Forfatter |
|
Carsten
Meget aktiv bruger
Brugernavn: carstendamm
Tilmeldt:: 25 Jan 2005
Status: Offline
Beskeder: 414
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Emne: Udsætninger Sendt: 13 Okt 2013 kl. 17:12 |
Hej forum
Som så meget andet i DK er der gået indavl i det
Jeg bor på djævleøen, fisker KUN i vande, hvor medlemsskab af DSF IKKE er påkrævet (gerne i Jylland) .
Jeg er overbevist om, at hvis vi i stedet satte den bedste mand til jobbet, ja så stemmer jeg på LASSE HAGEBRO.
Giv ham lov til at lave det på sin måde på hele Sjælland, og lad os se om 5 år.
Lidt autonomitet giver oftest de bedste resultater
K&B
Carsten
|
Flytying is a school from which we never graduate
|
|
jim holm
Meget aktiv bruger
Brugernavn: scott
Tilmeldt:: 28 Okt 2005
Status: Offline
Beskeder: 2520
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 13 Okt 2013 kl. 17:33 |
Nej uha da da !!!
Lasses rugekasser bryder DTU Aqua sig ikke om selvom ideen er genial og faktisk virker rigtig godt, så det bliver der ikke noget af.
/Jim.
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 13 Okt 2013 kl. 17:34 |
Hej Lars Jeppesen Jeg kan ikke lide du bliver kaldt løgner, fordi du fortæller, hvordan det hænger sammen.
http://naturerhverv.fvm.dk/handlingsplan_for_fiskepleje.aspx?ID=17407
Jeg er ikke så god til det her, men har fundet handlingsplan for fiskepleje §7 udvalget Bilag 11. Rådgivning ferskvand 17.700.460 kr. det er mange penge til rådgivning. mvh Lasse Hagebro
Redigeret af lasse hagebro - 13 Okt 2013 kl. 17:42
|
|
Carsten
Meget aktiv bruger
Brugernavn: carstendamm
Tilmeldt:: 25 Jan 2005
Status: Offline
Beskeder: 414
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 13 Okt 2013 kl. 17:41 |
Kunne du ikke lige lave et groft overslag :
Hvor mange fisk kan du ca. producere for det beløb ?
Så kan vi jo se alternativerne over for hinanden
K&B
Carsten
|
Flytying is a school from which we never graduate
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 13 Okt 2013 kl. 17:47 |
Hej Carsten Dem jeg laver koster ingenting. Det er frivillig arbejde og genbrugsmaterialer fra nedlagte dambrug. Men der i ligger problemet måske. mvh Lasse Hagebro
|
|
Carsten
Meget aktiv bruger
Brugernavn: carstendamm
Tilmeldt:: 25 Jan 2005
Status: Offline
Beskeder: 414
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 13 Okt 2013 kl. 17:58 |
Hej Lasse
En entreprenør, som ved, hvad han laver og gør det til manges glæde for næsten ingen penge.
Innovativ og en ildsjæl.
Sådan en har vi IKKE brug for i DK
Jo, hvis du var med i en kommision til 17.000.000, så var der jo ingen problemer (eller fisk)
Giv ikke op, du har mange fans (også på djævleøen)
Vi kunne jo også sætte DTU/DSF på resultatløn, så ville der måske kunne spares en skilling mere
K&B
Carsten
|
Flytying is a school from which we never graduate
|
|
Hans-Jørn Christensen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Fluefisker
Tilmeldt:: 02 Okt 2002
Status: Offline
Beskeder: 506
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 13 Okt 2013 kl. 18:00 |
Ja det må man sige!!
Flot beskrevet Af Steen Ulnit!!
Men jeg kan altså ikke bakke DSF op, som situationen er i dag. De har selv bragt sig i den position som de har i dag.
Ved det alt for tætte samarbejde, på den vestlige side af storebælt, og glemt alt om det øvrige kongerige i alt for mange år.
Den gang fisketegnet blev indført kunne jeg ikke få armene ned, men i dag er jeg sq... blevet klogere, og meget træt i armene.
|
|
|
jim holm
Meget aktiv bruger
Brugernavn: scott
Tilmeldt:: 28 Okt 2005
Status: Offline
Beskeder: 2520
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 13 Okt 2013 kl. 19:27 |
Citat: Fluefisker
Savner nogle kommentarer fra DTU-Aqua og DSF i denne debat.
Kom ud af busken!!! |
Det ville nok være at stikke røven i en rundsav, så det kommer vi ikke til at opleve.
Mvh Jim.
|
|
Henrik Christensen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Henrik Christensen
Tilmeldt:: 26 Jun 2008
Status: Offline
Beskeder: 1259
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 13 Okt 2013 kl. 20:02 |
Citat: lasse hagebro
Hej Lars Jeppesen Jeg kan ikke lide du bliver kaldt løgner, fordi du fortæller, hvordan det hænger sammen.
http://naturerhverv.fvm.dk/handlingsplan_for_fiskepleje.aspx?ID=17407
Jeg er ikke så god til det her, men har fundet handlingsplan for fiskepleje §7 udvalget Bilag 11. Rådgivning ferskvand 17.700.460 kr. det er mange penge til rådgivning. mvh Lasse Hagebro
|
Hej Lasse Hvis du lukker den første pdf fil op for 2013 vil du kunne læse følgende nederst i filen. Rådgivning ferskvand 2012 1,1 mio og 2013 0,9mio Hvordan du får det til 17.700.460 kr. er mig en gåde.. Tror du blandet det lidt sammen. Det beløb du nævner, kunne være det samlede beløb incl. udsætning af fisk i ferskvand. Og det gælder alle arter...!
