Man kan jo vælge taktikken, at restaurere et vandløb, og derefter VENTE på naturlig indvandring af ørred/gydning.
Men det gør vi ikke ret meget i i DK, da der skal resultater til OMGÅENDE.
Så kan man nemlig få lidt medieopmærksomhed, og politikkerne kan se et hurtigt og målbart resultat, hvorefter foreninger og biologer kan modtage tilsvarende hyldest.
Man kan vel også i bund og grund starte med at udsætte en af Lasses kasser, såfremt der er et blot lillebitte gyde/opvækstområde - derefter sætte ind med restaurering, så åen er "klar" når ørrederne vender tilbage et par år efter ??
Eller man kan vælge at udlægge befrugtede ørredæg DIREKTE på nyetablerede gydebanker,, og se om de egentlig virker (det gør de jo langt fra altid)..
Mulighederne er utallige, og det kan nogle gange være lidt som at diskutere hvad der kom først,, hønen eller ægget ?
Man må jo også erkende, at vores udsætninger af smolt endnu ikke har resulteret i ret mange sunde gydebestande - selvom det blev saliggjort i noget der ligner 50 år.
Altså saliggjort af sagkundskaben, som værende det rigtige
Der er nok mange muligheder, og det har jo historisk set vist sig, at det ikke altid kun er de lærde som ved alt... Jorden viste sig jo eksempelvis at være noget rund i det,, og i lidt mere beskeden sammenhæng, mener jeg da at der har etableret sig en laksebestand i en jydsk å - som biologer ellers sagde IKKE var egnet (kan ikke lige huske navnet på den vederstyggelige og trodsige å)
Der er forhåbentlig MANGE nye idéer i de kommende år, også fra mennesker som Lasse - som måske bare ikke er politisk korrekt nok, til at få støtte.
Redigeret af simon agerholm2 - 17 Jul 2013 kl. 21:40
Du gav mig i går en skideballe(eller godt råd) for ikke at opføre mig politisk korrekt.
Jeg skrev en kladde til svar, den er her:
Det kan godt være der er nogen, der føler sig trådt over tæerne.
Men hvis du ikke må gøre opmærksom på, at DTU giver urigtig oplysninger til §7 udvalget, hvor de sidder som rådgiver, er det en bremse for ytringsfriheden.
Vi ønsker jo ikke tilstande som i det gamle Østtyskland.
mvh Lasse Hagebro
Redigeret af lasse hagebro - 17 Jul 2013 kl. 22:10
Når
i siger, jeg ikke har respekt for autoriteter, så er en af årsagerne her.
Når Når den
stats støttede videnskab sidder i lommen på politikerne
I oktober 2008
havde lystfiskermedlemsbladet Cardinalen en omfattende artikel om
muslingeskraberiet i Limfjorden. Det var en meget saglig og fyldestgørende
artikel, hvor manges synspunkter blev omtalt. Artiklerne fyldte 7 sider.
I december 2008
havde Sportsfiskeren, medlemsblad for Danmarks Sportsfiskerforbund en artikel
om samme emne, skrevet af Jesper Svennum. Denne artikel fik lov at fylde 1
side, hvorimod man brugte 7 sider på madopskrifter i samme blad. Til gengæld
turde Jesper Svennum, kalde tingene ved deres rette navn,” Bestilt arbejde”.
Jeg var 24 april
til foredrag i forbindelse med Forskningens Døgn 2009, på
Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle. Det var et foredrag af professor Torben
Larsen Ålborg Universitet.
Temaet for
foredraget var planen om lukning af Thyborøn Kanal med en sluse, så man undgik
oversvømmelse i limfjordsbyerne ved kraftig vestenvind. Forslaget gik ud på, at
lave en sluse virkende som en kontraventil, der kun tillod vandet at løbe fra
vest mod øst, når man ønskede det.
Jeg havde ikke før foredraget og heller ikke senere, taget
stilling til om jeg er for eller imod planen.
Det var interessant at høre om planerne, og om tilsvarende
arbejder der var udført ved Hvide Sande og Torsminde.
Da foredraget var
ovre og vi kumme stille spørgsmål, spurgte jeg Torben Larsen, om ikke han var
kommet lidt let hen over den miljømæssige påvirkning, der ville blive, hvis
planen blev gennemført.
Jeg fik det svar,
at det ikke lige var hans speciale. Jeg spurgte derefter, om han nu ikke,
såfremt han ønskede planen gennemført, ville bestille nogle undersøgelser hos
DTU Aqua, der kun påviste de positive indvirkninger på miljøet i forbindelse
med projektet. Han mente ikke, han havde så meget magt, at han kunne det, men
spurgte mig om, hvor jeg ville hen med mit spørgsmål.
Jeg gjorde ham
opmærksom på muslingerapporten fra DTU, der var blevet udsendt en uge før,
fiskeriministeren gav tilladelse til genoptagelse af skraberiet. En
undersøgelse som en folkeskoleelev, med kun få timer i biologi, skulle kunne se,
var rablende gal. Jeg påpegede også projektet ved Skjern Å udretningen i 1960, Kjærsgård
Plantage og Ceminova.
Han kendte udmærket rapporten om muslingeskraberiet fra DTU,
men som han sagde:
”Den sag ligger nu
hos EU, så lad os ikke røre mere ved den”
Det er meget godt, sagen ligger hos EU, indtil en tilfældig
falder over den, lukker den op og ser, at den ikke er behagelig at røre ved,
hvorefter den bliver sparket tilbage under skrivebordet.
Problemet er, hvis
politikerne kan bestille undersøgelser hos statsfinansierede organisationer og
bestille dem, så de peger i den retning, man ønsker uden hensynstagen til
sandheden.
I tilfældet med muslingeskraberiet er det så tydeligt, men
hvor mange sager er der så ikke, hvor det er langt vanskeligere at gennemskue.
I øjeblikket kører sagen om udskylninger af gaslageret ved Hjarbæk Fjord. Her
er lavet en undersøgelse af DTU, der siger det ikke vil have en væsentlig
indflydelse på miljøet, hvad der så menes med væsentlig kan være et vidt
begreb.
Jeg har talt med den Bjarke Horst, du skriver har lavet en undersøgelse, der viser at næsten 100% af havørredæg klækkes i en naturlig gydebanke i vandløbet.
