citat: The Angling Trust succeeded in persuading the Fisheries Minister Richard Benyon to carry out a review of the licensing procedures and he has stated that he is prepared to take “bold decisions”.
af-bureaukratisering af ansøgning til jagt tilladelserne må være et af de første skridt....
Ja, det er jo ikke let, når en forening, der burde interessere sig bredt for dansk natur, lader sådan en gang forudindtaget og fordomsfuldt pladder trykke i medlemsbladet:
DOF er et helt kapitel for sig. At de ikke vil se skarvens ødelæggelser, er velkendt. Men de skilter ligefrem med dobbeltmoralen. Søger man på DOF's officielle naturpolitik, finder man følgende:
"Fugle kan flyve, og de fleste arter kan selv genindvandre, hvis
livsgrundlaget er i orden. DOF lægger så stor vægt på det autentiske, at
vi er imod manipulationer med individer og bestande af fugle, så længe
det ikke drejer sig om arter og bestande, der er truede på globalt
niveau."
Men det gælder åbenbart kun dem med vinger. I et høringssvar vedr. bekæmpelsesplan for mårhund har DOF kun den indvending, at planen ikke er vidtgående nok. Altså - fugle, der krydser grænsen, er velkomne. Mårhunden er derimod ikke, for den øver jo skade på bl.a. fuglebestande. Femstjernet dobbeltmoral. Og ringen sluttes perfekt, for hvordan er det lige med skarven! Den er ved at æde den rødlistede stalling ud af danske vandløb!
Åbenbart er det sådan, at hvis man bruger for meget tid med en kikkert for øjnene, udvikler man snæversyn
Undskyld men lidt objektivitet ville nok ikke skade, jeg vil påstå at mange herinde ser med samme snæversyn som DOF folk, bare med noget andet i kikkerten, og ligefrem lægge en hel forening der vitterlig gør og har gjort rigtig meget for den danske natur for had, er vel lidt i overkanten.
Når alt kommer til alt så er skarvbestanden den absolut mindste i rigtig mange år, vel vidende at fuglene kan og gør skade på vandløbenes fisk, syntes jeg dog stadig at tonen virker lidt skinger, når man tænker på hvad vi mennesker hvert år slår ihjel af undermålere, uønskede og ikke landingstilladte fisk.
objektivitet må være nøglen til løsningen af problemet! Og du har da ret - mange er ikke særlig objektive (synes nu Johan er objektiv nok) ingen fornuftige mennesker ønsker en dyrerace udryddet. Men regulering kommer vi ikke udenom - tænk hvis der løb alt alt for mange fredede ræve rundt over alt og åd sig fede i den samlede bestand af harer, fasaner, agerhøns, rådyrkid, kattekillinger, hundehvalpe etc.... billedet taler vel for sig selv..!
Der skal kun toppen af DOF til at beslutte om man vil støtte en regulering eller det modsatte! - ligesom der kun skal toppen af Danmarks Sportsfiskerforbund til at beslutte om man vil sætte ALT ind for at redde indtil flere af skarven svært truede fiskearter: stalling, snæbel, strømskalle, knuder etc - og ikke mindst de i disse tider så højt besungne udtrækkende laksesmolt.
og ja, der er slet ikke så mange skarv som for et par år siden - men det tror da pokker: der ER jo snart ikke mere mad til dem - Der er en grund til at de trækker op i vandløbene i de mængder de har gjort det!
Hvad undermålere, uønskede(?) og ikke landingstillladte fisk har med denne snak at gøre kan jeg ikke se?
Mikkel grunden til at jeg brugte eksemplet du beskriver i dine sidste to linjer, er blot for at beskrive vores dobbeltmoral, mennesket ser med det såkaldte snæversyn, når det går ud over en selv, for at vise hvad jeg mente, læs linket, og bid mærke i at vi er klodens klogeste væsener, meget klogere end skarver.
Keld, jeg forstår helt ærligt ikke, hvor du vil hen med det indlæg. Hvad mener du med skinger tone? Lad os bare se bort fra, at alle sammenslutninger har en masse ivrige debattører, der kan en masse bandeord. Jeg forholder mig til DOF's officielle politik, og kommer med et eksempel på dobbeltmoral og snæversyn.
At skarvbestanden er gået ned, skyldes sikkert mange ting. Bl.a. at et svindende fødegrundlag gør, at mange skarvunger dør på reden. At tage det som et tegn på, at skarvproblemet er blevet mindre, kan let blive en fatal fejl-analyse.
For snart rigtig mange år siden havde vi et prima fiskeri efter fladfisk og ål i Nissum Bredning i den vestligste del af Limfjorden. I pålandsvind var der sikker gevinst hver gang! I løbet af ret få år var det pludselig slut, og det har mange analyseret meget på, uden at nogen dog har fundet sikre konklusioner. Det er dog et faktum, at vandkvaliteten er bedre end dengang. Der fanges hummer ved Oddesund, og den vil have rent vand! Undersøgelsen "Plan for fremtidens fiskeri i Limfjorden" forsøger at komme med et svar på alle de forskellige teorier. Desværre blev den ikke gjort færdig, da det faldt sammen med kommunalreformen og amternes nedlæggelse (det var i amts-regi). Men man nåede at frikende Cheminova. Og de foreløbige konklusioner sendte pilen i retning af skarv og sæl. Der er da også et meget påfaldende tidssammenfald mellem fiskebestandenes kollaps og etableringen af skarvkolonien ved Rønland/fredningen af sælen. Op til den tid drev man et ret heftigt garnfiskeri med bundgarn og ruser i fjorden. Det er stort set væk nu, uden at fiskene af den grund kommer tilbage.
Har du set, hvordan det står til med bestanden af stallinger? Det er sket på to kolde vintre, hvor skarvens normale jagtmarker lå under is. Når man observerer skarv i disse vandløb og sammenholder det med, at hver enkelt fugl sætter et halvt kilo fisk til livs om dagen, kan man hurtigt lave sit regnestykke.
Jeg bor lige ned til Flynder å. For et par år siden blev et dambrug nedlagt, og nogle hundrede meter å fik vandet tilbage. Samtidig blev der etableret et stryg, hvor der før var et stemmeværk. Jeg glædede mig meget til at se resultatet. I dag er det som støvsuger for fisk. Og skal vi ikke gætte på, at det ikke skyldes nedlægning af dambrug og etablering af stryg? Derimod har skarven fisket her de seneste vintre.
Det kan godt være, der mangler fuldstændig uigendrivelig videnskabelig dokumentation for, at skarven er så stort et problem. Men kravene til en sådan dokumentation er også næsten umulige at opfylde. Paradoksalt nok er et af problemerne, at det er svært at finde fiskebestande, der er store nok til at lave undersøgelser på! Men indikationerne peger efterhånden så massivt på skarven, at vi burde begrave den diskussion og begynde at handle i stedet. Før vi ved af det, er det for sent!
Johan, jeg mente det faktisk ikke så voldsomt som det måske blev opfattet, vi to er ikke uenige i at fuglene både kan og volder problemer, på den måde forstået at indfødte og sårbare stammer af standfisk i åerne, bliver toldet voldsomt på i specielt strenge vintre med islæg.