|
Mvh
Henrik Christensen
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 13 Okt 2013 kl. 20:35 |
Hej Henrik Der står rådgivning ferskvand 17 mill Går du ind på bilag 3 kan du se beløbet på de laksefisk der udsættes det er 12.238.604 kr. Jeg troede også første gang jeg så beløbet 17mill til rådgivning, at det var incl. fisk til udsætning. Men så kom der til at mangle nogle penge, hvis det havde været rigtigt. Blev lidt chokeret da de 17 mill var til rådgivning. Ret mig bare hvis jeg har set forkert, jeg er jo ikke revisor, og penge ikke min store interesse. mvh Lasse Hagebro
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 13 Okt 2013 kl. 20:44 |
Hej Henrik Har lige kontrolleret det en gang til, der står 17mill samlet til rådgivning ferskvand bilag 11. Hvis det kun er det øverste beløb 900.000 der er rådgivning og ikke det samlede beløb. Så er konsulenternes 1.800.00 kr altså heller ikke rådgivning. Det er altså ikke incl. fisk til udsætning. mvh Lasse Hagebro
Redigeret af lasse hagebro - 13 Okt 2013 kl. 21:08
|
|
jim holm
Meget aktiv bruger
Brugernavn: scott
Tilmeldt:: 28 Okt 2005
Status: Offline
Beskeder: 2520
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 13 Okt 2013 kl. 20:56 |
Ja...og man kan ligeledes se at der i bestandsophjælpning af laksefisk på ferskvandsområdet er brugt 12,9 mill. kr i 2012, og 12,2 mill kr for 2013, altså i alt 25,1 mill kr på to år, mens der til sammenligning er på den marine side brugt i alt 5 mill. kr fordelt på 2,5 mill i 2012 samt 2013. Der er med andre ord brugt hele 20,1 mill. kr mere på bestandsophjælpning i ferskvand end til kysterne.
Er det stadig underligt hvis Sjællænderne bla føler sig forbigået ?
Mvh Jim.
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 13 Okt 2013 kl. 21:15 |
Hej Jim Godt du også kontrollerer det, det er jo somme tider stillet sådan op, at man skulle tro, det var for at vi ikke skulle kunne gennemskue det. Men det kunne de vel aldrig finde på vel ?. mvh Lasse Hagebro
|
|
jim holm
Meget aktiv bruger
Brugernavn: scott
Tilmeldt:: 28 Okt 2005
Status: Offline
Beskeder: 2520
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 13 Okt 2013 kl. 21:38 |
Nej da.
Mvh Jim.
Redigeret af scott - 13 Okt 2013 kl. 21:53
|
|
jim holm
Meget aktiv bruger
Brugernavn: scott
Tilmeldt:: 28 Okt 2005
Status: Offline
Beskeder: 2520
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 13 Okt 2013 kl. 22:49 |
Afslutningsvis kunne jeg næsten heller ikke dy mig for at citere et uddrag fra Steen Ulnits artikel for det tilfældes skyld, at nok ikke alle har læst hele artiklen.
Citat : En stærkt medvirkende årsag til kritikken har nemlig været, at mere end 80% af de samlede fiskeplejemidler fra det obligatoriske fisketegn er gået til de jyske foreninger under DSF. Kun godt 10% er gået til fiskepleje på Sjælland, hvor vandløbene er få og små. Dette skal ses i lyset af, at lystfiskere i Jylland kun bidrager med godt 50% af indtægterne fra fisketegnet - mod knap 40% fra Sjælland. Mange sjællandske fisketegnsløsere føler sig derfor snydt for deres egne penge. Citat slut.
Dette er simpelthen bare ikke i orden.
Mvh Jim.
|
|
Lars Jeppesen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: LarsJep
Tilmeldt:: 16 Jun 2013
Status: Offline
Beskeder: 198
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 13 Okt 2013 kl. 22:57 |
Hej Lasse
Jeg tager det helt roligt når Henrik Christensen kalder mig for en løgner, for jeg ved, at alt det som jeg skriver er 100% korrekt, jeg har nemlig et meget nært familiemedlem, som er ansat i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og vedkommende har netop adgang til alle de tal, som er så hemmelige.
Og ja det er da meget påfaldende, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, DTU-Aqua og Danmarks Sportsfiskerforbund er så enige om, regnskaberne for fisketegnsmidlerne skal holdes hemmelige.
Det ville jo ellers være meget nemt og helt omkostningsfrit, at lægge en PDF-fil ud på nettet, med et komplet oversigt, der krone for krone viser, hvor mange indtægter der er på fisketegnet, og hvor de kommer fra, og så en fuldstændig liste over alle udgifterne, og hvor og til hvad pengene er blevet anvendt.
Jeg ved også at grunden til, at DTU og DSF er modstander af dine rugekasser, det skyldes, at DTU godt er klar over, at de vil kunne revolutionere fiskeplejen, og DTU vil derfor miste mange af de indtægter som de lige nu tjener på undersøgelser, rådgivning og kontrol i forbindelse med opdræt og udsætninger af yngel. Og derfor har de fortalt DSF, at rugekasserne er meget farlige, da de sikkert vil bremse behovet for vandløbsrestaureringer, DTU og DSF ser helt bort fra, at det som regel er en række andre omstændigheder, herunder lodsejere og vandløbsregulativer, som er den begrænsende faktor der forhinder, at lystfiskerne bare kan fylde alle vandløb op med gydegrus.
Her på Sjælland er der også rigtig mange vandløb, hvor det i praksis vil være umuligt at få tilladelse til at udlægge gydegrus, da alle lodsejere kæmper en indædt kamp for, at vandløbne skal udgraves og gøres endnu bredere, da de ikke længere har et husdyrshold, som kan udnytte de fugtige enge langs åen, og derfor ønsker de at anvende dem til alm. landbrugsproduktion.
Og mange af disse vandløb kunne sagtens fungere som opvækstvand for havørreder, men da der ikke er nogle naturlige gydemuligheder i vandløbene, så vil dine rugekasser kunne afhjælpe denne mangel, og resten ville gå helt af sig selv.
En anden fordel vil også være, at der ikke fiskes i ret mange af de sjællandske vandløb, og det vil bestemt ikke skade de bestande, som der kan opretholdes med dine rugekasser.