En sådan undersøgelse har han aldrig lavet, men en fantastisk flot undersøgelse af forholdene for yngelen i vandløbet. Jeg har fået undersøgelsen tilsendt.
Du bør nok give Bjarke Horst en undskyldning. Det fortjener han.
Jeg kender jo også Bjarke Horst og har også
talt med ham efter Jeres snak. Han bekræftede at der fandtes adskillige undersøgelser
som viser at de tal jeg har skrevet passer, men du har ret i, at ud fra det jeg
skrev, kunne man få den opfattelse, at det var en undersøgelse han havde lavet.
Det har han ikke.
Men hvis du kigger denne her Lasse: (efter en hurtig søgning på www)
Så kan du se, at der bliver beskrevet, at klækningsprocenten
er 74-91 % for laks. Der er derfor IKKE grundlag for at affærdige det jeg
skrev, nemlig at ved OPTIMALE forhold, så er klækningen tæt på 100 %.
Men igen Lasse, du forsøger hele tiden at flytte
fokus, for der er jo ingen som har anfægtet, at dine klækkekasser fint kan
klække yngel, og der er heller ingen som benægter, at du har haft et forsøg
hvor du var omkring 97 %, der er også forsøg som du har foretaget, hvor
resultatet var BETYDELIGT lavere, men det skriver du jo ikke så meget om.
Det
som jeg, og mange biologer har anfægtet er, at det nytter ikke noget at der
klækkes en masse yngel, når de ikke overlever til at de smoltificerer,
simpelthen fordi at du klækker yngel på steder hvor det ikke er egnet til at
ynglen overlever. (Jvf. din egen video).
Sagt lige ud. Laver du en restaurering, så har du BÅDE
stryg med optimale NATURLIGE gydemuligheder samt NATURLIGE og gode fysiske
forhold der sikrer en optimal overlevelse for de små yngel og ungfisk. Det du
gør er at springe ikke bare et led, men hele to ELEMERNTÆRE led over, og det er
altså ikke klogt.
Du skal hele tiden tænke på output og overlevelse frem
for høj grad af klækning, som naturen iøvrigt selv er formidabel til !
Sidst viste du det jo tydeligt selv at der gør du ikke,
ved at du lagde en video ind, hvor du stod på mindst 50 cm dybt vand, der var
REN sandbund og hvor du ikke mindst SELV indrømmede, at stedet ikke var "egnet",
men det var det der var tættest på skolen (!)
- Lasse så er du altså ikke helt serøs, og slet ikke når du
kalder biologerne for udvidende. Det er altså dig der er uvidende, når du
brokker dig over ikke at kunne få ”dyrebar” rogn til din undervisning, når
forsøget bliver udført et sted hvor faunaen er katastrofal dårlig og langt
hovedparten af dit klækkede yngel vil dø.
Igen Lasse, du skal til at interesser dig mere for
biologien og lidt mindre for teknikken. Jeg synes du gang på gang viser at du
besidder for lidt viden om de fysiske forhold der er nødvendige for et godt output
af smoltificerende fisk, samt laksefiskenes elementære biologi.
Jeg oplever at du plukker lidt hist og pist, og så
forsøger du at presse det ind i dine teorier hvor de nu måtte passe, men du har
altså ikke det nødvendige overblik over hverken fauna eller biologi.
Hvor ville det være dejligt, om du med din ildhu og
interesse for fiskeriet, ville være mere ydmyg i forhold til
den viden som biologer har opsamlet. Lytte til dem og indgå i et konstruktiv
samarbejde. Det du nu gør er, at mistænkeliggør et stort antal biologer, anfægter deres faglighed og masser af forskningsundersøgelser, og
skrive at du ikke har tillid til autoriteterne.
Personligt synes jeg, at du på den efterskole hvor du
så gerne vil vise eleverne noget om fiskene, at du skal lave et reelt stykke
restaureringsarbejde (du skriver selv at det trænger bækken til).
DTU vil hjertens gerne komme og være dig behjælpelig
med fornøden viden. De faktuelle faldforhold, hvordan en gydebanke opbygges,
tykkelse af gruslag, sammensætning af den rigtige grusblandning. Udlægning af
skjul osv. Der er mange ting som du bør gøre.Men du skal vide at det ikke er svært. Os der har været på et intensivt
restaureringskursus, fik det lært på en weekend, og vi er alle i gang rundt om
i landet med små fine projekter. Og de virker.
I øvrigt, så kan du få betalt gruset til gydebankerne
af DTU, som har en pulje finansieret af fisketegnsmidlerne.
Bare kom i gang, og jeg er sikker på at de unge
mennesker ville elske at bidrage fysisk, frem for blot at kigge på. De får er
helt andet ”ejerskab”.
Jeg kan ikke i det materiale, du henviser til finde nogen steder, hvor der står skrevet at tæt på 100% af æggene klækkes(intet om klækningsprocenter). Kan du ikke beskrive nærmere, hvor det står, jeg har måske overset noget.
3.1.8 Står til gengæld
Iltindhold
Der må ikke være slamning eller tilsanding af gydebanken, så omkommer æggene.
Du skriver, at Bjarne Horst har lavet en undersøgelse, der viser at tæt på 100% af æggene i en naturlig gydebanke klækkes.
Bjarne Horst skriver under linket "Efterlysning" at en sådan undersøgelse, har han aldrig lavet.Jeg forstår godt, han ikke vil stå model til det, du skriver.
Du skriver, at jeg ikke oplyser om resultater, når de er dårlige.
Når du læser om første forsøg i Blåkilde, oplyser vi at vi mistede 30-40% af ynglen efter klækning på grund af okker,flom og lave temperaturer. Året efter mistede vi kun 10-15%
Nu bestemmer jeg selv, hvad jeg skal interessere mig for, det skal du eller andre ikke. Hvis alle bare rettede ind i geleddet og lod sig styre, kom vi aldrig videre.
Så tager de røven på os, for at sige det på vores lokale sprog.
