Bliv medlem 
Til forsiden Sommerhus på Langeland
  Forside |  Forum |  Tilbud |  Læsestof |  Links |  Køb/salg |  Søg |  Aktivbruger |  Konkurrencer |  Info |  Fangster.dk
  FAQ FAQ  Søg i forum   Kalender   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

stalling vs skarv.... i vandløbene
 Besvar Besvar
Forfatter
     Emne Søg Emne Søg  Emne Funktioner Emne Funktioner
Mikkel Dyekjær Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
mikkeld Avatar

Tilmeldt:: 19 Apr 2004
Status: Offline
Beskeder: 141 		Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér mikkeld Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Emne: stalling vs skarv.... i vandløbene
    Sendt: 25 Feb 2011 kl. 21:07
der begynder at tegne sig et billede af skarven, som en ganske væsentlig faktor for stalllingens nedgang. Teorien er nu verificeret af folk med armene helt nede i problemerne...
 
http://www.dtu.dk/Subsites/Fiskepleje/nyheder.aspx?guid={7DCD5FA2-CD16-4A8A-8AF0-CB9368FA1953}&kodex=f
 
udviklingen følges her:
http://www.facebook.com/home.php#!/group.php?gid=116561828397322
Til top
Keld Skytte Petersen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
Keld P.

Tilmeldt:: 02 Aug 2006
Status: Offline
Beskeder: 376 		Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Keld P. Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 25 Feb 2011 kl. 23:56

Og så ? at skarven præderer på fisk i vandløbene, kan vel næppe betegnes som en verdensnyhed, ejheller at Odder, Mink og sågar lystfiskere gør det samme, læser du rapporten vil du nok finde ud af at årsagen til stallingens tilbagegang skyldes måske mere komplicerede ting.
Keld Skytte.

www.nordfynsknaturfoto.dk
Til top
Mikkel Dyekjær Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
mikkeld Avatar

Tilmeldt:: 19 Apr 2004
Status: Offline
Beskeder: 141 		Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér mikkeld Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 26 Feb 2011 kl. 02:48
Stallingens tilbagegang skyldes adskillige komplicerede ting, set i det store perspektiv, skarv-prædationen/reguleringen er bare en målbar og ikke mindst håndterbar detalje i et større naturgenopretningsprokekt....
Til top
Heinz Gerhard Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
tackler Avatar

Tilmeldt:: 10 Jul 2005
Status: Offline
Beskeder: 1502 		Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér tackler Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 26 Feb 2011 kl. 08:43
Ha' nu lige lidt medlidenhed - de sultne skarver skal vel ha' noget at spise, og Danmark har nu engang sat sig som mål at opfodre og huset en stor del af den europæiske bestand - og så skal de jo ikke spises af med fuglefrø eller gangtidsudløbne brunsviger - vel !
 
Næh - vi bør stoppe alle de (alligevel nytteløse) udsætninger af fisk - og så lave nogle velindrettede foderpladser - hvor man dagligt dynger nogle tons udsætningsfisk op - så skarverne kan spise i fred. Det er da også billigere for foreningerne, og så kan man jo indlede et tættere samarbejde med ornitologisk forening !
 
Morale: sælg fiskegrejet - køb en kikkert !
 
  Clap
Heinz
 
 
Til top
Per Karlsen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
PK Avatar

Tilmeldt:: 18 Mar 2004
Status: Offline
Beskeder: 1737 		Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér PK Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 26 Feb 2011 kl. 09:04
Angående tilbagegang af Stalling, så er der vel ingen der reelt i dag, helt ved, hvad årsagerne er, så undersøgelse er ok.
 
Jeg har været meget stor fan af fiskeriet efter Stalling, med tørflue og nymfe igennem mange år. Har rejst efter dette fiskeri, og var meget overrasket over, at en af foreningens juniorer, i sin tid sendte mig et billed af en sød lille 17cm. Stalling, fra den lokale Nørre å.
Jeg var 100% overbevist om, at det var en af de unge menneskers sædvanlige sprøjse joke, men jeg skulle senere finde ud af, at Ribe å systemet, lige så stille havde fået listet Stalling ind i deres bestande.
 