Du er lidt inde på emnet, at skarven måske ikke er alene om at der bliver færre Stalling og Bækørred, men vi har her en prygelknabe, og kort tid forinden denne tråd blev lavet havde jeg netop siddet og set på skarvsiden på FB, hvilket jo bragte mig i det lyserøde felt, for uanset om vi vil have det eller ej, så er fuglen hjemmehørende i landet, og skal respekteres, som alle andre dyr og fugle, det er ihvertfald min overbevisning, selvom jeg elsker at fiske Stalling og Bækørred.
At bringe historier om fiskebestandes kollaps, grundet en skarvkoloni er måske også lidt søgt, for selvom de tager et vist antal gr. fisk hver dag ifølge diverse oplysningerne her og andre steder, kan jeg så også påvise kollapser bla. her på Nordfyn, hvor fisk som ulke, Torsk, fladfisk, og ålekvabber har været forsvundet i lang tid, totalt uden skarvernes indblanding.
Når alt det er sagt, så har naturen gjort sit indhug, endda i kraftig grad, er det nok? eller hvor mange mener man der bør skydes yderligere? udover at et mindre antal vil gøre mindre skade, hvem kan så komme med et konkret bud på hvor stor den yderligere decimering skal være, og hvilken effekt det vil have.
Kære alle på tråden, Keld, dig og mig har før debateret skarven, og det på en rigtig god og saglig måde. Dejligt med dit indput og når jeg læser din og Johan Gadegaards debat, synes jeg , at vi bevæger os i den helt rigtige retning. I taler om konkrete ting, fakta osv. Noget som er brugbart i en fremtid som skal tilgodese både skarven og fiskene. Og så gør i det på en ordentlig måde. Bravo.
Jeg er af den opfattelse, at skarven er presset voldsomt på den fødegrundlag, pga. at der meget dårligt miljø i vores fjorde og kystnære områder og til dels også de dybere bælter og sunde, hvor skarven kan fiske effektivt ned til godt 21 meter. Og du har helt ret i, at fødegrundlaget er meget dårligt. Ål. ålekvabber, ulke, kutling, tangsnare, fladfisk, torsk og du kan selv føje til, har det mildelst talt ikke for godt set på et nationalt niveau. Derfor har man flere steder oplevet at skarveunger dør på reden, fordi de simpelthen sulter ihjel. Man oplever også, at f.eks. skarven i Horsens Fjord søger føde meget langt væk. F,eks. har man fundet ekstremt mange mærker fra smolt, som kommer fra Århus Å og som sikkert er fanget i Brabrandsøerne. Det er en meget lang flyvetur for en fugl, som skal fodre sine unger. Det er sikkert også derfror, at vi nu ser mange skarve som søger føde i de ferske vande, noget som de hidtil ikke har benyttet sig af. Så sagen er den, at fødegrundlaget for skarven er så ekstremt dårligt, at den spiser af fisk den normalvis ikke ville spise. Herunder, stallinger, ørreder og andre laksefisk. At skarven er særdeles effektiv i de ferske vande viser en el-befiskning for Vejle Kommune om i Omme Å. Her blev der el-fisket på en afmålt strækning i 2009 godt 1600 styk stallinger af forskellige størrelser, året efter i 2010 blev der på den samme strækning, på samme tidspunkt, fanget 36 styk stallinger.... ! Man kan altså ikke sige, at det er gydegruset der er dårlig, fordi det var alle størrelser fisk der forsvandt. Vandkvaliteten var også rigtig god, så der er kun skarv, mink og odder der kan have spist fiskene. Odderen spiser ca. 300 kilo fisk pr. år, minken meget meget mindre og skarven ca 200 kilo. Altså fisker en skarv ekstremt meget føde. Den er dygtig til det og kan let udrydde en hel bestand af stallinger. Det er der talrige eksempler på i Østrig, Tyskland og Tjekiet. Bl.a i Østrig hvor den store og berømte flod Gmunden Traun på bare tre år mistede stort set hele sin stallingebestand efter, at det blev etableret en stor skarvkoloni ved floden. Ligeledes har man her i landet oplevet en meget stor nedgang i fiskebestanden, efter at en skarvkoloni har etbleret sig. Bl.a ved Hald Sø hvor Sø-ørred bestanden er styrtdykket takt med, at søens skarvkoloni etablerede sig og blev størrer og størrer. Det er der lavet undersøgelser på af DTU.
Altså er det ved at være veldokumenteret, at skarven, hvis den ikke kan finde føde nok i det salte miljø, kan ødelægge biodiversiteten for ferskvandsfiskene. Stallingen som nu er rødlistet er et godt eksempel.
Det leder os hen til problemet. Skal skarven lide under, at der er for få fisk til den, så den kan have det niveau som den har nu, eller skal bestanden sættes ned så, biodiversiteten kan komme i et nogenlunde balance igen. Det synes jeg. Men desværre har DOF, som jeg tidliger selv har været medlem af, indtaget en meget stejl holdning til regulering. De vil ingenlunde tale om det. Og det er et problem. Det er et problem at de ikke vil biodiversiteten og det er et problem, at de ikke kan se, at dette her også handler om stor livskvalitet for mange tusinde lystfiskere, som gerne vil fange en fisk, som skarven næsten har udrydet. Det er et problem at DOF ikke kan indse, at skarven ingenlunde er truet. Der er mange skarve i det meste af Europa, også i Norge som har jagttid på den, og den har det i store træk storartet. Det har fiskene ikke, det har odderen og isfuglen, som også lever af fisk heller ikke, hvis der ikke kommer flere fisk i vore vande og slutteligt, så har lystfiskeren det heller ikke godt, som må se sig om efter en anden hobby. Så ja, jeg mener personligt at der bør reduceres i antal skarvekolonier. Først og fremmest bør der ikke være kolonier i ferske områder, søer mm. for det andet, bør man se på om bestandene er så store, at der ikke er fødegrundlag for den, at ungernme sulter ihjel. Alt det og meget mere skal vi snakke om, på et ordentlig niveau og med respekt for biodiversiteten, og så handler det jo slet ikke om, at skarven skal udrydes. Slet ikke, men en vis form for balance har vi brug for. Håber DOF i fremtiden vil være med til en snak om en bred og bæredygtig natursyn og ikke blot hvad de kan se gennem deres kikkert.
Nu kender jeg ikke forholdende omkring Nordfyn, men i Nissum Bredning er de fleste forsøg på at forklare fiskebestandens kollaps på det nærmeste skudt ned. Fjorden er renere end før kollapset. Garnfiskeriet er meget mindre omfattende end før. Det eneste tilbageværende erhvervsfiskeri er muslingefiskeriet, og det eksisterede også længe før kollapset. Cheminova er frikendt. Så er der lidt tvivl om, hvorvidt ændrede strømforhold pga. tilsandingen ud for Thyborøn kan have noget at sige. Den foreløbige konklusion siger nej, men som sagt blev det aldrig fulgt til dørs. Det er meget svært at få øje på ændringer, der kan forklare et så pludseligt og dramatisk kollaps af fiskebestanden. Flere forhold er som nævnt blevet bedre. Der er ikke meget andet tilbage, end at "nogen" tolder for hårdt på fiskene. Tidssammenfaldet med, at skarv- og sælbestanden netop i de år eksploderede er påfaldende - og det eneste nye.