Sokrates, Galileo, drengen i" Kejserens Nye Klæder"
Fat mod Niels Åge, men tænk selv i stedet for, at lade andre gøre det for dig.
mvh Lasse Hagebro
Redigeret af lasse hagebro - 23 Jul 2013 kl. 16:20
Meget har jeg troet om dig, men at jeg skal til at lære dig at læse også, det er dog en overraskelse
HVIS du havde læst undersøgelsen (hvad jeg betvivler du har, når du åbenlyst ikke har set nedenstående), havde du i afsnit 3.2.12 kunne læse citat " Undersøgelser i laksevandløb har også vist, at overlevelsen fra æg til klækning er 74-91 %" citat slut.
Hvis du stadig ikke forstå hvad der skrives, må jeg nok bede dig søge anden hjælp end hvad jeg kan bidrage med.
Og så skal du vide, at Bjarne Horst IKKE har noget problem med det jeg skriver, og du er hjertens velkommen til at kontakte ham igen Lasse, nemlig at under OPTIMALE forhold er klækningen tæt på 100 %, det kan du jo læse af ovenstående er korrekt. Bjarke siger tvært om, at der findes flere undersøgelser, som viser netop sådanne tal. Han har blot ikke slev foretaget en undersøgels.
Og Lasse, jeg kan læse og jeg interessere mig brændende for biologien og de naturlige forhold. Derfor tænker jeg SELV, men jeg tænker selv, EFTER at jeg har sat mig ind i de biologiske og faktulle forhold. Det er der sund fornuft i og det samme burde du gøre frem for, at betvivle de videnskabelige undersøgelser som dygtige biologer har foretaget.
Det der går galt for dig Lasse er, at du gang på gang fremturer med teorier, som ikke har hold i virkeligheden. Når du så bliver taget i uredelighed, så giver du blot biologerne skylden og kalder dem "uvidende".
Det er ikke klæderligt og det er heller ikke klæderligt, at du helt og aldeles undgår at debatere det som det hele handler om, nemlig hvordan får vi et stører output af fisk. Især værdien af restaureringen og det faktum, at det er skjul og vanddybde der er afgørrende for overlevelsen af de små fisk.
At forsøge at flytte fokus, det er du verdensmester i, men det ændrer ikke ved, at simpelthen børe læse mere på lektien og ikke mindst lytte til de dygtige folk, som har brugt år på faglighed og videnskabelig forskning.
Jeg må give dig ret.Jeg skal have stærkere briller. Men du kender mig vel også så meget, at hvis jeg havde set de 74-91% klækning af æggene ville jeg ikke have turde benægte. at det stod der. At der så er mange faktorer der spiller ind før så gode tal kommer frem er en anden sag.
Fik du læst om de dårlige resultater fra første forsøg i Blåkilde, som du siger jeg aldrig omtaler?. Eleverne og skolen var forøvrigt rigtigt glade for projektet. Bliver blot 10% af dem senere landmænd, får de måske et andet syn på vandløbet hjemme på gården. Det må vel også betyde noget. De kunne måske finde på at lave gydebanker.
mvh Lasse Hagebro
Redigeret af lasse hagebro - 23 Jul 2013 kl. 17:43
citat " Undersøgelser i laksevandløb har også vist, at overlevelsen fra æg til klækning er 74-91 %" citat slut...
At forsøge at flytte fokus, det er du verdensmester i, men det ændrer ikke ved, at simpelthen børe læse mere på lektien og ikke mindst lytte til de dygtige folk, som har brugt år på faglighed og videnskabelig forskning
Bare kom i gang, og jeg er sikker på at de unge mennesker ville elske at bidrage fysisk, frem for blot at kigge på. De får er helt andet ”ejerskab”.
Niels Åge
Jeg synes nu også, at du er ok dygtig til at flytte fokus... Lad os nu bare holde os til at se mulighederne i rugekassen i forhold til de ca. 1 million yngel (yngel der udsættes umiddelbart efter, at blommesækken er opbrugt) der årligt udsættes med vandkande i de danske vandløb.
Overlevelse på 74-91% ,,, der fremgår ikke noget om, hvorvidt der er tale om kun beviseligt befrugtede æg eller om alle æg er gydt af én laks...
- Udover det, så er undersøgelsen jo ikke lavet i et dansk vandløb, som er meget mere udsat for æg-dræbende påvirkninger end et norsk/canadisk vandløb, så det er jo ikke rimeligt at overføre det til danske forhold.
Nu er det jo ikke bare at komme i gang med de unge mennesker, altså vi har jo ligesom et DSF, som mener, at det er helt forkert at gøre unge mennesker interesseret i lystfiskeri/naturpleje på andre måde end dem, som DSF står for f.eks. Lystfiskeriets dag -- men du får jo nok en reprimande fra DSF her en af dagene med sådan en udtalelse...
Efter hvad jeg, med mine små evner kan se, er det en englænder eller Skotte ved navn R.N. Gibson, der har lavet undersøgelsen i 1993. Så det er jo nok ikke foregået i Tarm Møllebæk. Jeg har søgt efter undersøgelsen, og på hvilke vilkår den er foretaget, men det bliver for teknisk for en amatør som mig at finde den. Det ændrer dog ikke min indstilling til at arbejde videre med rugekasser. Det ser jo mærkeligt ud at over 14.000 har været inde på tråden her. Der må åbenbart være en vis interesse udenfor DTU og DSF.
ps: og kan du så ikke få dit profilbilled lavet om. Jeg føler, hver gang jeg ser det, at det er mig, du som ung giver fingeren.
mvh Lasse Hagebro
Redigeret af lasse hagebro - 23 Jul 2013 kl. 20:38
Du vil så gerne forherlige DTU og videnskaben. Kan du huske muslinge skrabe undersøgelsen lavet af DTU, der viste, at muslingeskrab gavnede miljøet i Limfjorden?.
Det er en af grundene til, at jeg ikke falder på halen for DTU. Sådan en undersøgelse skulle være videnskab.
Når vi andre går på stranden og ser ålegræs komme drivende ind efter et skrab, bruger vi sund fornuft. I USA og Japan planter skoleelever ålegræs, herhjemme gør vi det modsatte.
mvh Lasse Hagebro
Redigeret af lasse hagebro - 24 Jul 2013 kl. 07:17
Jeg er ikke enige med dig i, at jeg flytter fokus.
Emnet i Lasses indlæg var ”uvidenhed” hos biologerne hos DTU.
Den har jeg, med små undtagelser, holdt mig ret stramt til.