Højere oppe i denne tråd har jeg også set, at Kjeld Willerslev har spurgt, hvordan vi gør noget ved de problemer, som jeg har påpeget i mit forgående indlæg, og mit forslag er, at fisketegnsmidlerne skal øremærkes til landsdele hvor de er blevet indbetalt, for så bliver § 7 udvalget og DTU tvunget til, at de skal finde nogle projekter på Sjælland, som de penge der er indbetalt af de sjællandske lystfiskere kan anvendes til.
Og så skal der laves et specielt laksefisketegn, som skal løses af alle dem der ønsker at fiske i de lakseførende åer, og hvis vi ser på hvad sådan noget ellers koster andre steder i verdenen, så skal det statslige laksefisketegn nok op og koste 1-2.000 kroner om året, og på den måde vil der sikkert også være råd til, at det nuværende lakse put & take fiskeri kan forsætte i et uændret omfang.
/Lars
|
|
Henning Søder
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Søder
Tilmeldt:: 17 Sep 2009
Status: Offline
Beskeder: 1231
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 13 Okt 2013 kl. 23:18 |
SÅ STILLER JEG IGEN SPØRGSMÅLET HVOR LÆNGE VIL I MANIPULERES ?
|
/Søder
|
|
Hans-Jørn Christensen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Fluefisker
Tilmeldt:: 02 Okt 2002
Status: Offline
Beskeder: 506
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 13 Okt 2013 kl. 23:40 |
Citat: LarsJep
Hej Lasse
Jeg tager det helt roligt når Henrik Christensen kalder mig for en løgner, for jeg ved, at alt det som jeg skriver er 100% korrekt, jeg har nemlig et meget nært familiemedlem, som er ansat i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og vedkommende har netop adgang til alle de tal, som er så hemmelige.
Og ja det er da meget påfaldende, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, DTU-Aqua og Danmarks Sportsfiskerforbund er så enige om, regnskaberne for fisketegnsmidlerne skal holdes hemmelige.
Det ville jo ellers være meget nemt og helt omkostningsfrit, at lægge en PDF-fil ud på nettet, med et komplet oversigt, der krone for krone viser, hvor mange indtægter der er på fisketegnet, og hvor de kommer fra, og så en fuldstændig liste over alle udgifterne, og hvor og til hvad pengene er blevet anvendt.
Jeg ved også at grunden til, at DTU og DSF er modstander af dine rugekasser, det skyldes, at DTU godt er klar over, at de vil kunne revolutionere fiskeplejen, og DTU vil derfor miste mange af de indtægter som de lige nu tjener på undersøgelser, rådgivning og kontrol i forbindelse med opdræt og udsætninger af yngel. Og derfor har de fortalt DSF, at rugekasserne er meget farlige, da de sikkert vil bremse behovet for vandløbsrestaureringer, DTU og DSF ser helt bort fra, at det som regel er en række andre omstændigheder, herunder lodsejere og vandløbsregulativer, som er den begrænsende faktor der forhinder, at lystfiskerne bare kan fylde alle vandløb op med gydegrus.
Her på Sjælland er der også rigtig mange vandløb, hvor det i praksis vil være umuligt at få tilladelse til at udlægge gydegrus, da alle lodsejere kæmper en indædt kamp for, at vandløbne skal udgraves og gøres endnu bredere, da de ikke længere har et husdyrshold, som kan udnytte de fugtige enge langs åen, og derfor ønsker de at anvende dem til alm. landbrugsproduktion.
Og mange af disse vandløb kunne sagtens fungere som opvækstvand for havørreder, men da der ikke er nogle naturlige gydemuligheder i vandløbene, så vil dine rugekasser kunne afhjælpe denne mangel, og resten ville gå helt af sig selv.
En anden fordel vil også være, at der ikke fiskes i ret mange af de sjællandske vandløb, og det vil bestemt ikke skade de bestande, som der kan opretholdes med dine rugekasser.
Højere oppe i denne tråd har jeg også set, at Kjeld Willerslev har spurgt, hvordan vi gør noget ved de problemer, som jeg har påpeget i mit forgående indlæg, og mit forslag er, at fisketegnsmidlerne skal øremærkes til landsdele hvor de er blevet indbetalt, for så bliver § 7 udvalget og DTU tvunget til, at de skal finde nogle projekter på Sjælland, som de penge der er indbetalt af de sjællandske lystfiskere kan anvendes til.
Og så skal der laves et specielt laksefisketegn, som skal løses af alle dem der ønsker at fiske i de lakseførende åer, og hvis vi ser på hvad sådan noget ellers koster andre steder i verdenen, så skal det statslige laksefisketegn nok op og koste 1-2.000 kroner om året, og på den måde vil der sikkert også være råd til, at det nuværende lakse put & take fiskeri kan forsætte i et uændret omfang.
/Lars |
|
|
|
jim holm
Meget aktiv bruger
Brugernavn: scott
Tilmeldt:: 28 Okt 2005
Status: Offline
Beskeder: 2520
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 13 Okt 2013 kl. 23:42 |
Hej Lars.
En helt anden og mildt sagt i øjenfaldende ting jeg hæftede mig ved, er at du har disse oplysninger fra et meget nært familiemedlem som er ansat i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og at disse oplysninger er hemmelige….indtil for 20 min siden. Vi lever jo i et registersamfund som har nogle ret omfattende samkøringer, så er det ikke lige lovlig risikabelt for dette familiemedlem at offentliggøre disse tal ?
Mvh Jim.
|
|
Henrik L.
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Henrik L.
Tilmeldt:: 29 Mar 2003
Status: Offline
Beskeder: 637
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Okt 2013 kl. 00:02 |
Citat: LarsJep
Hej Lasse
Og ja det er da meget påfaldende, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, DTU-Aqua og Danmarks Sportsfiskerforbund er så enige om, regnskaberne for fisketegnsmidlerne skal holdes hemmelige.
