre holdbare. Heldigvis nåede jeg at få fingre i et Cardinal 3 (uden C), inden produktionen i Sverige ophørte. Det virker stadig upåklageligt, selvom det er ca. 30 år gammelt.

Idag er multihjulene inde i den samme udvikling: lettere og mere avancerede, hvilket indebærer, at der skal flere ”stumper” i hjulene – og dermed større risiko for nedbrud. Murphys 3. lov: Hvad der kan gå galt, går galt.

Nu kommer vi til et mere filosofisk afsnit med mere eller mindre irrationelle argumenter:

De fleste af os multifolk kan godt lide selve dét at kaste og at optimere vores teknik. Sådan har jeg det også selv, og gennem årene har jeg haft mange og store antenner ude for at følge med på ”multifronten”. Resultatet er et fuldstændig udtamponeret grejskab med bl.a. det ”helt perfekte til surfcast på Vestkysten”, multihjul til Ultra Light og alle mulige ”helt perfekte” til netop dén og dén situation.

For et par år siden skiftede jeg taktik. I stedet for at sammensætte grejet ”perfekt” pålagde jeg mig selv – inspireret af dogme-film-idéen – at nøjes med eet hjul, mest for at undersøge og – om muligt – at flytte grænserne, især nedad i kastevægt. Der skete noget uforudset og mærkeligt: Faktisk blev det sjovere at fiske og kaste, og i stedet for at rode i rygsækken efter det helt rigtige hjul til en 8 gram Filur fandt jeg ud af, hvordan det tunge, klodsede Pro Rocket skulle indstilles. Denne tilgang til fiskeriet har øget glæden ved det, og det er på sin vis opløftende at konstatere, at gode kast ikke er noget, man behøver købe sig til.

Idag gav det en (genudsat) farvet havørred på en Mepps 2, 20 – 25 meters kast med en Pro Rocket 5501 (UT-trim) på en Daiwa 10 fod Powermesh 7 – 30 gram.

mvh jr

Ole C., dit indlæg kræver et svar.

Selv om du utvivlsomt har ret i, at hjulene fra Japan + øvrige Fjernøsten konstant udvikles og forbedres – og på mange punkter er foran de klassiske Ambassadeurer - er der også andre aspekter i dét at vælge grej. Som udgangspunkt kan vi kigge lidt på fastspolehjulenes historie:

Mange af os husker de ”gode gamle”, f. eks. DAM Quick Finessa og ABU's Cardinaler. De byggede på en robust mekanik: Snekkedrev i bronze og rustfrit stål samt en håndværksmæssigt ordentlig udførelse af alle dele. Og de kunne holde til at blive brugt. De var enkle og nemme at gå til, når den årlige service skulle foretages. I mange år havde jeg kun 2 hjul: et Quick Finessa samt et Mitchell 308 Princess, som blev brugt på hhv. en 9 fods stang og en lille ABU Suecia 2 – 15 g.

Op gennem 80'erne blev fastspolehjulene mere og mere avancerede og lettere – og mindre og mindre holdbare. Heldigvis nåede jeg at få fingre i et Cardinal 3 (uden C), inden produktionen i Sverige ophørte. Det virker stadig upåklageligt, selvom det er ca. 30 år gammelt.

Idag er multihjulene inde i den samme udvikling: lettere og mere avancerede, hvilket indebærer, at der skal flere ”stumper” i hjulene – og dermed større risiko for nedbrud. Murphys 3. lov: Hvad der kan gå galt, går galt.

Nu kommer vi til et mere filosofisk afsnit med mere eller mindre irrationelle argumenter:

De fleste af os multifolk kan godt lide selve dét at kaste og at optimere vores teknik. Sådan har jeg det også selv, og gennem årene har jeg haft mange og store antenner ude for at følge med på ”multifronten”. Resultatet er et fuldstændig udtamponeret grejskab med bl.a. det ”helt perfekte til surfcast på Vestkysten”, multihjul til Ultra Light og alle mulige ”helt perfekte” til netop dén og dén situation.

For et par år siden skiftede jeg taktik. I stedet for at sammensætte grejet ”perfekt” pålagde jeg mig selv – inspireret af dogme-film-idéen – at nøjes med eet hjul, mest for at undersøge og – om muligt – at flytte grænserne, især nedad i kastevægt. Der skete noget uforudset og mærkeligt: Faktisk blev det sjovere at fiske og kaste, og i stedet for at rode i rygsækken efter det helt rigtige hjul til en 8 gram Filur fandt jeg ud af, hvordan det tunge, klodsede Pro Rocket skulle indstilles. Denne tilgang til fiskeriet har øget glæden ved det, og det er på sin vis opløftende at konstatere, at gode kast ikke er noget, man behøver købe sig til.

Idag gav det en (genudsat) farvet havørred på en Mepps 2, 20 – 25 meters kast med en Pro Rocket 5501 (UT-trim) på en Daiwa 10 fod Powermesh 7 – 30 gram.

mvh jr

Hej Jørgen

I min optik har du fuldstændig ret. For mig er det vigtigt at hjulet er smukt og at der er en udfordring i at kaste med det, måske er det en smule nørdet og måske skulle jeg have kastet mig over fluefiskeriet istedet, men sådan blev det ikke. I stedet søger jeg det (for mig) perfekte kast og den store nydelse i fiskeriet som helhed, og ikke det med længde på kastet og flest fisk på krogen.

Håber det giver mening, for mig gør det… ;-)