Det er under alle omstændigheder en kendsgerning, at naturen omkring Limfjorden er ude af balance, og det er i min optik en helt utålelig situation, som man pinedød er nødt til at agere på. Spørgsmålet er så, om man skal sætte sig ned og vente på en dokumentation, der formentlig ikke kan fremskaffes. Eller skal man agere på de bedste formodninger, man har? Vi har en stort set udraderet fiskebestand. Og en særdeles talrig bestand af skarv og sæl, hvis største problem formentlig er, at de er blevet for mange.
Jeg er ikke ude efter at få skarven udryddet eller noget, der ligner. Men jeg forstår ikke, hvorfor den skal beskyttes på et så ødelæggende niveau. Første skridt må være, at EU ophæver den tåbelige fredning.
Niels Åge og Johan, selvom det måske ikke ser sådan ud er vi grundlæggende enige, min indgangsvinkel, som måske ikke er helt berettiget i denne sammenhæng, er det med vores generelle trang til at eliminere, minimere eller på anden måde begrænse arter, der ikke passer ind i den enkeltes syn på hvordan tingene bør hænge sammen.
Og johan jeg beklager atter det med den skingre tone, som absolut ikke var møntet på dig, mere generelt, for jeg er hvorom alting er, udmærket klar over fuglenes problematiske fødesøgningsmønster, det der undrer mig er at både Stalling, Bækørred, lakse og ørredsmolt, har levet side by side i tusinder af år, hvorfor går det først "galt" nu, der har jo tidligere været mange Skarv, skyldes det måske at vi har fjernet deres normale fødemuligheder i fjorde og deslige, grundet disses gennemgående ringe tilstand, som Niels Åger er inde på, er det tilfældet, hvad jeg tror, så er en minimering måske en af vejene, både for fugl og fisks overlevelses skyld, men igen bestanden er nu lav, så jeg håber på at de ringe bestande af åernes fisk, atter kommer lidt op.
Og til sidst vil jeg sige at jeg også nyder når vi kan debattere på saglig vis, jeres indput har bla. givet mig et måske mere personligt "objektivt" syn på nogle ting.
Men igen naturens hændelser er ofte en vanskelig sag at generalisere om, rigtig mange faktorer spiller ind, hvbem havde f.eks troet at ørreder kunne skifte køn grundet udledninger af hormoner, skyllet ud i vore toiletter.
Se bare hvad jeg har linket til på Ulnits side : http://www.ulnits.dk/biologi/soegylle.htm det er jo mindst lige så skræmmende, og muligvis også en årsag, der begrænser den naturlige bestandsopbygning.
Keld, du har sikkert ret i, at der var plads til både skarv, sæl og fisk, hvis der ingen menneskelig påvirkning var. Men tror du ikke, vi kan blive enige om, at den er kommet for at blive... Og er det en grund til ikke at gøre noget, når balancen vælter? Jeg synes, vi skal forholde os til verden, som den ser ud, og prøve at få det bedste ud af det.
Vores trang til at eliminere, minimere og begrænse...tja, hvordan tror du, det så ud, hvis vi bare lod tingene passe sig selv? Hovedsagen er ikke at begrænse skarven, men at beskytte livet i ferskvand og fjorde. Jeg vil gerne have en varieret natur, fuld af mangfoldighed. Hvis det kræver begrænsning af nogle arter for at beskytte andre, så må det være sådan. Alternativet er en fattigere natur.
Ja, det er jo ikke let, når en forening, der burde interessere sig bredt for dansk natur, lader sådan en gang forudindtaget og fordomsfuldt pladder trykke i medlemsbladet:
DOF er et helt kapitel for sig. At de ikke vil se skarvens ødelæggelser, er velkendt. Men de skilter ligefrem med dobbeltmoralen. Søger man på DOF's officielle naturpolitik, finder man følgende:
"Fugle kan flyve, og de fleste arter kan selv genindvandre, hvis livsgrundlaget er i orden. DOF lægger så stor vægt på det autentiske, at vi er imod manipulationer med individer og bestande af fugle, så længe det ikke drejer sig om arter og bestande, der er truede på globalt niveau."
Men det gælder åbenbart kun dem med vinger. I et høringssvar vedr. bekæmpelsesplan for mårhund har DOF kun den indvending, at planen ikke er vidtgående nok. Altså - fugle, der krydser grænsen, er velkomne. Mårhunden er derimod ikke, for den øver jo skade på bl.a. fuglebestande. Femstjernet dobbeltmoral. Og ringen sluttes perfekt, for hvordan er det lige med skarven! Den er ved at æde den rødlistede stalling ud af danske vandløb!
Åbenbart er det sådan, at hvis man bruger for meget tid med en kikkert for øjnene, udvikler man snæversyn
Johan
Johan - jeg er ikke tilhænger af skarven - hvilket talrige indlæg i den debat beviser. Men man skal passe på at holde tingene ude fra hinanden;
Skarven er en fugl der med vekslende intensitet har været i dansk natur siden 'tidernes morgen' - mårhunden er et 'fremmed' invasivt kræ - dern breder sig uønsket - og kan nok ikke sammenlignes med skarven. Den stammer egentlig fra det asien, og må formodes at være undsluppet fra pelsfarme m.v. - lidt ala minken. Den har altså ikke en 'historisk ret' til at være her - som skarven har uanset om vi kan li' den eller ej.
Vi skal passe på at holde for mange af de farverige følelser og ytringer ude af debatten - det skader seriøsiteten og sagen (om at holde skarven nede på et fornuftigt niveau)
citat:Vi skal passe på at holde for mange af de farverige følelser og ytringer ude af debatten - det skader seriøsiteten og sagen (om at holde skarven nede på et fornuftigt niveau)
Vi må dog huske at dette er et lystfiskerforum og at det kan være svært at holde følelserne udenfor når man (worst case scenario) kan se sin kære hobby forsvinde i fortiden...
På nette fandt jeg en anvendelse for skarven... ret meget andet kan jeg ikke se den kan bruges til.
Prøv denne Færøske opskrift 1 Skarv ( Ung skarv er best ) Røget flesk Salt og Peber Stege margarine kogt vand
Fremgangsmåde
Du tager skarven og henger den ude i 1-3 døgn det kommer an på hvor varmt det er ude hold øje med fuglene mens de hænger (du kan skrælle den med samme om du best kan lide det ) siden skræller du skarven ( flår skinnet af og tar indvoldene ud ) siden skyller du den godt ind & udvendig siden tar du og snitter i bryst og lår og stikker røget flæsk ind i kødet det giver en meget god smag til kød og sovsen strøg godt med salt og peber siden kommer du margarin i en gryde og braser du kødet på begge sider til det er godt brunt men ikke brændt når dette er gjort så kommer du kogende vand over så kødet står under i vand lad dette koge i 1 ½ time så tager du kødet op af gryden i et ovnfast fad og ind i ovnen mens du laver sovsen Sovs : Brug skyen fra kødet og jevn sovsen ud med mel og mælk ikke vand da vand stjæler kraften fra skyen aldrig brug vand til jævning af sovs bliver sovsen for tykk så kan du tynde den med lagen fra kartoflerne men kun lidt ad gangen smag den til med salt og peber
Server med hvide og brune kartofler samt rødkål God abetit
Kan man ikke få havørred på bordet er der jo altid en skarv i nærheden, men kan de tages på flue?
Hvis nogen kommer forbi Skæring med et par friskskudte ung-skarv, skal jeg gerne gøre et forsøg eller to i det glade amatørkøkken - og give en udførlig madanmeldelse her på forum!