Det ville jo ellers være meget nemt og helt omkostningsfrit, at lægge en PDF-fil ud på nettet, med et komplet oversigt, der krone for krone viser, hvor mange indtægter der er på fisketegnet, og hvor de kommer fra, og så en fuldstændig liste over alle udgifterne, og hvor og til hvad pengene er blevet anvendt.
/Lars
|
Hej Jeg har slet ikke læst hele debatten igennem, men studsede lige over oplysningen om, at regnskaberne skulle være hemmelige. Det lyder ret underligt, men du kan prøve at begære aktindsigt hos ministeriet. Vi har jo som udgangspunkt offentlighed i forvaltningen, og hvis ministeriet f.eks. har korresponderet med andre om regnskaberne, burde det ikke være noget problem at få korrespondancen udleveret.
|
|
|
Torben Aagesen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: TORAA
Tilmeldt:: 25 Dec 2006
Status: Offline
Beskeder: 287
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Okt 2013 kl. 05:09 |
Henrik Leth:
Med den nye offentlighedslov, er det da så som så med at man idag har muligheden for at få aktindsigt i sager i forvaltningen.
Jeg vil da påstå at den ret, har politikerne idag lukket godt og grundigt for. Og det samme agter de at gøre med miljøloven.
Mvh
Torben
|
|
Lars Jeppesen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: LarsJep
Tilmeldt:: 16 Jun 2013
Status: Offline
Beskeder: 198
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Okt 2013 kl. 09:33 |
Det store regnskab over fisketegnsmidlerne er hverken hemmeligt eller fortroligt, og det kan formentlig med noget besvær skaffes, hvis man begærer aktindsigt.
Men når jeg kalder regnskaberne for hemmelige, så skyldes det det faktum, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, DTU-Aqua og Danmarks Sportsfiskerforbund tilsyneladende har været enige om, at ingen af parterne offentliggør regnskaberne.
Det ville jo ellers være meget rimeligt, hvis de tre parter valgte at fortælle alle de danske lystfiskere som har løst et fisketegn, hvad de får for alle de rare millioner, som de har indbetalt.
/Lars
Redigeret af LarsJep - 14 Okt 2013 kl. 10:53
|
|
Emil Fuglsang
Aktiv bruger
Brugernavn: Emil Fuglsang
Tilmeldt:: 15 Feb 2013
Status: Offline
Beskeder: 71
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Okt 2013 kl. 11:04 |
Kære venner i debatten.
Hvis I vil vide, hvad indtægterne fra fisketegn er brugt til i 2012, så vil jeg henvise til DTUs notat om emnet her: http://www.fritidsfiskerforbundet.dk/pdf%20filer/Status%20for%20fiskeplejen%20pr%20%201%203%202012%20med%20bilag.pdf
Som det ses bruges mange penge på fisk og mange penge på diverse forskningsprojekter såsom: vandring af skaller i søer, forskning i brakvandsgedder, mærker i ørredsmolt, finneklipning af laks og meget andet.
VH Emil
|
|
Emil Fuglsang
Aktiv bruger
Brugernavn: Emil Fuglsang
Tilmeldt:: 15 Feb 2013
Status: Offline
Beskeder: 71
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Okt 2013 kl. 11:09 |
I denne PDF kan I læse om udgifterne til udsætning af ørred og laks i 2013 og se, at der sættes fisk ud for 9,21mio kr. Dertil kommer udgifter til andre fisk såsom ål og fladfisk mv. Så af en fisketegnsindtægt på cirka 32-34mio kr. går en lille tredjedel til ørred og laks mens resten bruges på administration, andre fiskearter og forskning.
http://www.fiskepleje.dk/upload/DFU/Fiskepleje.dk/raadgivning/vejledninger/2013/medelelse_om_udsaetning_af_fisk_2012.pdf
VH Emil
|
|
Henning Søder
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Søder
Tilmeldt:: 17 Sep 2009
Status: Offline
Beskeder: 1231
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Okt 2013 kl. 11:55 |
Lars Jep
Her på Sjælland er der også rigtig mange vandløb, hvor det i praksis vil være umuligt at få tilladelse til at udlægge gydegrus, da alle lodsejere kæmper en indædt kamp for, at vandløbne skal udgraves og gøres endnu bredere, da de ikke længere har et husdyrshold, som kan udnytte de fugtige enge langs åen, og derfor ønsker de at anvende dem til alm. landbrugsproduktion.
Netop derfor jeg jo i samråd med Køges vandpleje udvalgsformand i sin tid tog kontakten til BL og så ved flere møde måske kunne påvirke dem til at have en mere positiv holdning til det arbejde sportsfiskerne gør for miljøet Faktisk vidste de slet ikke at problematikken omkring tilsandning af vandløb kunne reguleres via et sandfang så alene det at formidle denne information var en milepæl ved mødet
|
/Søder
|
|
jim holm
Meget aktiv bruger
Brugernavn: scott
Tilmeldt:: 28 Okt 2005
Status: Offline
Beskeder: 2520
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Okt 2013 kl. 12:05 |
Ja og netop her på Sjælland ville Lasse`s rugekasser være oplagte pga forholdende...hvis ikke lige at det var fordi at….. Og selv om der i teorien blev givet grønt lys for rugekasserne, vil det jo stadig være ret begrænset hvor mange vandløb vi har med tilstrækkelig strøm til at æggene kan klækkes så....
Mvh Jim.
