Nu ER skarven der...

Det er et interessant indspark til debatten du nævner i dit velskrevne indlæg, nemlig om der kan være andre faktorer der gør sig gældende, når vi taler om tilbagegang af stationære laksefisk. Stalling og bækørreder.

Vores forening var  her i sommers med til at el-fiske i øvre Gudenå. Fra Tørring til Voervadsbro. Altså på den strækning af Gudenåen som historisk set har huset flest stallinger og bækørreder.

Det var DTU-Aqua og biolog Jan Nielsen som forestod el-befiskningen, og jeg skal understrege, at det ikke var en egentlig befiskning efter stallinger, men primært på strygene og efter bækørreder. Det var ikke overvældende med fisk der blev fanget, lige indtil vi el-fiskede ved Voervadsbro, hvor der sidste år blev sat DK rekord i antal ørreder. I år blev det lidt færre fisk, men dog nok til en klar anden  plads. Årsagen var, at der for to år siden blev fjernet en stor opstemning ved Vilholdt. Og allerede een måned efter var de første sø-ørreder fra Mossø oppe og gyde på bankerne.

 Men tilbage til de øvrige spot hvor der blev fisket. Tørring til Åle var ikke for godt. Der var yngel på alle stryg, men få. Nogle steder kunne de kunne tælles på en hånd.

 Åle til Åstedbro var vi desværre ramt af meget høj vandføring, men der var heller ikke stryg, så heller ikke fisk på kontoen her.

 Åstedbro til Vestbirk var der lidt fisk, ikke overvældende, men dog positivt at der i det hele taget var fisk og Jan Nielsen var især glad for at gydestrygene virkede.

 Knuder, som du skriver der var mange af tidligere, var der ingen af. Nul. Et par gedder. Nogle få fredfisk. En del elleritser og ca. ti styk stallinger.

 Jan Nielsen fortalte, at åen havde rigtig gode muligheder og kunne holde en meget stor fiskebestand, men som biolog og ansvarlig for el-befiskningen, kunne han naturligvis ikke komme med en endelig konklusion på hvad der var årsagen. Men han var ret overbevist om at predateringen fra bla. skarv og odder havde en klar negativ effekt.

 Derfor bliver der også højest sandsynligt lavet en egentlig undersøgelser over predateringen på stallingen og hvilken konsekvens det har på fiskebestanden, som faktuelt slet ikke har det godt.

 Men denne her el-befiskning er naturligvis interessant idet, vi har med et lukket vandløbs system at gøre. Vandkvaliteten er meget god og med et ekstremt højt insektniveau.

 Jeg kan i øvrigt fortælle, at Grindsted Å, som gennem flere år har haft et rigtig godt fiskeri på stallinger, har oplevet en katastrofal nedgang i antallet. I 2009 var der mange fisk i åen, så kom vinteren og skarven kom og spiste løs. Da foråret kom, var fiskene væk. (ref. Kaare Maniche Ebert, biolog DSF).

 Således også i Fjerderholdt å, hvor vi har en lille stallingeklub. Vores fangstrapporter tæller deres tydelige sprog. Stallingen er stort set væk. Til gengæld har der iflg. vores lodsejere været mange skarv.

 Og så er der naturligvis Kongeåen som du selv nævner. Nul stallinger men til gengæld store mængder skarv.

 Men tilbage til den del af Gudenåen som jeg kender som min egen bukselomme. Her oplevede vi før, da skarven begyndte at komme og fiske i åen for 10-12 år siden, en kæmpe bestand af stallinger. Nu er de væk og vi har i indeværende sæson fanget et lille dusin stallinger. Vi er 54 medlemmer !

Skarven har vi oplevet i store mængder i de seneste år, ikke blot om vinteren men hver efterår til forår og de seneste tre-fire år har vi haft fiskende skarv om sommeren.Jeg kan derfor berette om, at i vores tilfælde er problemet ikke knyttet til sidste års isvinter. Det har været et problem de foregående år også.

 Problemet med stallingen og skarv er, at stallingen ikke gemmer sig under brink og skjul. Den står gerne i høllerne og oftest i småflokke. Den er ikke så sky som ørreden og det er derfor let for en flok skarve at snuppe hver og en stalling, når de først er fundet. Vi har set flokke på 25-26 styk skarve som flyver opstrøms åen. Lander på vandet og ”driver” nedstrøms imens de fisker åen af. Det er effektivt og efterlader ikke mange fisk tilbage. Ørreden derimod står hovedsageligt alene (på nær i smoltudtrækket hvor den svømmer nedstrøms i flokke) og i skjul og er således ikke så sårbar som stallingen.

 De ting som jeg nævner her er naturligvis ikke videnskabelige undersøgelser, men er baseret på mange timers tilstedeværelse ved åen og grundig observation. Både af undertegnede men i særdeleshed også af mine forenings medlemmer og kammerater, som har fisket i åerne i mange mange år.

 Forsat god debat.

Niels Åge Skovbo

Ps. Til dem som ikke ved det, så er stallingen officielt på ”rødlisten” af truede arter. Et væsentligt argumnet for at passe på denne fisk. Skarven er ikke truet og derfor ikke på rødlisten.

http://www.fiskepleje.dk/nyheder.aspx?guid={D52E5176-81CB-4136-858C-D7106EE2E5F7}