Jeg kan så ikke anbefale at skyde eller nyde Skarv, eller for den sags skyld andre fugle i yngletiden, det svarer lidt til at slagte ørreder der står på gydebankerne, lidt sørgeligt at en ellers fornuftig tråd, skal ende sådan.
Jamen Keld, jeg mener da selvfølgelig en lovligt nedlagt fugl - evt en fugl der er skudt ved åen om vinteren hvor man jo kan få en tilladelse til at skyde dem... hvornår ville den rigtige jagt tid egentlig være, hvis det en dag blev aktuelt at vi skal have en sådan? (jeg er ikke jæger!)
jeg kan oplyse dig at kontakter du Lars Aagaard og fremlægger din holdning -ser han meget nøje på om der er tale om brud på de vedtækter vi har skrevet under på -og han retter op på de dårlige tiltag der indimellem forkommer -eller gå irette med dem eller den som ødelægger hyggen / eller opføre sig dårligt - jeg ser ofte at det hjælper -
Ta' sagen i egen hånd! Skyd de sorte svin langs å'er (fuglene). Hvad gavn er de til/for i landet?
Vi er med til at give 2,8 milliard kroner til statskassen, som lystfisker. Og flere tusind arbejdsplader! Vi smider penge direkte ud af vinduet lige pt så længe den fugl forsat er et problem, som garn fiskere er.
Venstre blev dannet gennem oprør! Hvis ingen politikker vil lytte til os, må de smage vores ulovligheder, det er den eneste på at få dem op fra den bly søvn de har, som der blev sagt!
Bruno, mit seneste indlæg var blot ment som en slags øjenåbner, for måske at få enkelte til at se på tingene med objektive øjne, det virker ofte sådan, som jeg har udtrykt før, at vi udenlukkende ser tingene fra ens egen side, og blodrus skulle det jo nødig ende i, tråde som denne læses jo af alle mulige personer, ikke kun fiskere, så en sober debat er nok at foretrække, indlægget herover viser jo desværre at der er langt igen, visse personer er bare uden for rækkevidde.
Jeg er nok tilbøjelig til at støtte Keld's "side" i denne sag.
Skarven er en naturlig del af den danske natur, fuldstændig ligesom stallingen er det (bortset naturligvis fra Gudenåen hvor den er en innovasiv art ).
Ja, der syntes at være en vis ubalance, der dog er ved at regulere sig af naturlig vej. Vi hverken kan eller skal bare gøre det halvt så godt som naturen selv kan mht. regulering af naturlige bestande. Der burde i Danmark være plads til såvel fisk som fugle og efter min beskedne vurdering, skulle man i stedet for at tale nedskydning og regulering, hellere tale om bedre forhold for ålekvabber og fladfisk, så skarvens naturlige fødeemner blev opgraderet. Flere af både fugle og fisk må da - alt andet lige - være bedre for den danske biodiversitet end bortskydnining af sunde og raske fugle fordi vores vandmiljø og fisk lider pga. forurening og overdreven konsumfiskeri.
Ja Jan, det er da en holdning. En lidt naiv af slagsen, hvis du spørger mig. Skal vi ikke tage udgangspunkt i verden, som den ser ud, fremfor at opstille et uopnåeligt ideal om en verden uden menneskelig påvirkning af omgivelserne. Hvis vi folder hænderne og ser fromt på, mens naturen opretter en ny balance, kan vi meget let vågne op til en verden uden stalling i danske vandløb, for nu at tage den nok mest presserende konflikt.
Danmark har tiltrådt aftalen om at beskytte arter på IUCN's liste over truede arter. Stallingen er på den danske rødliste. Det er skarven ikke.
Tja, man kan også vælge at tage de lidt længere briller på . Naturen har det jo med at genoprette sig selv, hvad enten ulykken er vulkaner, meteorer eller Homo Sapiens. I den sammenhæng er vi kun et lille, uheldigt sidekapitel.
Måske er jeg naiv - men i kampen mellem planetens overlevelse på lang sigt og menneskets kortsigtede udplyndring af ressourcer og biodiversitet for profit, så ved jeg godt hvad side jeg hepper på
Måske er jeg naiv - men i kampen mellem planetens overlevelse på lang sigt og menneskets kortsigtede udplyndring af ressourcer og biodiversitet for profit, så ved jeg godt hvad side jeg hepper på
Desværre ser det ud til at vi med den indstilling er i mindretal Jan, i vore dage ser man kun på hvad der kan "betale" sig udfra ens egen horisont, naturens mangfoldighed er helt unik, og kan ikke gradbøjes efter forgodtbefindende, selvom vi lever i en overdreven materialistisk verden.
Jeg er helt enig med jer i, at det ville være
dejligt om vores miljø var helt ren, naturlig, velfungerende og
selvregulerende. Hvor ville det være vidunderligt om vores salte og ferske
vande var helt rene og fyldt med liv, så både fisk, fugl og menneske kunne leve
i fryd og gammen. En sådan verden ville jeg rigtig gerne være en del af, men
sådan ser verden bare ikke ud i vores lille gennemkultiverede land pt. Og det
ser desværre ikke ud til, at det bliver bedrer de næste mange årtier.
Vores fjorde og salte vande har det skidt.
Fyldt med kvælstof, fosfor og sprøjtegifte og fiskene er i drastig tilbagegang.
Ål, ålekvabber, ulke, fladfisk, torsk osv. Er næsten ikke eksisterende og hvis
vi som lystfisker skal gøre os håb om fangst, så tyr flere og flere til put
& take.
Kort sagt vores fiskevande har det ikke godt.
Derfor har bl.a. skarven været nødsaget til at søge føde i ferskvand, idet den
simpelthen ikke kan finde tilstrækkeligt med føde i mange salte fjorde og
bælter. I adskillige skarvkolonier har ornitologerne måtte konstatere stor
dødelighed af unger, som er gået til pga. sult. Altså et bevis på, at der IKKE
er tilstrækkeligt med føde til, at brødføde den skarvbestand som der er nu,
også selv om ornitologerne siger, at vi er på et meget lavt niveau på kun
28.000 æglæggende par (mange tusinde går ikke på rede pga. for dårlig
foderstand).Og ca. 200-250.000 skarve efterår og vinter.
Det er også faktuelt, at skarven har ændret
spisevane i bl.a. Limfjorden, hvor en stor del af dens mad er rejer. Dem spiste
de ikke mange af før i tiden, men i kraft med at fiskebestanden er faldet
drastisk, har de måtte spise det som der er.
Det er også faktuelt, at der er lavet
undersøgelser i Tjekkiet og Schweits om tilbagegangen af ferskvandsfisk. Her
viste det sig, at skarven stodfor
ca. 80 % af denne tilbagegang. Og det uden hjælp fra landbrug og bundtravler.
Det er en dygtig fisker, som spiser ualmindeligt meget mad hver dag (500-800
gram) og det siger sig selv, at når så mange tusinde fugle ikke kan finde
tilstrækkeligt med føde i det saltemiljø, søger til åer og søer, så bliver fiskebestandene her påvirket
maximalt.