Redigeret af scott - 14 Okt 2013 kl. 12:10
|
|
Johan Gadegaard
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Johan
Tilmeldt:: 22 Maj 2002
Geografisk: Vestjylland
Status: Offline
Beskeder: 744
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Okt 2013 kl. 12:09 |
Citat: scott
Ja og netop her på Sjælland ville Lasse`s rugekasser være oplagte pga forholdende...hvis ikke lige at det var fordi at….. |
Og Jim, hvad er det for forhold, der gør rugekasserne oplagte? Johan
|
|
jim holm
Meget aktiv bruger
Brugernavn: scott
Tilmeldt:: 28 Okt 2005
Status: Offline
Beskeder: 2520
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Okt 2013 kl. 12:22 |
Nu er jeg ikke den store “rugekasse-ekspert”, men da vi har temmelig bløde jordbundsforhold på Sjælland tænker jeg at der kunne blive problemer med at æggene ville blive begravet i slam og jord, og at rugekasserne derfor ville være det “beskyttet miljø” som også var tanken med dem. Men det kan da sagtens være at jeg er forkert på den.
Mvh Jim.
|
|
Johan Gadegaard
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Johan
Tilmeldt:: 22 Maj 2002
Geografisk: Vestjylland
Status: Offline
Beskeder: 744
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Okt 2013 kl. 12:34 |
Det undrer mig, at nogen ud fra tal i et regnskab kan konkludere, at DTU har gang i småkorrupte manipulationer. Fremfor at forholde sig sagligt til, hvad DTU egentlig siger. De siger IKKE, at rugekasser ikke virker. De siger det samme, som Lasses ihærdige forsøg langsomt men sikkert nærmer sig. De virker kun på steder, hvor der i forvejen er gode gyde- og opvækstforhold. For kun der kan ynglen overleve. Så hele idéen bider sig selv i halen, og kræfterne er brugt langt bedre på at skovle grus, plante vandranunkel og smide sten i vandet! Er det ikke en tanke værd, at gode solide og fagligt kompetente folk som Martin Løntoft, Søren Larsen, Klaus Balleby m.fl. har vist høflig interesse for Lasses idéer, men vendt ham ryggen og i dag arbejder fuldt og helt for vandløbsrestaurering. Så skulle rugekasserne være en fremragende idé til undervisning af unge. Jeg ved nu ikke, om ikke det rykker lidt mere at tage ungerne med ud til åen og stikke en skovl i hånden på dem, så de kan hjælpe med at rede brudesengen for fiskene. Så kan de komme med ud og se resultatet af deres egne anstrengelser. På videoen fra Blåkilde står ungerne og ser på, at Lasse snakker. Og en af drengene fortæller, at han har lært, at Lasses rugekasser er bedre end naturen. Flot Er der ikke nogen, der kan komme med et nogenlunde gennemarbejdet overslag på, hvor mange frivillige arbejdstimer, det omtrent vil koste at opstille og passe rugekasser på 50 km. vandløb. Vel at mærke folk, der skal være klar til at rykke ud med kort varsel, hvis forholdene kræver det. F.eks. ved flom. Sammenlign det så med, hvad det kræver at passe en veludført restaurering med anlæggelse af gydebanker, hvor fiskene klarer tingene selv! Johan
Redigeret af Johan - 14 Okt 2013 kl. 12:54
|
|
Johan Gadegaard
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Johan
Tilmeldt:: 22 Maj 2002
Geografisk: Vestjylland
Status: Offline
Beskeder: 744
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Okt 2013 kl. 12:39 |
Citat: scott
Nu er jeg ikke den store “rugekasse-ekspert”, men da vi har temmelig bløde jordbundsforhold på Sjælland tænker jeg at der kunne blive problemer med at æggene ville blive begravet i slam og jord, og at rugekasserne derfor ville være det “beskyttet miljø” som også var tanken med dem. Men det kan da sagtens være at jeg er forkert på den. |
Spot on! Det nytter intet at lukke spæd yngel ud i den slags vandløb. Ved nærmere eftertanke er det jo ikke så underligt, at naturen har indrettet det sådan, at ynglen for at overleve kræver netop den slags forhold, der er på en gydebanke. Hvis du har været med på elfiskeri, vil du også genkende oplevelsen af en eksplosion af liv, når du rammer gruset. Jo lavere vand, jo mindre fisk. Johan
|
|
Kjeld Willerslev
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Kjeld Willerslev
Tilmeldt:: 20 Mar 2008
Geografisk: ½KBH-½KARUP
Status: Offline
Beskeder: 968
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Okt 2013 kl. 12:47 |
Hvis det er så interessant at se de tal, og det er det vel, så spørg DTU Aqua. Der er vel ingen grund til at kalde dem hemmelige, før man har fået et svar, som bekræfter for eller imod.
Jeg har ikke lyst/tid til at bede dem om det, selvom også jeg synes, at det vil være spændende at se fordelingen på alle områder.
At tallene ikke umiddelbart er lagt ud til fuld beskuelse, er vel ikke så helt overraskende endda. Der er jo bunker af offentlige udgifter, som ikke lægges ud uden videre.
Men brænder noget alvorligt for det, så spørg dog DTU Aqua, men så langt rækker interessen vel ikke - det er vel sjovere at kunne kalde noget hemmeligt, selvom man ikke har fået det bekræftet endnu
mvh
Kjeld
|
Én fisk mere på land, er én fisk mindre i vand, men én fisk mindre på land, er ikke én fisk mere i vand....
|
|
Johan Gadegaard
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Johan
Tilmeldt:: 22 Maj 2002
Geografisk: Vestjylland
Status: Offline
Beskeder: 744
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Okt 2013 kl. 12:50 |
Citat: lasse hagebro
Hej JohanNu kan jeg jo ikke fortælle dig alt, så kommer jeg jo i fængsel |
Det tror jeg på
Det er jo ikke mere end fire fem fisk vi skal bruge hvert sted. |
Er det ikke? Foreskrifterne taler ellers om mindst 25 fisk af hvert køn for at sikre en acceptabel genetisk variation.
Jeg mener at have fortalt dig det en gang før, men det er måske en fordel at andre også hører det igen. | Nej, du har tværtimod gemt dig bag din selvpålagte tavshedspligt og nægtet at svare. Og nu svarer du så heller ikke rigtigt, vel. Man kunne tage dem ved Agerskov Dambrug. Og så kan man tage dem ved Stavlund osv. Lidt vattet og uldent, ikke! Men der var måske der, gitterly kom ind i billedet...