I min verden, en mærkelig taktik, at tilføre en ny art, og dog, for alle vestvendt åer, har jo i urtiden haft Stalling bestande.
 
Man valgte ret hurtigt at frede Stallingen, og i Gels å systemet, med dens tilløb, især oppe i de små bække, havde Stallingen en kolosal årlig tilvækst, og der var en hovedpart af de udsatte Stallinger, som havde en tilvækst på 17 cm. pr. sæson.
 
Det må have betydet, at der virkelig var gode forhold, at der var rigeligt føde, men nogle mente, at de blev så voldsom en vækst for Stallingen, at noget andet måtte sulte.
Der var desværre nedgang i den periode, på Bækørred, og man mente, at det var Stallingens skyld, noget jeg ikke er enig i, for de 2 arter, har kunnet leve sammen i flere tusinde år, så hvorfor skulle de 2 arter udkonkurere hinanden?
 
Rent fiskemæssig havde vi en 10 - 12 år med et forrygende fiskeri efter Stalling, med store fangster på fisk imellem 35cm. og 55 cm. Fisk i en utrolog kondi.
 
Set i lyset af en tilvækst på små 17cm. om året, og 3 års fredning, ja så kunne man vel ikke fortænke folk i at tage de 3 dags fisk, som måtte tage til gryden.
Jeg holdt mig heller ikke tilbage, idet vi i familien havde den regel, at fisk, som evt. skulle i rygeovnen, skulle være mellem 40 og 42 cm., alt andet skulle selvfølgelig retur.
Nu var vi en tosset tørflue fiskende familie på 4, som havde adgang til ret så mange fisk pr. person, vis det var det man ville, men reelt kunne vi på daværende tidspunkt hente de fisk vi ville!
Senere, kom der fiskere til præmieren, der skovlede Stalling op, ved fiskeri med orm, og vi kunne i en periode på 4 - 5 år, se at fiskene blev mindre, det blev svære at finde fisk over 35 cm., altså overfiskning i nogle dagkortvande.
 
Det er så kun min påstand, at man ikke kunne holde sig i skindet, og høstede Stalling, nu da Bækørreden ikke var til stede, men der er sikkert andet, der gør at Stalling altid historisk har endt i en form for tusindbrødre.
 
Under elfiskeri, har man i Ribe systemet fanget Stalling på 65 cm +, så materialet til en meget stærk stamme, må have været tilstede.
 
Jeg kan reelt ikke klage over fiskeriet, jeg fik mine oplevelser, rigtig mange endda, men i dag er der ikke mange Stallinger med størrelse, og yderligere er vandranunklerne tvunget i knæ af sandvandringer, og så må Skarven også på listen, men da den er fredet, ja så må vi vel finde os i, at også den skal have noget at æde i vinter perioden.
 
Insktlivet er i mine hjemvande lidt tynde, men da det veksler år efter år, så er det ikke sikkert, at det er grunden til mindre antal af Stallinger.
 
En kort bemærkning:
Da Stallingen størrelse svinder ind, blev der i perioder flere store strømskaller, op til 1 kg. og små 40cm. i længde, har de evt. taget over?
 
Ja, moder natur er svær at lureWink
Undertegnede i sine velmagtsdage - Stalling fra Jels å 46cm., med en vægt på godt 800g. renset - taget på en brun Thorax Tørflue str. 16 + Kl. 3 grej, jo i så sent som i 1998, var denne størrelse  Stalling ikke et særsyn.Wink
 
Mvh
P.K.


