Personlige laksekvoter

• At alle kan komme til åen for en fair pris når samfundet har brugt mange 100 mill kr på at genskabe å og laksebestand.

• At laksen kan klare sig selv uden udsætninger.

• At der kun kan hjemtages laks fra åbne strækninger med årskort- eller dagkortsalg.

Jeg synes, det er en spændende tanke at indføre personlige kvoter, som skal gælde på tværs af de danske åer. Når målet skal være at sprede fisketrykket og fangsterne, hvad der er god brug for, har jeg ikke hørt noget bedre bud. Og jeg hører også til dem, som gerne vil have lov at hjemtage en laks i løbet af sæsonen – hvis forholdene og bestanden er til det.    

Først den personlige kvote. Med de nuværende regler har vi problemet med det enorme fisketryk på de tidlige forårslaks – og i flere sæsoner har vi set, at kvoten er fisket op i løbet af få dage eller uger. På den ene side tolder vi dermed på den samme del af laksestammen år efter år, og på den anden side sættes det gode forhold til lodsejerne på en hård prøve, når alle Danmarks laksefiskere vil til åen samtidig. Jeg bilder mig ikke ind, at den personlige kvote vil få landets laksefiskere til at springe forårsfiskeriet over, men det kan ikke undgå at fordele fisketrykket til gavn for alle. Måske skulle man overveje at rykke premierefiskeriet frem til f.eks. medio marts måned, så vi kan få en mere jævn fordeling af ”premierefiskeriet”, som sikkert vil blive forskelligt fra fisker til fisker. Jeg kan garantere, at der også er fine blanklaks i åen i marts måned og for den sags skyld også meget tidligere. Nogen vil sikkert føle sig provokeret af synspunktet efter al snak om beskyttelse af nedfaldslaks, men fisket og fightet skånsomt kan langt hovedparten genudsættes uden at tage skade – helt på samme måde som senere på sæsonen.  Administrationen af en personlig kvote på tværs af åer vil sikkert vise sig vanskelig, men måske kunne der samkøres fangstrapporter, så man ”fanger” gengangere ved de pågældende lakseåer. Snyd er vanskelig at gardere sig imod, men med hårde sanktioner kan det måske afholde nogen fra at tage chancen. Det nuværende system er jo heller ikke skudsikkert.

Dernæst adgangen til at hjemtage en laks. Lige så vel som jeg kan nyde at genudsætte en fin fisk (de senere år har jeg besøgt skønne River Dee, hvor alt som bekendt er C&R), kan jeg i den grad nyde at få en god fangst med hjem, så den kan nydes med familie og gode venner. En laks til min husstand pr. år er erfaringsmæssigt tilstrækkeligt rent madmæssigt, og så kan den jo suppleres med andre fiskearter i løbet af sæsonen. Som forholdene er i dag, bilder jeg mig ind, at en enkelt laks pr. laksefisker ikke vil gøre ubodelig skade på bestanden. For det første er laksebestandene heldigvis i god fremgang i alle de lakseførende åer – det ser vi jo under elektrofiskeriet - og for det andet burde vi kigge et helt andet sted, når vi taler om beskyttelse af laksebestandene. Jeg er sikker på, at fritidsfiskerne ved Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord skriger af grin, hvis de fulgte debatten om 0 eller 1 laks pr. lystfisker i løbet af en sæson. De reelle problemer ligger derude i garnene og de ”sorte” indtægter, der genereres.  

Med alt dette vil jeg såmænd blot støtte op om de holdninger, der ligger i Jacobs og Johans indlæg.