Johan
Redigeret af Johan - 14 Okt 2013 kl. 12:55
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Okt 2013 kl. 12:55 |
Hej Johan Klaus Balleby er tidligere konsulent ved DSF, Martin Løntoft arbejder for et entreprenørfirma med hovedopgave i vandløbs restaurering samt tæt samarbejde med DTU. Hvorfra du har det, at Søren Larsen har vendt rugekasser ryggen ved jeg ikke. Men det kan du måske fortælle mig. Når du har svaret på det, skal jeg nok bryde forbindelsen til dig mvh Lasse Hagebro
Redigeret af lasse hagebro - 14 Okt 2013 kl. 13:08
|
|
Johan Gadegaard
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Johan
Tilmeldt:: 22 Maj 2002
Geografisk: Vestjylland
Status: Offline
Beskeder: 744
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Okt 2013 kl. 12:57 |
PS: Lasse: Hvad gør du ved moderfiskene, indtil de er gydemodne? For du er vel ikke så dreven og skarp, at du kan spotte det nøjagtige tidspunkt for, hvornår fiskene er modne og kan fanges...
Johan
|
|
Johan Gadegaard
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Johan
Tilmeldt:: 22 Maj 2002
Geografisk: Vestjylland
Status: Offline
Beskeder: 744
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Okt 2013 kl. 13:07 |
Citat: lasse hagebro
Hej JohanKlaus Balleby er tidligere konsulent ved DSF, Martin Løntoft arbejder for et entreprenørfirma med hovedopgave i vandløbs restaurering. Hvorfra du har det, at Søren Larsen har vendt rugekasser ryggen ved jeg ikke. Men det kan du måske fortælle mig. Når du har svaret på det, skal jeg nok bryde forbindelsen til dig mvh Lasse Hagebro |
Det ved jeg fra mit arbejde med at løse problemet med skarven, hvor det er ret naturligt at være i tæt kontakt med DCV. Så kan du måske berige os med at fortælle, på hvilken måde DCV i dag arbejder med rugekasser...? Eller er tavshedspligten trådt i kraft? Johan
|
|
jim holm
Meget aktiv bruger
Brugernavn: scott
Tilmeldt:: 28 Okt 2005
Status: Offline
Beskeder: 2520
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Okt 2013 kl. 13:14 |
Johan nu synes jeg at du ændrer forudsætningerne for diskussionen ved at postulere at nogen tiltænker DTU for at være manipulerende og småkorrupte, udelukkende på baggrund af tal fra et regnskab. Du vil da vel ikke fuldstændigt benægte at ideen med rugekasserne blev forkastet af DTU fordi at man ikke ønskede at tabe store tilskud fra DSF ved at anvende denne metode ? I så fald er der en yderst fagligt kompetent fiskeribiolog og journalist med mange års erfaring og baggrund i netop dette emne, som også tager fejl. Men måske kan han “tillade sig” at have denne holdning fordi at han ikke har noget i klemme hos omtalte organisationer.
Tankevækkende...ikke ?
Mvh Jim.
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Okt 2013 kl. 13:15 |
Hej Johan Ja, tavshedspligten er trådt i kraft. Jeg vil ikke ødelægge en ellers god debat. mvh Lasse Hagebro
Redigeret af lasse hagebro - 14 Okt 2013 kl. 13:17
|
|
Johan Gadegaard
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Johan
Tilmeldt:: 22 Maj 2002
Geografisk: Vestjylland
Status: Offline
Beskeder: 744
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Okt 2013 kl. 13:40 |
Jim, jeg ønsker bare at sige, at samtlige påstande inkl. Steen Ulnits ret gamle bidrag til debatten om rugekasser, bygger på rene spekulationer, for så vidt angår DTU's manglende opbakning til rugekasserne. Med al respekt for Steen Ulnits og hans erfaring, så er det altså ikke ham, der sidder i forreste linie med fingrene i suppen.
Tror du seriøst på, at DTU's forskere kan slippe om ved dårligt arbejde uden at komme under heftig beskydning fra kolleger rundt omkring i verden? Jeg kunne unde dig at komme tæt på dem og opleve, hvor seriøst og ihærdigt de arbejder. Og hvor tjentsvillige de er, hvis du bare lader være med at spytte dem i ansigtet!
Kig på argumenterne og lad være med at lade dig forblænde af dem, der råber højst og taler mest. Nogle af disse har fået begrebet demokrati helt galt i halsen og tror, det handler om retten til at få sin vilje. Og hvis ikke man får det, er systemet nærmest korrupt!
Johan
|
|
jim holm
Meget aktiv bruger
Brugernavn: scott
Tilmeldt:: 28 Okt 2005
Status: Offline
Beskeder: 2520
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Okt 2013 kl. 13:46 |
Hej Johan.
Den artikel med Steen Ulnits jeg taler om, den er fra 2013 og må vel derfor siges at være rimeligt opdateret. Jeg er nødt til at løbe, men vil selvfølgelig svare på dit indlæg senere.
Mvh Jim.
|
|
Johan Gadegaard
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Johan
Tilmeldt:: 22 Maj 2002
Geografisk: Vestjylland
Status: Offline
Beskeder: 744
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Okt 2013 kl. 14:13 |
Citat: scott
Hej Johan.