Her i landet har vi tradition for, og generel
forståelse for, at visse dyr og fugle må man gerne regulere. Bl.a. er
ornitologerne meget glade for at der bliver skudt mange ræve og de er også
glade for, når rævene får skab og dør. Der er også år hvor en meget stor
sælbestand får sæl-pest og bliver kraftigt minimeret, men når det kommer til
skarven, som er yderst talrig og langt fra truet i hverken Europa eller DK, så
er det eneste der kan regulere dennehavørnen. Dem har vi dog ikke så mange af, så det batter ikke noget.
Hvor ville det vælre dejligt, at vi kunne
kigge på biodiversiteten i naturen. At vi i dette meget kultiverede land,
sørgde for, at der var en sund bestand af både skarv og fisk og ikke bare
tænket ppå at beskytte fuglen. Hvis udviklingen fortsætter med den drastiske
nedgang i fiskebstandene bliver også odder, lappedykker og isfuglen påvirket.
Jeg er derfor af den holdning nu, og det har
taget år at komme hertil, at vi i disse år med en natur under pres, er nødsaget
til at ”kultiverer” naturen og skarven, hvis vi gerne vil tilgodese en
nogenlunde biodiversitet i landet. Det skal naturligvis ske kløgtigt og
forstandigt med indput fra både ornitologer og lystfiskere. Og selvfølgelig
skal vi fortsætte kampen mode et bedre miljø. Arbejde mod noget bæredygtigt
landbrug og fiskeri. Jeg er helt enige med jer i dette perspektiv.
Men jeg synes det er trist, at skarven skal
favoriseres på bekostning af truede fiskearter og tusindvis af lystfiskere som
har stor livskvalitet i at være ude i naturen med deres fiskestang. Jeg
accepterer at ornitologerne (17.000 medlemmer af DOF) har stor glæde af at
kigge på skarve, men jeg synes også at disse ornitologerskal acceptere, at os lystfiskere har
en stor naturoplevelse ved at færdes ved vandet med en fiskestang. Hvis vi
ingen fisk har at fiske efter, har vi ingen lystfiskere og så må vi enten til
at spille golf, eller ja, kigge på fugle.
Med venlig hilsen
Niels Åge
Ps. Synes i skal se bort fra de ligegyldige og
direkte bøvede indslag i dennetråd om skarven. Jeg kan fint have en god debat og få en meningsfyldt
indsigt i hvad andre tænker og mener om denne her sag. Jeg har fuld forståelse
for andre holdninger og indslag, blot det er seriøst og skrevet med pli.
Redigeret af niels åge skovbo - 17 Jun 2011 kl. 15:30
Keld og Jan, jeg kan sagtens se det sympatiske i jeres holdning. Men vi påvirker vores omgivelser massivt, uanset hvor ideelt vi opfører os. Skal vi så afholde os fra at gøre, hvad vi kan for at rette op på skaderne og redde, hvad der reddes kan?
Det er helt rigtigt, at naturen er bedst til at finde en holdbar balance. Problemet er bare, at der ikke tages smålige hensyn til arters overlevelse. I yderste konsekvens også vores, for nu at sætte tingene på spidsen.
Det er en illusion at tro, det overhovedet er en mulighed at lade naturen om tingene uden vores indgriben. Det er derfor, jeg synes, jeres holdning måske nok er sympatisk, men også temmelig naiv.
Først tak for dit gode og velfunderede indlæg Niels Åge, hvis alle fiskere og fuglekikkere var så meget inde i tingene fra begge sider som dig, så tror jeg meget var lettere, jeg forstår både dine og Johans bekymringer og tanker. Jeg indrømmer, vel vidende om problemerne omkring de menneskeskabte forandringer i vore natur, at der fra tid til anden kan blive tale om regulering af diverse "skadevoldere" grundet bogstavelig talt valget mellem pest eller kolera, det er vi overhovedet ikke uenige i, en ræv, mink eller mårhund, der kommer ud på en normalt rovdyrsfri ynglelokalitet for fugle, kan gøre mere skade end gavn, det samme gælder jo en fødepresset fugl som skarven, som naturligt nok begynder at søge nye græsgange, men er der nogen der ved hvor mange der reelt er plads til, vil en nedskydning på bestemte lokaliteter ikke blot, tilføre nye, og så fremdeles. Jeg er selvfølgelig klar over at der er forskel på 28,000 fugle og 4,000 men hvornår er nok, nok, man har jo haft bekæmpelsestilladelser ved både Skjern og Stor Å, er der nogen der ved om dette har haft reel effekt?
Hele skarvdiskussionen, har efter min mening været præget af hysteriske fritids og erhvervsfiskere, der meget ala landmændene, jamrer over deres manglende indtjeninger, grundet alverdens ting, at begge grupper måske er mere eller mindre selvforskyldte i problemerene, grundet årtiers totaludnyttelse af ressurserne, taler man mindre om, eller slet ikke, ihvertfald ikke i egne rækker.
Med hensyn til prygelknaben skarven har dette så forplantet sig ind i lystfiskeriets rækker, hvor fuglen hos nogle ene og alene har fået skylden for fiskebestandes kollaps eller i det mindste kraftig nedgang, simpelthen længe inden en eller flere andre mulige årsager er undersøgt og fundet, jeg har før nævnt vores fremelskning af havørred og laks, som mulige emner, i førhen adgangsfrie systemer, der nu er åbne for vandrefiskene, med hensyn til Stalling har jeg også erfaret at klimatiske forandringer, måske rykker arten længere nordpå, omend det ikke sker fra dag til dag, ja der er mange muligheder.
I må undskyld men jeg kan desværre blive ved i een uendelighed, men kan konstatere at vi er en tre fire stykker her som dybest set er enige, men "problemet" er ikke bare sådan at klare.
Jeg tror måske du er inde på noget af det rigtige Keld, nemlig at den globale opvarmning spiller en ikke uvæsentlig rolle i stallingens tilbagegang.
Læste så sent som her til morgen, at nattergalen vil være forsvundet fra vores natur om ganske få år pga. klimaændringer - men at vi så i stedet vil få en sydlandsk art, der allerede er begyndt at yngle i Sydjylland. Jeg er i hvert fald overbevist om at problemet ikke er så enkelt som blot en enkelt prædatorer. Det minder næsten om bøndernes hetz mod musvågen, som de vil have skudt fordi haren er i kraftigt tilbagegang - det er i hvert fald ikke det industrielle landbrugs skyld
Jeg tror måske du er inde på noget af det rigtige Keld, nemlig at den globale opvarmning spiller en ikke uvæsentlig rolle i stallingens tilbagegang.
Hvad bygger du den teori på, Jan? Den globale opvarmning er altså skyld i, at den danske bestand af stallinger er kollapset efter to lange isvintre.... Vi taler om en sund bestand, der næsten er udraderet på bare to år!
Der er masser af observationer af skarv i vandløbene. Mon de er der, fordi de trænger til en kold forfriskning i vinterkulden? Jeg tror, de fisker! Med et fødebehov på 500 gram om dagen, skal der ikke megen fantasi til at forestille sig, hvad en sulten skarvbestand kan gøre ved en fisk som stallingen, der typisk står i stimer i åens dybe partier. Man kan ikke dokumentere sammenhængen, men tingene peger massivt på skarven som hovedårsag!
Hvis du mener noget andet, må du komme med noget bedre end fornemmelser og formodninger, der ikke kan underbygges.
Der har også været is vinter før 2009 - alligevel skulle kollapset i stalling bestanden skyldes 2 på hinanden følgende vintre (hvilket vi har haft mange gange før - også med både mere sne og is end de 2 seneste år).