Bla. Via dokumentation og undersøgelser.
Med hensyn til det link jeg henviser til, og som kommer fra
Naturstyrelsen, så går jeg ud fra at det er valide tal. Jeg har ikke anledning
til at betvivle deres undersøgelse.
Du bliver lidt lige som Lasse, at du hele tiden stiller
spørgsmål til korrektheden af div. undersøgelser. Jeg blev bedt om dokumentation, den har jeg
fremskaffet, hvis du ikke anderkender denne undersøgelse fra Naturstyrelsen,
skal du KLART gøre læserne her på sitet opmærksom på hvorfor deres
undersøgelse/rapport er fejlagtigt.
Vil du være venlig at fremskaffe noget sådan dokumentation,
tak.
Og så har jeg ingen tilknytning til DSF. Alt hvad jeg skriver og
har af holdninger er mine helt egne. Jeg er formand for en forening under DSF
men har INTET med hverken bestyrelse eller kommunikationen at gøre. Jeg har skrevet
nogle artikler til Sportsfiskeren men er HELT uafhængig. Så skulle det vist være på plads.
Med venlig hilsen
Niels Åge Skovbo
Ps. Modsat Lasse, så synes jeg at du skal fortsætte med dit
profilbillede. Så ved man ligesom hvem man debattere med og på hvilket niveau
Jeg er meget meget enig med dig i, at muslingefiskeriet og DTUs blåstempling af denne, er meget kritisabelt.
Du kan blot ikke sætte alle biologer under en kam. Det er ikke rimeligt.
Og så skal du jo netop fortsætte med dinne kasse Lasse. Der ER jo en beslutning om, at Aalborg Universitet bliver medspiller på dine forsøg. Det er helt og aldeles glimrende og ikke en´ har sagt noget negativt om dette. Det var dit indlæg her om "uvidenhed" og dine klækningskasser i et uegnet vandløb, som var hovedårsagen til mine indlæg
Men jeg står helt og aldeles bag dig og forskerne fra Aalborg Universotet i de kommende undersøgelser, og jeg vil som mange andre bare glæde mig til at få nogle videnskabelige og faktuelle ting at forholde os til. Sådan er det med videnskab og undersøgelser. Dem respekterer man og læser og lærer af.
Godt du ikke var taget på ferie, som var tilfældet tidligere, da jeg påpegede at der var givet forkerte oplysninger af DTU på §7 mødet i november sidste år.(kan læses i referatet)
DTU gav afslag på ansøgning til brug af rugekasser til undervisnings brug i Riskær Bæk(Rævind Bæk) et tilløb til Fiskbæk A. Begrundelsen var at det ikke var ørredvand.
Prøv at gå ind på DTUs egne bestandanalyser og udsætnings planer for bækken.
Kun en ud af 4 stationer er uegnet, og der udsættes årligt 1100 stk 1 års yngel.
Der er kun to muligheder, du må selv vælge. Er det uvidenhed? eller er det løwn?
De sidder jo som rådgivende i §7 udvalget og man burde kunne stole på dem.
Hvis det er uvidenhed passer titlen på emnet jo godt. Er det løwn er det jo ikke så godt.
Det er to konkrete spørgsmål, at svare på, ikke nogen videnskabelig afhandling.
mvh Lasse Hagebro
Der er meget stor opgang i Karup Å i øjeblikket. Jeg siger ikke at, det skyldes udsætning af 27.000 stk havørredæg i Jordan Scotty Boxe, to år i træk for 4 og 5 år siden. Men de har tilsyneladende ikke skadet bestanden. Vi får måske lidt regn de nærmeste dage, så er der en mulighed for at fange dem.
Redigeret af lasse hagebro - 24 Jul 2013 kl. 16:26
Ikke for at vi skal bruge hele vores sommerferie på at skrive her inde på sitet, men jeg vil godt svare dig på dit spørgsmål
I dit første indlæg her, skriver du således:
"De konkrete ansøgninger til undervisningsformål, som DTU Aqua er blevet forelagt, har været koblet til nogle vandløb, som der er problemer med, eller vandløb, hvor bestanden er selvreproducerende."
Altså drejer det sig om spørgsmålet vedr. rugekasser og tildeling af lakserogn til brug i den å hvor der er videooptagelser fra. Det fremgår ikke af dit indlæg noget om Fiskbæk mfl.
I det vandløb du omtaler i din ansøgning, kan vi ved selvsyn se, at der er ren sandbund, ingen skjul, det er for dybt osv. Altså ikke noget godt egnet sted at lave eksperimenter med dyrebar rogn fra laks !
Du undrømmer selv at stedet ikke er "velegnet".
Derfor kan man godt antage, at det som DTU skriver i tilfældet med denne sag, er korrekt.
Men husk Lasse, du er jo igang med dine forsøg. Der er givet grønt lys og forskerne er med på den.
Derfor synes jeg ikke du bør have så store problemer. Kom nu godt afstsed med dine forsøg sammen med Aalborg Universitet, og så bliver tingene jo klarlagt og det på en videnskabelig grundlag
De andre vandløb og forsøgssteder du nævner, kender jeg ikke noget til, jeg har udelukkende kommenteret på dit indlæg og det vandløb som du søger rogn til ifbm. undervisningen.
Med venlig hilsen
Niels Åge Skovbo
Ps. Skal du sanrt have set spulepumpen i aktion ? KÅS har været på et lille kursus allerede.
I dit indlæg står der ikke noget om, at det er et tilløb til Fiskbæk Å . Det har du ikke nævnt i dit indlæg. Derfor kan du jo godt komme her bagefter og kalde det uvidenhed, det kunne måske skyldes at du ikke selv havde oplyst dette
Men under alle omstændigheder, så ændrer det jo ikke noget ved, at du er igang. Og jeg er som det er skrevet så tydeligt igen og igen i mine indlæg et spørgsmål om output, men det vil du helst ikke tale om. Du vil heller ikke tale om hvorvidt du kan dokumentere at dine fisk har en bedre evne til at retunerer til vandløbet end dem der bliver udsat på tradinelvis som yngel.
Den dokumentation skylder du at fremvise her.
