Lige en "god weekend" historie.

De 3 landmænd

Der var engang 3 smilende landmænd. En lille landmand, en mellem landmand og en storbonde. Hvert forår skulle de over slugten for at passe deres marker. De skulle harves, pløjes, sås, gødes, sprøjtes og høstes. For at komme over til deres store marker skulle de over broen, der gik fra den ene side af slugten til den anden.

Under broen lurede det fæleste grimmeste uhyre, man kunne forstille sig. I daglig tale blev det kaldt for miljøet. En fæl lille rislende bæk, enge med vilde blomster, der hvert år spredte uregerlige ukrudtsfrø, og store træer der gjorde det umuligt at komme rundt med en 8 furet vendeplov. Ikke mærkeligt at landmændene frygtede dette uvæsen.

Den lille landmand var den første, der skulle over, og han var ikke andet end nået ud på broen med hjulene på den lille tøffende traktor, før miljøet kom farende og med lyden af klukkende vand og fuglesang brølede : ”HVEM ER DET, DER BUMLER PÅ MIN BRO ?”. Den lille landmand fik fremstammet :”det er bare mig Lille landmand. Jeg skal over på min mark og harve. ”NU KOMMER JEG OG OPSLUGER DIG!” Brølede miljøet. ”NEJ NEJ NEJ peb den lille landmand. Tag ikke mig. Om lidt kommer min storebror - han er meget større end mig”. Miljøet tænkte over det, og lod den lille landmand passere.

Nu var det den mellemste landmand, der skulle over broen, og aldrig så snart som de store forhjul fra den firehjulstrukne traktor nåede broen, kom miljøet truende væltende med stank af vilde hyldeblomster og  støj fra tusindevis af græshopper og andre insekter. ”HVEM ER DET, DER BUMLER PÅ MIN BRO ?” Brølede miljøet. ”Det er bare mig - den mellemste landmand”, råbte han med skinger stemme.” Jeg skal bare over på min mark og så mit majssæd, så mine køer kan få lidt at spise til vinter. ”NU KOMMER JEG OG OPSLUGER DIG!” Brølede miljøet.” NEJ NEJ NEJ” råbte den skingre stemme. ”Tag ikke mig. Om lidt kommer min storebror - han er meget større end mig”. Miljøet tænkte over det og lod den mellemste landmand passere.

Den største landmand kom rullende i hans enorme traktor. Tvillingmonteret og trækkende på alle fire hjul. Det var nu en gang bedst med en ordentlig maskine, så man kunne tvinge den ottefurede plov gennem jorden og uden problemer spankulere rundt med 30 tons gylle i tanken. Og ja - så pyntede det jo også gevaldigt på skattebilletten efter et givtigt år med sådan en investering. Det dryssede fra broen, da den store maskine taktfast kørte ud på midten. Denne gang kom miljøet stormende med svajende trætoppe springende fisk i bækken og rørhøgens forfærdelige skrig fra himlen. ”HVEM ER DET, DER BUMLER PÅ MIN BRO ?” Brølede miljøet. Storbonden så ned med et overlegent blik og råbte tilbage med en dyb rungende røst : ”Det er mig - stor bonden. Jeg har kommunens største svineproduktion, så mig skal ingen bestemme over, og nu skal du få, hvad du fortjener. En flodbølge af gylle strømmede ud af gyllevognen og drev ned gennem bækken. Alle fiskene lå efter få sekunder med bugen i vejret. Fiskehejren flaksede forvildet væk. En sky af pesticider hang over slugten og lukkede munden på alle de støjende insekter, mens de ildelugtende vilde blomster og træers rødder stille og roligt måtte give op over for roundupen.

Nu lå slugten øde hen. Det, der ikke var dødt, var flygtet. Miljøministeren stregede stedet ud i sin kanon. Trafikministeren så sit snit til at bygge en motorvej, nu da området ikke længere var plaget af udryddelsestruede padder. Ja det var nu mest fordi, fødevareministeren syntes, at der manglede en god vej til at transportere storbondens mange grise til det billige polske slagteri. Sammen fik de endelig kvalt det frygtelige og omdiskuterede miljø, så nu kunne de leve hånd i hånd i landbrugstoppen sammen med de flinke ministre, der forstår, at dansk natur er lig snorlige sprøjtespor.  

God weekend

Søren Kvist