Sæson for giftige alger!

Hej Nikolaj.

Jeg er glad over at du jævnligt besøger 123nu og at du opfordrer os til at komme med meldinger om de iagttagelser vi måtte gå og gøre ude ved kysterne.

Sidste år så det jo slemt ud med Pseudochattonella over det meste af landet, men hen over efteråret og vinteren tydede det dog på at forårets kaotiske forhold havde genfundet sin orden og fiskene begyndte at vende tilbage igen.

I Københavns Havn hvor jeg næsten dagligt færdes skete der det forunderlige at vandet pludseligt klarede op midt i September, og et tykt lag underligt brunt sediment på bunden forsvandt ligeledes som dug for solen fra den ene uge til den anden, og ja....siden da har det faktisk set bedre ud end nogensinde ?

Da tråden formentligt hurtigt forsvinder fra forsiden har jeg derfor gemt din opgivet mail adr således at andre bare kan få den hvis de har noget at berette dig om.

Håber at i vil følge Nikolajs opfordring, det er vigtigt at der samles relevant info om tilstandende som mange af os render og gør her i den kommende tid.

Mvh

Jim.

I må også meget gerne skrive om, hvor vandet er helt klart. Hvis opblomstringen kommer, sker det inden for de næste par uger, så det helt fint at kunne udelukke områder også.

Med den viden vi trods alt har på området i dag er det vel lidt kontroversielt at hælde til en anskuelse om at en kraftig algeopblomstring i havet kunne skyldes at ”naturen nogle gange opfører sig anderledes end andre år”, og vel egentligt endnu mere at dette er en normal variation.

Kikker vi tilbage i tiden vil os der har levet i 40, 50 eller måske 60 år nok kunne huske at vandet altid var krystal klart, navnlig på den tid af året hvor vandtemperaturen er lav, altså under 14-15 grader.

Og når vi udmærket ved at landbruget bidrager med enorme mængder kvælstof som simpelthen ganske enkelt er ”algernes føde”...jamen hvor svært kan det så være ?

Det fortælles ganske rigtigt at vandkvaliteten ved kysterne gennem årene er blevet forbedret, i den forbindelse tales der næsten altid om ”badevandet”, altså nogenlunde det vand som vi fisker i, og det almenacceptable kriterium for rent vand drejer sig altid om colibakterier og blå flag og ja...mængden af colibakterier er reduceret ganske betragteligt således at vandkvaliteten nu pr definition er blevet markant bedre,

Altså om vandkvaliteten er god afhænger jo i høj grad om, om vi skal bade eller fiske i det.

Uden at jeg skal kloge mig for meget på om sidste års opblomstring har påvirket havørredbestanden, så ville det undre mig om den ikke har...men okay jeg ved det ikke.

Men jeg ved at da opblomstringen var på sit højeste dækkede den et område på størrelse med Jylland og ned til en dybde omkring 10 m, og efter som den kom relativt pludseligt er det vel mere end sandsynligt at mange fisk simpelthen ikke har kunne nå at flygte.

Og ja Martin, jeg kunne også godt tænke mig om der var dokumentation for indholdet af kvælstoffer i vandet således at sammenhængen endegyldigt kunne fastslås.

Men det ville også undre mig om man ikke har taget vandprøver som be-eller afkræfter dette.

Mvh

Jim.

Hej Martin.

Pseudochattonella blev første gang registreret her hjemme i 1998, og har været her lige siden.

Grunden til at den ikke har udgjort noget større problem de foregående år vil jeg tro skyldes at forholdende ikke har været ”optimale”.

Forskningsmæssigt ved man endnu ikke ret meget om denne alge, andet end at den kommer fra Japan og måske er der i virkeligheden tale om to arter.

Norske forskere er førende på området og man forventer at de kan bidrage til forskningen så man kan blive klogere på det.