Med venlig hilsen
Niels Åge Skovbo
Ps. Lasse skal vi ikke snart holde sommerferie her
Jeg ved ikke hvad output betyder. Det med den bedre homing håber jeg vi får belyst igennem Aalborg Universitets undersøgelser, såfremt DTUs magt, ikke er så stor at de kan bremse forskning, det vil nok vække opsigt i forskerkredse.
Håber ikke du holder ferie nu, hvor det begynder at blive spændende.
Output er det antal ørreder der svømmer ud af åen som smolt. Altså kigger man på hvor mange fisk et vandløb producerer, ikke som antal klækkede yngel, altså antallet af de fisk som der overlever til de typisk efter et par år når 15-20 cm størrelsen og de smoltificerer.
Det er altid det absolutte vigtigste parameter, at kigge på hvor mange fisk der faktisk overlever og ikke hvor mange der klækkes. At man tænker sit vandløb i en helhed og ikke blot en enkelt lille del af det.
Det er også derfor jeg forsøger at indprente vigtigheden af, at vandløbene har de rigtige forudsætninger for, at der er en stor overlevelsegrad, for det nytter ikke blot at hælde en million yngel ud, hvis en alt for stor del af dem dør før de bliver til smolt.
De gode overlevelsesmuligeder findes netop på stryg, hvor der er udlagt gydegrus og skjulesten. Det er derfor af absolut nødvendighed, at hvis dine mange yngel skal overleve Lasse, at der findes de fysiske forudsætninger for det i vandløbene.
Så derfor er der desværrre ikke nogen let løsning på at få flere fisk i vores vandløb. Kun et tæller og det er vandplejearbejde og restaureringer.
Restaurerer man har man både gode gydeforudsætninger, samt den nødvendige gode skul og dybde for at der netop kommer et godt "output".
Og jo, så har jeg faktisk noget ferie der venter forude, Grønland. Så du må hygge dig her på sitet uden mig.
Og Lasse, faktisk kan vi to jo stort set ikke fortælle mere, som vi ikke har skrevet før, så mon ikke det snart et på tide, at denne tråd får lov at ebbe lidt ud.
Så kan du jo starte en ny tråd, som kan fortælle om de undersøgelser du skal lave med Aalborg Universitet. Det bliver spændende.
Så derfor er der desværrre ikke nogen let løsning på at få flere fisk i vores vandløb. Kun et tæller og det er vandplejearbejde og restaureringer.
Niels Åge Skovbo
Det er jo ikke så meget et spørgsmål om at få flere fisk i vandløbene, når der tales om rugekasserne, det er et spørgsmål om, at kunne få nogle måske bedre egnede "udsætnings" yngel og til en billigere penge, som så kunne give flere penge til restaureringer.
Vi slutter jo nok ikke tråden her. Når vi får lavet en bestandanalyse i august måned i Tarm Møllebæk, skulle der gerne være både ½ års og 1½ års laks der ikke er finneklippet. Det vil jo være en ny oplysning til debatten. Jeg mener vi indtil nu, har kørt tonen nogenlunde fornuftigt. Det er jo fantastisk så mange der interesserer sig for emnet. Hav en rigtig god ferie, og glæd dig til, at jeg har mange flere patroner i magasinet.
Niels Åge mener ikke jeg tidligere har oplyst om de urigtige oplysninger der er blevet givet af DTU på §7 mødet i forbindelse med rugekasser i Riskær Bæk. Så vidt jeg husker, fik jeg et svar fra ham, hvor han skrev, at jeg ikke kunne tillade mig at kritisere en embedsmand, der ikke kunne forsvare sig. Kan du huske eller finde i hvilken forbindelse det var?.
Fantastisk flot fundet. Jeg har ledt og ledt, vidste hvordan ordlyden havde været og kunne ikke finde det. Det er jo vigtigt over for Niels Åge at dokumentere at han tidligere er blevet informeret. At jeg ikke kunne finde det, skyldes måske at jeg er født på silkelagner. Stor tak for hjælpen.
mvh Lasse Hagebro
Redigeret af lasse hagebro - 25 Jul 2013 kl. 11:05
Mht. Output synes jeg det er mere relevant hvor mange voksne gydefisk, der rent faktisk kommer ud af smoltene. Her er der sandsynligvis meget stor forskel på om fiskene er udsat eller klækket i åen.
Mht. Output synes jeg det er mere relevant hvor mange voksne gydefisk, der rent faktisk kommer ud af smoltene. Her er der sandsynligvis meget stor forskel på om fiskene er udsat eller klækket i åen.
mvh Jakob
Jacob ENDELIG kan der måske komme en fornuftig vinkel på denne fnidder-fnadder-mudderkastningstråd!
Du har fat i noget der virkelig kunne interessere mange!
Egentlig er jeg som lystfisker TOTALT ligeglad med om klækkeprocenten i rugekasser er 15 eller 99.
Det der BURDE interessere os er om 15 eller 99 % af den klækkede yngel et par år senere kommer retur efter smoltificering.
Det er naturligvis en noget vanskeligere undersøgelse, hvor autoricerede forskere nødvendigvis må indover, men den er langt vigtigere.
/frede
Så må vi jo være enige om, at jo tætte du kommer på naturens betingelser, når du ophjælper en fiskebestand, jo sundere må det være, og jo færre fejl laver vi.
Lasse, jeg læser en vis sarkasme i dit sidste indlæg. Mit skal du ikke tage alt for negativt, jeg bor også selv i området som du ved, og er også bekymret for "min å"
Ligeledes har jeg tidligere annerkendt også dit arbejde med klækkekasser og meget mere.
Som tidligere nævnt ser jeg som lystfisker og ud i det biologiske lægmand tingene i et helt andet og mere jordnært perspektiv.
Klækningsprocenter, og antal kg udsat yngel og for den skyld naturlig gydning i kunstigt grus, er ganske uinteressant for mig såfremt en alt for lille del af fiskene kommer tilbage.
Jeg er helt klar over at der er helt naturlige grunde til at en sikkert meget stor procent del af ynglen ikke overlever til de selv bliver gydemodne. Yngel og smolt bliver ædt af rovfisk, parasitter, dør af sult og udmattelse osv osv.... En bette del kommer jo også til at dø for lystfiskerens hånd.
Og sidstnævnte er den største gåde for mig. At man opretholder og måske endda øger lystfiskepresset i en å der ikke kan reproducere sig selv. Og gør det samtidig med at mange gode mennesker med "den anden hånd" gerne vil hjælpe å og fisk.