Den artikel med Steen Ulnits jeg taler om, den er fra 2013 og må vel derfor siges at være rimeligt opdateret. Jeg er nødt til at løbe, men vil selvfølgelig svare på dit indlæg senere.
|
Okay, så gammel var den heller ikke. Men fra 2013 kan jeg ikke finde noget. Under alle omstændigheder ændrer det ikke ved, at jeg stadig mangler, at nogen forholder sig sagligt til de indvendinger, DTU rent faktisk har, før de skyder dem noget i skoene. Kan du ikke henvise til, hvor Steen Ulnits rent faktisk gør det? Jeg ser ikke andet end et lille efterskrift til en artikel af Lasse! Johan
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Okt 2013 kl. 15:41 |
Til de uoplyste,læs nu det hele. http://www.steenulnits.dk/Sportsfiskeriets_Hus.html
Mvh Lasse Hagebro
Redigeret af lasse hagebro - 14 Okt 2013 kl. 15:43
|
|
Hans-Jørn Christensen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Fluefisker
Tilmeldt:: 02 Okt 2002
Status: Offline
Beskeder: 506
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Okt 2013 kl. 16:36 |
Et vandløb som lige har gennemgået et større restaureringsarbejdet og er klar!! ””LÆS KLAR”” til at vente på en opgang af fisk er vel det vi alle ønsker os. Det tror jeg vi er enige i alle mand som kvinde.
Sådan gør vi i dag:
Man har el-fisket på de fisk som der er i åen, for at kunne fremavle nogle udsætningsfisk, til det efterfølgende forår, så langt så godt.
Denne fremgangs måde har vi udført i vandløbene i rigtig mange år nu, det vil aldrig slutte for der skal hele tiden renses sandfang og gydebanker som vil sande til hele tiden. Vi ved også at det sand ødelægger rigtig mange æg, hvilket giver et tab på bestanden år efter år.
Det er den vej vi har benyttet os af i alt for mange år, og man ønsker at forsætte med. Er vi kommet lang af den vej?
Nej det syntes jeg ikke vi er. Da denne fremgangmåde kræver at der hele tiden skal står et hold af frivillige klar med maskiner og graveredskaber hvert år, for at fortage en oprensning af sandfang og vandløbet.
Det er denne fremgangmetode man har brugt i år vis. Uden de større resultater. Man kan jo se resultatet i dag.
Så derfor bør vi sadle om!
Kunne man da ikke tage nogen æg fra, og få lagt i rugekassen, som placeres ved gydebankerne. Så de fik disse betingelser at udvikle sig under, og fik derved gydebankens små skjul. Når de var klar til at forlade kassen. Samtidigt med at resten af æggene fra el-fiskeriet blev klækket og passet som vi har gjort i mange år på klækkeriet!!!.... Det ville da give bestanden et ordentligt skub i den rigtige retning, da betingelserne i vandløbet er klargjort med sten og planter.
Hvis vi nu brugte rugekassen, samtidigt med gydebankerne, ville vi da hele tid være sikkert et hvis antal klækket fisk til at øge bestanden med hvert år. Det er da logik for perlehøns.
Hvad vil der ske med rugekasse hvis der kommer flom i et vandløb, er et spørgsmål man er støt ind i gentagende gange. Mit svar er ingen verdens ting, for den bør jo forankres på en sådan måde at den følger vandlinjen, på samme måde som et skib der ligger i havn, det følger jo bar høj og lav vandlinjen. Det synker jo ikke, fordi det bliver højvande vel!
Så kom dog i gang med den rugekasse, hvis FZ skal have en chance for at overleve, bør de have tilladelse til at benytte sig af kassen.
|
|
|
Henrik Christensen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Henrik Christensen
Tilmeldt:: 26 Jun 2008
Status: Offline
Beskeder: 1259
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Okt 2013 kl. 16:45 |
Spørgsmål til Lasse: 1) Hvor tit skal rugekasserne tilses? 2) Hvad kræves der af resucer for at passe f.eks 20 rugekasser? 3) Hvor mange gange kan en rugekasse genbruges? 4) Hvad koster det er lave en rugekasse, som virker 100%
|
Mvh
Henrik Christensen
|
|
Henrik Christensen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Henrik Christensen
Tilmeldt:: 26 Jun 2008
Status: Offline
Beskeder: 1259
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Okt 2013 kl. 16:52 |
Det største minus ved DTU Aqua er efter min overbevisning, at de mener at alt skal være så naturligt som overhovedet muligt, selv om det mange steder ikke er muligt. Nok også derfor at de ser rødt, når de hører ordet "rugekasser" Den med pengene køber jeg ikke.
|
Mvh
Henrik Christensen
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Okt 2013 kl. 17:56 |
Hej Henrik 1. I blåkilde ved Tarm blev de tilset ca. en gang i måneden. Vi havde langt at køre fra Hagebro. Vandløbet var ikke af bedste kvalitet, men det eneste sted vi kunne få tilladelse. Vi brugte de to første år øjenæg, men i år bruger vi nybefrugtede æg og lader dem svelle i det vand vi vil have fisken til at vende tilbage til efter en tur i havet (homing forstærket? ). 2. Jeg samlede på en weekend 18 lodsejere ved tilløb til Karup Å. De ville gerne være med i projektet og være med til at passe kasserne.(har navnene) 3. Dem vi tog i brug for 3 år siden fejler ikke noget og kan fortsat bruges. 4. Selve metalkasserne vi bruger kan findes ved nedlagte klækkehuse. Så er der en flamingoplade 120x60x5 cm koster vel 30 kr. 4 stk vandfast finerplade 120x5x1 cm 20 kr et stykke snor nogle skruer, stykke elastik fra trailer i alt måske 100 kr. Du spørger om 100% virkningsgrad. Det findes nok ikke, men 95% med nogenlunde vandkvalitet. Vi har i vores 3 årige periode ikke haft problemer med flom, hærværk eller løsrivelse af rugekassen. Ej heller med tilsanding.
