Advarsel...

Hovsa - hva`er den nu af? he he. Skal vi nu sætte indkomsten før miljøet?. Når miljøet så er helt kaput - hvor skal indkomsten så komme fra?. Så hellere lave produktionen om til miljøvenlig do.- så vi alle kan tilbringe nogle flere år på denne "halvdopede jordklode".

Når gyllen løber den anden vej ind i landmandens "fine" stue, skal han nok få halmstråene ud af ørerne.

Lennart
Når landmanden ikke kan komme af med gyllen, når der bliver lavet en "gyllebarrikade" langs åerne skal han jo nødvendigvis finde andre afsætningsmetoder. Der skal laves tørstof fabrikker der kan håndtere dette problem. Lad noget af en evt. eksproprierings erstatning gå til at lave disse fabrikker samt distribuering af gyllen/tørstoffet. Tørstoffer er så vidt jeg husker udemærket til foder for grise, og restproduktet er drikkevand - som vi jo nok kan bruge.

Så bonden får afhentet sin (grise/køernes ) gylle, og får grisefoder tilbage. So what`s the problem?.

Mvh. - Kim -

Prøv at sætte punktum en gang i mellem 

I øvrigt er du helt galt på den. 10 m. randzoner gælder kun vandløb og ikke søer.

Vandløb har det med at løbe over når det regner - så det giver alligevel ingen mening at dyrke helt ned til vandkanten, afgrøderne drukner højst sandsynligt alligevel. Men så er der jo noget mere at brokke sig over

I virkeligheden er dette her virkeligt en kæmpe chance for at slå mange fluer med et smæk. Landmanden skal ikke kompenseres, men over år frikøbe fællessskabet arealerne, således dette ikke igen kan blive plovet op hvis de politiske vinde skulle vende engang.

Hvad ville du sige til at der blev `taget`10 meter af din have, men med pasningspligt??? og alle kunne gå rundt på din grund (nu skal det siges at jeg ikke er landmand)

Redigeret af Peter M. Holmgren - 07 Apr 2012 kl. 02:27

Hold nu op med den fordrejning af faktum.

Det er IKKE uden kompensation.

Kompensation

Som udgangspunkt kan man fortsat opnå enkeltbetaling til arealet i randzonerne. Herudover lægges der op til en kompensation via Landdistriktsordningen på op til 2.600/1.600 kr. pr. hektar for hhv. jord i omdrift/permanent græs. Midlerne i tilskudsordningen skal komme fra EU’s landdistriktsmidler.

Et udmærket indspark til diskussionen

http://sportsfiskeren.dk/blog/verner-w-hansen/giv-aadalene-tilbage-til-naturen

ja jan, og jeg syntes dette er et godt eksempel på, at foreningen har en offentlig mening - der ikke nødvendigvis falder i god jord hos jordbesidderne. - man må jo gå ud fra, at dsf har tænkt over hvilken struktur der skal til, for at kunne forvalte de mulige offentlige arealer på foreningsbasis.

Det vil sige hvis man eksproprierer jorden og de  bestemmer at den koster 90 000 pr hektar så betyder det at den der købte 50 hektar til 300000 pr hektar taber 210000 pr hektar  10000000 hvem skal så betale den gæld er det bare ærgeligt eller rendyrket komunisme

Naturligvis skal det være markedsprisen - alt andet vil jo være rendyrket kommunisme 

De mennesker, der har købt hus da priserne var højest i 2006/2007 forventer jo heller ikke at få samme pris i dag men må acceptere at markedet har ændret sig.

Citat: pip_ser Jeg forstår dig de hænger på gælden og der er bare ærgeligt  så må de jo gøre det samme ved alle husejere Hvor tror du Dansk økonomi ender

Hmmm... Jamen det gør de skam også for alle de husejere der bliver udsat for ekspropriation.

Nu er det jo ikke "kun" bondens jord, når det drejer sig om miljøet. Så er det os alle, der må stå med et overordnet ansvar for den fælles fremtid jorden jo skal være med til, at give os alle.

Indtil nu har vi mest talt pesticider, men den seneste forskning viser desværre, at de bakterier der er i gyllen ryger hurtigt ned i drikkevandet, hvis det begynder at regne kort efter, at gyllen er spredt ud. Og det er grimme bakterier.

Når nu vandboringerne de sidste år er lukket på stribe, er der vel ingen der med god samvittighed kan lade denne ødelæggende nedsivning blive ved. Pesticider har vi jo allerede i vores drikkevand. Hvor meget kan vores "kroppe" holde til denne cocktail af kemiske giftstoffer samt bakterier!. Hvis vi skal til at investere i vandværker/rensningsanlæg der også skal kunne rense alle disse stoffer fra vandet, vil vi få en regning der langt overgår den regning (nogle) nu står overfor med indføring af de 10m. bræmme!.

I øvrigt hørte jeg for nyligt i tv at jorden jo som ejendomme er faldet væsentligt i pris, og hvis landmanden får eksproprieret jorden til dagspris, vil han således have mistet en pæn sum penge.

Hmmm.. gad vide om regeringen ikke har denne "detalje" med i dagsordenen?.

Mvh. - Kim -

Alternativt kunne man jo give bønderne et valg:

1. Behold jorden - men på betingelserne i lovforslaget. Ingen dyrkning, offentlig adgang. Kompensation som foreslået for manglende afgrøder. Fortsat indtægter fra udleje af jagt og fiskeri på jorden.

2. Sælg jorden til staten til markedsprisen. Dermed overgår alle rettigheder naturligvis til den nye lodsejer, nemlig staten. Alle rettigheder til jagt og fiskeri tabes for bønderne.