Hvorfor har skarven så ikke udryddet stallingen forlængst - f.eks. i 1985 - 1987, hvor vi havde 3 isvintre i træk?
Teorien om skarven som eneste grund er lige så tynd og uddokumenteret som klimaforandringer. Der trænger i den grad til seriøs forskning og dokumentation på området. Er der f.eks. nogen, der ved om stalling bestanden i England også er faldet? Hvad med den norske bestand? Alle disse oplysninger mangler - indtil da har vi kun fornemmelser og formodninger, hvad enten man støtter den ene eller den anden teori.
Jeg har virkelig forsøgt at sætte mig ind i årsagen til
tilbagegangen af stallingen. Har læst det meste af hvad der findes af litteratur,
rapporter mm. på området. Jeg har talt med dem (biologer og forskere på
DTU-Aqua) som har undersøgt forholdet og i det hele taget har en stor viden og
faglighed indenfor stallingerne.
En af disse forskere har også haft kontakter til sine
forskningskollegaer rundt omkring i Europa, både Østrig, Tyskland, Tjekkiet,
Norge og Sverige. De kunne fortælle, at der IKKE havde været unormale
forårsmåneder de sidste ti år rent temperaturmæssigt. Han havde også undersøgt
det i deres dataer for DK. Heller ikke her har der været unormale ændringer.
Altså har det ikke været forhold hvor temperaturen skulle drille stallingen
under gydningen (marts/april). Global opvarmningen har således ikke haft
indflydelse på stallingens gydninger.
Noget andet er, at stallingerne er forsvundet i alle
størrelser på samme tidspunkt. Både yngel og de ældre fisk. Hvis det havde
været gydningen som havde været problemet, ville det være de små fisk som forsvandt
først. Det har ikke været tilfældet. (jvf. Rapport fra Omme Å 2009/2010).
Desuden har man i f.eks. Øvre Gudenå fundet yngel fra
bækørreder, så åen fungere fint som gydevand og der ser ikke ud til, at være
”kemi” i åens vand som skulle gøre fiskene sterile. Hvis dette skulle være
tilfældet, ville det også gå ud over de små fisk først. Heller ikke dette er
observeret.
Noget som kunne være en mulighed er også manglende
gydeforhold. Godt gydegrus mm. Heller ikke dette har man kunne konstatere, idet
stallingen blot benytter de øverste tre-fire centimeter af åens grus til
gydningen og således ikke er afhængig af om der er et ret højt indhold af sand
i gydegruset. (Noget som ørreden er meget ømfindtlig over for).
Endvidere gyder stallingen på et tidspunkt hvor åen har
overstået den store vinter ”flom”. Der er derfor heller ikke en stor udskylning
af æg, som i øvrigt er klæbrige, som man kan opleve i ørredens gydegrus ved
stor flom.
Og slutteligt, så gyder stallingen så sent, at vandet er ret
varmt og æggene klækker på få uger, og stallingen i øvrigt gyder ekstremt mange
æg sammenlignet med ørreder.
Sagt med andre ord, så er stallingen ekstremt fertil, kan
gyde på steder som ørrederne ikke kan og i øvrigt kan reproducere sig i enorme
mængder på ganske få år.
I Gudenåen blev der i 30`erne udsat små fyrre fisk. Ti år
efter var åen helt fyldt med fisk. Det samme gælder for Kongeåen og Grindsted
Å, som begge fik udsat fisk efter et kollaps i 80érne. Her blev bestanden
genetableret på ekstremt få år. Stallingen bliver også meget hurtigt kønsmoden
og vokser ekstremt hurtigt de første fire-fem år.
Vi var en stor række af foreninger som var indbudt til et
møde om stallingen hos netop DTU-Aqua her i vinters, hvor vi fik gennemgået
problemstillingen. Årsag, mulige løsninger osv. Biologernes klare opfattelse
var, at alt andet lige, så var hovedårsagen til tilbagegangen predatering
afskarv, odder eller mink, eller
dem alle sammen. Naturligvis skal man have respekt for, at de ikke kan udtale
sig bombastisk om årsag, når de ikke har videnskabelige undersøgelser der
underbygger deres påstand. Men de var dog så klare i mælet, at hvis de
samholdte de undersøgelser der er lavet i de øvrige lande, med den erfaring som
de selv besad, så var skarven oplagt som hovedansvarlig. Alene af den grund, at
den spiser hele 2/3 del af hvad en odder kan spise pr. år sammenholdt med hvor
mange mange flere skarv der var begyndt at fouragere i de ferske vande set i
forhold til antal oddere.
Endeligt falder den store nationale kollaps af stallingen
sammen på nøjagtig samme tidspunkt. Man kan derfor ikke sige, at det er sygdom
(som ikke spredes så hurtigt) eller gydeforhold, overbefiskning, global
opvarmning, kemi ell. Men sammenfattende kunne samtlige foreninger ved de danske
stallingevandløb, fortælle om endog meget store mængder af skarv i deres vandløb.
Før disse store invasioner af skarver, var der fine bestande af stallinger.
Men netop nu i disse år bliver problemet undersøgt. Det
tager tre-fire år før man har en nogenlunde klar fornemmelse af hvorfor ?, men
problemet lige nu er, at der simpelthen ikke findes en stallingebestand noget
steds i landet, som er så stor at der kan laves en egentlig undersøgelse !
Håber at ovenstående har givet dig lidt indsigt i hvorfor vi
er mange, som har en klar overbevisning om hvorfor skarven sikkert er den
hovedansvarlige i stalling kollapset.
Med venlig hilsen
Niels Åge Skovbo
Redigeret af niels åge skovbo - 17 Jun 2011 kl. 21:20
Hov da Jan, Glemte lige at svare på et par af din spørgsmål.
Isvintrene i 80érne var ikke et stort problem, idet antallet af skarve var langt mindre end den er nu om stunde. Især når man tæller de mange tusinde skarve som kommer forbi her fra Østersøen.
Ja, stallingebestanden er særdeles hårdt ramt i England. Anglers Trust mener skarven er årsagen.
Nej, stallingebestanden er ikke ramt i Norge.
I Norge yngler og fouragere skarven alene langs kysten. Her fryser havet ikke til pga. golstrømmen og mængden af fisk i Norge er også enormt stort set i forhold til danske forhold. I Norge har man ikke nogen kæmpe bestand af skarv. Slet ikke set i betragtning af hvor mange gange større Norge er geografisk. Der er også jagttid på skarv i Norge og hvert år bliver der skudt virkelig mange fugle. Bestanden er stabil men ikke enorm. Med andre ord, så foregår der en kukltivering af bestanden og biologerne holder et vågent øje med om der bliver skudt mere end bestanden kan klare.
Det har virkeligt været fornøjeligt, lærerigt og inspirerende at følge denne tråd ude på sidelinien, og holdt i en saglig og sober tone af debattører som har sat sig grundigt ind i tingene...super
Selv er jeg mildest talt ikke særlig velbefaren i ornitologiens verden da problematikken på det rent vandmiljømæssige plan i langt større grad har optaget mig, dog velvidende at der er en stor sammenhæng mellem disse faktorer.
En tanke som jeg gør mig, og som jeg ser at Niels Åge Skovbo også slår på tromme for er det alt for oversete faktum at lystfiskeri faktisk er en væsentlig bestanddel i manges livskvalitet.