Der er meget dobbeltmoral og efter min mening mange spildte kræfter i den måde vi griber tingene an her i gamle DK.
En å der har det svært, hvor en af kongerne: havørreden ikke kan reproducere sig selv, ja her burde man skisme som indsats nummer et stoppe al fiskeri.
Nå der jo så meget jeg ikke forstår............
/frede
Det er ikke ment sarkastisk. Jeg træder bare for en gangs skyld lidt forsigtigt. Du skal heller ikke tage dig af, at jeg kalder Niels Åge feriebarn. Han kalder mig gammel røver, det er ikke ondt ment.
Efter hvad jeg kender til Jakob, tror jeg vi forstår vi hinanden.
Her kommer et spørgsmål, der er mere kontroversielt
Skal vi stoppe alle udsætninger af dambrugsfremstillet fisk i Karup Å, og bruge de 300.00 kr til vandløbsrestaurering og anden form for bestandophjælpning?.
Jeg spørger bare og vil gerne høre, hvad andre mener.
Jeg tror ikke, det vil gøre den store forskel i Karup Å systemet, hvor vi har en stærk bestand, og en bestand i stadig fremgang, bland andet på grund af åbning af flere gydevandløb og udlægning af gydegrus.
Kommer du i nærheden så kik ind. Hunden bider ikke, såfremt der holdes en sikkerhedsafstand på mindst 2 m. Du kan spørge købmanden, hvor jeg gemmer mig.
mvh Lasse Hagebro
Redigeret af lasse hagebro - 25 Jul 2013 kl. 20:13
Jamen Lasse vi har da talt sammen et par gange, vistnok dengang jeg stadig fiskede i svingene på wormstrupvej.
Tror vi kunne få en god debat,men svar mig nu først og fremmest ærligt og ligetil på:
Hvorfor stopper vi ikke fiskeriet i Karup å, således at Havørreden (kongen over alle fisk) vil få mulighed for at reproducere sig selv. I den fiskefri periode kunne vi så bruge pengene på at restaurere vandløb som du så rigtigt påpeger fortsat er nødvendigt.
Jamen Lasse vi har da talt sammen et par gange, vistnok dengang jeg stadig fiskede i svingene på wormstrupvej.
Tror vi kunne få en god debat,men svar mig nu først og fremmest ærligt og ligetil på:
Hvorfor stopper vi ikke fiskeriet i Karup å, således at Havørreden (kongen over alle fisk) vil få mulighed for at reproducere sig selv. I den fiskefri periode kunne vi så bruge pengene på at restaurere vandløb som du så rigtigt påpeger fortsat er nødvendigt.
Fordi, at det er dybt go´nat, at lystfiskere vil lave endsige overhovedet tænker på at ville lave begrænsninger for lystfiskeriet, når der er masser af andre fjender, som man først kan bekæmpe - hvad bliver det næste?, forbud mod leverpostejsmadder ved åen eller at roastbeef-madderne skal være halal -- syg verden, det vil jeg sgu ikke være med til, så hellere C&R og nogle flere P&T fisk i åen.
Der er rigeligt med fisk i Karup Å til at bestanden ikke er truet. De 10-15% vi fanger har ikke den store betydning for bestanden. Det jeg arbejder for, er at vi får bestanden fordelt på de 70km gode vandløb vi har. Der er plads til 4 gange så mange, som der er på selv et godt år.
Som det er nu, bliver hovedparten ifølge fangstrapporter ca.80% fanget fra Haderis Ås udløb og til Skive. Det er ikke sunde tegn. Det er min ide at det skyldes homing efter dambrug. Første dambrug du har liggende fra Skive og opefter er dambruget nederst i Haderis Å. Hvis en fisk er født i dambrug, vil den efter min mening have homing efter dambrug. Når der først står en kø af fisk ved udløbet af dambruget lokker det flere til. Der var en der gav mig den ide, at kalde dambrugsfisk"Erik Den Røde Fisk". De svømmer forvildede rundt i stedet for at komme op til den gydebanke de er født på og få lagt nogle æg,
Får vi Karup Å op på den bestand, der var før Karup Elværk 1917 stoppede for adgangen til de gode gyde og opvækstvande ovenfor, er der rigeligt med fisk til alle. Får vi dem fordelt over hele vandløbet, skal vi heller ikke stå i kø om efteråret ved Hagebro for at fiske. Det er ikke mit indtryk, at vores fiskeri truer(kongen over alle fisk). Nu er vi også så heldige, at vi har bevaret den gamle stærke stamme.
De udsætninger vi for mange år siden gjorde med dambrugsfisk fra Hårkær Dambrug, kom ikke til at påvirke den originale stamme. De klarede sig nemlig ikke så godt.
Stopper vi fiskeriet i Karup Å, mister vi interessen, medlemmer og penge til arbejdet. Du kan roligt tage den havørred du fanger med hjem, de er forøvrigt så svære at fange, er der nogen der siger.
Jeg tror du misforstår Frede. Det er synd for en ellers god debat, at du blander leverpostej og hallal kød ind i den. Det går jo ellers rigtigt godt. Det er venligt ment.
Nå, jeg vælger at overse Steen´s lidt malplacerede indlæg.
Lasse, du svarer så ikke lige på spørgsmålet vel??
Der er simpelthen alt for mange penge på spil ikke??
Som jeg for lidt siden skrev er jeg for nogle år siden stoppet med at fiske i "min å" Det er blevet for dyrt at være medlem af diverse foreninger, og det er mit personlige bud at mange af pengene går til initiativrige men håbløse tiltag. Det skal ikke misforståes, der går jo også penge til gode tiltag.
Jeg mener da ærligt at en form for begrænsning affiskeriet ville være et naturligt tiltag, i hvert fald hvis man mener noget med at man ønsker større chance for reproduktion, og det ville have kæmpe signalværdi.
Som en sidebemærkning kan jeg nævne at i alle de år jeg fiskede i Karup å, var mit ønske som sådan ikke flere fisk. Baggrunden er det cirkus man ser ved Skjern å. Hvam kunne tænke sig det, der hvor man selv fisker??