Redigeret af PK - 26 Feb 2011 kl. 09:38
Til top
mads pedersen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
madsppp2000 Avatar

Tilmeldt:: 13 Jul 2008
Status: Offline
Beskeder: 273 		Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér madsppp2000 Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 26 Feb 2011 kl. 10:15
en flot fisk..jeg kan selv bryste mig af en dansk stalling på 42,5cm fra brande å i 2003...jeg kender ikke bestanden dernede nu, men dengang væltede det med stallinger, og de store blåmænd var ikke umulige af finde. specielt efter der blev lavet fri gennemgang ud til skjernå ...
Til top
lars mikaelsen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
lasse hagebro Avatar

Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241 		Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér lasse hagebro Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 26 Feb 2011 kl. 11:11
Det må måske ikke siges højt, men måske kan tilbagegangen i stalling og bækørred skyldes de massive udsætninger af havørred og laks, og måden man gør det på, have en indflydelse. De yngel vi fremstiller i dambrug, er på grund af høje temperaturer og forfodring forud for de naturlig producerede yngel i vandløbet. Når vi fremstiller havørredyngel smoltificerer de efter et år. I naturen tager det to år. Når vi så mætter et vandløb(ifølge udsætningsplaner) med dambrugsfremstillede fisk, vil de udkonkurere de naturlige bestande, vi gerne vil have op at køre. De fisk vi udsætter vil æde yngelen fra de naturlige, tage deres fødeemner eller pladser i vandløbet. Hvad havørred angår har vi altid avlet på de fisk, der har været i havet, altså har gener for at trække ud.  Det vil udkonkurere bækørreden på længere sigt.
                  mvh Lasse Hagebro
Til top
mads pedersen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
madsppp2000 Avatar

Tilmeldt:: 13 Jul 2008
Status: Offline
Beskeder: 273 		Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér madsppp2000 Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 26 Feb 2011 kl. 11:22
jeg kan være enig i at bækørredbestanden er rørt af udsætninger rundt omkring i åerne, men jeg tvivler lidt på om stallingen er rørt på samme måde, da den har en helt anden leve adfærd i vandløbet. og der er jo også inden for de sidste 2vintre det er gået galt med stallingen, og havørredudsætningerne har stået på i længere tid..... men jeg har også oplevet det mest sikre stallinge hul være fuldstændig ryddet af fisk, pga. en havvørred på52cm jeg fik efter lidt ihærdighed.....
Til top
lars mikaelsen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
lasse hagebro Avatar

Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241 		Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér lasse hagebro Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 26 Feb 2011 kl. 11:54
Hej Mads
Jeg er ikke uenig med dig angående stalling.
Men har du tænkt på, at udsætningerne måske kunne ske på en anden måde.
Du kan lægge æg ud i vandløbet i stedet for dambrugsfremstillede fisk.
I Canada bruges Jordan Scotty klækkebakker, i Norge bruges Vibert klækkeboxe.
Ingen af de to typer egner sig til danske forhold, blandt andet på grund af stor materialevandring. Du kan bruge en flydende rugekasse (se:  sdr-resen.dk) under klækkebakker igen under feltforsøg 2009-10 her ligger nederst på siden nogle film der viser en del om, hvad det går ud på.
 
                 mvh Lasse Hagebro
Til top
mads pedersen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
madsppp2000 Avatar

Tilmeldt:: 13 Jul 2008
Status: Offline
Beskeder: 273 		Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér madsppp2000 Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 26 Feb 2011 kl. 12:13
der er da helt klart vejen frem med rugekasser, samt forbedring af gydeforholdende.... i det sidste nummer af fffd`s fluefisker, der er en god artikkel vedr. rugekasserne mener jeg.... for at holde sig til emnet...hvis du har set hvor effektiv en skarv den fisker på kysten, også forrestiller sig hvad den kan gøre i et vandlø. den vil jo arbejde sig op igennem, og tage alt hvad der er af fisk...stallingen den står som bekendt gerne i det fri vand, hvorimod bækørreden gemmer sig i brinker og under trærødder og lign. derfor tror jeg at stallingen er utrolig udsat for skarven, og skarven er ikke kendt for at have en lille appetit...men der skal helt sikkert undersøges hvad det er der er skyld i tilbagegangen....
Til top
Stefan Skovbo Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
stefanskovbo Avatar