Jeg har fisket siden jeg var 10-12 år gammel, dvs gennem de sidste 40-45 år og har aldrig kunne forestille mig et liv uden dette at fiske som værende en helt naturlig del, med alle de oplevelser og indtryk dette indbefatter, men jeg må dog erkende at jeg nu har lagt det på hylden og lever på minderne, med de ting som sker nu tror jeg vores fiskebestande går mod en så stærk tilbagegang at fremtidens lystfiskeri begrænser sig til put-and-take vandende.
Dog nærer jeg et spinkelt håb om at de ca 3 mia kr årligt som lystfiskeriet herhjemme genererer kan udgøre et regeringsmæssigt incitament til at tage situationen alvorligt og dermed iværksætte de regulerende foranstaltninger og miljømæssige sanktioner som er tvingene nødvendigt, hvis det ikke allerede er for sent.
Det er mig en gåde at DSF kun repræsenterer ca 30.000 medlemmer når man tænker på at vi rent faktisk kan mønstre ca 800.000 lystfiskere.
Som den mere aktive del af lystfiskerne er jeg også rystet over at vi ikke kan finde fælles fodslag i en sag som vi vel dybest set har et fællesskab omkring, at DOF med sølle 17.000 medlemmer har langt større mandat til at varetage deres interesser på bekostning af fiskebestanden som er truet i en grad som snart tangerer udryddelse.
Selv om jeg gerne kæmper videre med de til rådighed stående midler jeg kan mobilisere ligner det en ulige kamp mod kræfter som slet ikke nærer den ringeste forståelse for vigtigheden af at vores havmiljø har en sund biodiversitet.
På det ornitologiske plan har man en stor viden om bestandende, deres livsvilkår og vækstbetingelser, mens man på det marinbiologiske felt stort set intet ved om de ting som er sket gennem de sidste 13 år da forskerne ikke får midler til at forske i havmiljøet i nogen særlig udstrækning.
Dette tror jeg bliver den største trussel for fiskebestandende nu og fremover.
Jim uanset had man end mener om DOF, så ser man aldrig eller ihvertfald meget sjældent udbrud, i deres forums, som på denne og andre fiskesider, jeg tænker på de meget lidt flatterende indlæg, fra personer for hvem den allerstørste fornøjelde er at smadre enhver form for fornuftig diskussion, kan så være at DOF måske tages mere seriøst, og derfor har skaffet sig indflydelse indflydelse,den ofte tilbagevendende debat om DSF indflydelse, eller mangel på samme rent medlemsforholdsmæssigt, er som du er inde på, lidt mystisk, der findes jo dygtige biologer osv, i forbundet også, hvad årsagen er i denne sammenhæng ved jeg ikke, men på mig har forbundet ofte virket som en god gammel fagforening, altså lidt tung i det, og det helt rigtige i en sag som denne er jo nok dialog mellem parterne, jeg ved ikke om det overhovedet er sket.
Denne tråd har forstærket mit håb, for at man finder en grund, hvori hovedårsagen "måske" er lagt på bordet, jævnfør Niels Åges saglige indlæg, jeg kan jo godt se at en her og nu løsning med skydning af fugle, måske virker, men jeg mangler stadig et sagligt argument for hvor mange der skal skydes, for at have virkning, og om en eliminering af lokale bestande, ikke blot medføret nytilflytning, så man på sigt er lige vidt.
Og Jim du er inde på hvad jeg tror er hovedproblemet "vores" om jeg så må kalde det for misrøgt af næsten al natur, det være sig både på land og i vand, gør at arter bukker under, eller i bedste fald bliver meget fåtallige, simpelthen fordi at vi med intensiv brug af kultivering, pestidsider, bundskrabende redskaber, ja jeg kan blive ved, eliminerer naturens mulighed for at skabe diversitet, følgen bliver at arterne søger nye græsgange, ganske som vi også ville gøre det, fænomenet ses både hos insekter, fugle og fisk, og for den sags skyld pattedyr.
Denne sidste omgang, er desværre meget sværere, eller måske desværre umulig at gøre rette op på, det er muligvis allerede for sent, og vil i bedste fald tage årtier inden virkning ses, det er en sørgelig kendsgerning i min opfattelse.
Og Jim du er inde på hvad jeg tror er hovedproblemet "vores" om jeg så må kalde det for misrøgt af næsten al natur, det være sig både på land og i vand, gør at arter bukker under, eller i bedste fald bliver meget fåtallige, simpelthen fordi at vi med intensiv brug af kultivering, pestidsider, bundskrabende redskaber, ja jeg kan blive ved, eliminerer naturens mulighed for at skabe diversitet, følgen bliver at arterne søger nye græsgange, ganske som vi også ville gøre det, fænomenet ses både hos insekter, fugle og fisk, og for den sags skyld pattedyr.
Denne sidste omgang, er desværre meget sværere, eller måske desværre umulig at gøre rette op på, det er muligvis allerede for sent, og vil i bedste fald tage årtier inden virkning ses, det er en sørgelig kendsgerning i min opfattelse.
Gode indlæg fra Jim og Keld, der er med til at give et nuanceret billede af situationen.
Ovenstående fra Keld er jeg fuldstændig enig i. Dyr gør i disse år et desperat forsøg på at tilpasse sig de næsten umulige forhold som intensiv fiskeri og landbrug samt forurening byder dem. Nogle, som rådyr, ræv og krager er rigtig gode til det og stiger voldsomt i antal, andre kræver mere tid og er derfor i voldsom tilbagegang. Kunne stallingen være et eksempel på de sidste - ganske som haren, nattergalen og mange andre dyr, som om få år vil være forsvundet fra vores forsvindende lille natur? Jeg håber det ikke, der bør og kan være plads til alle, uanset menneskets påvirkning. Vores grådighed og kortsigtede jagt på profit og ressourcer er trods alt kun en meget kort periode, så har vi udryddet os selv.
Per, en interessant undersøgelse, som jo dog næppe kan stå alene. Det er jo let at sige, at skarven æder mellem 2000 og 6000 laks om året fra Skjern Å. Dog skal man huske at sammenholde det med, at erhvervsfiskerne lander 80-90.000 laks om året, bare på Bornholm. Så hvem er den største årsag til indhug i laksebestanden ? Statistik er godt - man skal bare huske at bruge den rigtigt.
Som den folkekære Storm P. udtrykte sig: " Statestik er som de gamle gaslygter. De er gode at læne sig op ad, men de giver en elendig oplysning".
Det kan godt være Skarven ikke er alene om skylden, men vi kan vist alle blive enige om at den er en alvorlig faktor i truslen mod fiskeyngel i almindelighed .
RED VILDLAKSEN, KØB IKKE NORSKE DAMBRUGSLAKS !!!
Per B. Sørensen
Jeg ser at vi er ved at ende ved udgangspunktet, nogle gange ville jeg ønske (og dog måske alligevel ikke) at min verden var så enkel, og jeg var så intelligent, at jeg blot kunne se på en statistik, og deraf lave en endegyldig slutning, Pers indlæg beskriver jo blot hvad vi allerede har fået uddybet, og rent faktisk også er nogenlunde enige i, men undertonen i indlægget samt Steen Kehlers bidrag, viser jo desværre at nogle stadig kun kan se sort og hvidt.