En lille tilføjelse: Steen Ulnits var oppe hos mig for 2 år siden og så rugekassen i brug, brugt rigtigt, med nyklækket yngel i kassen. Der har været mange andre. Det underlige er, at den største udokumenterede kritik kommer fra organisationer og personer, der aldrig har set rugekasser brugt rigtigt. Jeg ved ikke om jeg svarede på alt, ellers spørger du bare igen. mvh Lasse Hagebro
|
|
Søren Søes
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Søren_Søes
Tilmeldt:: 06 Jan 2000
Status: Offline
Beskeder: 126
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Okt 2013 kl. 18:11 |
Citat: lasse hagebro
Hej Henrik1. I blåkilde ved Tarm blev de tilset ca. en gang i måneden. Vi havde langt at køre fra Hagebro. Vandløbet var ikke af bedste kvalitet, men det eneste sted vi kunne få tilladelse. Vi brugte de to første år øjenæg, men i år bruger vi nybefrugtede æg og lader dem svelle i det vand vi vil have fisken til at vende tilbage til efter en tur i havet (homing forstærket? ). 2. Jeg samlede på en weekend 18 lodsejere ved tilløb til Karup Å. De ville gerne være med i projektet og være med til at passe kasserne.(har navnene) 3. Dem vi tog i brug for 3 år siden fejler ikke noget og kan fortsat bruges. 4. Selve metalkasserne vi bruger kan findes ved nedlagte klækkehuse. Så er der en flamingoplade 120x60x5 cm koster vel 30 kr. 4 stk vandfast finerplade 120x5x1 cm 20 kr et stykke snor nogle skruer, stykke elastik fra trailer i alt måske 100 kr. Du spørger om 100% virkningsgrad. Det findes nok ikke, men 95% med nogenlunde vandkvalitet. Vi har i vores 3 årige periode ikke haft problemer med flom, hærværk eller løsrivelse af rugekassen. Ej heller med tilsanding.
En lille tilføjelse: Steen Ulnits var oppe hos mig for 2 år siden og så rugekassen i brug, brugt rigtigt, med nyklækket yngel i kassen. Der har været mange andre. Det underlige er, at den største udokumenterede kritik kommer fra organisationer og personer, der aldrig har set rugekasser brugt rigtigt. Jeg ved ikke om jeg svarede på alt, ellers spørger du bare igen. mvh Lasse Hagebro
|
Lasse, du glemte at nævne den lille plastikklap foran det hul ynglen skal svømme ud af når de er klar til det. Den må vel koste omkring en lille 2 krone😊
Mvh Søren
|
|
jim holm
Meget aktiv bruger
Brugernavn: scott
Tilmeldt:: 28 Okt 2005
Status: Offline
Beskeder: 2520
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Okt 2013 kl. 18:19 |
Hej Johan.
De indvendinger som DTU helt konkret har mod rugekasserne kender jeg ikke, men fra en må man sige...yderst kompetent kilde forlyder det at begrundelser mod rugekasserne intet hold har i virkeligheden. Når man læser Steen Ulnits forklaring hvor han som du efterlyser, netop forholder sig sagligt til de indvendinger DTU har, så bliver det jo mere end vanskeligt at forestille sig hvilke andre plausible grunde der overhovedet kunne være, hvilket jo også til rigelighed bekræftes af hele forløbet...eller mangel på samme. Det er i øvrigt netop den artikel som Lasse Hagebro også linkede, men for en sikkerheds skyld, og for de som måske endnu ikke har læst den, så er den her.
http://www.steenulnits.dk/Sportsfiskeriets_Hus.html
Mvh Jim.
|
|
Johan Gadegaard
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Johan
Tilmeldt:: 22 Maj 2002
Geografisk: Vestjylland
Status: Offline
Beskeder: 744
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Okt 2013 kl. 18:42 |
Citat: lasse hagebro
En lille tilføjelse: Steen Ulnits var oppe hos mig for 2 år siden og så rugekassen i brug, brugt rigtigt, med nyklækket yngel i kassen. Der har været mange andre. Det underlige er, at den største udokumenterede kritik kommer fra organisationer og personer, der aldrig har set rugekasser brugt rigtigt. |
Det har bare overhovedet ingenting med kritikken at gøre, for den går primært på noget helt andet, end at der kan lukkes en masse yngel ud af kasserne. 1. Det har indtil videre ikke været muligt at få nogen til at byde seriøst ind med, hvor meget arbejde det vil kræve ude i foreningerne at passe rugekasserne. Det er fint, at du kan henvise til 3 års erfaringer fra Blåkilde. Og at der ikke har været problemer med flom. Enhver ved, at strømmen kan ændre sig dramatisk i takt med skiftende vandstand. Kan du garantere, at man kan nøjes med at tilse dem med faste intervaller? 2. Rugekasserne fungerer kun der, hvor der i forvejen er gode gyde- og opvækstmuligheder. Så hvorfor dog gribe ind i stedet for bare at lade fiskene klare sagen selv? Dette er hovedpointen for mig at se! 3. Du glemmer fuldstændig at forholde dig til, hvad du er nødt til at gøre for at skaffe æg. Jeg taler ikke bare om, at du har det meget skidt med at tale om, hvordan du skaffer dem. Du har heller ikke svaret på, om du kan spotte på afstand, om fiskene er gydemodne, så du kan stryge dem på stedet og slippe dem løs igen. Som Steen Ulnits på et tidspunkt har beskrevet i en af artiklerne om dine rugekasser. Har du den sjældne gave? Og hvis ikke, hvor opbevarer du moderfiskene? Johan
|
|
lars mikaelsen
Meget aktiv bruger
Brugernavn: lasse hagebro
Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Okt 2013 kl. 18:47 |
Hej Søren og 2 stk popnitter Husk at takke Karl Johan for initiativet til renovering af gydebanker og arbejdsindsatsen i Resen Bæk, vores mønsterbæk. Der står en stor fisk i kassehullet. mvh Lasse Hagebro
|
|
Henning Søder
Meget aktiv bruger
Brugernavn: Søder
Tilmeldt:: 17 Sep 2009
Status: Offline
Beskeder: 1231
|
Indlæg Funktioner
Citér Svar
Sendt: 14 Okt 2013 kl. 18:50 |
Hvem søger om aktindsigt i de respektive aktørers regnskaber og sørger for at offentliggøre dem herinde bagefter ?
|
/Søder
|
|