Se det er da demokrati enhver kan forstå.

@John. ved ekspropriation af huse vælger man ikke selv om man vil sælge og du får som husejer stadig markedsprisen:

Erstatningen ved ekspropriationer fastsættes som udgangspunkt som den afståede ejendoms værdi i handel og vandel (markedsprisen).



Redigeret af Jan Persson - 07 Apr 2012 kl. 12:49

Citat: pip_ser Det vil sige hvis man eksproprierer jorden og de  bestemmer at den koster 90 000 pr hektar så betyder det at den der købte 50 hektar til 300000 pr hektar taber 210000 pr hektar  10000000 hvem skal så betale den gæld er det bare ærgeligt eller rendyrket komunisme

På statens jorder følges jagt og fiskeretten ad.  Da hovedparten af jægerne ikke vil have lystfiskere ind pga efterladte snører og kroge og af hensyn til viltet tror jeg der bliver mindre fiskevand til rådighed.

Citat: Henrik Christensen Citat: pip_ser Det vil sige hvis man eksproprierer jorden og de  bestemmer at den koster 90 000 pr hektar så betyder det at den der købte 50 hektar til 300000 pr hektar taber 210000 pr hektar  10000000 hvem skal så betale den gæld er det bare ærgeligt eller rendyrket komunisme Jeg købte et hus i 2008 for 1,5mill Den kan jeg få 1,2mill for i dag og det er bare vilkårende  Eller skal jeg søge staten om 300.000kr???

jeg syntes det er helt i orden at han ikke bare sådan lige makker ret og det er helt i orden for det er nu en gang hans leve brød.

Citat: Creekking Indlysende er det, at vandløb skal gives tilbage til naturen. Ingen landmand bude nogensinde have haft lov til at dyrke op til en å eller bæk. Alenen af den grund, at disse jo er grænseoverskridende, hvorfor forurening, vil ramme langt udover den pågældende bondes stykke af vandløbet. Derudover har de en kæmpeværdi for masser af andre mennesker og dyr - hvilket ikke kan gøre op i penge.   Når det så alligevel forholder sig således, som det gør nu - hvor vi gennem generatioenr har vænnet landmænd til at det er ok at volddyrke sin jord overalt (og tilmed har ladet dem brede sig til 62 % af landets samlede areal), må man en gang for alle trække en streg i gyllen, og finde en løsning, som alle kan acceptere. Jeg synes Jan P's forslag kunne været et ok oplæg til debat/forhandling. Der vil naturligvis her være endnu en dimension i.f.t. en alm. ekspropriering, nemlig det driftstab, som landmændene påføres ved ikke at måtte dyrke de 10 m bræmme. Sikkert en vanskelig størrelse at opgøre, men muligt er det vel.   Alt i alt - og med respekt for den private ejendomsret, mener jeg blot, at landmænde nu må indse, at de er tid til at give det lånte jord tilbage - jord som de ved en stor fejl og i mangel af bedre viden, har haft lov til at dyrke alt, alt for længe.

niels, det er fuldstændig rigtig at man sjældent kan dyrke jorden ned til en å. men det der er et store problem med de randzonerne, er at det også glæder grøfter som er til for at dræne jorden. og hvis man som landmand har jord i et lavt liggende område hvor der er mange grøfter. 

Spørgsmålet er så om det er vejen frem, randzoner &  kompensation. Hvad er forskellen på de omtalte meter. Havde det gavnet vandløbene mere med 12 -15 meter, fremfor de 10 meter. Ti store skridt og det skulle hjælpe vores vandløb! Jeg har ikke forstand på det, men jeg kan da se hvordan det foregår. Lidt sidevind under sprøjteprocessen og 10 m hjælper på hvad (?). I mine øjne er og bliver de 10 m kun en lappeløsning som ikke holder. En masse ballade om kompensationer, til landmænd der skaber enorme samfundsproblemer via mange år med sprøjtemidler - fosforproblemer mm , http://ing.dk/artikel/121494-sproejtemidler-i-drikkevandet-ogsaa-et-problem-med-nyligt-godkendte-stoffer

 Jan

Nu hvor landbruget atter er på barrikaderne, med det nye tiltag omkring udlægning kunne jeg faktisk godt vide hvordan det går med de rand/marginaljorde der skulle "blødgøre" ophævningen af brakordningerne i sin tid, dem der husker godt vil erindre at det gik betydelig mere trægt med oprettelsen af disse, end den hast hvormed de braklagte arealer med mere blev pløjet op, faktisk skete der ikke en døjt, stort set.

Bjarne er det ikke lige grøft nok at kalde landmænd  profitmiljøsvinene?? for jeg nægter at tro på at der ikke er en eneste herinde som ikke har "tabt" et stykke line på fisketuren. ved skam os godt at det ikke udgør samme skade på naturen, men bare i princippet.

Citat: brunsbjerg Bjarne er det ikke lige grøft nok at kalde landmænd  profitmiljøsvinene?? for jeg nægter at tro på at der ikke er en eneste herinde som ikke har "tabt" et stykke line på fisketuren. ved skam os godt at det ikke udgør samme skade på naturen, men bare i princippet. ved godt at i ikke er særlig vilde med landmændene. men tænk på at det er altså dem, som sørger for at i kan få fx mælk om morgen, eller at man kan få en stor fed bøf. og ja man kan jo bare importere alt. men så stiger alle priserne, og det er de fleste ikke særlig glade for. og man kan jo sagtens sige nu at man godt vil betale 10-20 kr. mere for et kg kød, hvis det gjorde at man fik et bedre vandmiljø, men vil man os det i længden?? det tror jeg næppe. Mvh. Brian.