Jeg skal da ikke lægge skjul på at jeg var en af dem som råbte ”ulven kommer” sidste år i marts-april da det så værst ud, da var det sgu svært at bevare et minimum af optimisme, for aldrig har jeg set så meget plumret vand, i øvrigt fik vi fuldstændigt ødelagt en tur for 4 mand på Ærø....hele vejen fra Svendborg lignede vandet gule ærter.

Der hvor jeg mener at holdningerne til problemet bliver kontroversielle er når de forsøges begrundet med forklaringer som der enten ikke er rationale for, eller at de enten er i strid med videnskabelig fakta eller plausible teorier.

Men derfor kan du godt have ret i at vi skal passe lidt på med alle de udokumenterede konklusioner.

I et forum hvor vi diskuterer tingene frit og åbent vil der selvfølgelig være masser af påstande som er både rigtige og forkerte, og naturligt nok er de vel de ting som vi ved mindst om som er genstand for en debat.

Mvh

Jim.

Mange tak for alle tilbagemeldingerne, det er dejligt at se at I er friske på at rapportere. Også tak til dem som sender mails.

Allerførst Jim; ”Norske forskere er førende på området”??? Arrh, det er jeg ikke enig i ;)

Til de 3 punkter Martin Nørgaard opstiller:

1) Der er ingen tvivl om at opblomstringen påvirkede havørredbestanden, da den mængde døde havørreder der blev rapporteret og vi selv oplevede, var noget højere i området der var ramt af opblomstringen end andre områder og antallet af døde havørreder var højere end normalt for disse områder i forhold til tidligere år. Disse tal bygger selvfølgelig på en vis usikkerhed, fordi alle døde havørreder ikke bliver rapporteret. Men om denne påvirkning får signifikant betydning for havørredbestanden (hvilket vel er det du spørger om) er der ingen der ved noget om, men den hjælper i hvert fald ikke bestanden.

2) Ang. næringsstoffer er det ca. 30 år siden at det blev påvist at der er en sammenhæng mellem næringsstoffer brugt i landbruget og mængden af iltsvind i danske farvande. Iltsvindet opstår på grund af en øget mængde algevækst som efterfølgende bliver nedbrudt. At det lige er en fisketoksisk alge der blomstrer op, i stedet for en ikke giftig alge, kan ikke tillægges mængden af næringsstoffer. Hvilken alge der vinder dette ”kapløb” er et meget komplekst system, som det er meget omfattende at diskutere. Men selvfølgelig vil der slet ikke være nogen opblomstring hvis der ikke er næring til at opretholde en sådan. Lige præcis med Pseudochattonella tror jeg temperaturudviklingen i det tidlige forår har en enorm indvirkning på om der kommer en opblomstring eller ikke.

3) Naturen opfører sig helt sikkert anderledes hvert år og der vil altid være naturlig variation. Men derfor kan denne alge sagtens få katastrofale følger for de danske fiskebestande. Det vil derfor være dumt, ikke at klarlægge hvorfor den blomstrer op. Men jeg mener ikke at det går ikke ind under naturlig variation at se en så kraftig algeopblomstring af denne algetype i danske farvande. Det er også derfor den får så meget omtale.

Den naturlige bestand af fisk har normalt mulighed for at svømme væk fra en giftig opblomstring, men de økologiske konsekvenser denne alge har, stikker meget dybere end mængden af døde fisk. Mange giftige alger er allelopatiske, hvilket vil sige at de også slår andre alger ihjel. Derfor har denne alge potentiale til at ændre hele økosystemet, hvilket kan medføre f.eks. manglende føde til fiskeyngel og effekten på fiskebestandene vil derfor først ses om nogle år.

Jeg kan sagtens forstå hvorfor folk er frustreret over ikke at kunne få nogen direkte svar ang. effekterne af denne alge. Men den er så ny og forskning tager noget tid. Så indtil videre må vi acceptere at der er mange åbne spørgsmål…