DTUs uvidenhed

Kære alle på tråden.

Der er mange misforståelser i denne her sag.

De 12 millioner Lasse skriver om, er til alle mulige formål. Det er til bla.  Sjælland, Lolland, kanaliserede vandløb med al for stor dybde til yngel. Små bitte vandløb med spærringer. Men det er også halv års fisk og det er et års fisk. Det er også ”smolt” på to år til Bla Issefjorden. Men når Lasse taler om de 12 millioner,  tror mange at det udelukkende er nyklækket yngel der henvises til (og de er ganske billige, da de ikke skal fodres på). Derfor er det en meget stor skævvridning af debatten, når vi ikke ved hvor mange penge der REELT bruges på udsætning af nyklækket yngel.

1. Lasse vil du fortælle hvor mange penge der bruges på udsætning af YNGEL med blommesæk i DK og vil du i fremtiden benytte dig af dette ”rigtige” tal ?

Undersøgelser har dokumenteret, at yngel har meget svært ved at overleve i vanddybde på over 20 cm. Derfor er det absurd, at vi pumper en hel masse yngel ud i et vandløb, og tror der så automatisk kommer mange fisk. Det er en TOTAL fejltagelse, for de mange yngel dør simpelthen. Se disse her link.

http://www.fiskepleje.dk/upload/dfu/fiskepleje.dk/fiskebiologi/bredzone_oerredyngel.pdf

 http://www.fiskepleje.dk/fiskebiologi/oerred/opvaekst/bredzone_yngel.aspx

Og så kommer det vigtigste. 

2. Lasse vil du dokumenterer at de YNGEL der bliver klækket i et dambrug ved samme å som de udsættes og de er strøget genetisk korrekt af 25 styk hunner og 25 styk hanner, har en dårligere overlevelse, homning osv. end de fisk du klækker ?

Men det korte og lange i denne her sag er naturligvis, at det som virker i det lange løb, er at man sørger for gode OPVÆKST muligheder og noget gydegrus i de små vandløb. Der er så ekstremt veldokumenteret og det undere dem der har sat sig ind i biologien, at det ikke er den vej vi arbejder frem mod. Udsætninger, om så det er fra dambrug eller klækkekasser er sympton behandling, som Ferank Jensen så rigtig skriver.

Lasse vi har talt mange gange sammen os to, og jeg er imponeret over din kærlighed til åen og fiskene. Der har du min store respekt, men hvor ville jeg dog gerne, at du havde brugt mere af din tid på at lave vandløbet du færdes i til et super godt gyde- og opvækstvand, frem for din kamp mod vindmøller, tv-indslag, angreb på alle de dumme biologer osv.

 Vi ved at restaureringer de virker. Der er mange vandløb her i landet, som der ikke udsættes en eneste styk yngel i, og det er nogle af de bedste og mest producerende af slagsen (bla. Vejle Å og Kolding Å). Så hvorfor ikke bruge energien her ?. 

Eksempelvis var det så ekstremt trist at se, at Karup Å. fik udlagt enorme mængder gydegrus i hovedløbet (så vidt jeg husker for 250.000 kroner)  Tænk sig hvad alle disse mange penge havde kunnet genere af super gode gyde- og opvækstvandløb i tilløbene

3.  Lasse hvorfor sagde du ikke stop her ?, det var jo helt galt og penge ud af vinduet og du ved det  ? 

Nå, det blev lidt langt, men det er altså vigtigt at vi holder os til reel fakta, og rent faktisk så gør DTU en kæmpe stort stykke arbejde. De knokler røven ud af bukserne for os lystfiskere og så har de en enorm viden om hvad der virker og hvad der ikke virker. Det vil jeg personligt gerne give dem kredit for 

Med venlig hilsen

Niels Åge Skovbo

Eksempel 1

• En havørredhun bliver strøget for 5000 æg og disse befrugtes med sæd fra eks. 3 hanfisk.
• Af de 5000 æg klækkes 4500 stk.
• Heraf ender 4000 stk som levedygtigt yngel.
• De 4000 stk. ynglel opfodres til halvårsfisk. 3800 overlever og sætte ud i åen.

Eksempel 2

• En havørredhun gyder 5000 æg naturligt i en grusbanke i en bæk hvor forholdene er optimale. hovedparten af æggene befrugtes af 1 hanfisk, men en del befrugtes også af snigere.
• Af de 5000 æg klækkes 4500 stk.
• Heraf ender 2500 stk som levedygtigt yngel
• ynglen lever et halv år i bækken og her overlever 500 stk.

Lyder umidbart som en dårlig forretning at lade hunfisken klare opgaven selv.

Hej Steen,

Du har helt ret i, at sand er et meget stort problem i mange vandløb. Er der meget sand i et vandløb, er der heller ikke gode skjul, et rigtigt insektliv, og mad til de små fisk. Så alene det at der ikke er gode opvæksmuligeder, gør, at meget yngel vil dø.

Ynglen gemmer sig bag små sten, i gruset, under brink, på siden af vandranunkler. I de sandede vandløb, er der meget få steder hvor der er grus og sten og tillige er sandet ikke godt for vandranunkel, men for den ”dårlige”  plante pindsvineknop. Der er meget lidt føde i et sådan vandløb og der er stort set intet skjul. Sand er åens fjende, når der er for meget af den.

Sandet kommer oftest fra dræn, og især hvor der er pumpestationer. Her bør man grave nogle "sandfang" som skal tømmes et par gange om året. Det er besværligt og dyrt, men er det eneste der hjælper.

Men igen, det er utroligt vigtigt at man i sit vandplejearbejde fokusere på, at vandløbet skal være dynamisk og med megen variation.

At hælde en hel masse yngel ud i et vandløb som er meget påvirket af sand og heraf dårlige planter og skjul, giver meget få store fisk.

Jeg har været med til mange el-befiskninger, og det er yderst lærerigt at se, hvor det er man finder de mange fisk. Og det er ikke der hvor bunden er en lang sandkasse. Her findes der stort set ikke små fisk. Hellere ikke om de så blev udsat I stor stil. De forsvinder/dør I et sådan miljø.

Så Steen, der er altså desværre ikke nogen nem løsning på de problemer vi har med de få fisk i visse vandløb. Håbder dog at de nye vandplaner kan hjælpe meget på det.

Med venlig hilsen

Niels Åge Skovbo