Og sidst men ikke mindst, så er lakseopgangen steget støt i Skjern Å, gennem de sidste mange år, og det til trods for både Skarvens prædation, samt det faktum at vores fiskeri, er blevet kvotebelagt, fordi vi ikke har kunnet styre os, med stigende fiskepres og deraf følgende hjemtagning af Laks. dette er en sideproblem, da det værste problem igen efter MIN mening, er de snart forsvundne standfisk i vore åer, altså Bækørred og Stalling, Laksen holdes jo kunstigt i gang, med konstante udsætninger, så her er beviseligt ikke den store fare mere, at bringe eksempelvis Skjern Å´s bestand op på det ønskelige antal af 1000 opgangsfisk fra åens egen reproduktion, tager bare længere tid, end hvis man fredede fiskene for vores hjemtagninger.
Ikke fordi jeg vil frikende statistik for at blive misbrugt, men i undersøgelsen har vi haft en statistikker til at stå for sikringen af denne del. Linket ovenfor er dog kun henvisning til et resume, lavet ud fra ud af en større rapport, hvor også statistiske metoder forklares grundigt.
Da undersøgelsen er resultatet af tusindevis af mærkede smolt, ål og skrubber, samt indsamling af over 10.000 skarvgylp, der først er blvet scannet og aflæst for indhold af et artsspecifik mærke der kunne henføres til dato. Dette er søgt understøttet af efterfølgende analyse for og måling af det enkelte skarvgylps øresten, som så blev sammenlignet med tendensen fra mækningen.
I en sådan undersøgelse vil der indgå en statistisk model, da der er tale om stikprøver. Men såfremt at stikprøverne udgør et mangfoldigt talmateriale, så skulle resultatet gerne komme tæt på virkeligheden. Hvilket her er afhængigt af et kendskab til de foruagerende skarvers antal. Denne del stod DMU for (fugletællinger).
Så med al respekt for filosofiske overvejelser, der bare afspejler interesse for et problem, så mener jeg ikke at dokumentation skal negliseres i et diskussionsforum - heller ikke floskler om statistik, der faktisk er et uundværligt redskab i bilogiske undersøgelser. Derimod synes jeg at der af og til mangler konkrete henvisninger - også når tråden løber løbsk, hvilket jeg udemærket ved sker når snakken går blandt ildsjæle, som vi lystfiskere jo er
[QUOTE=Keld P.] Jim uanset had man end mener om DOF, så ser man aldrig eller ihvertfald meget sjældent udbrud, i deres forums, som på denne og andre fiskesider, jeg tænker på de meget lidt flatterende indlæg, fra personer for hvem den allerstørste fornøjelde er at smadre enhver form for fornuftig diskussion, kan så være at DOF måske tages mere seriøst, og derfor har skaffet sig indflydelse.
Citat.slut.
Det er lige præcis her vi lystfiskere har det største problem !
Jeg har forsøgt at gøre opmærksom på hvilke problemer jeg frygter at vores vandmiljø står overfor, men får blot at vide at jeg ikke kan finde ud af at fiske, at jeg skal snuppe en tudekiks, at jeg er sortsynet og meget andet.
Det er mig en gåde at der kan være så divergerende opfattelser af tingenes tilstand at det konstant udløser tåbelige skænderier og personfnidder når emnet bliver taget op, for et er helt sikkert....kan der ikke opnås tilstrækkelig koncensus på området, så vil vores problemer næppe blive taget alvorligt nogle steder.
Jeg har sågar modtaget mail fra folk herinde hvor man beder mig om ikke at skrive så negative indlæg da mange mister lysten til at fiske, altså med andre ord....lad os stikke hovedet i busken og håbe på at tingene nok løser sig selv.
Jeg vil bare bede disse mennesker om at forsøge at forstå at jeg ikke skriver disse ting fordi at det morer mig, at jeg skal have afløb for mine indebrændte frustrationer, eller for at forsøge at "omvende" andre til at mene det samme som jeg, så hvad folk mener om min person i den sammenhæng nægter jeg at forholde mig til eller at besvare da jeg mener at det er sagen uvedkommende, så lad os i stedet komme videre i den kontekst som tråden er tiltænkt.
Jeg ønsker ikke at blive uvenner med folk, men kunne godt tænke mig at der blandt lystfiskere var en større vilje og evne til at forholde sig til de kendsgerninger vi står overfor, dette er vores eneste mulighed for at blive hørt i offentligheden.
Godt udtrykt Jim, og glæd dig trods alt, over at der er andre end dig som har opdaget hvor vores natur er på vej hen, det er jo klart at de problemstillinger du ofte argumenterer i, er endda meget svære at beskrive positivt, og er der ingen der råber op, så sejrer det glade vanvid da totalt.
Et problem er at meget få tør tage deres egen vej, det er lettest at svømme med flokken, for nu at blive i fiskens verden, nok et tidssymptomatisk tegn.
Personlig har jeg stor respekt for folk der står ved deres ord, og endda kan argumentere fornuftigt med mennesker af andre meninger end een selv.
Per, en interessant undersøgelse, som jo dog næppe kan stå alene. Det er jo let at sige, at skarven æder mellem 2000 og 6000 laks om året fra Skjern Å. Dog skal man huske at sammenholde det med, at erhvervsfiskerne lander 80-90.000 laks om året, bare på Bornholm. Så hvem er den største årsag til indhug i laksebestanden ? Statistik er godt - man skal bare huske at bruge den rigtigt.
Jeg tror, de fleste kan være enige om, at det er fuldstændig forrykt at drive erhvervsfiskeri efter dioxin-fyldte østersø-laks, der kun må sælges til folk udenfor EU. Det får også mig til at tænke "verden er syg, jeg vil gerne af" Det gør bare ikke problemet med skarvens indhug i Skjern å stammen mindre. Eller det helt akutte problem med stallingen. Det er svært at holde fokus, hvis du hele tiden vil brede diskussionen ud til alle mulige andre problemer. Man skal ikke afstå fra at løse dette problem, fordi man ikke i samme hug løser alle problemer med tåbelig menneskelig adfærd.
I øvrigt synes jeg, Niels Åges seneste indlæg bør rydde den sidste tvivl af vejen, der måtte være tilbage om, at det vitterligt ER et problem. Resten er en diskussion om holdning.
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum Du kan ikke besvare beskeder i dette forum Du kan ikke slette dine beskeder i dette forum Du kan ikke redigere dine beskeder i dette forum Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum Du kan ikke stemme i dette forum
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Printervenlig udgave
Google
Delicious
Digg
StumbleUpon
Windows Live
Yahoo Bookmarks
reddit
Facebook
MySpace
Newsvine
Furl
Emne Funktioner
Indlæg Funktioner
. Og ringen sluttes perfekt, for hvordan er det lige med skarven! Den er ved at æde den rødlistede stalling ud af danske vandløb! 
ihvertfald dem af dem som kigger på skarven som en yndefuld fugl....
Og er det en grund til ikke at gøre noget, når balancen vælter? Jeg synes, vi skal forholde os til verden, som den ser ud, og prøve at få det bedste ud af det. 
. Naturen har det jo med at genoprette sig selv, hvad enten ulykken er vulkaner, meteorer eller Homo Sapiens. I den sammenhæng er vi kun et lille, uheldigt sidekapitel.
. Vi taler om en sund bestand, der næsten er udraderet på bare to år! 
.