Tilmeldt:: 07 Apr 2010
Status: Offline
Beskeder: 486 		Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér stefanskovbo Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 26 Feb 2011 kl. 12:51
Når vi smider så mange tons udsætningsfisk, ud i de danske åer, må der da på et eller andet tidspunkt komme trange kår og stallingen skubbes vel væk fra standpladserne? Det må vel bevirke at stallingen skal søge nye jagtmarker og derfor søger ud af de danske åer ? Bare min "logik" :-)
Min blog :-)
http://web.me.com/stefanskovbo/toerflue.dk/Velkommen.html
Til top
lars mikaelsen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
lasse hagebro Avatar

Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241 		Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér lasse hagebro Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 26 Feb 2011 kl. 14:05
Hej Stefan
Ja, som du skriver, det er sund fornuft (logik). Men nu skal der jo laves en videnskabelig undersøgelse af problemet. Der er blot det ved det, at sund fornuft og videnskab ikke altid går hånd i hånd.
Se blot den videnskabelige undersøgelse, der påviste at muslingeskraberi i Limfjorden gavnede miljøet. Den sagde blandt andet, at man ikke skrabte der hvor der var ålegræs. Det er videnskab. Når jeg går ved kysten og fisker og der kommer en skrabekuttter forbi, kommer der kort tid efter drivende ålegræs ind til land, hvis der er pålandsvind. Det er sund fornuft og virkeligheden, en stor forskel.
 
                 mvh Lasse Hagebro
Til top
martin petersen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
map

Tilmeldt:: 02 Apr 2006
Geografisk: lolland falster
Status: Offline
Beskeder: 559 		Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér map Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 26 Feb 2011 kl. 14:17
Men så er det jo ikke fordi videnskab og sund fornuft ikke går hånd i hånd men snarere fordi der er opstillet forkerte eller ikke-korrekte forudsætninger for videnskaben.
 
Og på den måde kan man jo altid få den videnskabelige undersøgelse til at passe på det resultat man gerne vil opnå.
 
/M
Til top
Mikkel Dyekjær Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
mikkeld Avatar

Tilmeldt:: 19 Apr 2004
Status: Offline
Beskeder: 141 		Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér mikkeld Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 26 Feb 2011 kl. 15:11
I England lyser alle røde lamper tilsyneladende:
Til top
lars mikaelsen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
lasse hagebro Avatar

Tilmeldt:: 13 Jun 2010
Status: Offline
Beskeder: 1241 		Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér lasse hagebro Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 26 Feb 2011 kl. 15:47
Hej Martin
Det underlige ved DTU s undersørelse af den positive indvirkning muslingeskraberiet i Limfjorden havde, blev sendet ud til offentligheden en uge før Eva Kjær Hansen(daværende fiskeriminister) gik ud med meldingen om at skraberne fik tilladelse til, at genoptage arbejdet. Som Jesper Svennum skrev i Sportsfiskeren ligner det bestilt arbejde. Det blev bare aldrig undersøgt til bunds.
Men hvis videnskaben sidder i lommen på politikerne, og politikerne bare kan bestille en undersøgelse med et resultat, der passer til deres politik er det en farlig drejning.
Helt tilbage til år 1515 forbød den danske konge brug af skrabende redskaber i inderfjordene og lavvandede områder i Limfjorden, af hensyn til yngelen og dens opvækstområder, ifølge BOGEN Limfjorden i tusind år. Der blev dog givet dispensation til nogle fiskere ved Agger, der var ved at dø af sult.
Nå vi kom bort fra stallingen og bækørredens problemer. Jeg ville bare gøre opmærksom på, at videnskabelige undersøgelser kan være præget, af hvem der betaler for undersøgelsen. Penge har jo stor magt, og det er ikke altid sund fornuft sejrer, desværre.
 
       mvh Lasse Hagebro
Til top
Søren Rosendal Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
srosendal Avatar

Tilmeldt:: 12 Aug 2007
Status: Offline
Beskeder: 277 		Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér srosendal Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 26 Feb 2011 kl. 16:30
Citat: mikkeld

I England lyser alle røde lamper tilsyneladende:
 
Som de skriver der. En tilfældig skarv blev sprættet op, og den indeholdte 2,5 pund fisk.
 
Lad os antage at skarve bare nøjes med 500g fisk om dagen, og en lille koloni på 100 fugle holder til i nærheden af en å.
 