Jeg tror du misforstår Frede. Det er synd for en ellers god debat, at du blander leverpostej og hallal kød ind i den. Det går jo ellers rigtigt godt. Det er venligt ment.
mvh Lasse Hagebro
Der er jo ikke så meget at misforstå -- Frederiksen er selv lystfisker og det er sgu da gak gak og en kæmpe misfoståelse, at han som lystfisker ytre; begrænsninger for lystfiskeriet i bestandssammenhæng, når der er andre væsentlige faktorer, som gør et meget større indhug i bestanden af havørreder end lystfiskerne gør, og på samme måde, som pladderpædagoger og radigale sætter sig på halen med hensyn til halal/svinekød så mener jeg, at Frederiksen sætter sig på halen, når han ytre den slags lystfiskerfjendskab.
Jeg er lige kommet ind fra åen. Aldrig har jeg set så mange nystegne havørreder.
Flotte blanke 3-5 kg fisk der ikke havde noget imod at følges ad. Det gør så, at de er næsten umulige at fange, muligheden kommer først når de vil finde standplads.
Jeg kan ikke se nogen grund til, at vi skal stoppe fiskeriet efter dem. Vores tollen på dem i Karup Å vil ikke have den store betydning på bestanden.
Vi skal derimod forbedre forholdene længere oppe i åsystemet.
Til Frede
Jeg troede første gang du nævnede begrænsninger i fiskeriet, mente laksebestanden og ikke Karup Å havørreden. Hvad angår laksefiskeriet vil jeg ikke blande mig. Det er desværre blevet et cirkus, det er synd for lystfiskeriet.
Frede du har ret i, at der er store økonomiske interesser i lystfiskeri og fiskeplejen
Det ender nogle gange med at pengepungen betyder mere, end hvad der er godt for fiskebestanden.
Steen, godt du ikke blev fornærmet på mig.
Der kommer jo i den nærmeste tid mange flere oplysninger om emnet her, så vi skulle jo gerne kunne fortsætte debatten.
mvh Lasse Hagebro
Havde det ikke været tåget, havde jeg sikkert fisk med hjem
Jeg kender dig ikke, men det skal ikke afholde mig fra at komplimentere din måde at kommunikere på i dette forum og ikke lader sig provokere. Sobert sprogbrug og hensyntagen til andres meninger og fordomme! Det var der en del, som kunne lære af osv. osv. Altid en fornøjelse at læse dine indlæg uanset om man er enig eller ej.
Håber, du kan tåle lidt ros uden at blive for kålhøgen, men det er vist ikke noget problem.
DTU og DSF er ikke enige med os om, at rugekasser er værd at arbejde videre med. Det er hvad det er, at vi er uenige. Men metoderne og argumenterne de bruger for at stoppe arbejdet med rugekasser, er efter min mening usmagelig.
De skjuler deres uvidenhed, ved at indtage en arrogant(vi ved bedst holdning) uden at sætte sig ind i, hvad det går ud på.
De giver forkerte og misvisvisende oplysninger til §7 udvalget.
De siger, rugekasser ikke har en effekt til undervisnings brug
De siger, den ikke kan bruges til vandkvalitetes undersøgelse, med den begrundelse at det ikke giver oplysninger om hvad der sker nede ved bunden.
De siger, rugekassen er at betragte, som et faststående arrangement i vores vandløb, med de gener det medfører (rugekassen måler 120cm længde 50 cm bredde stikker max 10cm alt efter, hvor meget grus vi kommer i).
De siger at grunden til, at man i Norge bruger rugekasser, skyldes infrastrukturen.
De siger rugekassen giver for meget arbejde.
Steffen Toft DSF på §7 møde ifølge referat, mener ikke at det er en god måde at tiltrække unge på. Unge skal ud at fiske og aktiveres. Det ville være mere givtigt, at deltage i f.eks. Lystfiskeriets Dag eller andre oplæg.
Hvor ved de alt det fra, når de aldrig har set rugekassen brugt rigtigt ude i naturen?.
De personer der har set rugekassen i brug, brugt rigtigt og det er efterhånden mange også biologer bakker op om ideen.
Lasse, jeg begynder at forstå, hvorfor du møder modstand. Du går på jagt efter håret i suppen, og så anmelder du suppen på baggrund af håret. Og så undlader du elegant at forholde dig til de ømmeste svagheder ved dine rugekasser.
Det er f.eks. svært at få dig til at snakke om det, der sker, efter at ynglen har forladt rugekasserne, selvom det er altafgørende for, om det overhovedet har nogen effekt.
Du har heller ikke forholdt dig til, at du er nødt til at have høj sikkerhed for, at det lykkes hver gang. Idéen er, så vidt jeg har forstået, at rugekasser skal bruges i vandløb, hvor bestanden er for lav. Er det ikke dig selv, der har brugt udtrykket at kickstarte et vandløb, hvor forholdene er gode. Det vil sige, at man skal tage chancen og elfiske nogle af de i forvejen få gydefisk, stryge dem og satse på, at det lykkes. Mislykkes det, har du forhindret de anvendte gydefisk i at deltage i den naturlige gydning. Derfor er det særdeles afgørende, at rugekasserne fungerer hver gang. Også når det skal bredes ud i praksis og passes af folk, der ikke har tid og erfaring med dem som dig.
Jeg kan sagtens se idéen med det. Især hvis det udelukkende skal erstatte de nuværende udsætninger af yngel. Hvis det kan dokumenteres, at det virker!!! Men sålænge du ikke kan/vil svare på de helt relevante spørgsmål til svaghederne, beder du altså folk om at satse på et system, der ikke har dokumenteret effekt. Indtil videre ved du vist ikke andet, end at der kommer en masse levende yngel ud af kasserne. Deres videre skæbne er ukendt.
Nu får du så en undersøgelse. Tror du ikke, det vil være en god idé at indstille skydningen, til du faktisk VED, om det virker. Mit gæt er, at du har gjort det rigtig svært for dig selv ved at bombe løs på DTU og DSF og kaldt dem både uvidende og uærlige.
Man kan vel også i bund og grund starte med at udsætte en af Lasses kasser, såfremt der er et blot lillebitte gyde/opvækstområde - derefter sætte ind med restaurering, så åen er "klar" når ørrederne vender tilbage et par år efter ??