Det er 50 kilo om dagen. 1500 kilo om måneden. 4500 kilo på et kvartal!
 
Hvis man påstår at skarve IKKE betyder noget for bestanden af stallinger og øvrige småfisk i det område. Bør man sku få undersøgt sit hovedClown.
 
Den overgår nærmest intensiv garnfiskeri. Så væk med den lortefugl, ligesom mink passer den ikke ind i den danske naturfauna mere.
Til top
Keld Skytte Petersen Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
Keld P.

Tilmeldt:: 02 Aug 2006
Status: Offline
Beskeder: 376 		Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér Keld P. Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 26 Feb 2011 kl. 17:10

Søren, der er såvidt jeg kan se ingen der påstår at skarven ikke kan betyde noget for stallingbestanden i vandløb, for det ER jo et faktum at den spiser fisk, og ligeledes at specielt strenge vintre tvinger dem op i de isfrie løb, hvor de selvfølgelig kan gøre stor skade på de stationære bestande af fisk.

Så langt så godt, men jeg påpeger bare at problemet med de vigende bestande i både Bækørred og Stalling, ikke ALENE skyldes skarver, der er mange andre faktorer der spiller ind, mon ikke det er derfor at der iværksættes undersøgelser, hvis alle tænkte som Dig, Heinz Gerhard og enkelte andre i denne tråd, så var det jo bare at skyde nogle skarv, og så var den skid slået.
 
Undskyld jeg virker irriterende, men bemærkninger som, væk med den lortefugl. og passer ikke ind i den danske fauna mere, gør at jeg glæder mig over alle ikke tænker sådan, for hvad bliver det næste så, passer sådan nogle som dig ind?  
 
Og sidst men ikke mindst, så er jeg en af de sidste der så fisk som Stalling og Bækørred væk fra den danske fauna, bare så du ved det. 
Keld Skytte.

www.nordfynsknaturfoto.dk
Til top
Søren Rosendal Se Drop Down
Meget aktiv bruger
Meget aktiv bruger
Brugernavn:
srosendal Avatar

Tilmeldt:: 12 Aug 2007
Status: Offline
Beskeder: 277 		Indlæg Funktioner Indlæg Funktioner   Citér srosendal Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 26 Feb 2011 kl. 17:27
Citat: Keld P.

Søren, der er såvidt jeg kan se ingen der påstår at skarven ikke kan betyde noget for stallingbestanden i vandløb, for det ER jo et faktum at den spiser fisk, og ligeledes at specielt strenge vintre tvinger dem op i de isfrie løb, hvor de selvfølgelig kan gøre stor skade på de stationære bestande af fisk.

Så langt så godt, men jeg påpeger bare at problemet med de vigende bestande i både Bækørred og Stalling, ikke ALENE skyldes skarver, der er mange andre faktorer der spiller ind, mon ikke det er derfor at der iværksættes undersøgelser, hvis alle tænkte som Dig, Heinz Gerhard og enkelte andre i denne tråd, så var det jo bare at skyde nogle skarv, og så var den skid slået.
 
Undskyld jeg virker irriterende, men bemærkninger som, væk med den lortefugl. og passer ikke ind i den danske fauna mere, gør at jeg glæder mig over alle ikke tænker sådan, for hvad bliver det næste så, passer sådan nogle som dig ind?  
 
Og sidst men ikke mindst, så er jeg en af de sidste der så fisk som Stalling og Bækørred væk fra den danske fauna, bare så du ved det. 
 
Selvfølgelig er der nok andre faktorer der kan give tilbagegang i bestanden, vi ved nok precis ikke hvad det er. Men mon ikke det er mennesket som igen er skyld i det igen?
 
Bønder og deres gift og lort, de under ingen omstændigheder kan være foruden, bare et eksempel.
 
OG SÅ....Er er der nogle med  kikkert anorak og pagehår, der fik deres fugle, som i den grad skal have store mængder fisk. Fisk som der bare ikke findes i de mængder, som i de rigtige gamle dage.
 
 
Til top
 Besvar Besvar

Skift forum Forum Tilladelser Se Drop Down

Sport Dres