Hej Simon
Det har jeg svært ved at se nogen idé i. Der kommer jo netop ingen fisk tilbage, hvis ikke der er gode opvækstvilkår. De skal jo overleve, indtil de er kønsmodne. Ellers er det hele skønne spildte kræfter.
Det er f.eks. svært at få dig til at snakke om det, der sker, efter at ynglen har forladt rugekasserne, selvom det er altafgørende for, om det overhovedet har nogen effekt.
Jeg kan sagtens se idéen med det. Især hvis det udelukkende skal erstatte de nuværende udsætninger af yngel. Hvis det kan dokumenteres, at det virker.
...Mit gæt er, at du har gjort det rigtig svært for dig selv ved at bombe løs på DTU og DSF og kaldt dem både uvidende og uærlige.
Johan
Nu er det jo de samme æg og sidenhen yngel, som skal benyttes i rugekasserne, som idag laves på klækkeri og udsættes med vandkande -- jeg forstå ikke, at du kan stille spørgsmålstegn ved, om ynglen ikke skulle være mindst ligeså levedygtig, som de klækkeri fremstillede.
Uvidenhed og uærligt - det er jo ikke noget de bare kaldes, men det er jo faktuelt rigtigt. f.eks. dokumenteret ved Steen Toft´s udtalelse om, at det er forkert at gøre unge mennesker lystfiskerinteresseret/naturplejeinteresseret via rugekasserprojekter og at det eneste rigtige er DSF´s tiltag f.eks. lystfiskerietsdag.
Nu er det jo de samme æg og sidenhen yngel, som skal benyttes i rugekasserne, som idag laves på klækkeri og udsættes med vandkande -- jeg forstå ikke, at du kan stille spørgsmålstegn ved, om ynglen ikke skulle være mindst ligeså levedygtig, som de klækkeri fremstillede.
Ja, men den nuværende metode er gennemprøvet og sikker. Man har mulighed for nøje at udvælge de steder, hvor man sætter ynglen ud. Man kan sprede ynglen over store områder. Det er dyrt, det er ikke naturligt, men det virker! Indtil Lasses rugekasser har en DOKUMENTERET virkning, vil jeg ikke bryde mig om, at den metode skal erstatte en gennemprøvet. Glem ikke, at alle mislykkede rugekasse-klækninger trækker bestanden i den gale retning! Og det er i den forbindelse fuldstændig ligegyldigt, om det er klækningen, der mislykkes, eller ynglen ikke overlever.
Uvidenhed og uærligt - det er jo ikke noget de bare kaldes, men det er jo faktuelt rigtigt. f.eks. dokumenteret ved Steen Toft´s udtalelse om, at det er forkert at gøre unge mennesker lystfiskerinteresseret/naturplejeinteresseret via rugekasserprojekter og at det eneste rigtige er DSF´s tiltag f.eks. lystfiskerietsdag.
Det var vist håret i suppen! I øvrigt spændende, at en holdning kan være faktuel forkert!
I forhold til undervisningen kan jeg godt blive lidt nervøs, når Lasse for det første underviser et sted, hvor det er dømt til at mislykkes. Og helt galt bliver det, når en af eleverne fortæller, hvad han har fået ud af det. Han har bl.a. lært, at rugekasserne er en bedre metode end naturlig gydning! Så der er vist plads til forbedring. Og mon ikke det er smartest at vente med undervisning, til der er en dokumenteret virkning...hvis der er en sådan!
Jeg kan forstå på dine udsagn, at du ikke har, eller har villet sætte dig ind i de forsøg vi har lavet, bl.andet i Tarm Mølle Bæk. Du har måske holdt dig til de delvis uheldige, og dårligt tilrettelagte forsøg DTU har lavet i samarbejde med en de kalder udvikleren af rugekasser. Håber ikke denne tråd ender, som den om UV jagten, hvor man inviterer hinanden til duel på stranden. Prøv at sætte dig lidt mere ind i, hvad der er foregået, og tænk selv. Niels Åge din meningsfælle, havde jo helt misforstået i hvilke tilløb, vi havde søgt om tilladelse. Forsøgene ved Blåkilde Efterskole blev heldigvis gennemført og vil fortsætte takket være en fiskerikontrol med sund fornuft.
Jeg kan ikke lade være med at sammenligne de to tråde DTU og UV jagt.
Den ene handler om, at få flere og bedre fisk, den anden om retten til at fange dem.
Prøv at læse hvad Steen Ulnits(biolog) og medlem af DSF skriver om DTU og Forbundets behandling af rugekasseprojektet. Du kan finde det, på hans hjemmeside under artiklen om Fiskeriets Hus. Du kan naturligvis også læse om undervisnings projektet i Blåkilde. Han har, hvad mange af modstanderne ikke har, nemmelig set rugekasser i funktion brugt rigtigt.
Jeg stod af tråden om UV-jagt, inden jeg havde læst 10 indlæg. Mødte i øvrigt en meget hyggelig og hensynsfuld af slagsen i Thyborøn forleden. Det kan være ret interessant at høre, hvad de ser under vandet
Du skal i øvrigt nok slippe for at duellere med mig på stranden eller ved åen
Men til en start kunne du måske hjælpe med lidt oplysninger. Jeg har før spurgt dig, om du kunne fortælle lidt om, hvor meget arbejde der er med at passe rugekasserne. Og hvor mange klækninger der mislykkes. Jeg fik ikke andet svar, end at det havde du allerede svaret på. Hvor? Det er muligt, du har svaret, jeg kan bare ikke finde det. Jeg har ikke fundet andet end et indlæg, hvor du skriver, at du har tilset rugekassen på videoen fra efterskolen 3-4 gange. Kan man altid nøjes med det? Hvad nu, hvis forholdene konstant skifter?
Mht. om du kunne dokumentere, at der faktisk kommer gydefisk ud af den yngel, der forlader rugekasserne, svarede du, at det er det, der nu skal undersøges. Med andre ord - du ved det ikke endnu! Det i sig selv er for mig at se nok til at være meget forsigtig med at bruge metoden.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Printervenlig udgave
Google
Delicious
Digg
StumbleUpon
Windows Live
Yahoo Bookmarks
reddit
Facebook
MySpace
Newsvine
Furl
Emne Funktioner
Indlæg Funktioner
)
